Inddækning af skorsten

Inddækning af skorsten er blikkenslagerens arbejde med at montere en metalinddækning rundt om en skorsten på et skråt tag. Typisk drejer det sig om disse opgaver:

• opmåling af skorsten og taghældning samt tilskæring og bukning af pladerne på stedet,
• montering af forkanten foran skorstenen, der leder vandet ud på tagbelægningen nedenfor,
• montering af sidekanterne langs skorstenens sider, ført over eller under tagbelægningen afhængigt af tagtypen,
• montering af bagkanten over skorstenen, på bredere skorstene med en sadel, der deler vandet til begge sider,
• montering af løskant eller dækliste, der dækker inddækningens øverste kant på skorstenen,
• tætning af samlinger med fugemasse beregnet til tag og udendørs brug samt kontrol af tilslutningen til taget.

Arbejdet omfatter normalt ikke: zink eller anden plade og systemdele, som regnes som materialer, reparation eller ommuring af skorstenen over taget, ny puds eller beklædning på skorstenen, udskiftning af beskadigede tagsten omkring skorstenen, reparation af lægter, undertag og spær samt skorstenshætte og afdækning af skorstenens top. Disse arbejder aftales og afregnes for sig.

Inddækning af skorsten laves typisk i tre situationer:

• Ved nyt tag eller udskiftning af tagbelægning. Inddækningen laves, når tagbelægningen er lagt op til skorstenen, som en del af blikkenslagerarbejdet. Den gamle inddækning bør ikke genbruges, når taget skiftes.
• Ved utætheder omkring skorstenen. Det er den hyppigste grund til at ringe efter en blikkenslager. I praksis viser det sig ofte, at den gamle plade er tæret, fugen er revnet, eller at inddækningen aldrig har været formet rigtigt. På mange ældre huse er overgangen kun pudset med mørtel ned til taget, og den slags puds revner typisk efter nogle år.
• Ved reparation eller forhøjelse af skorstenen. Hvis skorstenen over taget skal ommures, omfuges, beklædes eller pudses, skal den gamle inddækning af, og der skal monteres en ny bagefter.

Arbejdet udføres i tørt vejr. Fugemasse og selvklæbende inddækningsbånd må ikke påføres et vådt eller frosset underlag. Om foråret og sommeren har blikkenslagerne som regel bedre tid end om efteråret, hvor mange husejere vil have utætheder lukket inden vinteren.

Før blikkenslageren kommer, bør du vide, om skorstenen over taget er i god stand. Smuldrer fugerne, revner stenene, eller hælder skorstenen, skal den repareres først. En inddækning holder ikke på murværk, der er ved at gå i opløsning. Bruges skorstenen til røgafgang, er det en god idé at inddrage skorstensfejeren, når der ændres på selve skorstenen, så røgkanalens tilstand bliver vurderet.

Sådan kan du se, at inddækningen er utæt

Utætheder ved skorstenen viser sig ofte først efter et stykke tid, fordi vandet først trækker ind i træ og isolering. Typiske tegn er:

• brune eller fugtige skjolder på loftet eller skråvæggen under skorstenen, især efter regn med blæst,
• våde eller mugne spær og lægter ved skorstenen, som kan ses fra tagrummet,
• misfarvet eller afskallende puds på skorstenen i tagrummet,
• rust, tæring og løse plader, som kan ses fra jorden,
• revnet fuge ved inddækningens øverste kant.

Husk, at fugt på skorstenen i tagrummet ikke altid skyldes en utæt inddækning. Det kan også være kondens fra røggasser i en skorsten, der ikke passer til ildstedet, eller vand, der er trængt ind gennem porøse fuger og sten over taget. Ser inddækningen fin ud, er det en god idé at få skorstensfejeren til at se på skorstenen.

Forberedelse omkring skorstenen

Blikkenslageren fjerner den gamle inddækning og fuge, renser murværket og kontrollerer lægter og undertag omkring skorstenen. Undertaget føres op ad skorstenen eller sluttes til den, så vand, der kommer ind under tagbelægningen, ledes ud over tagfladen og ikke ind i tagkonstruktionen. Ved systemskorstene bruges producentens dele til gennemføringen. Undertagsdug må ikke klæbes direkte på en varm skorstensoverflade, fordi det giver brandfare. Træ i tagkonstruktionen skal holde den afstand til skorstenen, som skorstensproducentens anvisning og bygningsreglementets brandkrav foreskriver.

Lægter og tagbelægning

Omkring skorstenen suppleres der med lægter eller brædder, som inddækningen kan fastgøres til. Tagbelægningen lægges og tilskæres op til skorstenen med den afstand, som producenten af tagbelægningen eller inddækningssystemet angiver. Bliver afstanden for stor, skal der suppleres med ekstra lægter.

