Prisliste for byggearbejder: Grunding af vægge og loft
Indtast mængder, så regnes prisen om med det samme. Prisniveau: Danmark. De kan tilpasse priserne i Deres prisliste.
Alle viste priser er eksklusive moms. Arbejdsprisen dækker kun arbejdet. Prisen inkl. materialer omfatter også hjælpematerialer (klæber, primer, fugemasse, befæstelsesmidler). Fliser, gulve, maling og sanitet vælger og køber kunden selv, de er ikke med i prisen.
| Post | Enhed | Pris / enhed | Mængde | Total |
|---|---|---|---|---|
Forberedelse | ||||
| Grunding af vægge og loft | m² | 12 kr. / m² | m² | indtast antal- |
| Afskrabning af gammel oliebaseret maling | m² | 67 kr. / m² | m² | indtast antal- |
| Revneoverbygning og udbedring af store revner | lm | lm | - | |
| Akrylforsegling af fuger | lm | 23 kr. / lm | lm | indtast antal- |
| Afskrabning af gammel (vandbaseret) maling | m² | 43 kr. / m² | m² | indtast antal- |
| Lokale revnereparationer og pletspartling | stk | 43 kr. / stk | stk | indtast antal- |
| Fuldtspartling af vægge | m² | 81 kr. / m² | m² | indtast antal- |
| Fuldtspartling af lofter | m² | 93 kr. / m² | m² | indtast antal- |
| Venetiansk puds - poleret finish | m² | m² | - | |
| Montering af hjørneprofiler | lm | lm | - | |
| Fjernelse af gammelt tapet | m² | 43 kr. / m² | m² | indtast antal- |
Hvilken maling skal du vælge, og hvad koster materialet: Malerartikler: vægmaling, grunder, spartel og afdækning
Hvad grunding bruges til
Grunder er som regel en klar væske, der trænger ind i overfladen og binder støv. Den bruges næsten altid på ny puds, gipsplader, beton, steder repareret med spartelmasse og på gamle, støvende underlag. Grunding indgår i det almindelige malerarbejde og laves typisk lige før de næste trin.
Hvorfor bliver maling uden grunding ofte skjoldet? Puds, spartelmasse og gipsplader suger vand forskelligt. Malingen trækker mere ind nogle steder end andre, og resultatet er forskelle i farve og glans. Grunderen udligner forskellene, så malingen tørrer jævnt, og forbruget falder.
Den anden opgave er at binde underlaget. Gammel kalkpuds og vægge, hvor den gamle maling er skrabet af, smuldrer og støver ofte. En dybdegrunder limer de små partikler sammen, så det nye lag sidder på et fast underlag og ikke skaller af.
Grunding kan ikke ses efter malingen og laves ofte samme dag som andet arbejde, så mange ser det som en lille ting. Men det er grundingen, der afgør, om maling eller spartel hæfter, og om overfladen bliver ensartet.
Hvornår grunding ikke må springes over, og hvad du skal beslutte på forhånd
Grunding er især værd at lave:
- på ny puds, gipsplader, beton og letbeton,
- efter afskrabning af gammel maling eller slibning af væggen,
- på steder repareret med spartelmasse eller gips,
- før spartling, tapetsering, dekorativ puds og opsætning af fliser.
Før du bestiller arbejdet, er det godt at have styr på nogle ting:
- Hvad der kommer efter grundingen. Under maling, spartel, tapet og fliser passer der ofte forskellige produkter. Håndværkeren skal vide, hvad underlaget forberedes til.
- Hvilket underlag der er tale om. Ny puds, gipsplader, glat beton, gammel kalkmaling og oliemaling kræver hver sin fremgangsmåde. Gammel limfarve er et særtilfælde. Den kendes på, at den bløder op og smitter af på en våd svamp. Den skal vaskes af med varmt vand helt ned til pudsen, fordi grunder ikke kan binde den, og ny maling vil skalle af. Læs mere om afskrabning af gammel limfarve.
- Om der er pletter på vægge eller loft. Gør opmærksom på dem på forhånd, de kræver et andet produkt end almindelig grunder.
- Om grunding er med i prisen for maling eller spartling. Nogle håndværkere regner den med, andre tager den separat.
