Spartling af loft

Ved første øjekast er loftet bare endnu en flade, ligesom en væg. I praksis er det en af de mest krævende flader i hele boligen, og det skyldes to ting: tyngdekraften og lyset.

Spartlen i loftet skal hænge fast mod sin egen vægt. På en væg kan et tykkere lag stadig trækkes ud og rettes til. I et loft har et tykt lag tendens til at sige, langsomt slippe og revne under tørringen. Derfor arbejder maleren i loftet med tyndere lag, og vedhæftningen til underlaget betyder endnu mere.

Den anden grund er lyset. Dagslys fra vinduet rammer loftet i en meget flad vinkel, næsten parallelt med fladen. I det lys ses hver eneste bølge, hvert spor efter spartelbrættet og hver kant, der ikke er slebet ned. Hvorfor ser loftet perfekt ud om dagen og pludselig bulet ud om aftenen under lampen? Fordi lampen lyser fra en anden vinkel og afslører ujævnheder, som dagslyset skjulte, eller omvendt. En erfaren maler tjekker derfor loftet fra flere retninger.

Spartling af loft hører til de sidste våde arbejder før maling. Hvis rækkefølgen går i stykker, bliver spartlen beskadiget, eller arbejdet skal laves om.

• El i loftet er færdig, og riller og huller er lukket med mørtel eller gips
• Vinduer er monteret, og lysninger er pudset eller lukket, så rummet kan luftes ud og varmes op
• Våde gulvlag som gulvafretning eller anhydrit er delvist tørre, ellers holder de fugten i rummet, og spartlen tørrer langsomt
• Temperaturen i rummet er som regel mindst omkring 10 °C, helst almindelig stuetemperatur, og der er ikke træk
• Møblerne er båret ud eller samlet midt i rummet og dækket grundigt til
• Lamper er taget ned, og ledningerne er sikret

Nedtagning af lamper og sikring af ledninger er ikke en bagatel. Arbejde på den faste el skal udføres af en autoriseret elinstallatør, ikke af maleren eller dig selv. Elinstallatøren kan samtidig vurdere, om der mangler noget i loftet, for eksempel et ekstra udtag til en lampe eller spots. Kommer det først efter spartlingen, skal der hugges i en færdig flade.

Bor du i en ejerforening eller andelsboligforening, er det en god idé at tjekke husordenen og give naboerne besked om, hvornår der bliver slebet. Slibning af et loft larmer, og støvet kan finde vej ud på trappeopgangen, hvis døren står åben.

Forbehandling af underlaget

Den vigtigste del af arbejdet er den, der ikke kan ses bagefter. Det gamle loft bankes og skrabes først. Alt, der sidder løst, skal ned: afskallet maling, løse stykker puds, gamle limede loftsplader af polystyren og rester af lim.

I ældre ejendomme, især i byernes etageboliger fra før krigen, er lofterne tit malet med limfarve. Limfarve er lumsk, fordi den opløses, når den bliver våd, og spartel kan ikke hæfte på den. Du kan nemt teste det: tør loftet over med en våd svamp. Hvis farven smitter af eller tværes ud, er det limfarve. Den skal vaskes helt af ned til underlaget, ikke males eller spartles over.

I et loft af betonelementer gennemgår maleren samlingerne mellem elementerne. Løst fugemateriale skrabes ud, samlingen fyldes og dækkes med armeringsstrimmel eller glasfibernet. Revner i pudsen behandles på samme måde.

Grunding

Når underlaget er rent, grundes det. Grunderen udligner sugeevnen, så spartlen ikke tørrer hurtigt ét sted og langsomt et andet, og den binder overfladen. På meget glat beton, som man finder i mange elementlofter og støbte dæk, bruges i stedet en hæftgrunder med fint sand, der giver en ru overflade at spartle på. Er der gamle vand- eller røgpletter, kan det være nødvendigt med en spærregrunder, så pletterne ikke slår igennem malingen senere. Grunderen skal tørre efter producentens anvisning, før næste lag kommer på.

Udretning og første lag

Større ujævnheder, fordybninger og riller rettes først ud med en grovere spartel eller gips. Derefter bredspartles hele loftet med det første lag. I loftet arbejdes der i baner, som regel fra vinduet og ind i rummet, så sporene fra spartelbrættet følger lysets retning og ses mindst muligt.

Hvis loftet er revnet flere steder, trykkes et glasfibernet ind i det første lag over hele fladen. Nettet fordeler spændingerne og mindsker risikoen for, at revnerne kommer igen.

Andet lag og slibning

Når første lag er tørt, slibes det let, og det andet, tyndere slutlag påføres. Ved høje krav til finish kommer der et tredje lag på. Der slibes med fint slibenet eller sandpapir, enten i hånden eller med en giraf-slibemaskine med udsugning. Udsugningen betyder meget, for støv fra spartel kommer alle vegne hen.

Til sidst støves fladen af og grundes igen før maling, så malingen suger ensartet.

Hjørnet mellem loft og væg

Hjørnet er stedet, hvor loft og vægge bevæger sig en smule forskelligt, og derfor opstår der tynde hårrevner der. Hjørnet behandles enten med armeringsstrimmel i spartlen, eller der lægges en elastisk akrylfuge efter maling. I betonelementbyggeri holder akrylfugen i hjørnet som regel bedst, fordi den kan tage de små bevægelser, som fast spartel ikke kan.

Valget af spartel afhænger af underlaget, af rummet og af, om der spartles i hånden eller med maskine.

