Montering og tilslutning af gruppetavle i lejlighed

I en etageejendom kommer strømmen ind via en stikledning. Den ender i en hovedtavle eller et målerskab, ofte i kælderen eller på trappeopgangen. Hovedsikringerne og selve elmåleren hører under netselskabet, og plomberede dele må kun netselskabet åbne. Fra måleren går en ledning op til lejligheden og ender i gruppetavlen. Alt, hvad der sidder efter den, er din installation.

Det typiske indhold i en moderne tavle

• Hovedafbryder, så du kan slå strømmen fra i hele lejligheden på én gang, for eksempel ved en reparation eller før en længere rejse.
• Fejlstrømsafbrydere (HPFI eller RCD), der holder øje med, om strøm "løber forkert", for eksempel gennem et menneske eller gennem en beskadiget isolering. Til stikkontaktgrupper bruges der normalt en følsomhed på 30 mA.
• Automatsikringer til de enkelte grupper. De beskytter ledningerne mod overbelastning og kortslutning. Sikringens størrelse skal passe til tværsnittet på den ledning, den beskytter.
• Kombirelæer (RCBO), der samler fejlstrømsafbryder og automatsikring i én enhed til én gruppe. Opstår der en fejl i den gruppe, er det kun den, der slår fra, ikke halvdelen af lejligheden.
• Overspændingsbeskyttelse, som dæmper spændingsspidser fra nettet eller efter et lynnedslag i nærheden. I en lejlighed bruges der normalt beskyttelse af type 2.
• Klemrækker til beskyttelseslederen (gul/grøn) og til nullederne (blå), overskueligt opdelt efter fejlstrømsafbryderne.
• Efter behov relæ eller kontaktor til gulvvarme eller ventilation, ringetransformer, tidsrelæ eller plads til enheder til et smart home.

Hvorfor nøjes man ikke med én fejlstrømsafbryder til hele lejligheden? Fordi du så står i mørke uden køleskab, hver gang den slår fra. Når grupperne fordeles på flere HPFI-afbrydere, eller når de vigtigste grupper får hvert sit kombirelæ, slukker en fejl på vaskemaskinen hverken lyset eller fryseren.

Indbygget eller påbygget

En indbygget tavle sættes ind i væggen, så kun rammen med lågen kan ses. Den ser pæn og rolig ud og passer godt til en totalrenovering, hvor der alligevel skal hugges og pudses. Den kræver til gengæld en væg, der er tyk nok. I betonelementbyggeri fra 60'erne og 70'erne er mange vægge bærende og meget hårde. Her er det ikke en lille ting at hugge en dyb udsparing. Tal derfor med ejerforeningen eller andelsboligforeningen, før du vælger placering, og overvej, om en påbygget løsning er mere fornuftig.

En påbygget tavle skrues fast uden på væggen. Monteringen går hurtigere, og der bliver ikke rørt ved konstruktionen. Den passer godt til en udskiftning i en lejlighed, hvor man bor under arbejdet, og den bruges også i kælderrum, garager og andre steder, hvor væggen ikke egner sig til at hugge i. Ulempen er, at den stikker ud fra væggen og er mere synlig.

Der findes også tavler beregnet til lette skillevægge af gips. De fastgøres på en anden måde og er lettere. Derfor skal de normalt planlægges sammen med væggen, før tømreren lukker den.

Plast eller metal

I boliger bruges der oftest tavler i plast. De er lette, ruster ikke, og kappen leder ikke strøm. Metaltavler vælges oftere til værksteder, garager og steder, hvor tavlen kan få slag. En metaltavle skal være korrekt forbundet til beskyttelseslederen.

Størrelse og reserveplads

Størrelsen angives i antal rækker og moduler. Ét modul svarer til bredden på en almindelig automatsikring. Tavlen dimensioneres efter antallet af grupper og altid med reserve. I praksis anbefales det at lade cirka en femtedel til en fjerdedel af pladserne stå tomme. Om få år kommer der måske en varmepumpe, en tørretumbler, et induktionskogebord eller en stikkontakt på altanen. Er tavlen fuld, er der ofte ikke anden udvej end at skifte hele skabet.