Forkant foran skorstenen

Forkanten monteres først. Den ligger på tagbelægningen under skorstenen og leder vandet ud. På tegl- og betontagsten og på profilerede plader skal den følge profilen eller laves med et fleksibelt bånd, der formes ned i bølgerne. På ståltage sluttes forkanten til pladerne efter tagsystemets anvisning.

Sidekanter

Sidekanterne løber langs skorstenens sider. På tegltage laves de ofte som siderender, der ligger under tagstenene og leder vand, som kommer ind under belægningen, ned ad tagfladen. Alternativt trappes inddækningen ind i murværkets fuger. Pladen føres op ad skorstenen til den højde, producenten angiver, i praksis typisk omkring 15 cm over tagbelægningen. På ståltage sluttes sidekanterne til falsen eller bølgen i pladen.

Bagkant og sadel

Over skorstenen bremses vandet fra taget og samler sig. På en smal skorsten er en bagkant med udløb til siderenderne nok. På en bredere skorsten laves der bag den en sadel, også kaldet en kile: en lille skrå afledning af plade på et underlag af brædder, der deler vandet til siderne. Uden sadel bliver vand, blade og om vinteren sne liggende bag en bred skorsten, og smeltevandet trænger ind under pladen.

Løskant og dækliste

Inddækningens øverste kant på skorstenen må ikke bare smøres til med fugemasse. Den rigtige løsning er todelt. På murværket monteres en løskant med drypnæse, der føres ind i en rille, som er fræset ind i en vandret fuge, og som lukkes med elastisk fugemasse. Løskanten dækker inddækningen, der så kan arbejde under den, når temperaturen skifter. En inddækning, der kun er skruet fast og fuget i overkanten, holder ofte kun få år.

Tætning og kontrol

Samlingerne tætnes med fugemasse beregnet til tag og udendørs brug, der tåler UV-lys og ved skorstene også højere temperaturer. Til sidst kontrollerer blikkenslageren overlæg, fastgørelse og tilslutning til taget. Hvis det er muligt, er det en god idé at prøve samlingen med vand fra en haveslange.

Zink og lakeret stål

Zink er det mest udbredte materiale til skorstensinddækning i Danmark. Det kan bukkes og falses på stedet, holder i mange årtier og får med tiden en mat grå patina, som passer til de fleste tage. Lakeret eller plastbelagt stål fås i tagets farver, så inddækningen ikke virker som et fremmed element. Galvaniseret stål uden overfladebehandling er billigere, men ruster med tiden, hvis det ikke males.

Kobber og bly

Kobber er det mest holdbare og det dyreste valg og bruges især på kvalitetstage og ældre, bevaringsværdige huse. Bly er det traditionelle materiale til inddækninger og har meget lang levetid, men af miljøhensyn bruges det i dag mindre end tidligere og erstattes ofte af blyerstatning.

Aluminium

Aluminium er let og nemt at forme. I kontakt med andre metaller, fx kobber, er der risiko for galvanisk tæring.

Fleksible inddækningsbånd og systemløsninger

På tegltage og profilerede plader bruges ofte fleksible inddækningsbånd som blyerstatning, fx Wakaflex, RooFlex eller Perform. De har en indlagt aluminiumsarmering og formes ned i tagbelægningens profil. Ved en muret skorsten kombineres båndet altid med en løskant eller en murklemskinne, der holder den øverste kant fast. Fleksible bånd må ikke bruges direkte mod varme overflader. Til stålskorstene leverer producenterne færdige taginddækninger med krave, som passer til den konkrete skorsten og taghældning. De er hurtigere at montere, men er beregnet til et bestemt system.

Når materialet vælges, skal du sikre dig, at inddækningen ikke er af et metal, der reagerer med tagbelægningen eller tagrenderne. Kobber over zink eller galvaniseret stål får metallet nedenfor til at tære.

Forskel efter tagtype

På tegl- og betontagsten er inddækningen mest krævende, fordi pladen eller båndet skal følge stenenes form, og der ofte ligger siderender under sidekanterne. På falsede tage i zink eller stål sluttes inddækningen direkte til falsene, og blikkenslageren laver den sammen med taget. På trapez- og bølgeplader, også eternit, tilpasses inddækningen bølgerne, og der lægges tætning under samlingerne, så vandet ikke trækkes ind kapillært. På skifertage laves inddækningen typisk i zink. På tagpaptage svejser tagdækkeren normalt inddækningen som en del af tagpapbelægningen, med en trekantliste i hjørnet og en murklemskinne eller løskant øverst. Stråtage kræver en løsning, der er tilpasset tækningen.

