Dobbeltbeklædt gipsvæg: udførelse, materialer og kontrol

Grundopbygningen er den samme som i alle gipsvægge: skinner fastgjort til gulv og loft, lodrette stålstolper sat ind imellem dem, mineraluld i hulrummet og beklædning på begge sider. På den dobbeltbeklædte væg skrues der bare to lag plader på hver side, normalt 12,5 mm plader, som i daglig tale ofte kaldes 13 mm gips. Med en 70 mm stolpe ender væggen typisk på omkring 120 mm. Med en 95 mm stolpe bliver den omkring 145 mm.

Hvorfor to lag? Væggens vægt og stivhed bestemmer i høj grad, hvor godt den isolerer mod lyd, hvordan den tåler stød, og hvor meget den kan bære. Det andet lag dækker samtidig samlingerne i det første lag, så væggen hænger bedre sammen og får sværere ved at revne i samlingerne.

Vælg dobbelt beklædning, især når du:

• Adskiller soveværelse eller børneværelse fra stuen og gerne vil have ro
• Skal hænge køkkenelementer, overskabe, fjernsyn eller tunge hylder på væggen
• Bygger væggen i et badeværelse, hvor der skal fliser på
• Har en høj væg, for eksempel i en tagetage med gavl eller i et rum med højt til loftet
• Har krav om en bestemt brandmodstand, for eksempel mellem garage og bolig eller ved et teknikrum
• Bygger i en gang, hvor barnevogn, cykel eller flyttemøbler let rammer væggen

I NUMIQ's prisliste findes også en særskilt post for gipsvæg med enkelt beklædning. Begge er almindelige og korrekte løsninger, men de passer til forskellige steder. Kort fortalt:

• Beklædning: Den enkeltbeklædte har én plade på hver side, den dobbeltbeklædte to. Pr. kvadratmeter væg går der altså dobbelt så mange plader og skruer, og det første lag skal også spartles.
• Tykkelse: Med samme stolpe er den dobbeltbeklædte cirka 25 mm tykkere. I en smal gang eller ved en dør kan det have betydning.
• Lyd: Med mineraluld dæmper begge lyd, men den dobbeltbeklædte mærkbart bedre. Forskellen høres især ved stemmer og musik.
• Styrke: Den enkeltbeklædte lyder mere hul, når du banker, og pladen giver lettere efter ved et stød. Den dobbeltbeklædte føles næsten som en muret væg.
• Belastning: Lette ting kan begge bære. Til tunge skabe sætter man næsten altid forstærkning i en enkeltbeklædt væg. Den dobbeltbeklædte har mere reserve, men til virkelig tunge ting anbefales forstærkning også her.
• Højde: Ifølge systemleverandørernes tabeller tillader dobbelt beklædning en højere væg med samme stolpe.
• Tid og vægt: Den dobbeltbeklædte tager som regel mærkbart længere tid, og materialerne er tungere. Det mærkes, når pladerne skal bæres op ad trappen til tredje sal uden elevator.

Enkelt beklædning giver god mening til et walk-in-closet, en skillevæg i et kontor, en forsatsvæg i et depot eller andre steder, hvor der ikke stilles krav til lyd eller bæreevne. Er du i tvivl ved et soveværelse eller et bad, viser erfaringen, at det er langt mere besværligt at forstærke væggen bagefter end at bygge den dobbeltbeklædt fra starten.

Gips tåler hverken fugt eller et ujævnt underlag. Tjek derfor et par ting inden montagen.

