Tilslutning af automatsikring og HPFI-relæ

I prislisten er der tale om elektrikerens arbejde med at montere og tilslutte én komponent i en eksisterende eller ny gruppetavle. For både automatsikring og HPFI-relæ omfatter det typisk:

• afbrydelse af strømmen, sikring mod genindkobling og kontrol af, at kredsen er spændingsløs,
• montering af komponenten på DIN-skinnen i tavlen,
• tilslutning af tilgående og afgående ledere, eventuelt forbindelse til andre komponenter med samleskinne,
• tilspænding af klemmerne med det foreskrevne moment,
• mærkning af gruppen i tavlen,
• indkobling og funktionsafprøvning, for HPFI-relæet også med tryk på prøveknappen.

Arbejdet omfatter ikke selve komponenten, en ny tavle, nye kabler ud til rummene eller eftersyn med rapport. Skal hele tavlen skiftes, eller skal der laves en ny, er det en særskilt post, montering og tilslutning af gruppetavle i lejlighed. Et eftersyn med rapport prissættes for sig.

Automatsikring

Automatsikringen holder øje med, hvor stor en strøm der løber i gruppen. Ved længere tids overbelastning, fx når elkedel, ovn og varmeblæser kører på samme stikkontaktgruppe, slår den fra med en vis forsinkelse. Ved kortslutning slår den fra næsten med det samme. På automatsikringen står en betegnelse som B13 eller C10. Bogstavet er udløsekarakteristikken, tallet er mærkestrømmen i ampere. I boliger bruges normalt karakteristik B, mens karakteristik C bruges til motorer og apparater med stor startstrøm. Sikringens størrelse vælges altid ud fra kablets tværsnit og den måde, det er ført på. Sikringen må aldrig være større, end kablet kan tåle.

HPFI-relæ

HPFI-relæet sammenligner den strøm, der løber ud i gruppen, med den strøm, der kommer tilbage. Er forskellen større end relæets følsomhed, slår det fra. I boliger bruges en mærkeudløsestrøm på højst 30 mA. Alle danske boliger skal være beskyttet af en fejlstrømsafbryder, og i nye boliginstallationer må der kun bruges HPFI, altså type A. Et HPFI-relæ beskytter ikke i sig selv mod overbelastning og kortslutning, og derfor skal der altid være en automatsikring eller anden overstrømsbeskyttelse i gruppen.

Kombirelæ

Der findes også en komponent, der samler automatsikring og HPFI-relæ i én enhed, et såkaldt kombirelæ. Fordelen er, at en fejl i én gruppe kun afbryder den gruppe og ikke halvdelen af boligen. Det fylder lidt i tavlen, men er dyrere.

• Ældre tavle med HFI-relæ eller kun ét relæ. Mange ældre boliger har stadig et gammelt HFI-relæ eller ét relæ, der dækker hele boligen. Et gammelt HFI-relæ er tilladt, så længe det virker, men udskiftning til HPFI og fordeling på flere relæer er en af de mest fornuftige investeringer i sikkerhed.
• Ny gruppe. Til induktionskogeplade, ovn, varmepumpe, vandvarmer eller elgulvvarme tilføjes en separat automatsikring og ofte også et HPFI-relæ eller et kombirelæ.
• Udskiftning af en udtjent komponent. Automatsikringen slår fra uden grund, HPFI-relæet reagerer ikke på prøveknappen, eller komponenten er brændt eller mekanisk beskadiget.
• Renovering af elinstallationen. Ved en ny installation fordeles grupperne og forsynes med fejlstrømsafbrydere efter projektet. En ny gruppetavle skal fordeles på mindst to fejlstrømsafbrydere.
• Nyt udstyr med elektronik. Ladeboks til elbil, varmepumpe eller solcelleanlæg kan kræve en anden type fejlstrømsafbryder efter producentens anvisninger.

Hovedsikringen er en anden sag. Den ejes og plomberes af netselskabet, og en ændring af størrelsen skal meldes til netselskabet af en autoriseret elinstallatør. Den hænger også sammen med udvendig stikledning til lejligheden.