- Hvor mange lag der regnes med. På meget sugende underlag laves to lag, og det bør fremgå af tilbuddet.
Typer af grunder og hvornår du vælger hvilken
Dybdegrunder
Den mest almindelige type, som regel en akryldispersion. Den passer til puds, beton, gipsplader og letbeton. Den binder sugende og støvende underlag og bruges før maling, spartling og tapetsering.
Grunder til gipsplader
Gipsplader er glatte, og kartonen suger anderledes end de spartlede samlinger. En grunder beregnet til gips udligner både karton og spartel, så samlingerne ikke tegner sig gennem malingen.
Hæftegrunder
På glatte og ikke-sugende overflader, for eksempel gamle glaserede fliser eller meget glat beton, er almindelig grunder ikke nok, fordi den ikke kan trænge ind. Her bruges en hæftegrunder, ofte med fint sand, som lim eller spartel hæfter bedre på. Gammel oliemaling behandles på samme måde, hvis den ikke skrabes af, men kun slibes mat. Se også afskrabning af gammel oliemaling.
Spærregrunder mod pletter
På pletter fra vand, nikotin, sod eller fedt bruges en spærregrunder, der forhindrer, at de slår igennem den nye maling. Almindelig grunder dækker dem ikke. Ved vandskjolder skal årsagen til utætheden først udbedres, og loftet skal tørre helt, ellers kommer pletten igen.
Universalgrunder
Et kompromis til blandede underlag. Nogle kan også bruges udendørs eller indeholder svampehæmmende midler. Bemærk: grunder er ikke en fugtspærre. I bruseniche og omkring badekar hører en vådrumsmembran under fliserne, og et svampehæmmende tilsætningsstof løser ikke årsagen til skimmel, hvis den skyldes fugt eller en kuldebro.
Sådan foregår grundingen trin for trin
- Afdækning: gulv, møbler, vinduer, karme og kontakter dækkes med plast, og kanterne tapes. Ved loftet afdækkes ekstra grundigt, fordi grunderen drypper.
- Vurdering af underlaget: håndværkeren tjekker, om væg eller loft støver eller smuldrer, om der er limfarve eller oliemaling, og om der er pletter. Ud fra det vælges produktet.
- Forberedelse: løs maling, afskallende puds og fedt fjernes, og eventuel limfarve vaskes af. Reparationer med spartelmasse skal være helt tørre.
- Afstøvning: overfladen rengøres for støv. På spartlede og slebne vægge fejes eller støvsuges støvet af.
- Kontrol af forholdene: underlaget skal være tørt, og temperaturen i rummet inden for producentens interval, som regel over +5 °C.
- Klargøring: grunderen røres op. Koncentrater fortyndes med vand efter forholdet i det tekniske datablad, færdigblandede produkter bruges, som de er.
- Hjørner og detaljer: med pensel stryges kroge, hjørner og rundt om karme, vinduer og kontakter.
- Fladen: med rulle påføres et jævnt, tyndt lag. På loftet arbejdes der fra vinduet og ind i rummet, så man kan se, hvor der er grundet. Nogle gange bruges en let farvet grunder på loftet, så det er lettere at se de behandlede områder.
- Tørring: ved stuetemperatur tørrer grunderen som regel på 2 til 4 timer, i kulde og fugt længere. Før spartel eller fliser kræver producenterne ofte længere tid. Rummet luftes let ud uden træk.
- Andet lag efter behov: på meget sugende ny puds eller letbeton påføres et andet lag, når det første er tørt, og først derefter fortsætter arbejdet.
- Oprydning: værktøjet vaskes straks i vand, og dryp på vinduesrammer og gulv tørres af, før de tørrer.
Hvad prisen afhænger af
Vejledende pris for arbejdet er 12 kr. pr. m². Selve grundingen går hurtigt, så det samlede beløb påvirkes meget af forholdene omkring den:
- Underlagets tilstand: en ren, fast overflade grundes hurtigt. Skal løs maling først skrabes af, limfarve vaskes af, fedt fjernes eller slibestøv støvsuges, kommer der arbejde til, som ofte er mere krævende end selve grundingen.
