Akrylfugning af samlinger og hjørner

I praksis optræder opgaven i to former, som er lidt forskellige.

Akrylfugning af samlinger på almindelige vægge og lofter hører mest til renovering og ommaling. Det drejer sig om fuger omkring dørkarme, vinduesrammer og vinduesplader, en revne i hjørnet mellem væg og loft eller overgangen mellem træ, beton og puds. Underlaget er ofte ældre, støvet eller med rester af gammel maling, så rengøring og forberedelse tager længere tid.

Akrylfugning af hjørner og samlinger på gips kommer efter opsætning af gipsvægge, forsatsvægge og nedhængte lofter. De flade samlinger mellem pladerne spartles først med spartelmasse og fugebånd og slibes. Akrylen kommer bagefter, i de indvendige hjørner og der, hvor gipsen møder et andet materiale, for eksempel loftet, murværket eller en karm. Underlaget er nyt og plant, så arbejdet går hurtigere, men i en nyindrettet tagetage med skråvægge eller ved nedhængte lofter bliver der mange meter fuge.

Hvorfor netop akryl? Alle bygninger bevæger sig en smule, når temperatur og fugt skifter, og nybyggeri sætter sig desuden. Hård spartelmasse revner i et hjørne, mens elastisk akryl kan klare bevægelsen. Og i modsætning til silikone kan akryl males over.

Håndværkeren starter med at tjekke underlaget. Fugen skal være tør, fast og fri for støv. Løse stykker puds og gammel fugemasse fjernes, en gammel revne renses og udvides eventuelt lidt, så fugemassen har noget at løbe ind i. Sugende eller smuldrende underlag grundes, før der fuges.

Derefter sættes patronen i fugepistolen, spidsen skæres skråt af, omtrent i fugens bredde, og massen trykkes ud i ét jævnt træk med konstant tryk. Den glittes med det samme med en våd finger, en smal fleksibel spartel eller et fugeglittejern, og overskuddet tørres af med en fugtig svamp. Efter glitning skal hjørnet stå som en tynd, lige og næsten usynlig linje, ikke som en tyk vulst.

Dybe fuger fyldes ikke med ét tykt lag. Akryl krymper lidt, når det tørrer, så en dyb fuge enten forfyldes (på gips med spartelmasse, ved større åbninger omkring karme for eksempel med bundfugebånd af skum), eller akrylen lægges i to tynde lag. Andet lag kommer først, når det første er tørt.

De fleste fugemasser kan males efter nogle timer, ved tykkere lag og i fugtige rum først efter et døgn. Det er producentens angivelse på patronen, der gælder.

• Længde og antal samlinger: et rum med nedhængt loft og mange hjørner giver langt flere meter end et enkelt, firkantet rum.
• Fugernes bredde og dybde: smalle fuger klares i ét træk, brede kræver forfyldning eller flere lag.
• Underlagets tilstand: nye gipsplader er klar næsten med det samme, gamle revner skal åbnes, renses og grundes.
• Højde og adgang: hjørner under højt til loftet, trappeopgange og skråvægge kræver stige eller stillads og gør arbejdet langsommere.
• Mange detaljer: nicher, buer, installationer og rør betyder mange korte stykker, som er svære at komme til.
• Krav til udseendet: med sidelys fra store vinduer ses hver ujævnhed, så der skal arbejdes langsommere og mere præcist.

• Akryl på støv eller fugt: massen hæfter ikke, slipper med tiden i kanten, og der opstår en mørk hårfin streg i hjørnet.
• Akryl i stedet for spartelmasse: flade samlinger mellem plader i samme plan skal spartles med fugebånd. Akryl armerer dem ikke, og samlingen vil kunne ses gennem malingen.
• For tykt lag: det krymper, revner og danner en synlig vulst i hjørnet.
• For sen glitning: når massen har dannet skind, kan den ikke glittes pænt. Tør akryl er desuden svær at slibe, fordi den er blød og elastisk.
• Silikone i stedet for akryl: malingen hæfter ikke på silikone og perler af.
• Maling på frisk fugemasse: malingen over fugen kan revne, eller der bliver pletter.
• Oversete kritiske steder: hjørnet ved loftet, overgangen til et nedhængt loft og området omkring karme revner først.

Akryl har også sine grænser. Større dilatationsfuger, fuger i gulve, udendørs fuger og steder med direkte vandpåvirkning, for eksempel ved bruseniche, kræver en anden fugemasse, typisk sanitetssilikone eller polyuretan. Hvis en revne bliver ved med at åbne sig efter fugning eller bliver bredere, er det ikke kosmetik. Så bør årsagen vurderes af en fagmand, eventuelt en ingeniør.

En øvet amatør kan godt klare akrylfugning. Til hjørner under loftet skal du bruge en stabil stige eller trappestige, og ved lofter over almindelig højde er det bedre at få en maler med stillads. Prøv teknikken af på et kort stykke, hvor det ikke ses så meget, før du går i gang.

1. Købe en overmalbar akrylfugemasse til indendørs brug, til køkken og bad uden direkte vandpåvirkning en type med bedre fugtbestandighed.
2. Rense fugen, støvsuge og fjerne løs gammel fugemasse og maling.
3. Grunde sugende eller smuldrende underlag og lade det tørre.
4. Afdække kanterne med malertape, hvis underlaget er ujævnt, eller det er første gang.
5. Skære patronens spids skråt af i fugens bredde og sætte patronen i pistolen.
6. Trykke massen ud i ét jævnt træk med konstant tryk, i stykker på omtrent en armslængde.
7. Glitte straks med en våd finger eller et glittejern og tørre overskuddet af med en fugtig svamp.
8. Trække tapen af, mens massen stadig er blød.
9. Lade det tørre efter producentens anvisning og eventuelt fylde dybere steder op med endnu et tyndt lag.
10. Først derefter male.

Se fugerne efter i sidelys, for eksempel med en lommelygte holdt helt ind mod væggen, inden der bliver malet.

• Linjerne i hjørnerne er lige, tynde og uden vulster
• Fugemassen sidder fast i hele længden og slipper ikke i kanterne
• Der er ingen bobler, huller eller fingeraftryk i overfladen
• Der er ingen indtørrede striber af fugemasse omkring fugerne
• Hjørner ved loftet, omkring karme og vinduer og overgange til nedhængte lofter er også fuget
• Fugemassen er helt tør, før der males
• Efter maling dækker farven jævnt over fugerne og revner ikke