En lille opgave i tavlen kan klares hurtigt, hvis elektrikeren har alle oplysninger på forhånd. Det betaler sig at have følgende klar:

• Et foto af den åbne tavle. Det er nok at fotografere komponenterne bag lågen uden at fjerne dækslet. Ud fra billedet kan elektrikeren vurdere, om der er plads til en ny komponent, og hvilken stand tavlen er i.
• En liste over apparater. Skriv, hvad der skal tilsluttes den nye gruppe, fx induktionskogeplade, ovn, varmepumpe eller vandvarmer, og hvilken effekt de har.
• En beskrivelse af problemet. Hvis noget slår fra, så notér hvornår, ved hvilket apparat, og om det er automatsikringen eller HPFI-relæet.
• Tidligere dokumentation. Har du en verifikationsrapport eller en elinstallationsrapport, kan elektrikeren se, hvordan installationen er opbygget, og hvilke værdier der blev målt.
• Adgang til tavlen. Ryd pladsen foran tavlen, og regn med, at en del af boligen eller hele boligen er uden strøm under arbejdet. Hold køleskab og fryser lukket.

I en etageejendom sidder lejlighedens måler og forsikringer ofte i en fælles tavle på trappen eller i kælderen. Skal hele lejligheden afbrydes, skal elektrikeren have adgang dertil, så find ud af, hvem der har nøglen.

Gennemgang af tavlen

Elektrikeren undersøger først, hvilket jordingssystem installationen har, hvilke kabeltværsnit der er brugt, om der er plads til en ny komponent i tavlen, og om de gamle komponenter og klemmer er i en stand, der tillader en udvidelse. I gamle tavler viser det sig ofte, at et nyt HPFI-relæ også kræver ændringer af andre grupper eller udskiftning af hele tavlen.

Afbrydelse og kontrol af spændingsløshed

Før arbejdet afbrydes den pågældende automatsikring eller hovedafbryderen, der sikres mod genindkobling, og det kontrolleres med måleinstrument, at lederne er spændingsløse. I praksis sker det, at der er ført en forsyning ind i tavlen fra et andet sted, så en del af lederne stadig er under spænding, når én sikring er slået fra. Derfor måles der altid.

Montering og tilslutning

Komponenten klikkes på DIN-skinnen. Ved et HPFI-relæ føres både fase og nul for alle de grupper, det beskytter, gennem relæet. Nullen fra en beskyttet gruppe må ikke forbindes med nullen fra en gruppe under et andet relæ eller uden relæ, ellers slår relæet fra uden synlig grund eller virker slet ikke. Beskyttelseslederen føres ikke gennem relæet. Lederne afisoleres i den rigtige længde og spændes med det foreskrevne moment. En løs klemme bliver med tiden varm og er en af de hyppige årsager til brand i tavler.

Afprøvning og mærkning

Efter indkobling trykker elektrikeren på prøveknappen og kontrollerer, at relæet slår fra. Elektrikeren måler også isolationen og afprøver relæet med måleinstrument, altså udløsestrøm og udløsetid. Et tryk på prøveknappen viser ikke, hvor hurtigt og ved hvilken strøm relæet slår fra. Til sidst mærkes grupperne i tavlen, så det er tydeligt, hvad hver komponent afbryder.

• Type AC (HFI). Reagerer kun på vekselstrøm. Må ikke bruges i nye boliginstallationer, og i dagens boliger fyldt med elektronik giver den ikke tilstrækkelig beskyttelse.
• Type A (HPFI). Reagerer også på pulserende jævnstrøm fra vaskemaskiner, induktionskogeplader og strømforsyninger. Det er standarden i danske boliger i dag.
• Type F eller B. Bruges ved udstyr med frekvensomformer, ved nogle varmepumper og ved ladebokse til elbil uden indbygget DC-overvågning. Typen bestemmes af producentens anvisninger.
• 2-polet og 4-polet relæ. 2-polet til enfasede grupper, 4-polet til trefaset forsyning.
• 1-faset automatsikring. Den mest almindelige til lys- og stikkontaktgrupper. Typisk 10 A eller 13 A, men altid afstemt efter kablet.
• 3-faset automatsikring. Til komfur på 400 V, vandvarmer eller varmepumpe.

Når der er flere grupper, bør hele boligen ikke ligge under ét relæ. Slår det fra, mister du både lys og køleskab. Derfor skal en ny tavle fordeles på mindst to fejlstrømsafbrydere, og endnu bedre er det at bruge kombirelæer på de vigtigste grupper.

• Større sikring, så den ikke slår fra. Det sker, at en 10 A sikring bliver skiftet til 13 A eller 16 A, for at den ikke skal springe. Kablet er dog det samme og bliver overophedet ved overbelastning. Det er en alvorlig brandrisiko.
• Sammenkoblede nuller. Nullen fra en beskyttet gruppe forbindes med nullen fra en anden gruppe, og relæet slår derefter tilfældigt fra.
• Gammelt HFI-relæ til apparater med elektronik. Ved visse fejl reagerer det måske slet ikke.
• Hele boligen under ét relæ. Den normale lækstrøm fra mange apparater lægges sammen, og relæet slår fra uden egentlig fejl.
• Løse klemmer. Klemmen bliver varm, komponenten bliver mørk og kan gå i brand.
• Gør det selv-udskiftning. Boligejeren skifter selv komponenten efter en video, uden målinger og uden verifikation. Ved brand eller ulykke mangler der dokumentation for, at installationen er i orden, og forsikringen kan afvise dækning.
• Umærket tavle. Ved fejl ved ingen, hvilken sikring der afbryder hvad.

