Revnereparation med armeringsbånd i vægge og lofter

De fleste revner indendørs er ikke et problem for konstruktionen. Et nyt hus sætter sig de første år, og små revner viser sig især der, hvor forskellige materialer mødes, for eksempel mellem murværk og betonloft. Puds trækker sig sammen, når det tørrer, og vægge arbejder med temperatur og fugt. I mange danske parcelhuse fra 1960'erne og 70'erne ser man revner langs samlingerne mellem betonelementerne i loftet. I ældre ejendomme er overfladen ofte skør, og bare det at fræse til nye el-rør kan give revner. Ved gipsvægge revner samlingerne, hvis de ikke er armeret ordentligt.

Efter størrelse kan revner groft deles sådan:

• Hårrevner i overfladen, ofte efter puds eller maling er tørret: vokser de ikke, kan et tyndt lag spartel uden bånd nogle gange være nok
• Synlige revner op til cirka 2 mm, typisk i hjørner, i gipssamlinger og hvor materialer mødes: her kommer du ikke uden om bånd og spartel
• Dybe revner og revner der arbejder, som vender tilbage eller langsomt bliver bredere: de kræver et bredere armeringsnet og flere lag spartel

Kommer revnen igen og igen, går den skråt ud fra et vindueshjørne, bliver den bredere eller går den gennem hele væggen, er det ikke længere et malerarbejde. Så bør en ingeniør se på det, fordi det kan handle om husets bærende konstruktion. I en etageejendom kan revnen hænge sammen med hele bygningen og ikke kun din lejlighed.

Fremgangsmåden er stort set den samme på puds og gips. Forskellen ligger mest i valget af bånd og spartel.

Forarbejde

Løs puds og afskallende maling fjernes omkring revnen. Selve revnen skæres op i en V-form med en kniv eller kanten af spartlen, så spartelmassen har noget at løbe ned i og hæfte på. Støvet fejes eller suges væk. Gamle, støvende og meget sugende overflader grundes, så spartlen ikke tørrer for hurtigt og sidder godt fast.

Båndet lægges

Selvklæbende glasfiberbånd sættes direkte på den tørre overflade. Papirbånd lægges i et tyndt lag frisk spartel, og med spartlen trykkes luft og overskydende masse ud. Båndet skal ligge glat uden bobler og folder. Ellers kan du se hver ujævnhed, når der er malet.

Spartling og slibning

Første lag spartel dækker båndet helt og trækkes ud til siderne. Når det er tørt, slibes let, og så kommer et andet, tyndere og bredere lag, som trækker overgangen i plan med væggen. Tørretiden afhænger af spartlen, temperaturen og lagtykkelsen, så følg producentens anvisning. Til sidst slibes fladen med fint sandpapir eller slibenet, som regel omkring korn 120 til 180, og grundes før maling.

• Papirbånd er standard til gipsplader: det er stærkt og holder formen godt, men skal lægges præcist i spartlen
• Selvklæbende glasfiberbånd er let at lægge og derfor populært til mindre reparationer og hos begyndere
• Armeringsnet er bredere og passer til dybere revner, hjørner og overgange mellem materialer
• Hjørnelister beskytter og forstærker de udvendige hjørner på gipsvægge

På indervægge og gips bruges oftest en gipsbaseret spartelmasse, som er nem at slibe. Til den sidste udglatning bruges en fin finspartel. I hjørner hvor forskellige materialer mødes og samlingen naturligt arbejder, for eksempel mellem loft og en let skillevæg, bruges ofte en elastisk akrylfugemasse. En hård spartel ville revne der før eller siden.

Lettest er en kort revne på en lige væg i et tomt rum, som alligevel skal males helt. Mere tid går der med revner i loftet, i hjørner og i overgangen mellem loft og væg, hvor maleren står på stige og arbejder i en akavet stilling. Gamle, smuldrende pudsflader tager også længere tid, fordi de først skal renses og fastgøres, og det samme gælder revner der arbejder og kræver flere lag. I en beboet bolig skal møbler og gulve dækkes af, hvilket også giver ekstra arbejde. Det er til gengæld en fordel, når revnerne repareres samtidig med maling eller spartling af hele rummet, fordi de næste trin så kan klares i samme omgang.

• Spartel uden bånd: det holder ikke på en revne der arbejder, og revnen vender som regel tilbage
• Dårligt lagt bånd: bobler, folder og løse kanter giver synlige bølger under malingen, eller båndet slipper med tiden
• For travlt: spartel på et lag der ikke er tørt, synker ofte sammen eller revner
• Ingen grunder: spartel og maling hæfter dårligere, og stedet får en anden glans eller nuance efter maling
• For smal spartling: en tyk stribe tæt omkring båndet giver en bule, så andet lag skal trækkes bredere
• Sjusket slibning: spartelmærker og skarpe overgange træder endnu tydeligere frem under malingen, især i sidelys fra et vindue

En mindre revne i væggen, som du kan nå fra en lav trappestige, kan du sagtens klare selv. Større flader, revner over hele loftet eller nye gipsvægge er det klogere at overlade til en maler eller tømrer.

1. Dæk gulv og møbler af omkring reparationen.
2. Fjern løs puds og maling, og skær revnen op i en V-form med en kniv.
3. Fej eller sug støvet væk fra revnen og området omkring.
4. Grund området omkring revnen, og lad det tørre efter anvisningen på emballagen.
5. Fyld revnen med spartel, og sæt båndet præcis midt over revnen.
6. Dæk båndet med et første lag spartel, og træk det ud til siderne.
7. Slib let, når det er tørt, og læg et andet, bredere og tyndere lag.
8. Slib i plan med fint sandpapir, tør støvet af, og grund før maling.

• Når du lyser fra siden med en lommelygte, kan du hverken se båndets kanter eller spartelmærker
• Det reparerede sted går jævnt over i resten af væggen uden en bule
• Båndet sidder fast overalt, og der er ingen bobler under spartlen
• Overfladen er støvet af og grundet før maling
• Der er brugt elastisk fugemasse i hjørner der arbejder
• Efter maling har stedet samme glans og nuance som resten af væggen