Primning af gulv og akrylfugning af hjørner

Primeren styrker overfladen, binder det sidste støv og giver underlaget en ensartet sugeevne. Uden primer ville tør beton eller et cementbaseret afretningslag suge vandet ud af spartelmassen eller klæberen. Materialet hærder så dårligt, revner eller slipper. Akrylfugningen løser et andet problem, nemlig sprækkerne langs fladens kanter.

Hvorfor skulle der være sprækker i hjørnerne? I ældre huse og lejligheder går pudsen sjældent helt ned til gulvet. Når gamle gulvbelægninger og fodlister bliver fjernet, følger der tit et stykke puds eller afretning med, og der står en sprække tilbage ved væggen. Omkring radiatorrørene er der ofte et hul i gulvet, som ingen har lukket. Her slipper støv igennem, og især flydespartel løber ud. Massen er tynd som tyk fløde og finder hvert eneste hul.

Du har især brug for den kombinerede opgave, når:

• Gulvet skal have flydespartel, og kanterne eller rørgennemføringerne ikke er tætte
• Gulvet skal males eller have en gulvcoating, for eksempel i garage, kælder eller værksted, og du vil have en ren, lukket samling mod væggen
• Der er hårfine revner eller sprækker i hjørnerne, som drysser støv og senere ville tegne sig igennem en tynd belægning
• Der er tale om en renovering, hvor hjørner og vægfødder er blevet beskadiget, da det gamle gulv blev revet op
• Der ligger en anden lejlighed eller et andet rum under dig, og spartelmassen ikke må løbe gennem huller i etageadskillelsen

Det sidste punkt fylder meget i etageboliger. Bor du i en ejerforening eller andelsboligforening, er det en god idé at give underboen og foreningen besked, inden der skal støbes flydespartel. Et utæt rørhul kan nemt give mærker i loftet hos naboen.

I prislisten findes også opgaven Primning af underlag, uden akrylfugning af hjørner. Begge opgaver regnes pr. m², men omfanget er forskelligt. Ved denne variant går håndværkeren efter primningen hele rummets omkreds og alle gennemføringer igennem, renser sprækkerne, fylder dem ud efter behov og fuger dem. I et almindeligt værelse er det nogle meter samling ekstra, i en lejlighed med mange kroge, nicher og rør endnu mere.

• Primning alene er nok i nybyggeri med ny afretning, hvor der er lagt kantstrimmel langs væggene, og hjørnerne er hele. Den er også nok, når der skal lægges et svømmende gulv, hvor fodlisten alligevel dækker afstanden til væggen.
• Primning med akrylfugning passer til renoveringer, til flydespartel på ujævne og beskadigede kanter, til malede gulve og alle steder, hvor samlingen mellem gulv og væg er synlig eller utæt.
• Tid: ved primning alene er det især arealet, der tæller. Ved denne variant tæller også omkredsens længde og antallet af gennemføringer. Et lille, vinklet badeværelse kan derfor tage længere tid end en stor, tom stue.
• Materialer: ud over primeren kommer der akrylfugemasse til, ved dybe sprækker også bagstopningsliste og eventuelt hurtighærdende mørtel til større huller.
• Risiko: ved primning alene er den største risiko en forkert valgt primer. Her kommer risikoen for at fuge noget, der skal forblive frit eller elastisk, for eksempel kantfugen ved et svømmende afretningslag.

Er du i tvivl om, hvilken variant du skal bestille, så kig på hjørnerne, når fodlisterne er taget af. Ser du en gennemgående sprække, løs puds eller huller omkring rørene, hører du snarere til denne opgave.

Primer virker ikke på støv, fedt og rester af gammel klæber. De fleste problemer med spartelmasse opstår, fordi der er primet på et uforberedt underlag. Inden håndværkeren møder op, bør følgende være på plads:

• Gammel belægning, fodlister, klæberrester og løse stykker afretning er fjernet
• Pudsen er færdig og tør, i hvert fald nederst på væggene
• Installationer i gulvet er lagt, og varmerør er afsluttet, så der ikke skal bores eller hugges efter fugningen
• Underlaget er tørt; ved ny afretning måles fugten normalt, inden der spartles, og tørretiden fastsættes af producenten af afretningsmassen
• Temperaturen i rummet er normalt over +5 °C, og der er hverken direkte sol eller træk, som får primeren til at tørre for hurtigt
• Rummet er tømt for møbler, og der er adgang til strøm og vand

Har du gulvvarme, skal den som regel være slukket eller skruet langt ned i en periode før og efter primning og spartling. Producentens anvisninger afgør, hvor længe. Det er også vigtigt at fortælle, hvad der skal på gulvet bagefter. Der bruges én primer under flydespartel, en anden under fliseklæber og en tredje under epoxybelægning. Sig det til håndværkeren på forhånd, gerne med navnet på det system, der skal bruges.

