Afskrabning af gammel oliemaling

Ikke altid. Det afhænger af, hvordan malingen har det. Sidder oliemalingen fast og hænger godt sammen uden at skalle nogen steder, er det ofte nok at slibe den grundigt, affedte den og stryge en hæftegrunder på efter producentens anvisning. Knækker malingen, slår den blærer, kan du pille den af med en negl, eller ligger der mange lag, så vil den nye maling før eller siden falde af sammen med den gamle. Så skal malingen skrabes af helt ned til pudsen.

Hvordan ved du, om det er oliemaling? Den er blank eller halvblank og hård, vand perler af den, og når du banker let på den, føles den som en tynd skal. En enkel prøve: Gnid et lille område med en klud fugtet med husholdningssprit. Plastmaling begynder som regel at smitte af eller blive blød, oliemaling forbliver uændret.

I ældre ejendomme kan gammel maling indeholde bly. Bor du i et ældre hus eller en ældre lejlighed og er i tvivl, så få malingen testet, inden du går i gang, og slib den aldrig tørt.

Metoden vælges efter underlaget (puds, beton, gips), antallet af lag og hvor stor fladen er. I praksis kombinerer man ofte flere metoder.

Skrabning i hånden

Her bruges skraber, stålspartel og stålbørste. Det passer til mindre flader og steder, hvor malingen allerede selv er ved at slippe. Du har god kontrol, og pudsen tager ikke skade, hvis du arbejder forsigtigt. Til gengæld er det hårdt og tager lang tid på store vægge. I dag bruges det mest til detaljer omkring karme, i hjørner og bag radiatorer.

Slibning med maskine

En excentersliber eller rystepudser med groft sandpapir, på store flader også en vægsliber med langt skaft, en såkaldt girafsliber. Det går hurtigt og gør samtidig overfladen ru, så det næste lag kan hæfte. Det fungerer godt på et plant og fast underlag. Der kommer meget fint støv, så slibemaskinen skal altid have udsugning, og du skal bruge en støvmaske med filter. Trykker du for hårdt, sliber du let igennem en blød puds.

Kemisk afrenser

Et gel- eller flydende middel stryges på med pensel og skal virke i den tid, producenten angiver, som regel fra et kvarter op til en time. Derefter trækkes den opblødte maling af med en skraber. Det hjælper på tykke og fastsiddende lag, som ellers ville tage dage at skrabe. Det kræver god udluftning, handsker, beskyttelsesbriller og en grundig afvaskning af resterne bagefter.

En kombination

Ved maling i mange lag blødgør man ofte først malingen med afrenser, skraber den af og sliber de sidste rester væk. Resultatet er et rent og let ru underlag, der er klar til de næste trin.

Hvor meget arbejde der ligger i opgaven, og dermed også prisen, afhænger især af:

• Antallet af lag: hvert ekstra lag betyder endnu en omgang skrabning eller afrenser
• Hvor godt malingen sidder fast: maling, der selv skaller af, kommer hurtigt af, mens hård og fastsiddende maling gør modstand
• Hvor mange hjørner og detaljer der er: en plan væg går hurtigt, et lille badeværelse med rør, hjørner og karme tager meget længere tid
• Pudsens tilstand: smuldrer den under malingen, kommer der spartling eller udretning oveni
• Den valgte metode: afrenser betyder mere materiale og mere beskyttelse, slibning kræver maskiner og udsugning
• Afdækning og oprydning: i en beboet bolig med møbler tager klargøringen længere tid end i et tomt rum

En mindre flade kan du sagtens klare selv, hvis du har tålmodighed og de rigtige værnemidler. Er der mistanke om bly, eller er fladerne store, er det mere fornuftigt at kalde på en maler.

1. Bær møblerne ud eller dæk dem til, dæk gulvet med plast og tape kanterne af.
2. Slå strømmen fra til stikkontakter og afbrydere på væggen, og tape dem omhyggeligt af uden at skille dem ad.
3. Tag handsker, beskyttelsesbriller og støvmaske med filter på.
4. Prøv på et lille område, hvordan malingen opfører sig under skraberen og efter afrenser.
5. Skrab løse partier af med skraberen holdt fladt mod væggen, så pudsen ikke tager skade.
6. Stryg afrenser på de fastsiddende lag, lad den virke efter anvisningen og træk den bløde maling af.
7. Slib resterne væk med en sliber med udsugning, hjørner og detaljer i hånden.
8. Vask væggen med vand og et affedtende middel, og fjern alle rester af afrenseren.
9. Lad væggen tørre grundigt, som regel mindst et døgn.
10. Stryg dybdegrunder på, og spartl revner og huller, når grunderen er tør.
11. Slib spartelmassen med fint sandpapir (cirka korn 120 til 180), støvsug væggen og tør den af med en fugtig klud.

Derefter kan du male med en grundmaling og så slutfarven, som regel i to lag. I køkken og på gang passer en slidstærk, afvaskelig vægmaling, i almindelige værelser en almindelig plastmaling.

• Maling direkte på blank maling, der ikke er affedtet. Den nye maling ser fin ud et par uger, så begynder den at skalle af i hele baner.
• Rester af afrenser, der ikke er vasket af. De kan give pletter, ændre farvetonen eller få de næste lag til at sidde dårligt fast.
• Slibning uden udsugning. Støvet breder sig i hele boligen og er ikke sundt at indånde, slet ikke fra gammel maling.
• Grunderen springes over. Bar puds og spartlede steder suger forskelligt, og efter malingen kan man se skjolder.
• For travlt. Maling på en fugtig væg eller kortere virketid for afrenseren end anbefalet ender som regel med reparationer senere.
• Små øer af gammel maling bliver siddende. Kanterne mellem gammel maling og bar puds tegner sig igennem den nye maling, hvis de ikke udjævnes.

Gå væggen efter i skråt lys, inden der males, for eksempel med en lommelygte holdt helt ind mod væggen. Tjek at:

• Den gamle maling er fjernet på hele den aftalte flade, også i hjørner og bag radiatorer
• Overfladen er mat og let ru uden blanke pletter
• Pudsen er fast og ikke smuldrer, når du stryger hånden hen over den
• Væggen er vasket og fri for fedt og rester af afrenser
• Væggen er tør både at røre ved og at se på, uden mørke, fugtige pletter
• Alle revner og huller er spartlet og slebet
• Overgangen mellem spartelmasse og puds ikke kan ses i skråt lys
• Rummet er ryddet op, og afdækningen er fjernet eller klar til maling