Grunding af vægge og loft

Hvorfor bliver maling uden grunder ofte skjoldet? Puds, spartelmasse og gipsplader suger vand forskelligt. Malingen trækker mere ind ét sted og mindre et andet, og så ser du forskelle i farve og glans. Grunderen udligner forskellene, så malingen tørrer ens over hele fladen, og du bruger mindre maling.

Grunderen gør også underlaget fastere. Gammelt kalkpuds og vægge, hvor den gamle maling er skrabet af, smuldrer og støver tit. En dybdegrunder limer de små partikler sammen, så det nye lag sidder på et fast underlag og ikke skaller af.

Grunding er især en god idé:

• på nyt puds, gipsplader, beton og gasbeton,
• efter du har skrabet gammel maling af eller slebet væggen,
• på steder, der er repareret med spartel eller gips,
• før spartling, glasvæv, tapet, dekorativt puds og fliser,
• før gulvspartel eller limet gulvbelægning.

Princippet er det samme. Forskellen ligger i underlaget, i det der skal på bagefter, og i hvor nemt arbejdet er.

Vægge og loft grundes oftest før maling. Loftet er sværest, fordi du arbejder over hovedet. Grunderen drypper, og det er svært at se, om du har sprunget et sted over. Dæk gulv og møbler godt til, beskyt øjnene, og brug en stabil trappestige eller et lavt stillads. På lofter ser man også oftere vandskjolder fra gamle utætheder, og dem dækker en almindelig grunder ikke.

Vægge og gulv grundes typisk før fliser, gulvspartel eller limet belægning som vinyl og tæppe. På gulvet skal du støvsuge grundigt, undgå pytter og arbejde, så du ender ved døren og ikke skal gå hen over det våde lag. Et støbt gulv eller en gulvafretning skal være tilstrækkeligt hærdet og tør. Ved anhydritgulve kræver producenterne som regel, at overfladen slibes, og at du bruger en bestemt primer, så tjek det i det tekniske datablad.

Dybdegrunder

Den mest almindelige type, som regel en akrylbaseret dispersion. Den passer til puds, beton, gipsplader og gasbeton. Den gør et sugende og støvende underlag fast og bruges før maling, spartling og opsætning af glasvæv eller tapet.

Grunder til gipsplader

Gipsplader er glatte, og kartonen suger anderledes end de spartlede samlinger. En grunder beregnet til gips gør karton og spartel ens, så samlingerne ikke tegner sig igennem malingen.

Hæftegrunder

På glatte og ikke-sugende flader, for eksempel gamle fliser, glaserede vægfliser eller meget glat beton, er en almindelig grunder ikke nok, fordi den ikke har noget at trænge ind i. Her bruger man en hæftegrunder, ofte med fint sand i, som klæber eller spartel sidder bedre fast på.

Spærregrunder mod pletter

Vandskjolder, nikotin, sod og fedt kræver en spærregrunder, som forhindrer, at pletterne trænger op i den nye maling. En almindelig grunder dækker dem ikke.

Universalgrunder

Et kompromis til blandede underlag. Nogle kan også bruges udendørs eller indeholder midler mod skimmel. Husk dog, at grunder ikke er vådrumssikring. I bruseniche og omkring badekar skal der en vådrumsmembran under fliserne, og et skimmelmiddel løser ikke årsagen, hvis skimlen skyldes fugt eller en kuldebro.

Du kan sagtens grunde selv, hvis du har en stabil trappestige og lidt tålmodighed. Det vigtigste er et rent underlag, og at du følger producentens anvisninger.

1. Dække gulv, møbler, vinduer og kontakter til, og afdække kanterne med tape.
2. Fjerne løs maling, puds der skaller af, og fedt, og lade spartlede reparationer tørre helt.
3. Rengøre overfladen for støv og støvsuge gulvet grundigt.
4. Kontrollere, at underlaget er tørt, og at temperaturen i rummet ligger inden for producentens grænser, som regel over 5 °C.
5. Røre grunderen op og eventuelt fortynde den med vand efter databladet.
6. Stryge hjørner, kanter og området omkring dørkarme med pensel.
7. Rulle et jævnt, tyndt lag på fladen, på loftet fra vinduet og ind i rummet, på gulvet fra det fjerneste hjørne hen mod døren.
8. Lade grunderen tørre, som regel nogle timer afhængigt af temperatur og luftfugtighed, og lufte let ud uden træk.
9. Påføre et ekstra lag på meget sugende underlag, før arbejdet fortsætter.
10. Vaske værktøjet i vand med det samme.

Det går hurtigst med store, plane flader i et tomt rum med et fast og rent underlag. Små og opdelte rum som badeværelser, gange og nicher tager længere tid, ligesom mange hjørner og lysninger, høje lofter, der kræver stillads, og et møbleret rum, der skal dækkes til. Det tager også ekstra tid, hvis underlaget først skal skrabes, støvsuges eller repareres, og meget sugende nyt puds eller gasbeton har tit brug for to lag. Specialprodukter som hæftegrunder eller spærregrunder er et ekstra trin. Får du et tilbud fra en maler, så tjek, om grunding er beskrevet som en del af arbejdet.

• Grunding på en fugtig eller støvet overflade. Grunderen trænger ikke ind, men limer bare støvet fast på overfladen.
• For tykt lag. Grunderen danner en blank, glat film, som maling og klæber ikke hæfter godt på. Den skal stryges på, ikke hældes.
• Forkert fortynding. For tyk grunder trænger ikke ind, for tynd gør ikke underlaget fast. Følg producentens blandingsforhold.
• Glemte gipsplader eller reparationer. Spartlede samlinger skinner så igennem malingen.
• Almindelig grunder på et ikke-sugende underlag. Fliser og glaserede flader kræver hæftegrunder.
• At fortsætte for tidligt eller for sent. Maling på våd grunder giver dårligere vedhæftning, og det samme gør lang ventetid, hvor der når at lægge sig støv på overfladen.

Du kan nemt kontrollere grundingen: stryg håndfladen hen over væggen, og drys lidt vand på den. På en godt grundet overflade bliver vandet liggende et øjeblik og suges ikke ind med det samme.

• Overfladen er let mat uden blanke pletter og løbere
• Den støver og smuldrer ikke, når du stryger hånden over
• Hjørner, kanter, lysninger og området om dørkarme er grundet
• Reparationer og gipssamlinger er grundet sammen med resten af fladen
• Der er ingen pytter eller klæbrige steder på gulvet
• Omgivelserne er rene, afdækningen fjernet og værktøjet vasket