Nedrivning af massivt og blankt murværk

Massivt murværk finder du i mange ældre danske huse og etageejendomme, både i skillevægge og i bærende vægge. En skillevæg af en halv sten er typisk omkring 11 cm uden puds. Bærende vægge og ydervægge er ofte en hel sten eller tykkere. I huse fra cirka 1930'erne og frem er ydervæggen ofte en hulmur, hvor en formur og en bagmur er bundet sammen med binderer. Ældre murværk er som regel muret i kalkmørtel, som ofte smuldrer let. Nyere eller reparerede vægge kan være muret i cementholdig mørtel. Den holder godt fast, og så går arbejdet langsommere.

Blankt murværk er facadesten, som aldrig er blevet pudset. Du ser det på facader, som synlig væg indendørs og i ældre bygninger. Når blankt murværk skal rives ned, er der ofte to hensyn på én gang: Den ene del skal fjernes, og den del ved siden af, som stadig skal kunne ses, må ikke tage skade. Vil du genbruge stenene, skal muren tages ned i hånden, sten for sten, og stenene skal renses for mørtel bagefter.

Det første spørgsmål er ikke, hvordan væggen skal rives ned, men hvad den bærer. En skillevæg, der ser uskyldig ud, kan i et gammelt hus afstive de omkringliggende vægge. Med årene kan etageadskillelsen også være kommet til at hvile delvist på den. Derfor giver det mening at få en statiker til at se på væggen, før massivt murværk rives ned. Statikeren vurderer, om væggen er bærende, om loftet skal afstives midlertidigt under arbejdet, og hvilken bjælke eller overligger der skal sættes ind over et nyt hul.

I huse, der er bygget eller renoveret i perioden fra cirka 1950 til 1977, kan fuger, maling og puds indeholde PCB eller asbest. Få det undersøgt, før du går i gang. Er der fund, skal arbejdet udføres af en virksomhed, der har erfaring med miljøsanering, og affaldet skal håndteres særskilt.

1. Få væggen vurderet og en beskrivelse fra statikeren klar.
2. Finde ud af, hvad der sidder i væggen: el, vand, afløb, ventilationskanaler, gas. Afbrydelse og afmontering foretages af fagfolk: el af en autoriseret elinstallatør, vand og afløb af en VVS-installatør og gas af en autoriseret gasinstallatør.
3. Tømme rummet, dække gulve, vinduer og døre med plast og afskærme arbejdsområdet fra resten af boligen.
4. Ved en bærende væg sætte midlertidige stempler under loftet efter statikerens anvisning.
5. Ved et hul i en bærende væg først hugge en rille ud og sætte den nye overligger eller bjælke ind. Først derefter rives murværket under den ned.
6. Rive ned oppefra og ned, skifte for skifte, og løbende holde øje med, at resten af murværket står fast.
7. Sortere affaldet på stedet: mursten og mørtel for sig, metal, træ og plast for sig.
8. Rette lysninger og samlinger mod loft og gulv til og køre affaldet væk.

Lugter du gas under arbejdet, så stop med det samme. Brug ikke elektriske apparater, kontakter eller åben ild. Luft ud, forlad rummet og ring til gasdistributørens døgnvagt eller 112.

Nedrivning i hånden med nedbrydningshammer, mejsel og murstensav er det mest almindelige i lejligheder og parcelhuse. Metoden er mere præcis og ryster konstruktionen mindre. Du kan også bevare en del af muren eller de blanke sten. Til gengæld går det langsommere, og arbejdet er hårdt.

Maskinel nedrivning med hydrauliske hamre eller små nedrivningsrobotter passer til tykke ydervægge og bærende vægge, større flader eller steder, hvor man ikke kan arbejde i hånden. Det går hurtigere, men larmer mere og giver flere vibrationer, som kan skade de omkringliggende konstruktioner. I praksis kombinerer man ofte metoderne: maskinen tager det grove, og kanter og samlinger rettes til i hånden. Skal hullet have lige og rene kanter, skæres murværket først op med en diamantklinge eller wiresav.

Uanset metode kommer der meget støv. Vanding, udsugning, åndedrætsværn, briller og hjelm er almindeligt udstyr og ikke ekstra luksus.

• Væggens tykkelse og funktion: En tynd skillevæg uden belastning er enkel. En tyk bærende væg med stempler og bjælke er langt mere krævende.
• Mørtlens styrke: Smuldrende kalkmørtel går let. Hård cementmørtel gør arbejdet langsommere.
• Genbrug af stenene: Skånsom nedtagning af blankt murværk tager længere tid end almindelig nedrivning.
• Adgang: En høj etage uden elevator, en smal trappe eller manglende plads til en container gør det mere besværligt at få affaldet ud.
• Mængden af affald: En kubikmeter massivt murværk giver cirka halvanden til knap to tons affald. Knust fylder det mere, end det gjorde i væggen.
• Skjulte overraskelser: Indmurede rør og kabler, indstøbte stålkarme eller stålbjælker i murværket giver ekstra arbejde.
• Beboere omkring: I et beboet hus skal der tages hensyn til husordenens regler om støj, og omgivelserne skal beskyttes mere.

• At rive ned uden statiker med den begrundelse, at væggen er tynd. Det kan give revner, et loft, der hænger, eller skader hos naboerne.
• En for lille container. Massive mursten er tunge, og containeren bliver hurtigere fuld, end man tror. Regn med en margin, og tjek, hvor meget vægt containeren må tage.
• Byggeaffald i dagrenovationen. Murbrokker hører til på genbrugspladsen eller i en container fra et firma, der kører det til genanvendelse.
• At springe undersøgelsen for PCB og asbest over i et ældre hus. Så risikerer du at sprede skadelige stoffer i hele boligen.
• At vælge firma alene ud fra tilbuddet. Spørg til erfaring og referencer, og tjek, at firmaet har en ansvarsforsikring.

Når du modtager arbejdet, er det en god idé at gå disse punkter igennem:

• Murværket er fjernet i det aftalte omfang, og kanterne i hullet er lige og faste
• Vægge, loft og gulv omkring hullet har ingen nye revner eller nedbøjninger
• Bjælken eller overliggeren er sat ind efter statikerens anvisning, og stemplerne er først fjernet på det aftalte tidspunkt
• Installationerne i nærheden er sikret, afsluttet eller flyttet af en fagmand
• Det blanke murværk ved siden af er ikke beskadiget
• Affaldet er kørt væk, og du har dokumentation for, hvor det er afleveret
• Rummet er gjort rent og klar til næste arbejde