1-faset eller 3-faset tilslutning

Mange ældre lejligheder har kun 1-faset tilslutning. Ønsker du et kraftigt induktionskogebord eller flere store apparater på samme tid, kan 3-faset tilslutning komme på tale. Større hovedsikringer eller flere faser er dog noget, der aftales med netselskabet og ejendommen. Det løses ikke alene ved at skifte tavlen i lejligheden. Elinstallatøren kan fortælle dig, hvad stigledningen i opgangen kan klare.

Forløbet afhænger af, om det er en helt ny installation eller en udskiftning af en gammel tavle i en beboet lejlighed. De grundlæggende trin ligner dog hinanden.

1. Besigtigelse og plan. Elinstallatøren ser på tilslutningen, installationens stand, antallet af grupper og hvor tavlen skal sidde. Ud fra det laves en enkel oversigt over, hvilken gruppe der kommer på hvilken sikring og hvilken HPFI-afbryder.
2. Aftale om afbrydelse. Strømmen til lejligheden afbrydes i hovedtavlen eller målerskabet. Er sikringerne før måleren plomberede, er det kun netselskabet, der må røre dem. Det er en god idé at kende tidspunktet i god tid, især hvis afbrydelsen berører flere lejligheder.
3. Nedtagning af den gamle tavle, hvis den skal skiftes. Hver leder mærkes, før den afmonteres, så det er tydeligt, hvor den hører til.
4. Opsætning af skabet. Til en indbygget tavle hugges der en udsparing, skabet rettes op i lod og vater og fastgøres med gips eller mørtel. En påbygget tavle skrues fast med rawplugs. Højden vælges, så enhederne er nemme at betjene. Typisk sidder betjeningen omkring øjen- til skulderhøjde for en voksen.
5. Indføring af kabler. Kablerne føres ind gennem gennemføringer med passende ekstra længde, men uden unødvendige løkker, der fylder skabet op.
6. Montering af enheder på DIN-skinnen efter planen: hovedafbryder, overspændingsbeskyttelse, fejlstrømsafbrydere, automatsikringer og eventuelle ekstra enheder.
7. Tilslutning. Lederne afisoleres i den rigtige længde, og på mangetrådede ledere bruges der terminalrør. Faserne føres til automatsikringerne, nullederne til klemrækken under den tilhørende HPFI-afbryder og beskyttelseslederne til den fælles PE-klemrække. Forbindelserne mellem enhederne laves med samleskinner eller ledere med passende tværsnit.
8. Tilspænding af klemmer med det moment, som producenten af enheden angiver. En løs klemme bliver varm med tiden og er en af de almindelige årsager til fejl.
9. Mærkning af grupper. Hver sikring får en tydelig mærkning, så du også om et år ved, hvad du slår fra.
10. Indkobling og kontrol. Når strømmen er slået til, afprøves grupper og fejlstrømsafbrydere, og tilslutningen kontrolleres. Derefter måler elinstallatøren installationen og udarbejder dokumentation. Det kan du læse mere om længere nede.

God forberedelse sparer tid og forhindrer, at arbejdet går i stå midt på dagen.

• En liste over apparater og deres placering. Induktionskogebord, ovn, opvaskemaskine, vaskemaskine, tørretumbler, varmtvandsbeholder, varmepumpe, elektrisk gulvvarme. Hver af dem kan have brug for sin egen gruppe.
• En plads til tavlen. Den skal være let at komme til, for eksempel i entréen. Dårlige placeringer er bag en dør, der slår op mod tavlen, inde i et indbygget skab uden adgang, i badeværelset eller lige over en vandhane eller en varmekilde.
• Oplysninger fra ejendommen om, hvor målerskabet er, hvem der har nøglen, og hvordan man aftaler en afbrydelse. Her er viceværten eller administratoren for ejerforeningen eller andelsboligforeningen ofte den rette at spørge.
• Gammel dokumentation, hvis den findes: tavleoversigt, tidligere elinstallationsrapport eller oplysninger om, hvorvidt dele af installationen allerede er skiftet.
• Frit arbejdsområde omkring tavlens placering og afdækning af gulve og møbler mod støv, hvis der skal hugges.
• En plan for en dag uden strøm. Tøm køleskab og fryser, eller find en anden løsning til dem, og lad telefoner og computere være fuldt opladet.