Byggeriets tilstand

• Våde processer som puds og gulvafretning er færdige og udtørrede, ellers suger pladerne fugt, og samlingerne revner senere
• Vinduer er sat i, huset er lukket, og om vinteren er der varme på, gerne over cirka 10 °C
• Gulv og loft er faste og nogenlunde plane, hvor væggen skal stå, større ujævnheder rettes op på forhånd

Beslutninger, der skal træffes først

Når den anden side er lukket, er der ikke længere adgang til væggens indre. Hav derfor styr på:

• Den præcise placering af væg og døre, inklusive lysmål på dørhullet og type af karm
• Hvor stikkontakter, afbrydere, lamper og netværkskabler skal sidde
• Hvor køkken, fjernsyn, håndvask, væghængt toilet eller vandvarmer skal hænge, så forstærkningerne kan forberedes
• Om væggen skal stå på betondækket eller oven på det færdige gulv

Det sidste punkt betyder meget for lyden. Står væggen på et svømmende gulv, der fortsætter under den fra det ene rum til det andet, løber lyden gennem gulvet, og den dobbelte beklædning mister en del af sin effekt. Ved større krav til ro monteres væggen derfor direkte på det bærende dæk, og gulvopbygningen afbrydes ved væggen.

Profiler

Der bruges galvaniserede stålskinner og stålstolper, i Danmark typisk i bredderne 45, 70 og 95 mm. Til almindelige skillevægge i boliger vælges oftest 70 mm, som giver et godt hulrum til isolering og installationer. 45 mm bruges, hvor hver centimeter tæller, og væggen ikke er høj. 95 mm eller dobbelte stolper bruges til høje vægge eller større installationer. Ved døre bruges kraftige dørstolper i stedet for almindelige stolper, så døren sidder fast og ikke får væggen til at vibrere, når den smækkes.

Plader

• Standardgips (type A): Til tørre rum som soveværelse, stue og gang.
• Vådrumsgips (type H, ofte grønlig): Til badeværelser og køkkener. Pladen er dog ikke en tætning i sig selv. I bruseområdet og omkring badekarret skal der en vådrumsmembran på, med tætningsbånd i hjørner og samlinger.
• Brandgips (type F, ofte rødlig): Hvor væggen skal modstå brand. Brandmodstanden gælder kun for hele systemet efter leverandørens anvisning, altså de bestemte profiler, isolering, plader og skruer sammen.
• Lyd- og hårde plader: Har højere densitet, så væggen dæmper lyd bedre eller bærer mere. De er gode til soveværelser mod naboen eller til et hjemmestudie.

Lagene kan også kombineres, for eksempel standardgips inderst og vådrumsgips yderst. Det vigtige er, at resultatet passer til det, du forventer af væggen.

Isolering og småmaterialer

I hulrummet lægges mineraluld, glasuld eller stenuld, i en tykkelse, der nogenlunde svarer til stolpens bredde. Under skinnerne og på de stolper, der ligger mod eksisterende vægge, sættes en tætningsliste, som adskiller stålet fra resten af huset og hindrer lyd i at vandre videre. Til det inderste pladelag bruges normalt skruer på cirka 25 mm, til det yderste cirka 35 mm, så skruen går gennem begge plader og får godt fat i profilet. Samlingerne i yderste lag spartles med spartelmasse og armeringsstrimmel, og udvendige hjørner får hjørneprofiler.

1. Afsæt væggens placering på gulv, vægge og loft, og overfør linjen lodret op til loftet med en laser.
2. Sæt tætningsliste på skinnerne og på de yderste stolper mod væggene.
3. Fastgør skinnerne til gulv og loft med dyvler, typisk cirka for hver meter og med mindst tre befæstelser pr. skinne. Fastgør de yderste stolper til de tilstødende vægge.
4. Sæt dørstolperne, fastgør dem i både gulv og loft, og lav en overligger over dørhullet.
5. Sæt stolperne i skinnerne med en afstand, der passer til pladebredden, i Danmark typisk 600 mm, med den åbne side samme vej. Under et betondæk skal stolperne være lidt kortere end rumhøjden, så væggen ikke hindrer dækket i at bevæge sig.
6. Skru første pladelag på den ene side. Pladerne sættes cirka 10 mm over gulvet, så de ikke suger fugt fra gulvet.
7. Montér forstærkning til tunge ting: trælægter, krydsfiner eller stålbeslag mellem stolperne i den rigtige højde.
8. Træk el gennem hullerne i stolperne, og sæt dåserne. Den del laves af en autoriseret elinstallatør.
9. Læg mineraluld i hele hulrummet uden huller og sprækker.
10. Skru første lag på den anden side, derefter andet lag på begge sider. Lodrette samlinger i andet lag forskydes mindst én stolpeafstand i forhold til første lag, vandrette samlinger mindst cirka 400 mm.
11. Spartl samlingerne i første lag uden strimmel, spartl derefter andet lag med armeringsstrimmel, og slib.