Arbejde på den faste elinstallation, herunder gruppetavlen, må kun udføres af en autoriseret elinstallatørvirksomhed. Det gælder også udskiftning af en enkelt automatsikring eller et nyt HPFI-relæ. Du kan tjekke, om virksomheden har autorisation, i autorisationsregisteret hos Sikkerhedsstyrelsen, som fra 2026 er en del af Erhvervsstyrelsen. Efter arbejdet skal installatøren verificere installationen, altså lave eftersyn, afprøvning og rapportering, før den tages i brug. Læs mere på siden om eftersyn af elinstallation med rapport i lejlighed. Ændring af hovedsikringen kræver, at netselskabet inddrages.

Der er ikke krav om, at du får rapporten udleveret, men bed om den og gem den. Den kan blive efterspurgt af forsikringsselskabet ved en skade, af en køber ved salg af boligen og ved tilslutning af nyt udstyr.

Tilslutningen hører til elektrikeren, men nogle ting kan du som boligejer trygt kontrollere uden at fjerne dækslet på tavlen:

1. Kig i tavlen og find ud af, om der er et HPFI-relæ, og hvor mange. Det kendes på prøveknappen mærket T og angivelsen af følsomhed, fx 30 mA.
2. Tryk på prøveknappen. Relæet skal slå fra med det samme. Slå det derefter til igen. Sikkerhedsstyrelsen anbefaler at teste relæet to gange om året, fx ved skift til sommertid og vintertid.
3. Slår relæet ikke fra, når du trykker på knappen, så lad være med at prøve igen, brug ikke gruppen til noget følsomt, og kontakt en autoriseret elinstallatør.
4. Slår relæet selv fra, så tag alle apparater ud af stikkontakterne, slå relæet til og sæt apparaterne i igen ét ad gangen. Slår det fra ved et bestemt apparat, er fejlen sandsynligvis i det.
5. Slår en automatsikring fra, så tjek, om flere strømkrævende apparater kører samtidig på samme gruppe. Slår den fra uden belastning, er det en fejl for elektrikeren.
6. Har du gamle skruesikringer, må du skifte en sprunget sikring med en af samme størrelse, aldrig en større.
7. Skriv ned, hvilken sikring der afbryder hvilket rum, hvis det mangler i tavlen. Slå sikringerne fra én ad gangen, og se efter, hvilke lamper og stikkontakter der slukker.
8. Fjern aldrig dækslet på tavlen, skift ikke komponenter, og forbind ikke ledere selv.

Er tavlen varm at røre ved, lugter den brændt, eller bliver komponenterne mørke, så slå hovedafbryderen fra og ring efter en elektriker.

• komponenterne sidder fast på skinnen, og dækslet kan lukkes uden at trykke på lederne,
• grupperne er mærket, og mærkningen passer med virkeligheden,
• HPFI-relæet slår fra med det samme, når du trykker på prøveknappen,
• sikringsstørrelserne passer til kablerne, og elektrikeren kan forklare, hvorfor der sidder hvilken sikring hvor,
• du har fået dokumentation for verifikationen med de målte værdier,
• intet slår fra, når almindelige apparater tændes.

Arbejdsprisen i NUMIQ's prisliste for tilslutning af et HPFI-relæ er ca. 150 kr. pr. stk. For tilslutning af en 1-faset automatsikring er den ca. 435 kr. pr. stk. Prisen gælder elektrikerens arbejde inkl. småmaterialer, uden selve komponenten, tavlen og kablerne. Priserne varierer efter region og by.

Den samlede pris påvirkes af:

• antallet af komponenter og grupper, der skal fordeles eller forbindes,
• den eksisterende tavles stand og størrelse, og om der er plads, eller der skal en større tavle til,
• om der skal findes og adskilles sammenkoblede nuller i en gammel installation,
• typen af relæ og sikring, fx 4-polet relæ, type B eller kombirelæ,
• verifikation efter arbejdet og eventuel udbedring af fundne fejl,
• kørselstid, hvis det er en enkeltstående lille opgave.

Alle relaterede poster finder du under elinstallation.