- Sugeevne: meget sugende ny puds eller letbeton kræver ofte to lag. Det betyder omtrent dobbelt arbejde og materialeforbrug på den flade.
- Loft og højde: loft går langsommere end væg, fordi der arbejdes over hovedet, og der skal afdækkes mere. Høje lofter, trappeopgange og skråvægge, hvor der kræves stillads, gør arbejdet dyrere.
- Rummets udformning: små rum som badeværelser, gange og nicher samt mange hjørner og lysninger betyder mere arbejde med pensel og mindre hurtigt arbejde med rulle.
- Møbleret bolig: flytning og afdækning af møbler tager tid, især ved grunding af loftet.
- Specialprodukter: hæftegrunder og spærregrunder er dyrere end almindelig dybdegrunder og betyder et ekstra arbejdstrin.
- Omfang: på et lille areal, for eksempel én repareret væg, udgør forberedelse, afdækning og oprydning en stor del af prisen. Derfor tager håndværkere ofte et minimumsbeløb for små opgaver.
Når du sammenligner tilbud, så tjek, om materialer er med, hvor mange lag der regnes med, og om der måles på væg- og loftarealet og ikke gulvarealet. Væg- og loftarealet i en bolig er ofte flere gange større end gulvarealet.
Hvad gør arbejdet lettere, og hvad forsinker det
Det hjælper, når du som kunde sørger for:
- et ryddet rum: bliver møblerne stående, så flyt dem ind på midten og giv fri adgang til vægge og vinduer,
- færdigt forarbejde: el-arbejde, riller og reparationer med spartelmasse skal være færdige og tørre. Hvis der bliver hugget eller spartlet efter grundingen, skal det reparerede sted grundes igen. Ofte følger spartling af vægge og loft efter en første grunding og skal så grundes igen inden maling,
- vand og strøm: vand skal bruges til fortynding og vask af værktøj, strøm til lys og støvsuger,
- et opvarmet rum: om vinteren, især i nybyggeri eller en tom bolig, skal rummet være opvarmet, ellers tørrer grunderen langsomt, eller arbejdet må udsættes,
- aftalt rækkefølge med maler eller flisemontør: grunderen skal påføres kort før det næste arbejde. Hvis der i mellemtiden lægger sig støv på overfladen, skal den rengøres igen,
- godt lys: ved loftet og i rum uden vinduer hjælper en kraftig lampe meget, ellers er det svært at se, om der er sprunget steder over.
Arbejdet forsinkes derimod, hvis der samtidig slibes, bores eller laves andet støvende arbejde i rummet. Støvet klæber til den våde grunder, og overfladen bliver ikke fast.
Typiske fejl og hvordan de viser sig senere
- Grunding af en fugtig eller støvet overflade. Grunderen trænger ikke ind, men limer kun støvet fast på overfladen. Senere skaller maling eller spartel af sammen med det lag.
- For tykt lag. Grunderen danner en blank, glat film, som maling og lim hæfter dårligt på. Den skal stryges ud, ikke hældes på. Efter malingen kan der komme blanke pletter de steder.
- Forkert fortynding. For tyk grunder trænger ikke ind, for tynd binder ikke. Resultatet er enten en blank overflade eller et underlag, der stadig støver.
- Grunding oven på limfarve, der ikke er vasket af. Den nye maling skaller efter et stykke tid af i flager sammen med det gamle lag.
- Gipsplader eller reparationer, der ikke er grundet. De spartlede samlinger skinner gennem malingen, mest i sidelys fra vinduet.
- Oversprungne felter på loftet. Med en klar grunder over hovedet er det let at springe en bane over. Efter malingen har den bane en anden farvetone.
- Almindelig grunder på et ikke-sugende underlag. Lim eller spartel hæfter ikke på glasuren, og fliserne kan lyde hule, når man banker på dem.
- Almindelig grunder på pletter. Vandskjolder og nikotinpletter kommer frem igen efter malingen, ofte allerede efter første lag.
- For sen eller for tidlig fortsættelse. Maling på våd grunder giver dårligere vedhæftning, og det samme gør lang ventetid, hvor der lægger sig støv på overfladen.
