Inddækning af sålbænke

Området under vinduet er sårbart, fordi vinduesrammen, murværket og isoleringen mødes her. Trænger der vand ind, ser du det ikke med det samme. De første tegn er fugtige pletter i lysningen eller puds, der skaller af under vinduet. De viser sig som regel først efter to eller tre vintre.

En korrekt monteret sålbænk klarer flere opgaver på én gang:

• Den leder vandet ud over facaden via drypnæsen
• Den beskytter fugen mellem vindue og mur mod fugt og frost
• Den forhindrer vand i at trænge ind i isoleringen
• Den lukker bunden af vindueshullet og giver vinduet et færdigt udseende

Hvorfor lægger man ikke bare pladen direkte på muren eller i mørtel? Vand finder altid en vej ind under sålbænken. Derfor klæber man først en tætningsmembran på underlaget. Den kaldes ofte sålbænksmembran eller sålbænkstape. Membranen dækker overgangen mellem ramme, murværk og isolering og danner en sammenhængende, vandtæt flade, før selve sålbænken monteres. Sålbænken er så den anden, synlige beskyttelse.

Ekstruderede aluminiumssålbænke bruges i dag meget ved nybyggeri og udvendig efterisolering. De holder formen, har en færdig drypnæse og skal ikke males. Til gengæld udvider de sig mere ved varme, og det skal der tages højde for ved lange stykker.

Zink eller galvaniseret, lakeret stål bukkes på mål hos blikkenslageren. Det passer godt til skæve vinduer, karnapper og buede huller. Zink er et klassisk valg på mange danske huse og patinerer pænt med tiden. Lakeret stål tåler sol og ridser rimeligt, men holder som regel ikke lige så længe som aluminium.

PVC-sålbænke er lette og nemme at bearbejde. Frost og sol gør dem dog efterhånden skøre, og farven falmer. Ved brede vinduer skal de fastgøres tættere, så de ikke hænger.

Sålbænke af natursten, beton eller tegl ses især på ældre huse. På mange danske murstenshuse er sålbænken muret som et rulleskifte. De vælges, hvor udseende og lang levetid betyder mest. De er tunge, kræver et fast underlag og er mere krævende at sætte.

Arbejdet følger en fast rækkefølge, og hvert trin bygger på det forrige. Blikkenslageren følger producentens monteringsvejledning for sålbænken og for isoleringssystemet.

1. Rengøre underlaget for støv, mørtel og gammel lim og lade det tørre.
2. Kontrollere, at underlaget er plant, og lave fald væk fra vinduet, typisk mindst omkring 5°.
3. Måle den reelle bredde og dybde inklusive isoleringens tykkelse og ikke efter det rå murværk.
4. Prime underlaget og klæbe membranen på i hele fladen uden bobler og folder, ført op i lysningerne i siderne.
5. Lægge sålbænken i lim eller på tætningstape og skubbe bagkanten ind under vinduesrammen eller i den forberedte not.
6. Fastgøre sålbænken i siderne, aldrig gennem den flade, vandet løber på, og give plads til bevægelse ved lange stykker.
7. Sætte endestykkerne i fugemasse eller lim og kontrollere samlingen mod lysningen.

Faldet er det vigtigste. Uden fald bliver vandet stående og presser sig ind under rammen, og det kan intet senere trin rette op på. Udhænget ud over facaden er typisk mindst omkring 30 mm, og på udsatte facader mod vest og syd viser praksis, at lidt mere er en god idé.

Hvornår skal sålbænkene monteres? Som regel efter isoleringen, men før den sidste puds. Monteres de for tidligt, bliver de let beskadiget under arbejdet fra stilladset. Monteres de for sent, skal man ind i den færdige facade. Lad beskyttelsesfolien sidde, til facadearbejdet er færdigt, men ikke for længe, for i solen kan den brænde fast.

Hvor krævende opgaven er, og dermed om den bliver billigere eller dyrere, afhænger af forholdene på stedet:

• Brede sålbænke ved tyk isolering kræver mere fastgørelse og et mere præcist fald
• Arbejde i højden kræver stillads eller lift
• Karnapper, buer og specialformer forlænger både fremstilling og montering
• Et skævt eller beskadiget underlag skal repareres først
• Tunge stensålbænke er sværere at bære og sætte
• Mange ens vinduer gør til gengæld arbejdet mere effektivt

Når du sammenligner tilbud, så se efter, om sålbænkene står som en selvstændig post, og om membran, fald og endestykker er med. Nedtagning af de gamle sålbænke, lysninger af XPS rundt om vinduet og stillads bliver også ofte glemt.

• For lidt eller intet fald: vandet bliver stående, trækker ind under rammen, og lysningen bliver fugtig
• Manglende membran: vandet har fri vej ind i fugen og isoleringen
• For kort udhæng: vandet løber ned ad pudsen, som bliver snavset og skaller af
• Stiv fastgørelse uden plads til bevægelse: pladen buler, revner og løsner sig, når temperaturen skifter
• Endestykker sat uden fugemasse: de løsner sig i løbet af den første vinter, og vandet løber ind i lysningen
• Ingen lyddæmpende tape under pladen: regndråberne trommer højt, hvilket især generer i soveværelset
• Sålbænk bestilt efter det rå murværk: efter isoleringen er den for kort, og der skal ventes på en ny

At reparere en lysning med fugtskade betyder, at sålbænken skal tages ned, underlaget tørres, og facaden repareres igen. Derfor kan det ikke betale sig at spare på netop denne detalje.

Du kan selv klare et eller to vinduer i stueetagen, hvor du står på jorden eller på en lav, stabil platform. På de øvre etager og ved hele facader bør du ringe til en blikkenslager. Tag den med ro, for fejl i fald og membran viser sig først senere.

1. Tage den gamle sålbænk og endestykkerne forsigtigt af uden at beskadige vinduesrammen.
2. Rengøre og tørre underlaget og fjerne rester af mørtel og lim.
3. Rette underlaget op og lave fald væk fra vinduet.
4. Måle bredde og dybde inklusive isolering og udhæng ud over facaden.
5. Prime underlaget og klæbe membranen på efter producentens anvisning, ført op i lysningerne.
6. Klæbe lyddæmpende tape på, lægge sålbænken i lim og skubbe bagkanten ind under rammen.
7. Fastgøre sålbænken i siderne og lade et mellemrum være til udvidelse.
8. Sætte endestykkerne i fugemasse og tætne samlingerne.
9. Hælde lidt vand på sålbænken og se, om det løber ud mod drypnæsen.

• Vand, der hældes på sålbænken, løber selv væk fra vinduet og bliver ikke stående nogen steder
• Drypnæsen rager ud over facaden, og vandet løber ikke ned ad pudsen
• Bagkanten sidder inde under rammen, og samlingen er tæt
• Endestykkerne sidder fast og er tætnede
• Pladen buler ikke, bevæger sig ikke og klaprer ikke, når du banker på den
• Overfladen er uden ridser og buler
• Beskyttelsesfolien er fjernet
• Du har fotos af den påklæbede membran, før den blev dækket af sålbænken