Rillefræsning til kabler i mursten, letbeton og beton

Riller giver mening alle steder, hvor væggen alligevel skal pudses, filses eller spartles op igen. Et kabel inde i væggen er beskyttet mod slag, fylder ingenting og kan ikke ses. Ved nybyggeri og ved renovering, hvor rummet bliver ført tilbage til de rå vægge, er det helt almindeligt.

Der er dog situationer, hvor det er en dårlig idé at fræse:

• I bærende betonelementer i etageboliger, hvor en rille kan svække elementet eller ramme armeringen
• I tynde skillevægge, for eksempel af letbetonplader på omkring 5 til 7 cm, hvor en dyb rille næsten skærer væggen over
• Ved færdige, dyre overflader som fliser eller dekorativ puds, som ikke skal skiftes
• I vægge med ukendt indhold, hvor der kan ligge gamle vand-, varme- eller gasrør

I de tilfælde føres kablet ofte en anden vej: i gulvet under en ny gulvafretning, i et nedhængt loft, i en forsatsvæg af gips eller i kabelkanaler på overfladen. En god elinstallatør foreslår de muligheder, inden han eller hun begynder at skære.

Afmærkning af føringsvejen

Alt begynder med en plan. Elinstallatøren afmærker ud fra tegningen eller jeres aftale, hvor dåser, tavle og føringsveje skal sidde. Det gøres med vaterpas eller krydslaser og blyant eller spray. Rillerne føres lodret og vandret, aldrig på skrå. Grunden er enkel: Om nogle år skal nogen bore i væggen, og de skal kunne gætte, hvor kablet ligger.

Tjek af væggen

Ved renovering scannes væggen med en metal- og spændingsdetektor, før der skæres. Gamle ledninger, vandrør og gasrør ligger ikke altid der, hvor man forventer. De eksisterende grupper i rummet afbrydes i eltavlen.

Skæring af kanterne

I mursten og beton skæres rillens kanter med en rillefræser, altså et elværktøj med to diamantskiver ved siden af hinanden. Bredde og dybde indstilles efter antallet af kabler. Værktøjet kobles til en industristøvsuger, ellers er rummet fyldt med fint støv på få minutter. Korte stykker kan også skæres med en vinkelsliber med diamantskive, men det støver mere og går langsommere.

Fjernelse af materialet

Stykket mellem snittene fjernes med en fladmejsel i en let mejselhammer eller med hammer og mejsel i hånden. I letbeton er et håndrillejern ofte nok, det skraber simpelthen materialet ud. Bunden af rillen skal være nogenlunde jævn og uden skarpe fremspring, der kan trykke på kablet.

Huller til dåser

Til forarbejdet hører som regel også boring af huller til dåser med et kernebor eller en hulsav. På prislisten er det ofte en selvstændig post, så tjek, om det er med i tilbuddet.

Rengøring og montering af kabel

Rillen støvsuges og fugtes efter behov, og kablet eller røret lægges i og fastgøres. Det holdes på plads med gips, hurtigmørtel eller clips. Rillen lukkes, så kablet ikke ligger løst, og så fyldet flugter med væggen eller ligger lidt under, hvor pudsen eller spartlen senere kommer.

Denne side dækker to poster på prislisten: rille i mursten og letbeton og rille i beton og betonelementer. Forskellen ligger ikke kun i hvor hårdt materialet er, men i hele fremgangsmåden, værktøjet og risikoen.

Massive mursten

Ældre danske huse har ofte vægge af massive teglsten. Dem er det forholdsvis let at arbejde i, materialet er forudsigeligt. Udfordringen er hårde mørtelfuger og gammel, ujævn puds, som gerne falder af i store flager, når man hugger. Ved renovering skal du derfor regne med mere reparation af pudsen omkring rillen.

Hulsten og teglblokke

I nogle nyere murede huse er der brugt tegl med hulrum. Væggene i hulrummene er tynde, og slår man hårdt, knækker hele kamre, og man får et hul i stedet for en smal rille. Her arbejder man derfor mest med skæring og forsigtig udbrækning. Knuste hulrum skal fyldes ordentligt ud, ellers synker pudsen over dem eller revner senere.