Sådan kontrollerer du det færdige arbejde
- når du stryger hånden over overfladen, støver eller smuldrer den ikke,
- vandprøve: dryp lidt vand på et grundet sted og til sammenligning på et ugrundet sted, for eksempel bag en radiator eller på et stykke puds uden for fladen. På det grundede sted suges vandet langsommere og jævnt ind. En helt ikke-sugende overflade, hvor vandet løber af som på glas, tyder på et for tykt lag,
- overfladen er let mat uden blanke pletter og løbere,
- på loftet ses ingen oversprungne baner, når en lampe holdes skråt,
- hjørner, kroge, lysninger og områder omkring karme er grundet,
- reparerede steder og gipssamlinger er grundet sammen med fladen,
- pletter, hvor der var aftalt spærregrunder, er faktisk behandlet med den,
- omgivelserne er rene, der er ingen indtørrede dryp på vinduer og rammer, afdækningen er fjernet, og værktøjet er vasket.
Grunding som gør-det-selv
Du kan godt klare grundingen selv, hvis du har en stabil stige eller et lavt stillads og tålmodighed. Fremgangsmåden er den samme som for håndværkeren ovenfor. Det vigtigste er et rent underlag og at følge det tekniske datablad. Et par ekstra praktiske råd:
- brug beskyttelsesbriller, når du arbejder på loftet, grunderen drypper og irriterer øjnene,
- brug en rulle med mellemlang luv på fladen og en flad pensel i hjørnerne, og hæld grunderen i bakken i mindre portioner,
- køb mængden efter forbruget på emballagen og arealet af vægge og loft, ikke gulvet, og regn med ekstra til et andet lag på sugende underlag,
- brug fortyndet grunder samme dag, og hæld ikke rester tilbage i den oprindelige emballage,
- vælg en dag med godt dagslys til loftet, eller sørg for en kraftig lampe.
Ofte stillede spørgsmål
Prisen er cirka 12 kr. pr. m². Det endelige beløb afhænger af underlagets tilstand og sugeevne, antal lag, lofthøjde, rummets udformning og hvor meget der skal afdækkes. Tjek også, om materialer er med i prisen.
Hvis den gamle maling sidder fast, ikke støver, og den nye maling er af samme type, er grunding ikke nødvendigvis påkrævet. Smitter malingen af, når du stryger en finger over den, eller har du skrabet eller repareret væggene, er grunding en god idé.
Ofte ja, hvis grunderen tørrer på nogle timer ved stuetemperatur. I kulde og ved høj luftfugtighed tager det længere tid. Mal først, når overfladen er helt tør at røre ved. Den præcise tid står hos producenten.
Dybdegrunder har ved ét lag typisk et forbrug på omkring 0,1 til 0,2 liter færdig grunder pr. m², mere på sugende puds og mindre på glatte gipsplader. Ved koncentrat regnes der med den fortyndede mængde.
Ikke helt. Fortyndet maling udligner underlaget delvist, men binder det ikke som en dybdegrunder. Brug det ikke på støvende og gammel puds.
Ja. Karton og spartlede samlinger suger forskelligt, og uden grunding vil samlingerne på loftet som regel tegne sig i sidelys.
Relaterede ydelser
Sådan kender du gammel limfarve, hvorfor den skal af før ny maling, og hvordan du skraber den af uden at skade pudsen.
Sådan fjerner du gammel oliemaling fra vægge: hvornår slibning er nok, hvornår afrenser hjælper, og hvordan væggen gøres klar til ny maling.
Sådan foregår spartling af vægge og loft, hvilken spartelmasse du skal vælge, hvad der gør arbejdet sværere, og hvordan du tjekker overfladen.
Sådan laves venetiansk puds, hvilken underflade den kræver, hvor den passer, typiske fejl ved poleringen og hvordan du tjekker den færdige væg.
Sådan repareres revner i vægge, lofter og gipsplader med bånd og spartel, hvilke materialer der bruges, og hvordan du tjekker, at reparationen holder.
Sådan monteres og spartles hjørneprofiler i ALU eller PVC: valg af type, typiske fejl og tjek af lige, faste hjørner.
Blog
Beregn hele projektet, ikke kun én ydelse
De vælger poster fra alle fag, og NUMIQ samler dem til et tilbud til Deres eget projekt eller Deres kundes.