Sætning af vejkantsten

En kantsten ligner bare et stykke beton. Om den holder i mange år, afhænger dog mest af det, man ikke kan se: underlaget, betonfundamentet og støtten bagved. Arbejdet foregår normalt sådan her:

1. Afsætning af linje og højde. Forløbet markeres med pæle og snor. Højde og fald indstilles med nivellerinstrument eller laser ud fra den kommende belægning.
2. Udgravning af render. Renden skal være så dyb og bred, at der er plads til grusunderlag, betonfundament, kantsten og bagstøbning.
3. Komprimering af underlaget. Bunden komprimeres, der lægges et lag stabilgrus eller skærver, og laget komprimeres grundigt med pladevibrator.
4. Betonfundament. Ovenpå lægges jordfugtig beton, der er stiv nok til at kunne formes, så stenen ikke synker ned i den.
5. Udlægning af kantsten. Stenene sættes i den friske beton og bankes på plads efter snoren med en gummihammer. Højde og fald kontrolleres løbende.
6. Bagstøbning. Bagsiden, og ved veje ofte også forsiden, støbes ind i beton, så stenen ikke vælter ud, når et hjul rammer den.
7. Fuger og afslutning. Mellem stenene efterlades en smal fuge, som efter behov fyldes med mørtel. Jorden omkring fyldes op og komprimeres, og så er arealet klar til asfalt eller belægning.

Kantstenene sættes, før belægningen eller asfalten lægges. De fungerer som den faste kant, som belægningen støtter sig til, og derfor giver det ikke mening at sætte dem bagefter.

En almindelig vejkantsten i beton er typisk omkring en meter lang, cirka 25 til 30 cm høj og omkring 15 cm bred. Den er tung og stærk og kan klare, at der kører lastbiler over den. I Danmark ser man også ofte granitkantsten, især i byerne. Derudover findes der flere varianter:

• Nedkørselssten med skrå profil, så bilen kan køre jævnt op på fortovet eller ind i overkørslen
• Overgangssten, der forbinder en høj og en sænket kantsten uden et trin
• Buesten til sving og radier, så kanten ikke bliver stykket sammen af korte lige stykker
• Have- og rabatsten, der er lavere og tyndere og kun egner sig til stier og haver, ikke langs kørearealer

Det er belastningen, der afgør valget, ikke udseendet. Hvis der kommer en varevogn med byggematerialer eller en skraldebil over arealet, holder en havekantsten ikke ret længe. Gode betonkantsten produceres efter DS/EN 1340 og bør være frostbestandige og tåle vejsalt.

Hvorfor hælder en kantsten efter et par vintre, selv om den stod lige fra starten? Næsten altid skyldes det underlaget eller vandet, ikke selve betonstenen.

Gruslaget skal være tykt nok og godt komprimeret, ellers sætter det sig efterhånden. Ved veje er betonfundamentet normalt omkring 10 til 15 cm tykt, og stenen bør sidde nede i beton og jord cirka en tredjedel af sin højde. Over den færdige belægning står der så et stykke af stenen frem, det såkaldte vis. Ved en almindelig vej er det typisk omkring 10 til 15 cm, mens det sænkes ved overkørsler og fodgængerovergange.

Tidligere strøede man ofte en tør blanding ud og vandede den bare efter sætningen. Den metode er mindre pålidelig, fordi betonen ikke nødvendigvis hærder jævnt. Det er bedre at bruge ordentligt blandet jordfugtig beton.

Vandet skal kunne løbe væk. Vejkanten lægges med fald mod nedløbsriste eller mod beplantning, og kantstenen må ikke danne en dæmning med en vandpyt bagved. Vand, der siver ned i underlaget og fryser om vinteren, kan presse en kantsten op selv fra et godt fundament.

Hvor krævende arbejdet er, og dermed hvad det koster, kan variere meget. Det gør arbejdet lettere:

• Jævnt og tilgængeligt terræn, hvor gravemaskine og lastbil med materialer kan komme til
• Lange lige strækninger uden buer og højdeskift
• Bæredygtig, sandet eller gruset jord

Det gør arbejdet sværere:

• Opbrydning og bortkørsel af gamle kantsten og beton
• Leret eller vandmættet jord, der kræver dybere udgravning og mere grus
• Mange buer, tilskårne sten og tilslutninger til eksisterende asfalt
• Håndbæring af tunge sten, hvor maskinerne ikke kan komme til
• Arbejde tæt på trafik, hvor der skal skiltes og afspærres

Det frarådes at sætte vejkantsten selv. En enkelt sten vejer typisk flere tiere kilo, den kan nemt klemme fingre eller give en dårlig ryg. Uden nivellerinstrument og pladevibrator er det svært at få en lige og fast linje.

Inden der graves, skal du få oplyst, hvor der ligger ledninger i jorden, især gas, el, vand og fiber. Det sker via Ledningsejerregistret (LER). Rammes en gasledning, skal du straks forlade stedet og ringe til gasdistributørens vagttelefon eller 112. Gravearbejde tæt på kabler og gasstik hører hjemme hos et erfarent firma.

Det er bedst at støbe fra forår til efterår. Ved temperaturer under cirka 5 °C hærder betonen langsomt og kan tage skade af frost. I varmt vejr over cirka 30 °C tørrer den hurtigt ud og skal vandes eller dækkes til. Kantsten sættes aldrig på frossent eller opblødt underlag.

• Dårligt komprimeret underlag. Stenene synker ujævnt med tiden, og linjen bliver bølget.
• Manglende eller for tynd bagstøbning. Stenen vipper langsomt ud, når hjulene kører mod den.
• Forkert fald. Vandet bliver stående ved kanten, løber ind under belægningen og ødelægger underlaget om vinteren.
• Stenen sidder for højt. Den virker fast, men flytter sig ved første belastning.
• Havekantsten langs kørearealet. Den tynde sten revner eller brækker af.
• Belastning af frisk beton. Kører man på kantstenene, før betonen er hærdet nok, går fundamentet i stykker.

Når arbejdet skal afleveres, så gå hele linjen igennem, kig på den både på afstand og tæt på, og brug denne liste:

• Linjen er lige eller jævnt buet uden tænder og knæk
• Nabosten har ingen højdeforskel, og fugerne er ensartede
• Ingen sten rører sig, når du presser hårdt med foden
• Bag kantstenene kan du se beton, ikke bare jord
• Vis over belægningen svarer til det aftalte, og ved overkørsler er kantstenen sænket
• Efter regn eller vanding med haveslange løber vandet væk og bliver ikke stående ved kanten
• Stenene er ikke revnede, afskallede eller tilsmurt med beton
• Entreprenøren har fortalt dig, hvornår du må køre bil på arealet