Udvendig tyndpuds (skrabepuds 2 mm)

Fremgangsmåden ser enkel ud. Resultatet afhænger dog af rækkefølgen, af ventetiden mellem trinene og af vejret. En erfaren facadepudser arbejder normalt sådan:

1. Underlaget kontrolleres. Det skal være fast, tørt, rent og støvfrit. På en efterisolering skal armeringslaget med net være hærdet nok, ifølge producenten som regel nogle dage.
2. Underlaget grundes med den grunder, der hører til den valgte puds. Grunderen giver en ensartet sugeevne og bedre vedhæftning. Den skal være helt tør, før der pudses.
3. Massen gøres klar. Pastapuds røres blot op. En tør mineralsk blanding røres med en nøjagtig vandmængde, hver gang den samme, så hele fladen får samme nuance.
4. Pudsen trækkes ud med et rustfrit stålbræt i en tykkelse svarende til kornet.
5. Mens massen er frisk, filses den med et plastbræt i cirkelbevægelser. Kornene fordeles jævnt, og den typiske fint kornede, skrabede struktur opstår.
6. En hel sammenhængende flade, for eksempel en væg fra hjørne til hjørne, gøres færdig uden pause. Der arbejdes vådt i vådt.
7. Den friske puds beskyttes mod regn, direkte sol og vind, normalt i mindst en til to dage.

Hold øje med vejret. Puds, underlag og luft bør under arbejdet og tørringen ligge på cirka +5 °C til +25 °C. De præcise grænser står i producentens tekniske datablad. Overskyet og stille vejr passer pudsen godt. På en solvarm sydvæg tørrer massen så hurtigt, at den ikke kan filses ordentligt. I Danmark er det ofte regnbyger og blæst, der driller, så stilladset bør være dækket med net eller presenning.

Skrabepuds med 2 mm korn findes i flere typer. De ligner hinanden, men opfører sig forskelligt.

• Mineralsk puds er baseret på cement og kalk. Den lader vanddamp passere, er ubrændbar og modstår i starten alger, fordi den er basisk. Den leveres som tør blanding, ofte hvid eller i få farver, og males som regel med facademaling, når den er hærdet
• Silikonepuds afviser vand meget effektivt. Regnen løber af og tager støvet med, så facaden holder sig pæn længere. Den er elastisk og farveægte og passer godt til skyggefulde facader, steder tæt på træer og flader, der får meget regn
• Silikatpuds er dampåben og tåler vejr og vind godt. Den er sværere at arbejde med, fordi den hurtigt binder, og kræver en øvet hånd
• Akrylpuds er elastisk og fås i mange nuancer. Den er dog mindst dampåben og bruges derfor normalt ikke på efterisolering med mineraluld

Er huset efterisoleret med mineraluld, vælges en dampåben puds, altså mineralsk, silikat eller silikone. På EPS (flamingo) kan alle typer bruges. Hold dig til ét facadeisoleringssystem fra én producent: klæber, armeringsmørtel, grunder og puds er udviklet til at virke sammen. Blandes produkter fra forskellige systemer, dækker producenten ofte ikke garantien.

Flere forhold påvirker, hvor krævende arbejdet bliver, og dermed også prisen:

• Underlagets tilstand: Et jævnt, nyt armeringslag er det nemmeste. En gammel facade skal først rengøres, alger fjernes, revner repareres og fladen eventuelt rettes op
• Facadens udformning: Mange vinduer, hjørner, gesimser og sålbænke giver mere afslutningsarbejde og flere samlinger
• Adgang og højde: På et højere hus kræves stillads og arbejde i højden
• Størrelsen af sammenhængende flader: En stor væg skal gøres færdig uden pause af flere folk på én gang
• Vejr og tidsplan: I dårligt vejr må der ikke pudses, så tidsplanen kan rykke sig
• Farvevalg: Mørke og mættede farver stiller større krav til materialet og til en ensartet udførelse

De fleste fejl kan ikke ses med det samme. De dukker op efter den første vinter eller efter nogle år. I praksis ser man især disse:

• Samlinger og skjolder: Arbejdet blev afbrudt midt på væggen, eller der blev pudset i sol, og efter tørring står der synlige bånd
• For sen filsning: Massen var begyndt at binde, så kornene rives løs, og strukturen bliver ujævn
• Puds på fugtigt eller uhærdet armeringslag: Det kan give udblomstringer, revner og dårligere vedhæftning
• Manglende grunder: Underlaget suger vandet ujævnt ud af pudsen, hvilket giver farveforskelle og svagere sammenhæng
• Manglende diagonalarmering ved vindueshjørner: Det er en fejl i underlaget, men revnerne viser sig netop i pudsen
• For mørk farve på efterisoleringen: En mørk flade bliver meget varm i solen, og isoleringen kan tage skade. Systemproducenterne angiver derfor en mindste lysrefleksionsværdi for farven, ofte kaldet HBW. Tjek den altid ved mørke farver

Se den færdige flade efter i dagslys, når solen falder skråt ind på væggen. Så ser du ujævnheder og samlinger tydeligst. Tjek ved afleveringen:

• Strukturen er ensartet over hele fladen uden bare pletter og klumper af korn
• Der er ingen synlige bånd, samlinger eller pletter i en anden nuance
• Pudsen er pænt afsluttet ved vinduer, sålbænke, sokkel og profiler
• Der er ingen hårfine revner omkring vinduer og i hjørner
• Vinduer, sålbænke og belægning er rengjort for puds
• Du har fået oplyst det anvendte system, pudstype og batchnummer
• Du ved, hvornår og med hvad facaden eventuelt kan males, og hvordan den skal vedligeholdes