Hvor omfattende arbejdet bliver, varierer meget fra lejlighed til lejlighed. Det forklarer, hvorfor to monteringer, der ligner hinanden, kan tage meget forskellig tid.

Det gør arbejdet lettere

• Nye kobberledninger med beskyttelsesleder, der allerede er trukket og mærket under renoveringen
• Påbygget montering eller en udsparing i væggen, der allerede er lavet
• En klar oversigt over grupperne og en afklaring af apparaterne, før arbejdet går i gang
• En tom lejlighed, hvor intet skal holdes kørende
• Nem adgang til målerskabet og mulighed for at afbryde strømmen

Det gør arbejdet sværere

• Gamle stofisolerede ledninger, som er skøre, knækker let og ikke tåler meget håndtering
• To-ledet installation uden separat beskyttelsesleder, hvor fejlstrømsafbryderen ikke kan beskytte fuldt ud, og hvor det skal afklares, hvad der skal ske med installationen
• Umærkede kabler, hvor hver gruppe skal findes ved måling
• Indbygning i hård beton eller i en væg, hvor der går andre installationer
• Mange grupper og ekstra enheder, for eksempel relæer til gulvvarme, smart home-enheder eller 3-faset forsyning
• Udskiftning i en beboet lejlighed, hvor en del af grupperne skal hurtigt i drift igen

Mange spørger, om det kan betale sig kun at skifte tavlen og beholde de gamle ledninger. Teknisk kan det lade sig gøre, men en ny tavle med HPFI-afbrydere afslører nogle gange skjulte fejl i de gamle kabler og begynder at slå fra. Elinstallatøren bør fortælle dig på forhånd, hvordan installationen ser ud, og hvilken risiko der er ved at beholde den.

Tavlen er det sted, hvor alle kabler mødes. Derfor skal monteringen passes ind i tidsplanen.

• Den grove el-installation skal være færdig først, så alle kabler kan føres frem til tavlens plads.
• Murer og pudsearbejde lukker af omkring en indbygget tavle. Når skabet sættes op, skal der tages højde for tykkelsen af den kommende puds, spartel eller fliser, så rammen hverken sidder for dybt eller stikker ud.
• Tømreren skal kende til tavlen på forhånd, hvis den skal sidde i en gipsvæg eller en forsatsvæg.
• Køkkenleverandøren bør oplyse apparaternes effekt og placeringen af tilslutningerne, før tavlen tilsluttes endeligt.
• VVS-installatøren står for varmtvandsbeholder, varmepumpe eller cirkulationspumpe, som skal have deres egen gruppe og nogle gange en styring.
• Flisemureren skal vide, hvor tavlen og dens ramme kommer til at sidde, hvis der skal fliser omkring den.
• Maleren kommer først, når rammen er sat op. Er enhederne monteret før malingen, skal de dækkes af.

Ved en renovering er det almindelige forløb, at skabet sættes op under den grove installation. Derefter kommer puds, spartel og maling, og enhederne tilsluttes først i den afsluttende fase, når der ikke længere er risiko for støv og fugt.

• En lille tavle uden reserve. Viser sig ved det første nye apparat, når der ikke er plads til en sikring mere. Så skal hele skabet skiftes.
• Én HPFI-afbryder til hele lejligheden. Enhver fejl slukker alt, også køleskab og lys.
• Blandede nulledere mellem HPFI-afbryderne. Nullederen fra en gruppe under én afbryder er sluttet til under en anden. Afbryderne slår så fra uden tydelig grund, og det tager lang tid at finde årsagen.
• Sikringen passer ikke til kablet. En for stor sikring på et tyndt kabel betyder, at kablet kan blive overophedet, før sikringen reagerer.
• Løse klemmer. Med tiden kommer der lugt, misfarvet plast omkring klemmen eller udfald på en gruppe en gang imellem.
• Manglende mærkning. Når der er en fejl, eller en lampe skal skiftes, er der ingen, der ved, hvilken sikring der skal slås fra, og så slukkes hele lejligheden.
• En dårlig placering. En tavle bag møbler eller i et skab skal man lede efter i mørke, og den er svær at komme til.
• Manglende dokumentation. Uden dokumentation fra elinstallatøren har du intet bevis for, at installationen er udført og målt korrekt. Det kan give problemer ved salg af lejligheden eller ved en forsikringssag.

