Udjævningsfyld af letklinker (Leca)

Letklinker laves ved at brænde ler ved høj temperatur. Leret puster sig op, og der opstår et porøst korn, som er let, men stadig stærkt nok til at bære et gulv. Ifølge producenterne vejer det flere gange mindre end beton i samme mængde. På et gammelt bjælkelag betyder det meget.

Udjævningsfyld er især oplagt i disse situationer:

• Underlaget er skævt, og forskellene er større, end en flydespartel kan klare
• Etageadskillelsen er af træ eller er svag og kan ikke tåle et tungt lag
• Der skal laves et tørt gulv uden våde processer
• Der skal skjules kabler eller rør i gulvet
• Du vil gerne forbedre gulvets varme- og lydisolering

Hvorfor ikke bare støbe? En betonafretning er tung og indeholder meget vand. Ved almindelige tykkelser tager den typisk uger om at tørre, og indtil da må der ikke lægges gulvbelægning på. Et tørt fyld kan dækkes med plader, så snart det er rettet af, og arbejdet kan fortsætte med det samme. Beton er stadig at foretrække ved store punktlaster, i erhvervslokaler eller hvor gulvet skal kunne lagre varme.

Ved træbjælkelag i ældre bygninger er det fornuftigt at få en ingeniør til at vurdere bæreevnen, især hvis laget bliver tykt, eller hvis der skal lægges en tung belægning som fliser.

Letklinker sælges i flere kornstørrelser, også kaldet fraktioner. Til gulve møder du typisk disse:

• Fin fraktion, cirka 1 til 4 mm: til finudjævning og tynde lag, den er nem at rette af
• Mellemfraktion, cirka 4 til 8 mm: det almindelige valg under tørre gulve i huse og lejligheder
• Grov fraktion, cirka 8 til 16 mm: ved store højdeforskelle, ofte som nederste lag, der afsluttes med finere korn

Hovedreglen er enkel: følg anvisningerne fra producenten af det tørre gulvsystem, du lægger ovenpå. Producenterne oplyser normalt, hvilken fraktion der skal bruges, hvilken minimumstykkelse der gælder, og hvor tykt et løst fyld må være. Ved tykke lag kræver de ofte et bundet fyld eller et ekstra pladelag, så kornene ikke flytter sig under belastning.

Ovenpå lægges gipsfiberplader, cementspånplader eller færdige elementer til tørgulv. OSB-plader bruges også, men ved et svømmende gulv skal tykkelse og samlinger følge producentens anvisning, ellers giver pladen efter på det løse underlag.

Har du en stabil etageadskillelse og arbejder i ét rum, kan du godt klare opgaven selv. Det kræver mest af alt tålmodighed, når planet skal laves. Til større ujævnheder skal du bruge styreskinner, en lang alu-retteskinne og et vaterpas eller en laser.

1. Fjerne gamle lag, støv og løse dele og støvsuge underlaget.
2. Kontrollere, at underlaget ikke er fugtigt, og at bjælker og indskud ikke er beskadigede.
3. Lægge PE-folie med overlæg og opbuk på væggene på et betonunderlag, og på et trægulv lægge et diffusionsåbent beskyttelseslag mod drys efter systemproducentens anvisning.
4. Montere kantstrimmel langs alle vægge.
5. Finde det højeste og laveste punkt og fastlægge færdig gulvhøjde inklusive plader og belægning.
6. Sætte styreskinnerne i plan og kontrollere dem med vaterpas.
7. Hælde letklinker mellem skinnerne og rette af med retteskinnen.
8. Komprimere laget let, fx med en plade eller som producenten anviser, og rette af igen.
9. Fjerne skinnerne og forsigtigt fylde og rette sporene op.
10. Kun gå på lastfordelingsplader og lægge gulvpladerne fra det ene hjørne.

Dæk rør og kabler i fyldet, så der er materiale nok over dem, og pladen ikke ligger direkte på dem. El-tilslutning skal laves af en autoriseret elinstallatør, og trykprøvning af vandrør overlader du til en VVS-installatør.

Hvor meget arbejde opgaven kræver, afhænger især af:

• Hvor store højdeforskellene er, og hvor tykt laget skal være
• Underlagets stand, fx rådne dele af indskuddet eller gammelt parket, der skal fjernes
• Hvor mange rør og kabler der skal arbejdes uden om
• Rummets form, nicher og dørtrin
• Adgangen: at bære sække op ad trapper uden elevator tager længere tid
• Om der bruges løst eller bundet fyld

Omvendt går det hurtigere i et enkelt, rektangulært rum med et fast og tørt underlag og en færdig gulvhøjde, der er målt ordentligt op på forhånd.

I praksis går de samme fejl igen, og de viser sig først, når gulvbelægningen er lagt:

• For dårlig afretning og komprimering: fyldet sætter sig senere, og gulvet giver efter eller knirker
• Manglende kantstrimmel: pladen rører væggen, leder trinlyd videre og kan ikke arbejde
• Forkert adskillelseslag: på beton mangler beskyttelse mod fugt, på et trægulv bruges derimod en tæt folie, der ikke hører hjemme der
• Forkert fraktion til tykkelsen: groft korn i et tyndt lag ligger ikke stabilt
• Fejlberegnet højde: plader og belægning glemmes i regnestykket, og så kan døren ikke lukkes, eller der opstår et trin ud til gangen
• At gå direkte på fyldet: der opstår huller, som ikke kan rettes, når pladerne først ligger

Før fyldet dækkes med plader, er det en god idé at gå denne liste igennem:

• Fyldet ligger i plan, og under en 2 meter retteskinne er der ikke større mellemrum, end pladeproducenten tillader
• Der er en sammenhængende kantstrimmel langs alle vægge
• Adskillelseslaget er helt, og overlæg er bukket op ad væggene
• Rør og kabler er dækket, så pladen ikke ligger direkte på dem
• Højden passer til planen inklusive plader og belægning
• Når pladerne er lagt, giver gulvet ikke efter, heller ikke langs væggene
• Overgange ved døre og til nabolokaler er løst uden uventede trin