Spartling af vægge og loft

Fremgangsmåden er stort set den samme på vægge og lofter. Kvaliteten afhænger først og fremmest af tålmodighed mellem de enkelte trin.

Forberedelse af underlaget

Overfladen skal være ren, fast og tør. Maleren fjerner støv, fedt, afskallende gammel maling og løs puds. Større huller og revner fyldes først med spartel. Derefter grundes overfladen. Grunderen udligner, hvor meget underlaget suger, og får spartelmassen til at hæfte bedre.

Påføring i tynde lag

Spartelmassen trækkes ud med en bred spartel eller et glittebræt i rustfrit stål, typisk i to lag. Første lag udjævner ujævnheder og dækker skader, andet lag giver den endelige glatte overflade. Et lag er normalt cirka 1 til 3 mm, men producenten angiver det præcise på emballagen. Hvert lag skal være helt tørt, før det næste kommer på.

Slibning og afsluttende grunding

Når spartlen er tør, slibes den med fint slibenet eller sandpapir, som regel med en kornstørrelse omkring 120 til 180. Slibningen fjerner striber fra spartlen og små knopper. Til sidst støvsuges overfladen og grundes igen, så malingen lægger sig ensartet og ikke giver mapper.

På en væg har du arbejdet lige foran dig og står oprejst. Loftet er mere krævende af flere grunde:

• Man arbejder over hovedet, hvilket er hårdt for kroppen og gør det svært at holde et jævnt tryk på spartlen
• Et tykt lag kan falde ned af sin egen vægt, så lagene skal være tyndere
• Ved slibning falder støvet direkte ned over den, der arbejder, og uden udsugning og åndedrætsværn går det ikke
• Loftet ses ofte i skråt lys fra vinduet, så hver lille bølge træder tydeligt frem

På et gipsloft eller nedhængt loft tager maleren sig først af samlingerne: Der trykkes papirstrimmel ind i spartlen, der lægges endnu et lag over, og når det er tørt, slibes det. Skruehovederne spartles også. Først derefter fuldspartles hele fladen. På betonlofter i etageboliger skal der derimod udjævnes forskallingsmærker, porer og overgange mellem elementerne.

Færdigblandet spartelmasse

Den mest brugte type i Danmark. Den leveres klar i spand og skal ikke røres op. Der findes både grovere og finere varianter, og mange malere bruger en let spartel til store flader og en finspartel til det sidste lag. Den er nem at slibe og velegnet til tørre rum og til mindre reparationer.

Gipsbaseret pulverspartel

Blandes med vand og egner sig til tørre beboelsesrum som stue, soveværelse, gang og køkken. Den trækker godt ud, tørrer forholdsvis hurtigt og kan sagtens fylde lidt mere end en tynd pastaspartel. Den passer ikke til rum med høj fugt som badeværelse og kælder.

Cementbaseret spartel

Hårdere og tåler fugt bedre, derfor bruges den i badeværelser, bryggers og teknikrum. Den tørrer langsommere og er sværere at slibe, så den skal lægges mere præcist på allerede ved påføringen.

Hvor stort arbejdet bliver, og dermed hvad det koster, afhænger mest af underlagets tilstand. En plan og fast overflade kan ofte nøjes med én omgang spartel og en let slibning. Arbejdet bliver derimod mere omfattende ved:

• Skæve, revnede eller fedtede vægge, der kræver flere lag og grundigere forarbejde
• Gamle malingslag i mange lag, der først skal fjernes
• Gammelt glasvæv eller tapet, der skal tages ned, før der kan spartles
• Mange hjørner, lysninger, nicher og riller efter el
• Høje lofter, trappeopgange og hemse, hvor der skal stillads op
• Cementbaseret spartel, der arbejdes langsommere med og er sværere at slibe
• Et møbleret rum, der skal tømmes og dækkes grundigt af mod støv

• Grunding springes over. Et sugende underlag trækker vandet ud af spartlen, så den hæfter dårligt, revner eller skaller af.
• For tykt lag på én gang. Det revner, når det tørrer, og kan falde ned fra loftet. Flere tynde lag giver et bedre resultat.
• For kort tørretid. Et nyt lag oven på et fugtigt lag kan slå bølger eller slippe.
• Dårlige forhold i rummet. Træk, kulde eller høj luftfugtighed giver ujævn tørring og små revner.
• Slibning uden lyskontrol. Ujævnheder viser sig ofte først efter malingen. En arbejdslampe holdt tæt langs væggen afslører dem i forvejen.
• Arbejde uden beskyttelse. Fint slibestøv irriterer luftveje og øjne, så brug åndedrætsværn, briller og gerne en slibemaskine med udsugning.

En mindre væg i et beboelsesrum kan du godt klare selv, hvis du har tålmodigheden. Lofter, høje rum og store flader er det klogere at overlade til en erfaren maler. Elarbejde ud over at slå strømmen fra hører til en autoriseret elinstallatør.

1. Ryd rummet, dæk gulv og møbler med plast, og slå strømmen fra i eltavlen, før du tager afdækninger af stikkontakter.
2. Fjern støv, fedt og løse dele af pudsen.
3. Fyld større huller og revner med spartel, og lad det tørre.
4. Grund væggen efter producentens anvisning.
5. Bland pulverspartel efter emballagen, eller rør færdigspartel op, og tag kun det, du kan nå at bruge.
6. Træk første tynde lag ud med spartlen, og udjævn de største ujævnheder.
7. Lad laget tørre helt, og læg andet og sidste lag på.
8. Slib med fint slibenet, når spartlen er tør, og brug åndedrætsværn og briller.
9. Tjek overfladen med skråt lys, og spartl de små huller, der stadig er.
10. Støvsug støvet væk, og grund til sidst.

Bor du i en ejerforening eller andelsboligforening, så kig i husordenen, hvornår støjende og støvende arbejde må foregå.

Se overfladen efter i skråt lys, før der males, og før hånden hen over den. Når du overtager arbejdet, er det en god idé at kontrollere:

• Overfladen er glat uden spartelstriber og uden ridser fra slibningen
• Gipssamlinger og skruehoveder kan ikke ses
• Der er ingen bølger eller huller i skråt lys
• Spartlen revner ikke og lyder ikke hul, når du banker let på den
• Hjørner og kanter er lige og rene
• Overfladen er afstøvet og grundet
• Rummet er ryddet op, og omkringliggende flader er ikke tilsmudsede