• Kun forkant og fugemasse. I praksis ses det, at der kun monteres én del, og samlingen med skorstenen smøres til med fugemasse. Efter nogle år revner fugen, og vandet trænger ind.
• Kun mørtelpuds ned til taget. Pudsen kan ikke følge bevægelserne mellem tag og skorsten, revner og lader vandet løbe ind bag.
• Pladen muret fast uden løskant. Pladen kan ikke arbejde, pudsen omkring den revner, og vandet kommer ind bag pladen.
• Manglende sadel bag en bred skorsten. Vand, blade og sne bliver liggende bag skorstenen og løber ved kraftig regn ind over pladens kant.
• For lav opkant. Ved skybrud eller sne når vandet op over inddækningens kant.
• Undertaget ikke afsluttet ved skorstenen. Vand, der kommer ind under tagbelægningen, løber ned ad undertaget direkte til skorstenen og ind i tagkonstruktionen.
• Forkert kombination af metaller. Fx en kobberinddækning over en zinktagrende, som derefter hurtigt tærer.
• Inddækning på en skadet skorsten. Pladen fastgøres i smuldrende puds og fuger, som efter nogle vintre falder af og tager inddækningen med.
• Fugemasse på vådt eller støvet underlag. Fugemassen hæfter ikke, og samlingen er utæt fra første regnvejr.

Inddækning i zink, kobber og andre metaller udføres af en blikkenslager, og på tagpaptage typisk af en tagdækker. Det er arbejde i højden, og firmaet har ansvaret for at sikre mod nedstyrtning efter arbejdsmiljøreglerne, fx med stillads, tagfodsskærm eller personlig faldsikring. På skrå tage skal der som udgangspunkt sikres ved tagfoden, når tagfoden ligger mere end 2 meter over terræn, og der arbejdes højere end 5 meter.

Selve udskiftningen af inddækningen kræver normalt ingen tilladelse, men tjek med kommunen, om huset er fredet, bevaringsværdigt eller omfattet af en lokalplan, der stiller krav til materialer og udseende.

En ny skorsten eller et nyt ildsted skal anmeldes til skorstensfejeren og godkendes, inden det tages i brug, og skorstene i brug er omfattet af lovpligtig fejning og brandforebyggende tilsyn. Ændres skorstenen, fx ved forhøjelse eller ny top, bør skorstensfejeren derfor inddrages. Selve inddækningen kræver ikke skorstensfejerens godkendelse.

Du kan se det færdige arbejde fra taget, fra stilladset eller i det mindste med en kikkert fra jorden og indefra fra tagrummet. Gå disse punkter igennem:

• tjek, at forkanten ligger oven på tagbelægningen og leder vandet ud og ikke ind under belægningen,
• se efter, at pladen er ført højt nok op ad skorstenen og lige højt på alle sider,
• kontroller, at den øverste kant er dækket af en løskant med drypnæse og ikke kun af en stribe fugemasse,
• tjek ved en bredere skorsten, at der er en sadel bag skorstenen med fald til begge sider,
• se efter, at samlingerne er lukkede og har overlæg i vandets løberetning,
• tjek fra tagrummet efter første kraftige regnvejr, at spær og lægter ved skorstenen er tørre,
• kontroller, at pladen på tagbelægningen ikke er bukket eller trådt flad,
• tjek, at inddækningens farve og materiale passer til tagbelægningen og tagrenderne.

Bed ved afleveringen om oplysning om de anvendte materialer og fugemassen. En gang om året, gerne om efteråret, er det en god idé at tjekke inddækningen, når tagrenderne renses. Fugemasse slides med tiden, og det er billigere at forny den i tide end at reparere en fugtskadet tagkonstruktion.

Prisen for arbejdet i NUMIQ-prislisten er ca. 275 kr. pr. løbende meter skorstensinddækning. Prisen omfatter blikkenslagerens arbejde og småforbrug, men ikke zink, anden plade eller systemdele, som regnes som materialer. Priserne varierer efter region og by. Løbende meter regnes efter skorstenens omkreds. En skorsten på 60 x 60 cm har altså en omkreds på 2,4 m, svarende til ca. 660 kr. for arbejdet.

Den samlede pris afhænger især af:

• skorstenens størrelse og antallet af skorstene på taget,
• taghældning og -højde og dermed behovet for stillads eller faldsikring,
• tagtypen, fordi tegltagsten og profilerede plader er mere krævende at tilpasse end glatte plader,
• om der skal laves sadel bag skorstenen og løskant i en fræset rille,
• nedtagning af den gamle inddækning og reparation af underlag, lægter og undertag,
• materialet, fordi kobber og bly er væsentligt dyrere end zink og lakeret stål.

Det grønne håndværkerfradrag omfatter arbejdsløn til reparation og forbedring af skorstene, men det er ikke sikkert, at en ny inddækning alene er omfattet, så tjek de aktuelle betingelser på den officielle portal skat.dk.

Skal hele taget skiftes, kan du læse artiklen om udskiftning af tag. Skal der bygges en ny skorsten, kan du få hjælp i artiklen om opmuring af skorsten af typen Schiedel. Er taget i god stand og trænger kun til at få overfladen beskyttet, kan du læse artiklen om rensning og maling af tag. Flere opgaver finder du under blikkenslagerarbejde.