Sætning af kantsten i jordfugtig beton

Jordfugtig beton, som nogle kalder tør beton, er en blanding af cement, sten og sand og kun lidt vand. Den ligner fugtigt sand. Du kan skovle den, men den holder formen, når du klemmer den i hånden. Den flyder ikke, så der skal ikke forskalling til, og det er let at justere kantstenen til den rigtige højde i den.

Når blandingen er komprimeret og vandet, hærder den langsomt og bliver til et fast leje. Til stier, terrasser, haveflader og almindelige indkørsler til et parcelhus er det rigeligt. Skal fladen tåle tung trafik, eller er det en særlig konstruktion, bør en rådgiver bestemme opbygningen, gerne ud fra producentens anvisninger og de relevante DS/EN-standarder for kantsten af beton.

Afsætning af linje og højde

Først spændes en snor ud mellem pæle, eller højden bestemmes med et nivelleringsinstrument. Snoren viser både overkanten af kantstenene og retningen. Samtidig tænker man faldet ind, så regnvandet løber væk fra huset og ikke ind mod soklen.

Udgravning og komprimering af bunden

Renden graves lidt bredere end kantstenen, så der også er plads til betonryggen. Dybden afhænger af kantstenens højde og af, hvad fladen skal holde til. Ved et bed er en lav rende nok. Ved en indkørsel skal du længere ned, og ofte lægges et komprimeret lag stabilgrus i bunden. Muldjord og blød jord fjernes, og bunden komprimeres grundigt.

Leje, sætning og betonryg

Jordfugtig beton fyldes i bunden, typisk omkring ti centimeter, mere hvis belastningen bliver større. Kantstenen lægges på, bankes ned til snoren med en gummihammer og kontrolleres med vaterpas. Mellem stenene holdes en smal, ensartet fuge. Derefter laves en betonryg på ydersiden: en kile af jordfugtig beton, der går cirka en tredjedel til halvdelen op ad kantstenen. Til sidst vandes betonen, og kantstenene skal have ro i nogle dage.

• Havekantsten er tynde og lette og bruges til at afgrænse plæne, bede og grusflader, hvor der kun går folk
• Fortovskantsten er kraftigere og bruges ved stier og terrasser, hvor de skal holde på belægningen
• Kantsten til vej og indkørsel er tykke og tunge og bruges, hvor bilhjul presser på kanten
• Overkørselssten har en skrå kant og sættes, hvor bilen skal køre jævnt ind

Kantsten af beton holder længst og kan bruges næsten overalt. Plast- og stålkanter er bedst i haven som plænekant, men de holder ikke sikkert på belægningssten. Stil dig selv et enkelt spørgsmål: skal der kun gås på fladen, eller skal der også køres? Skal der køres, så vælg kantsten til kørsel og et mere solidt underlag. Vælg også kantsten, der er frostbestandige. Danske vintre med skiftende frost og tø og vejsalt slider hårdt på dårlige sten.

Lettest er en lige linje på fast, plant terræn med god adgang. Arbejdet bliver længere og mere besværligt ved:

• Buer og knæk, hvor kantstenene skal skæres, eller der skal bruges buesten
• Skrånende grund og store højdeforskelle
• Blød, leret eller vandmættet jord, som skal udskiftes eller drænes
• Tunge kantsten til kørsel, som er svære at bære med håndkraft
• Opbrydning af gamle kantsten og bortkørsel af affald
• Trange forhold, hvor hverken maskine eller trillebør kan komme til

Inden der graves, er det klogt at finde ud af, hvor der ligger kabler, vand- og afløbsrør i jorden, så de ikke bliver ramt.

Det sker ofte, at kantstenene ser fine ud, når de er sat, og at problemerne først kommer efter den første vinter. Typiske årsager:

• Dårligt komprimeret bund, så kantstenen synker eller hælder
• Manglende eller for lav betonryg, så kanten vælter ud under pres fra belægning eller bil
• For våd blanding, som flyder ud, når man banker, så stenen ikke vil ligge fast
• Arbejde i frost eller belastning, før betonen er hærdet
• Forkert fald, så vandet står ved kantstenen og underminerer den

Lette havekantsten rundt om et bed eller en lille sti kan du sagtens sætte selv. Ved kantsten til kørsel og indkørsler er det mere fornuftigt at få en anlægsgartner eller brolægger med komprimeringsudstyr til opgaven.

1. Afsætte linjen med pæle og spænde en snor ud i højde med kantstenenes overkant.
2. Grave en rende lidt bredere end kantstenen og fjerne muld og rødder.
3. Komprimere bunden med en håndstamper eller en pladevibrator.
4. Blande jordfugtig beton, så den holder formen i hånden uden at dryppe.
5. Fylde lejet i renden og trække det groft af.
6. Lægge kantstenen, banke den ned til snoren med en gummihammer og kontrollere med vaterpas.
7. Fortsætte med de næste sten med samme fuge og løbende kontrollere linjen.
8. Lave en betonryg på ydersiden og stampe den godt fast.
9. Vande betonen, holde den fugtig i nogle dage i varmt vejr og ikke belaste den.
10. Først derefter fylde jord op omkring eller lægge belægningen.

• Overkanten følger snoren og stikker ikke op nogen steder
• Linjen er lige eller jævnt buet uden hak
• Fugerne mellem stenene er ensartede
• Kantstenen rokker ikke, når du presser på den med foden
• Betonryggen er sammenhængende i hele længden, og der er ikke bar beton, hvor der skal være jord
• Der er ingen afslåede kanter eller revner i kantstenene
• Vandet løber væk efter regn og står ikke ved kanten