Kantrække af belægningssten sat i beton (i stedet for kantsten)

Resten af arealet lægges helt som normalt, altså på komprimeret stabilgrus og et afretningslag af fint grus eller stenmel. Kun den yderste række, eller to rækker på et mere belastet areal, sættes i beton. Arbejdet foregår typisk sådan:

• Der graves ud, og bærelaget komprimeres i hele arealets bredde plus en ekstra stribe under kanten
• Langs kanten spændes en snor i den færdige højde og med arealets fald
• Under kantrækken lægges jordfugtig beton, der kan formes og ikke flyder ud
• Stenene bankes ned i betonen med en gummihammer, præcis efter snoren
• På ydersiden formes en skrå bagstøtte af beton, som går op til cirka to tredjedele af stenens højde
• Når betonen er hærdet, lægges resten af arealet, der fuges med fugesand, og fladen vibreres

Hvorfor går bagstøtten ikke helt op til overkanten? Så kan du dække den med jord eller grus, og betonen er ikke synlig. Samtidig holder den stadig stenene fast fra siden.

Du kan også støde på, at hele arealet lægges i beton. Det er en helt anden, stiv konstruktion, der kræver en betonplade, dilatationsfuger og en gennemtænkt afvanding. Den skal ikke forveksles med denne opgave.

En bagstøtte af beton under kantrækken fungerer fint ved stier, terrasser, arealer ved huset og mindre flader med gående trafik. Den er også oplagt, hvor belægningen går over i græsplænen, så du kan slå græs helt ud til kanten uden at ramme noget. Ved buer og skæve former er løsningen ligeledes praktisk, fordi kantsten er svære at få til at følge kurven.

Ved indkørsler og p-pladser presser bilernes hjul langt mere på kanten. Her laves bagstøtten bredere og kraftigere, stenene er tykkere (som regel omkring 80 mm i stedet for 60 mm), og bærelaget er tykkere. Ved tungere trafik, eller hvis kanten ligger op ad en højdeforskel, er kantsten ofte det sikreste valg. Er du i tvivl, så spørg en brolægger, inden du går i gang.

Lettest er en lang, lige kant på et godt komprimeret bærelag, hvor du kan komme til med trillebør. Mere arbejde giver:

• Buer og knæk, hvor stenene skal skæres til
• Kanter op ad mur, trapper eller facade, hvor bagstøtten er svær at forme
• Blød, leret eller vandmættet jord, som først skal stabiliseres
• En større højdeforskel mellem belægningen og det omkringliggende terræn
• To rækker i beton i stedet for én på et belastet areal
• Dårlig adgang, hvor betonen skal bæres frem i spande

I praksis ser man tit, at kanten støbes på et bærelag, der ikke er komprimeret nok. Så sætter betonen sig sammen med underlaget, og kantrækken knækker eller vælter ud. En anden klassisk fejl er for våd beton: den flyder, bagstøtten holder ikke formen, og stenene ligger og flyder i den.

Det går også galt, når bagstøtten kun bliver et tyndt lag. Den slags revner ved første frost eller belastning. Pas også på med pladevibratoren. Kører du hen over en nystøbt kant, eller vibrerer du uden gummimåtte, løsner eller skaller de yderste sten. Husk faldet: når betonen er hærdet, kan kanten ikke rettes. Et fald på cirka 1 til 2 % skal derfor sættes allerede med snoren.

Støb ikke i frost eller i kraftig varme. Under cirka +5 °C hærder betonen meget langsomt og kan fryse, og i varme tørrer den hurtigt ud og revner. Beskyt den friske kant mod direkte sol, regn og frost.

Den her opgave kan du klare selv, hvis bærelaget er lavet og komprimeret, og du har lidt tålmodighed. Find snor, pløkker, vaterpas, gummihammer, murske og færdigblandet beton i sække eller en betonblander frem.

1. Kontrollér, at bærelaget under kanten er komprimeret og går mindst en bagstøttes bredde ud forbi stenene.
2. Slå pløkker i, og spænd snoren i stenenes overkant med fald væk fra huset.
3. Bland jordfugtig beton, der holder formen, når du klemmer den i hånden, uden at der løber vand ud.
4. Læg beton under kantrækken på et stykke, du kan nå at sætte sten på, før den begynder at stivne.
5. Sæt stenene, og bank dem ned med gummihammeren præcis til snoren, med jævn fugebredde.
6. Tjek plan og fald med vaterpasset undervejs.
7. Form med mursken en skrå bagstøtte på ydersiden, op til cirka to tredjedele af stenens højde.
8. Tør beton af stenene med det samme, mens den stadig er blød.
9. Dæk den friske beton med plastik eller en fugtig klud, og lad den hærde så længe, producenten af blandingen anbefaler.
10. Læg først derefter resten af arealet, fug det, og vibrér gennem en gummimåtte.
11. Dæk bagstøtten med jord eller grus.

• Kantrækken står på en lige linje uden knæk og tænder
• Kanten flugter med resten af arealet, og intet stikker op eller er sunket
• Faldet leder vandet væk fra huset, og der står ikke vand på fladen
• De yderste sten vipper eller vælter ikke, når du træder på dem
• Bagstøtten er sammenhængende, uden revner og uden huller under stenene
• Der sidder ikke indtørrede betonrester på stenenes overside
• Fugerne er fyldt, og fugerne i kantrækken er ikke fyldt med beton helt op til overfladen
• Bagstøtten er dækket, og terrænet slutter pænt op til belægningen