Letbeton

Letbeton, som mange kender under navne som gasbeton eller porebeton, er blødt og let at bearbejde. Det er meget udbredt i danske skillevægge. Riller går hurtigt, ofte med håndrillejern uden meget støv. Hold øje med dybden: Letbeton er sprødt, og i tynde vægge svækkes væggen let. Producenterne oplyser som regel i deres tekniske vejledning, hvor dybe riller deres vægge kan tåle, det er værd at slå op.

Beton og betonelementer

Beton er hårdt, det går langsomt, og diamantskiverne slides hurtigt. Inde i betonen kan der ligge armering, som ikke må skæres over. I etageboliger opført med betonelementer er det endnu mere følsomt: De bærende elementer er en del af hele bygningens konstruktion. Der laves derfor sjældent riller i elementerne, højst korte lodrette stykker i et tyndt lag, og de fleste føringsveje går i gulvet, i loftet eller i de oprindelige installationsskakte og kanaler.

Skjulte kabler placeres efter god praksis i faste installationszoner, altså bånd hvor man forventer at finde dem. Vandrette føringer ligger typisk i et bånd cirka 15 til 45 cm under loftet eller over gulvet, lodrette føringer cirka 10 til 30 cm fra hjørner og fra kanten af døre og vinduer. Lodret over og under dåser er også en kendt zone. De præcise krav står i de gældende installationsbestemmelser og standarder, og dem kender den autoriserede elinstallatør. For dig er det vigtigt at vide, at kablet ikke skal gå på tværs af væggen, og heller ikke midt på væggen i den højde, hvor man typisk hænger hylder og billeder op.

Rillens dybde afhænger af, hvad der skal ligge i den. Til et enkelt kabel med almindeligt tværsnit er cirka 2 til 3 cm som regel nok. Med installationsrør eller flere kabler ved siden af hinanden bliver rillen dybere og bredere. Kablet skal være dækket af et rigtigt lag puds eller fyld, ikke kun en tynd spartel. Unødigt dybe riller svækker til gengæld væggen og kræver mere materiale at lukke.

Bærende vægge

I bærende vægge hugger man forsigtigt og i begrænset omfang, især vandret. En lang vandret rille i en bærende væg er værre for konstruktionen end en lodret. Er du i tvivl om, hvorvidt væggen er bærende, så se i husets tegninger eller spørg en ingeniør eller statiker. En almindelig rille i en letbetonvæg ved udskiftning af elinstallationen er en helt anden sag end at skære i et bærende betonelement.

Prisen angives pr. løbende meter, men ikke alle meter er lige krævende. Det er især disse forhold, der betyder noget:

• Vægmaterialet: Letbeton går hurtigst, mursten ligger i midten, beton og betonelementer er langsomst
• Væggens stand: Rå murværk er lettere end en væg med tyk, gammel puds eller fliser
• Rillens bredde og dybde: En rille til flere kabler eller et tykt rør betyder mere materiale, der skal ud
• Arbejdshøjden: Føringer under loftet og riller i loftet laves fra stillads eller stige og går langsommere
• Adgang og møbler: Et tomt rum er noget andet end en beboet bolig, hvor alt skal dækkes til
• Krav til støv: Arbejde med udsugning og afdækning tager længere tid, men sparer meget rengøring
• Ukendte installationer: I ældre huse støder man ofte på gamle ledninger og rør, som skal undgås
• Omfanget: Et par meter til én stikkontakt er noget andet end en hel bolig, hvor værktøjet sættes op én gang, og man arbejder systematisk

Tjek, hvad posten præcist indeholder. Nogle steder er det kun skæring og udhugning, andre steder også lukning af rillen efter kablet er lagt, bortkørsel af murbrokker eller boring af dåsehuller.

Det skal være klar, før elinstallatøren kommer

• En klar plan for stikkontakter, afbrydere, lamper og hårde hvidevarer, gerne tegnet ind på en plantegning
• Viden om møbleringen, især køkkenet og sengenes placering
• Et ryddet eller afdækket rum, hvor ting, der ikke tåler støv, er båret ud
• Adgang til eltavlen og mulighed for at afbryde de relevante grupper
• Bor du i en ejerforening eller andelsboligforening, så tjek husordenens regler for støjende arbejde og giv naboerne besked, for rillefræsning larmer meget

Rækkefølgen

Riller til el laves som regel efter murerarbejdet og før pudsning og spartling. I praksis koordineres placeringen med VVS-installatøren, så føringsvejene ikke krydser hinanden, og der ikke skal hugges unødige ekstra riller. I køkken og bad er det vigtigt at vide, hvor køkkenet, fliserne og spejlet skal sidde, for det er netop dér, stikkontakter oftest bliver flyttet. Flisemureren skal også kende dåsernes placering, så de passer med fliseinddelingen.