Hvorfor spartle det inderste lag, når ingen ser det? Fordi åbne samlinger er netop de steder, hvor lyd og ved brand også ild slipper igennem. Systemleverandørerne foreskriver, at første lag spartles, og springer man det over, mister man en del af det, man betalte for ved at vælge dobbelt beklædning.

Overfladens kvalitet

Hvor meget det yderste lag spartles, aftales efter niveauerne Q1 til Q4. Under fliser er en grundspartling nok, under almindelig maling laves Q2, ved blank maling eller sidelys fra et vindue Q3, og ved de højeste krav fuldspartling i Q4. Aftal det på forhånd med både den, der bygger væggen, og maleren, ellers ender man ofte med forskellige forventninger.

Hvor krævende en dobbeltbeklædt væg er, og dermed hvad den koster, afhænger af de forhold, håndværkerne møder på stedet.

• Enkel opgave: En lige væg i samme højde hele vejen, uden døre, med plant gulv og loft, i stueetagen eller med elevator og med få installationer.
• Sværere opgave: Mange dørhuller, skrå lofter i tagetagen med mange skæringer, højde ud over normal rumhøjde, så der skal stillads til, skæve gamle lofter og tilslutning til træbjælker, hvor man skal regne med bevægelse.
• Mere tidskrævende: Mange forstærkninger, inspektionslemme, mange eldåser, hjørner, buer og krav om Q3 eller Q4.
• Logistik: Dobbelt så mange plader betyder dobbelt så meget slæb. Op til tredje sal uden elevator er det mange tunge ture.

Ved dobbelt beklædning forstærkes alt dette, fordi hvert hul til en dåse, hver dørlysning og hvert hjørne skal løses i fire pladelag i stedet for to.

Den, der sætter gips op, står midt i byggeriet, og det hjælper at kende rækkefølgen:

• Før: Murer og pudser, gulvafretning, eventuel efterisolering og montering af vinduer.
• Undervejs: Autoriseret elinstallatør, VVS-installatør og eventuelt ventilationsmontør skal lave deres installationer, efter den første side er lukket, og før isoleringen lægges i og den anden side lukkes. Aftal en præcis dato, så håndværkerne ikke står og venter.
• Efter: Flisemurer, maler, gulvlægger og tømrer til montering af døre og karme.

Brug eldåser beregnet til gipsvægge med tilstrækkelig dybde til dobbelt beklædning. Sæt ikke stikkontakter lige over for hinanden på hver sin side af væggen, men forskyd dem mindst ét felt mellem stolperne, ellers går lyden lige igennem. Elarbejde må kun udføres af en autoriseret elinstallatør, og det er en god idé at fotografere installationerne, før væggen lukkes.

I et badeværelse forberedes forstærkninger til væghængt toilet, håndvask og armaturer sammen med VVS-installatøren. Vådrumsmembranen kommer på, når spartlingen er færdig, og før flisemureren går i gang.