Vurdering af underlaget

En erfaren gulvmand ridser først i underlaget med et søm eller en skarp genstand og ser, om overfladen smuldrer. Han finder ud af, om det er cementbaseret afretning, anhydrit (calciumsulfat), gammel beton eller et ikke-sugende underlag som gamle fliser eller terrazzo. En enkel prøve på sugeevnen: der dryppes lidt vand på gulvet. Suges det straks ind, er underlaget meget sugende. Bliver det liggende som en dråbe, suger det lidt eller slet ikke. Det afgør, hvilken primer der vælges, og hvor meget den skal fortyndes.

Rengøring og støvsugning

Fladen fejes og støvsuges derefter grundigt med en industristøvsuger, også i hjørner og sprækker. Støv i sprækken er den hyppigste grund til, at fugemassen senere slipper. Fedtede pletter affedtes, og løse stykker i hjørnerne skrabes ud.

Første lag primer

Primeren påføres med rulle, bred kost eller på store flader med sprøjte. Den fordeles jævnt uden pytter, helt ind til væggene og ud i hjørnerne. På meget sugende underlag anbefaler producenterne tit, at første lag fortyndes, og at andet lag fortyndes mindre eller påføres ufortyndet. Pytter skal rulles ud, ellers dannes der en blank film, som spartelmassen hæfter dårligere på.

Forberedelse og udfyldning af sprækker

Når primeren er tør, gennemgås sprækkerne ved væggene og omkring gennemføringerne igen. Større huller, hvor fugemassen ville falde igennem, fyldes først med mørtel eller hurtighærdende masse. Dybe sprækker fyldes med en skumrund bagstopningsliste, så fugemassen ikke skal fylde hele dybden. Fugen skal have en passende tykkelse, ikke en hel centimeters dybde.

Akrylfugning af hjørnerne

Akrylen sprøjtes med fugepistol ind i samlingen mellem gulv og væg og rundt om rørene. Derefter glittes den med en fugtig fugespatel eller en finger, så den presses godt ind mod begge sider. Overskud fjernes straks med en fugtig klud, inden fugen begynder at danne skind. Før flydespartel lukkes især de steder, hvor massen kunne løbe væk. Kantstrimlen langs væggene erstattes ikke af fugen, den monteres for sig.

Andet lag primer og tørretider

Kræver systemet det, påføres et andet lag primer, når fugen er tør. Primer til sugende underlag er ifølge producenterne normalt tør efter nogle timer, men nogle systemer kræver længere ventetid, for eksempel til næste dag. Akryl danner skind efter cirka nogle titals minutter, men hærder gradvist, og et tykkere lag tager længere tid. Et almindeligt værelse kan som regel klares på én dag, og det næste fag går i gang efter anvisningerne fra producenten af primer og fugemasse.

Primere

• Dybdegående primer til sugende underlag er det almindelige valg under spartel og klæber på cementbaseret afretning og beton. Den trænger ned i overfladen og styrker den.
• Primer til anhydritgulve er beregnet til gipsbaserede underlag, som er følsomme over for fugt. Under cementbaseret spartel og klæber på anhydrit er den rigtige primer særlig vigtig, ellers kan der opstå problemer med vedhæftningen.
• Hæftebro til ikke-sugende underlag bruges på gamle fliser, terrazzo og glat beton. Den er tykkere, tit med sandfyld, og giver en ru overflade, som spartelmassen kan gribe fat i.
• Epoxyprimer bruges under epoxy- og polyuretanbelægninger eller på lidt fugtigere underlag, hvis producentens system tillader det. Der drysses ofte kvartssand i det våde lag.

Grundreglen er, at primeren skal komme fra samme system som den spartel eller klæber, der følger efter. Kombinationer af forskellige producenter virker tit, men ved en reklamation ser producenten ikke nødvendigvis velvilligt på dem.

Fugemasser til hjørner

• Akrylfugemasse kan overmales, er nem at glitte, har begrænset elasticitet og passer til tørre indendørs rum. Den er god, hvor samlingen senere males, dækkes af spartel eller af en fodliste.
• Silikone bruges i vådrum og i samlinger, der bevæger sig mere. Den kan ikke males, og spartel og klæber hæfter ikke på den, så den bruges ikke under efterfølgende lag.
• Polyuretanfugemasse er mere elastisk og slidstærk og bruges ved malede garagegulve og samlinger med større bevægelse.
• Kantstrimmel er ikke en fugemasse, men en skumstrimmel langs omkredsen. Ved svømmende afretning og tykkere spartellag adskiller den gulvet fra væggen og må ikke erstattes af fugemasse.

I badeværelser og brusenicher løses hjørnerne under vådrumsmembranen med tætningsbånd, ikke med akryl. Akryl hører ikke hjemme på steder, der er vedvarende våde.

Arbejdet går hurtigt og let i et tomt, retvinklet rum med fast afretning og lige vægge. Fugen kan trækkes i én jævn bevægelse langs hjørnerne, og primeren rulles på over en stor flade.