Når kablerne er lagt og rillerne lukket, laver elinstallatøren sin kontrol og måling, og derefter kommer murer, maler eller tømrer med puds, spartel eller beklædning. Tag billeder af de færdige føringer med en tommestok ved siden af, før pudsen dækker dem. De billeder får alle, der senere skal bore, glæde af.

Hvor lang tid tager det

I letbeton når man forholdsvis mange meter på en dag, i mursten færre og i beton markant færre. For en hel lejlighed under renovering regner man som regel med en til flere dage afhængigt af materiale og omfang. Gips eller hurtigmørtel til lukning af rillen hærder typisk på nogle titals minutter, men før der pudses eller spartles, skal den tørretid, producenten angiver, overholdes.

• Skrå føringer: Kablet går diagonalt over væggen, og nogen borer senere efter zonerne og rammer det
• For lav rille: Kablet ligger lige under overfladen, og pudsen revner eller viser en streg
• For dyb rille i en tynd væg: Væggen svækkes og kan revne, når der senere hænges et skab op
• Knuste hulrum i tegl: Dårligt udfyldte hulrum giver puds, der synker eller lyder hul
• Ingen udsugning: Støvet breder sig til hele boligen, ind i ventilationen og ind i elektronikken
• Urenset rille: Fyldet binder dårligt til underlaget og kan løsne sig
• Kablet ikke fastgjort: Det skubbes ud af rillen under pudsningen og ender næsten i overfladen
• Manglende dokumentation: Ingen ved, hvor kablerne går, og ved næste ombygning må man lede på må og få
• Skåret armering: Overskåret armering i beton svækker konstruktionen og kan begynde at ruste

Selve udhugningen af riller i en skillevæg af mursten eller letbeton kan en øvet gør det selv-person klare, hvis du holder dig til zonerne og arbejder forsigtigt. Det gælder ikke beton, betonelementer og bærende vægge, dér hører en fagmand hjemme. At lægge og tilslutte kabler, koble til tavlen og afprøve installationen er altid arbejde for en autoriseret elinstallatør. Aftal føringsvejene med vedkommende på forhånd.

1. Aftale placering af dåser, føringsveje og rillernes mål med elinstallatøren.
2. Afbryde grupperne til rummet i eltavlen og kontrollere, at der ikke er spænding.
3. Scanne væggen med en metal- og spændingsdetektor og afmærke fundne installationer.
4. Afmærke føringsvejen med vaterpas eller laser, kun lodret og vandret.
5. Dække gulv, vinduer og møbler til og lukke døråbningen med plast.
6. Tage beskyttelsesbriller, åndedrætsværn, høreværn og handsker på.
7. Skære rillens kanter med rillefræser tilkoblet støvsuger, i letbeton bruge et håndrillejern.
8. Fjerne materialet mellem snittene med mejsel, i hulsten forsigtigt og uden hårde slag.
9. Kontrollere dybden og at bunden er jævn, og fjerne skarpe fremspring.
10. Støvsuge rillen og lade den stå klar til elinstallatøren.
11. Fotografere føringsvejene med tommestok, før de lukkes.

Gå rillerne igennem sammen med elinstallatøren, før der pudses. Bagefter kan intet rettes uden at hugge igen.

• Føringerne går kun lodret og vandret i de aftalte zoner
• Dåsernes placering svarer til planen og møbleringen
• Rillerne har ensartet dybde, og kablet stikker ikke op over overfladen
• Knuste hulrum i tegl er udfyldt
• Kablerne er fastgjort i rillerne og uden mekaniske skader
• Der er ingen synligt overskåret armering i beton
• Lukningen er fast, uden hulrum og løse stykker
• Murbrokker er kørt væk eller samlet som aftalt
• Du har billeder af føringsvejene med målestok