Sætning af havekantsten

Kantstenene sættes, før fliserne lægges. De danner en ramme, som belægningen bagefter lægges ind i. Selve metoden er enkel, men resultatet afhænger af, hvor præcist hvert trin udføres.

• Afsætning: Med pæle og en stram snor markeres forløbet og især højden på kantstenens overkant. Allerede her skal du tænke på flisernes højde og på faldet, så regnvandet løber væk fra huset.
• Udgravning: Der graves en rende, der er lidt bredere end kantstenen og dyb nok til bærelag, betonleje og selve stenen. Til almindelige havekantsten er det typisk omkring 25 til 35 cm under overkanten, mere hvor der skal køre bil.
• Bærelag: Bunden af renden komprimeres, og om nødvendigt fyldes der stabilgrus eller knust sten på, som også komprimeres.
• Betonleje: Ovenpå lægges jordfugtig beton, altså beton der kan klemmes til en klump i hånden uden at flyde. Lejet er normalt omkring 10 cm tykt.
• Sætning: Kantstenen trykkes ned i lejet og bankes på plads med en gummihammer, til den flugter med snoren. Undervejs tjekkes den med vaterpas.
• Rygstøtte: På den ene eller begge sider støbes en kile af beton, en såkaldt bagstøbning, der går op til cirka en tredjedel eller halvdelen af stenens højde. Det er den, der forhindrer stenen i at vippe ud med tiden.

Før der graves, skal du finde ud af, om der ligger kabler eller rør i forløbet, for eksempel vand, gas, el eller fiber. Det gøres med en graveforespørgsel i Ledningsejerregistret (LER), så du får oplysninger om ledningerne, før skovlen kommer i jorden. Rammer du alligevel en gasledning og lugter gas, så forlad stedet og ring til gasselskabets vagt eller 112.

Mest udbredt er havekantsten af beton, typisk omkring 5 til 10 cm tykke og cirka 20 til 25 cm høje. De passer til stier, terrasser og arealer rundt om huset. Hvor der skal holde bil, vælges kraftigere sten og et stærkere leje. Egentlige vejkantsten er mere massive og hører til veje og pladser med meget trafik.

Kantsten af granit holder rigtig godt og ser solide ud, men de er tungere, har mindre præcise mål og tager længere tid at sætte og skære. Plastkanter til haven bruges kun til at holde græs adskilt fra grus eller barkflis. De kan ikke holde en belægning, som man går eller kører på.

Hvad med selve lejet? Ved fliser næsten altid beton. At sætte stenene i grus alene kan gå til rent dekorative kanter i haven, men så rykker eller vipper de lettere med tiden.

Lettest er en lige linje på plant, fast terræn, hvor man kan komme til med trillebør, og hvor beton og grus kan køres helt frem. Arbejdet tager derimod længere tid og bliver dyrere ved:

• Mange buer og hjørner, hvor stenene skal skæres, eller hvor der skal bruges buesten
• Skrånende grund og niveauforskelle, hvor kantstenens højde skal ændre sig jævnt
• Dårlig bund, for eksempel fed lerjord eller opfyld, som skal skiftes ud med grus
• Gamle kantsten og beton, der først skal brydes op
• Dårlig adgang, hvor materialerne skal bæres gennem huset eller haven
• Granitkantsten i stedet for betonkantsten

Vejret spiller også ind. Beton bør ikke støbes ved temperaturer under cirka 5 °C eller på frossen jord. I varmt og blæsende vejr tørrer den hurtigt ud, så det er en god idé at dække den til eller holde den fugtig.

En kantsten, der ser fin ud den dag, den bliver sat, kan godt hælde efter første vinter. Årsagen er som regel en af disse fejl:

• Bærelaget er ikke komprimeret: Stenene sætter sig gradvist, og linjen bliver bølget
• Rygstøtten mangler: Trykket fra fliserne og fra biler presser stenen udad
• Betonen er for våd: Stenen "flyder" i lejet, og det er svært at holde højden
• Forkert højde i forhold til fliserne: Der opstår vandpytter, eller vandet løber ind mod soklen
• Vandet er ikke tænkt ind: Et vandmættet underlag mister bæreevne, og frosten løfter det om vinteren
• For tidlig belastning: Fliserne vibreres med pladevibrator lige op ad den friske beton

I praksis ses det ofte, at der spares på betonkilen på græssiden. Den er den mindst synlige del af arbejdet, men en af de vigtigste.

Er det en havesti eller en terrasse uden biltrafik, kan du godt klare opgaven selv. Du skal bruge spade, snor, pæle, vaterpas, gummihammer, en håndstamper eller pladevibrator og en betonblander eller en spand til betonen. Kantsten er tunge, så løft med ret ryg og helst to sammen. Når du skærer med vinkelsliber eller skæremaskine, så brug beskyttelsesbriller, høreværn og åndedrætsværn. Der støver mindst, når der skæres vådt.

1. Lave en graveforespørgsel og finde ud af, hvor ledningerne ligger.
2. Slå pæle i ved enderne og spænde snoren ud i højde med kantstenens overkant, med det ønskede fald.
3. Grave renden i den nødvendige dybde og lidt bredere end stenen.
4. Komprimere bunden og eventuelt fylde grus på og komprimere igen.
5. Blande jordfugtig beton efter anvisningen på sækken.
6. Fordele betonlejet på en strækning svarende til to eller tre sten.
7. Lægge stenen og banke den ned med gummihammeren, til den flugter med snoren.
8. Kontrollere med vaterpas, at stenen ligger rigtigt og flugter med den forrige.
9. Lade en lille, ensartet fuge være mellem stenene.
10. Støbe rygstøtten af beton og glatte den med murske.
11. Lade betonen hærde og ikke belaste den, før producenten angiver, at det er i orden.
12. Fylde jord tilbage i renden på græssiden og gå videre med flisearbejdet.

Gå langsomt hele linjen igennem, og kig også på den fra siden i lav højde. Det er der, ujævnheder ses tydeligst. Tjek:

• At linjen er lige, eller at buerne er jævne uden knæk og spring
• At overkanterne på nabostenene flugter uden små trin
• At kantstenens højde passer til den planlagte højde på fliser og terræn
• At faldet leder vandet væk fra huset, og at der ikke står vand nogen steder
• At fugerne mellem stenene er ensartede
• At rygstøtten er sammenhængende, og at stenen ikke rokker, når du trykker på den
• At snittene er rene, og at hjørnerne er samlet uden store huller
• At der er ryddet op, uden betonrester på fliser og kantsten