Nedrivning af jernbetonplade op til 12 cm

Beton tåler tryk godt, stål tåler træk godt. Sammen bliver de til en stærk helhed, som hænger sammen, selv når betonen er knust. Derfor kan du ikke bare slå en jernbetonplade i stykker med en hammer. Betonen falder fra hinanden i klumper, men armeringsjernene bliver siddende som et net og skal skæres over undervejs. Resultatet er to slags affald: knust beton og stål.

En tykkelse på op til 12 cm hører til de tyndere plader. I praksis kan den som regel klares med en håndholdt elektrisk nedbrydningshammer uden store maskiner. Det er alligevel tungt, larmende og støvet arbejde, og inden nogen går i gang, skal det være klart, hvad pladen laver i bygningen.

Det vigtigste spørgsmål er: bærer pladen noget? Et terrændæk i en garage bærer normalt ikke andet end sig selv og det, der står på gulvet. Et dæk mellem etager, en altanplade eller en plade, som skillevægge står på, er derimod en del af den bærende konstruktion. Her skal en statiker eller rådgivende ingeniør fastlægge fremgangsmåden: om konstruktionen skal understøttes midlertidigt med stempler, og i hvilken rækkefølge der må brydes ned.

• Lejligheder: bor du i ejerlejlighed eller andelsbolig, så tal med ejerforeningen eller andelsboligforeningen, før du går i gang. Etageadskillelser og altaner hører ofte til de fælles dele af ejendommen.
• Installationer: find ud af, hvad der ligger i eller under pladen, for eksempel gulvvarme, vandrør, kloak eller kabler. El, vand og gas skal være afbrudt i arbejdsområdet. Arbejde på elinstallationen må kun udføres af en autoriseret elinstallatør, og gas- og vandrør håndteres af en autoriseret VVS-installatør.
• Gamle lag: i ældre huse kan der ligge vinylfliser, lim eller fugemasse oven på pladen, som indeholder asbest eller PCB. Er du i tvivl, så få taget en prøve. Fjernelse af asbest og PCB hører til hos et specialfirma.
• Under terrændækket: under et dansk terrændæk ligger der tit isolering og et kapillarbrydende lag af sten eller leca. Det er godt at vide på forhånd, hvis det skal genbruges eller udskiftes.

Bliver et gasrør alligevel beskadiget, så stop arbejdet med det samme. Brug ikke elektriske apparater, kontakter eller åben ild, luft ud, forlad rummet og ring til gasdistributørens døgnvagt eller 112.

1. Markere det område, der skal fjernes, og kontrollere pladens tykkelse med en prøveboring.
2. Ved en bærende plade opsætte stempler efter statikerens anvisning.
3. Afskærme arbejdsområdet med plast og tildække vinduer, døre og ventilationsåbninger.
4. Skære kanten op med diamantklinge, så nedbrydningen ikke forplanter sig til den del, der bliver.
5. Bryde betonen op med nedbrydningshammer i mindre felter, fra den frie kant og indad.
6. Skære de blottede armeringsjern over med vinkelsliber eller hydraulisk saks.
7. Bære affaldet ud løbende og sortere det: beton for sig, stål for sig.
8. Rense kanterne og gøre underlaget klar til næste lag.

Skal en del af pladen blive, for eksempel når der laves hul til en trappe eller et kloakrør, kan det altid betale sig at skære kanten først. Uden et snit breder revnerne sig let ind i den plade, der skulle være blevet.

Til en plade på op til 12 cm bruges oftest en håndholdt elektrisk nedbrydningshammer. Den passer til lejligheder, kældre og mindre arealer, hvor der ikke er plads til en maskine, og hvor der skal arbejdes præcist med få rystelser.

Maskinel nedbrydning med hammer på en minigraver giver mening ved større arealer udendørs, for eksempel en terrasse eller gulvet i en stor garage. Det går hurtigere, men kræver adgang for maskinen og giver kraftigere vibrationer.

Betonskæring med diamant er det rigtige valg, hvor der skal være en pæn kant, eller hvor der ikke må ryste meget, for eksempel når der skæres hul i et dæk. Hele pladen kan også skæres i blokke, som derefter løftes ud i ét stykke. Skæring med vand mindsker samtidig støvet betydeligt.

Hvor krævende opgaven er, og dermed hvor lang tid den tager, afhænger især af disse forhold:

• Mængden af armering: et tæt net eller tykke jern sinker arbejdet mere end selve betonen.
• Betonens kvalitet: gammel, smuldrende beton går lettere i stykker, hård beton kræver mere tid og kraftigere værktøj.
• Adgang: nedrivning i en kælder, på en etage eller på trange forhold betyder håndarbejde og at affaldet skal bæres ud.
• Etagedæk: understøtning, forsigtigt arbejde oppefra og beskyttelse af rummet nedenunder gør hele opgaven længere.
• Affald: læsning, bortkørsel og aflevering af beton til genanvendelse udgør en stor del af arbejdet. Stålet kan afleveres hos en skrothandler eller på genbrugspladsen.
• Omgivelser: et beboet hus, naboer på den anden side af væggen og begrænsede tidspunkter for larmende arbejde betyder et langsommere forløb.

• Nedrivning uden at vide, om pladen er bærende. Ved et dæk eller en altan kan det ende med, at en del af konstruktionen styrter sammen.
• Undervurderet armering. Uden værktøj til at skære stål går arbejdet i stå, og jernene river den omkringliggende beton med sig.
• Manglende snit i kanten. Revnerne løber ind i den del af pladen, der skulle blive.
• Kraftige vibrationer tæt på andre konstruktioner. De kan give revner i puds og fliser, også hos naboen, eller skade rør og kabler.
• Støv uden beskyttelse. Betonstøv indeholder kvarts, som skader lungerne. Brug åndedrætsværn i klasse FFP3, beskyttelsesbriller, høreværn og handsker.
• Blandet affald. Beton blandet med plast, træ og stål er sværere at aflevere til genanvendelse.

• Pladen er fjernet i det aftalte omfang, og kanterne er lige og faste
• Der er ingen nye revner i den del af pladen, der er blevet
• Armeringen i kanterne er skåret af eller efterladt, som statikeren har bestemt
• Vægge, puds, rør og kabler omkring arbejdsområdet er ikke beskadiget
• Stemplerne under en bærende plade står, indtil statikeren siger, at de kan fjernes
• Affaldet er kørt væk, og du har dokumentation for, hvor det er afleveret
• Rummet er ryddet for brokker og støv og klar til det næste arbejde, for eksempel ny støbning eller gulvafretning