Selve udskiftningen af en tavle i en almindelig lejlighed med klargjorte og mærkede ledninger tager normalt en arbejdsdag. Skal skabet bygges ind i væggen, skal umærkede grupper findes, eller skal der tages stilling til en gammel installation uden jord, kan det tage længere tid. Ved en indbygget tavle skal gipsen eller mørtlen have tid til at hærde. Afhængigt af materialet tager det typisk fra nogle timer op til et døgn, og derefter kommer der ekstra dage til puds og maling.

Måling og dokumentation

Når arbejdet er færdigt, gennemgår og måler elinstallatøren den nye eller ændrede installation. Det sker efter de gældende standarder på området (DS/EN og DS/HD). Elinstallatøren kontrollerer tilslutningerne, måler isolationsmodstand, sløjfeimpedans og beskyttelseslederens gennemgang og afprøver fejlstrømsafbryderne. Resultatet er en skriftlig dokumentation, som du skal gemme sammen med de andre papirer for lejligheden.

Montering og tilslutning af en gruppetavle må kun udføres af en autoriseret elinstallatør. Det er ikke et arbejde for en lægmand, heller ikke med hjælp fra en, der ved noget om det. En fejl i tavlen viser sig ikke nødvendigvis med det samme, men når et apparat går i stykker, kan den være livsfarlig eller starte en brand. Den gør det selv-guide, du finder nedenfor, handler derfor kun om det, du selv kan tjekke uden at åbne tavlen.

Du behøver ikke at være fagmand for at gennemgå tavlen, før du godkender arbejdet. Følgende kan du gøre helt sikkert uden værktøj og uden at fjerne nogen afdækning. Tag dækpladen af tavlen, åbn klemmer eller rør ved ledninger: det må du aldrig selv gøre.

1. Se på skabet udefra: det skal sidde lige, og lågen skal kunne åbnes og lukkes uden at hænge.
2. Kontrollér, at tomme pladser er lukket med blindlåg, og at der ingen steder er synlige strømførende dele eller åbninger, hvor en finger kan komme ind.
3. Læs mærkningen: hver sikring og hver HPFI-afbryder skal have en forståelig tekst, for eksempel "køkken stik" eller "bad lys".
4. Slå sikringerne fra én ad gangen, og tjek, at det, der slukker, svarer til mærkningen. Slå hver sikring til igen, før du går videre til den næste.
5. Tryk på testknappen på hver HPFI-afbryder og hvert kombirelæ. Afbryderen skal slå fra med det samme. Slå den til igen bagefter.
6. Gå hele lejligheden igennem, og tjek, at alle lamper og stikkontakter virker.
7. Bed om at få tavleoversigten og dokumentationen for målingerne, og gem dem et sted, hvor du kan finde dem igen.
8. Gentag testen med testknappen efter producentens anvisning, typisk et par gange om året.

Slår en afbryder fra under testen og ikke vil gå på igen, eller lugter det brændt, så rør ikke tavlen. Ring til elinstallatøren.

• Tavlen sidder på den aftalte plads, og den er let at komme til
• Skabet sidder lige og fast, og lågen kan lukkes uden problemer
• Antallet af grupper svarer til den aftalte plan, og der er reserveplads i skabet
• Stikkontaktgrupperne er beskyttet af en fejlstrømsafbryder
• Vigtige grupper som køleskab og lys er fordelt, så én fejl ikke slukker hele lejligheden
• Alle enheder er mærket, og mærkningen passer med virkeligheden
• Tomme pladser er lukket med blindlåg, og der er ingen synlige strømførende dele
• Testknapperne på fejlstrømsafbryderne virker
• Alle lamper og stikkontakter virker efter indkobling
• Området omkring en indbygget tavle er pudset og spartlet, eller det er aftalt, hvem der gør det
• Du har fået tavleoversigten
• Du har fået dokumentation for målinger og kontrol fra den autoriserede elinstallatør