• Samlinger over hinanden: Forskydes andet lag ikke, er væggen svagere i samlingerne, og med tiden kommer der revner.
• Manglende tætningsliste: Væggen klinger langs kanterne, og lyden vandrer videre i loft og vægge. Det kan ikke rettes bagefter.
• Isolering med huller: Mineraluld, der er lagt sjusket eller trykket sammen, giver dårligere lyddæmpning. Det høres især ved stemmer.
• Skruer for dybt: En skrue, der bryder gennem kartonen, holder ikke pladen. Senere viser der sig buler ved skruehovederne, eller pladen giver sig.
• Væggen spændt fast mod loftet: Når stolpen støder mod loftet uden luft, belastes væggen, når dækket bøjer, og hjørnet ved loftet revner.
• Plader uden afstand til gulvet: Ved gulvvask eller en vandskade suger pladen vand.
• Manglende dilatationsfuge: Meget lange vægge og overgange mellem forskellige konstruktioner kræver dilatationsfuger efter leverandørens anvisning, ellers revner væggen et tilfældigt sted.
• Montage i et fugtigt hus: Pladerne slår sig, og samlingerne revner, når der kommer varme på, ofte først i den første vinter.
• Glemte forstærkninger: Tunge skabe, der bagefter hænges op alene i plader og hulrumsdyvler, kan rive sig løs og ødelægge væggen.

Selve montagen af skelet og beklædning tager som regel mærkbart længere tid end ved enkelt beklædning, fordi hver side skrues to gange. Regn også med en pause til installationerne mellem lukningen af første og anden side. Spartelmassen tørrer efter producentens anvisning, normalt til næste dag, men længere i koldt og fugtigt vejr. Ved de højere kvalitetsniveauer spartles der i flere omgange, så der skal lægges flere dage ind. Maling kan først komme på, når spartlen er helt tør og væggen er grundet, og fliser først når vådrumsmembranen er tør.

Er du vant til værktøj, har et godt vaterpas eller en laser og en hjælper, kan du godt bygge væggen selv. Hold dig til tørre rum og lavere vægge uden krav til brandmodstand. Overlad elarbejdet til en autoriseret elinstallatør, og rør ikke bærende konstruktioner.

1. Afsæt væggens placering med laser på gulv, loft og vægge, og tjek, at der ikke ligger rør eller kabler, hvor du skal bore.
2. Sæt tætningsliste på skinnerne, og fastgør dem med dyvler til gulv og loft.
3. Sæt stolperne i med 600 mm afstand, lidt kortere end rumhøjden.
4. Skru første pladelag på den ene side med cirka 10 mm luft ved gulvet.
5. Montér forstærkninger til hylder og skabe, og få elinstallatøren til at trække el.
6. Læg mineraluld i uden huller, og brug handsker.
7. Skru første lag på den anden side og derefter andet lag på begge sider med forskudte samlinger.
8. Spartl samlingerne i både første og andet lag, og brug armeringsstrimmel på det yderste lag.
9. Slib, grund og lad væggen tørre, før du maler.

Pladerne er tunge, så løft dem altid to personer, når de skal op mod loftet. Brug åndedrætsværn og sikkerhedsbriller, når du skærer og sliber.

Før den anden side lukkes, så bed om at se isolering, forstærkninger og installationer, og tag billeder. Når væggen er færdig, så tjek:

• Væggens planhed med en 2 meter retskede i flere retninger, afvigelserne skal ligge inden for den aftalte kvalitet og tolerance
• At væg og dørlysninger står lodret, kontrolleret med vaterpas
• At dørhullet har de aftalte mål, og at dørstolperne ikke giver sig
• At samlingerne i yderste lag er glatte, uden revner og uden synlige strimler
• At skruehovederne er forsænket og spartlet, uden brudt karton
• At udvendige hjørner er lige og beskyttet med hjørneprofiler
• At eldåserne sidder fast og på de aftalte steder
• At væggen ikke lyder hul, når du banker, hvilket kan tyde på manglende isolering eller et manglende lag
• At afstanden ved gulvet og fugen mod loftet er overholdt
• At du har billeder af forstærkninger, installationer og isolering fra før væggen blev lukket