Mere tid og materiale kræver det, når der er:

• En vinklet grundplan med nicher, piller, trin og dørkarme
• Mange rørgennemføringer, især ved ældre etstrengsanlæg, som er udbredt i etageboliger
• Brede og dybe sprækker ved væggene, som først skal fyldes ud
• Et smuldrende eller støvende underlag, der kræver flere lag primer
• Rester af gammel klæber, som skal slibes eller fjernes
• Et koldt og fugtigt rum, hvor alt tørrer langsommere
• Arbejde i en beboet bolig, hvor ting skal dækkes til og flyttes

Samspillet med de andre fag

Før dette arbejde skal murere, pudsearbejde og VVS-installatøren være færdige med alt i og ved gulvet. Bagefter følger normalt gulvmanden med gulvafretning eller flydespartel, flisemureren eller maleren, der maler gulvet. I praksis sker det tit, at der efter primningen skal hugges en rille ved gulvet til nye ledninger, så hjørnerne bliver støvede igen. Elarbejde må kun udføres af en autoriseret elinstallatør, og det bør planlægges, så det er overstået, før der primes. Aftal rækkefølgen, så ingen støver i rummet efter primningen. Den primede flade bør ikke betrædes med snavsede sko, og der må ikke stilles sække med materialer på den.

• Primning oven på støv. Primeren binder kun støvet i overfladen, og der bliver et svagt lag under. Spartelmassen slipper senere sammen med primeren eller lyder hul, når man banker på den.
• Pytter af primer. Der dannes en blank film, som spartelmassen hæfter dårligt på. Det viser sig som afskalning de steder, hvor primeren har samlet sig.
• Forkert type primer. For eksempel almindelig primer på gamle fliser. Spartelmassen slipper den glatte overflade, tit først når gulvet bliver belastet.
• Silikone i stedet for akryl. Hverken spartel eller maling hæfter på den, der opstår en åben sprække i hjørnet, og malingen trækker sig væk.
• Fuget bevægelsesfuge. Bliver et sted, hvor gulvet skal kunne bevæge sig, fyldt med et hårdt materiale, revner afretning eller spartel langs væggene.
• Fugemasse i for dyb sprække uden bagstopning. Akrylen tørrer længe, svinder, og der opstår en fordybning eller revne i hjørnet.
• Ulukkede rørgennemføringer. Spartelmassen løber ned i etageadskillelsen eller til naboen, og ved røret står der et indsunket område tilbage.
• For kort tørretid. Der støbes spartel på våd primer, og den får små bobler og huller, såkaldte pinholes.

Arbejdet kan klares af en fingernem gør det selv-person med tålmodighed, som følger materialernes datablade. Det vigtigste er renlighed og det rigtige valg af primer i forhold til det, der skal på gulvet bagefter. Ved opløsningsmiddelbaserede primere og epoxy skal du lufte godt ud og bruge handsker og øjenbeskyttelse.

1. Finde ud af, hvad der skal på gulvet, og købe primer fra samme system.
2. Fjerne fodlister, klæberrester og løse stykker afretning.
3. Banke og ridse i underlaget og skrabe svage steder ud.
4. Teste sugeevnen med en vanddråbe og fastlægge fortyndingen ud fra det.
5. Feje og støvsuge gulvet grundigt, også hjørner og sprækker.
6. Røre primeren op og rulle den jævnt ud over hele fladen uden pytter.
7. Lade den tørre efter producentens anvisning og holde sig ude af rummet imens.
8. Fylde større huller ved vægge og rør med mørtel og dybe sprækker med bagstopningsliste.
9. Sprøjte akryl ind i hjørnerne og rundt om gennemføringerne og glitte med en fugtig fugespatel.
10. Tørre overskud af med det samme med en fugtig klud.
11. Påføre andet lag primer, når fugen er hærdet, hvis systemet kræver det.
12. Kontrollere før næste lag, at overfladen er tør, ren og uden blanke pletter.

Er du usikker på, hvilket underlag du har, især ved anhydrit eller gamle fliser, er det fornuftigt at få en gulvmand til at vurdere det. En fejl i primningen kan senere ikke rettes uden at fjerne spartelmassen.

Kontroller arbejdet, inden det næste fag går i gang. Bagefter kan du ikke længere se noget. Gå rummet igennem i godt lys, og hold øje med disse punkter:

• Overfladen er jævnt primet uden uprimede øer og uden blanke pytter
• Der sidder ikke støv på hånden, når du stryger over gulvet, og overfladen smuldrer ikke
• Hjørnerne langs hele omkredsen er fuget sammenhængende uden afbrydelser og huller
• Fugen er glittet, hæfter til både gulv og væg og kan ikke let pilles af
• Rørgennemføringer er lukket, og der er ingen huller ned i etageadskillelsen omkring dem
• Bevægelsesfuger og pladsen til kantstrimmel er holdt fri
• Der er ingen rester af fugemasse eller primer på vægge, dørkarme og rør
• Håndværkeren har fortalt dig, hvilke materialer der er brugt, og hvornår næste fag kan gå i gang