• Færdigblandet spartel fra spand: det mest almindelige valg i Danmark til beboelsesrum, skal ikke røres op, findes som grov fyldspartel og som let finspartel til slutlaget
• Pulverspartel eller gipsspartel: hærder hurtigt, er god til at fylde riller og dybere huller, slibes let, men skal blandes i passende mængder
• Kalkbaseret spartel: diffusionsåben og egnet til gamle huse med kalkpuds og hvælvinger, arbejdet går langsommere
• Fugtbestandig spartel: til badeværelser og andre rum med høj fugt, hvor almindelig spartel kan tage skade
• Maskinsprøjtet spartel: til store flader, sprøjtes på med airless-anlæg og glattes derefter, sparer tid i nybyggeri

Et alternativ, der er meget udbredt i Danmark, er glasvæv i loftet. Her spartles der mindre, og et glasfibervæv limes op og males. Glasvæv skjuler fine revner godt, men giver en let struktur, og det kan ikke erstatte spartling, hvis du ønsker et helt glat loft.

Efter type af loft

Loft af betonelementer er som regel plant, men har samlinger og ofte en glat overflade, som spartel har svært ved at hæfte på. Her afgør hæftgrunder og grundig behandling af samlingerne resultatet.

Pudset loft i et muret hus er sjældent helt plant. Det har bølger og lokale revner og kræver mere udretning før slutlagene.

Loft af gipsplader spartles ikke på samme måde som puds. Først spartles samlinger med strimmel og skruehoveder. Bredspartling af hele fladen laves, hvis du ønsker en meget høj finish. I branchen bruges kvalitetsniveauerne Q1 til Q4, hvor Q4 betyder en fuldt bredspartlet flade, der også tåler skarpt sidelys.

Træbjælkelag med rørloft eller forskalling, som man ser i mange ældre huse og etageejendomme, er et kapitel for sig. Sådan et loft giver sig og arbejder, og spartel revner let på det. Først skal det undersøges, om pudsen sidder fast, ved at banke og trykke let. Er der store hule områder, er spartel ikke løsningen. Så skal pudsen repareres, eller en tømrer kan sætte et nyt loft op af gipsplader under det gamle.

På NUMIQ finder du spartling af loft og spartling af vægge som to separate poster, fordi det er to forskellige opgaver, selv om materialet er det samme.

• Arbejde over hovedet: loftet spartles fra et stillads eller en platform med armene over hovedet, det er fysisk hårdere og går langsommere pr. kvadratmeter
• Stillads: til vægge rækker en stige og gulvet ofte, til loftet kræves et rullestillads eller en fast platform, som skal flyttes undervejs
• Lagtykkelse: i loftet arbejdes der med tyndere lag og flere gennemgange, og kraftig udretning er mere risikabel
• Lys: loftet rammes af skarpt sidelys fra vinduerne, så kravet til glathed er som regel højere end på en væg, hvor der senere står møbler
• Forhindringer: på væggen skal der arbejdes rundt om stikkontakter, afbrydere og lysninger, i loftet om lampeudtag, kroge og hjørnet hele vejen rundt
• Slid: vægge får stød og skrammer fra møbler, det gør loftet ikke, så her handler det mest om udseende og vedhæftning
• Rengøring: fra loftet falder spartel og støv over hele gulvet, så afdækningen skal være mere grundig

Hvornår skal du kun bestille loftet? For eksempel når væggene er fine efter ny puds, og problemet kun er elementsamlingerne, eller når loftet skal laves efter ny el. Hvornår kun væggene? Når loftet er plant og bare skal males, men væggene er skadet efter nedtagne fliser eller gamle tapeter. Laves hele rummet, er rækkefølgen som regel klar: først loftet, så væggene, fordi loftet sviner alt under sig til.

Loftets areal måles i kvadratmeter og svarer i et rektangulært rum nogenlunde til gulvarealet. På væggene trækkes vinduer og døre derimod fra.

Hvor krævende spartling af et loft er, og dermed hvor stort arbejdet bliver, afhænger meget af underlaget. Lettest er et plant elementloft eller et nyt pudset loft uden gammel maling, i et tørt rum med frit gulv.

Arbejdet trækker især ud ved:

• Gammel limfarve, der skal vaskes af
• Flere lag gammel maling, der skaller
• Store ujævnheder, nedbøjninger og riller efter el-arbejde
• Et revnet loft, hvor der skal net i hele fladen
• Højt til loftet, for eksempel i ældre etageejendomme, hvor der kræves højere stillads
• En beboet bolig med møbler, der skal dækkes og flyttes
• Et koldt eller fugtigt rum, hvor lagene tørrer langsomt
• Krav om den højeste finish under skarpt sidelys

Det hjælper, hvis rummet er ryddet, lamperne er nede, og det er aftalt på forhånd, hvilken finish du forventer. Forskellen på et glat loft til almindelig maling og et loft helt uden bølger i skarpt lys ligger i antallet af lag og slibninger, og den er ret stor.

En erfaren maler kan som regel lægge ét lag i et almindeligt værelse på en dag, men hele spartlingen tager længere tid, fordi hvert lag skal tørre. Ved et tyndt lag venter man typisk cirka 12 til 24 timer, ved tykkere lag, kulde eller høj fugt længere. Færdigblandet spartel fra spand tørrer som regel langsommere end hurtighærdende pulverspartel.

Regn samlet med nogle dage pr. rum fra forbehandling til en flade, der er klar til maling. Inden der males, skal spartlen være helt tør. Det ses på en ensartet lys farve uden mørkere pletter. Let udluftning og varme hjælper tørringen. Træk, direkte sol gennem vinduet og en varmeblæser rettet mod loftet skader. For hurtig tørring giver revner og dårligere vedhæftning. Om vinteren i en kold bolig kan byggeudtørring med affugter være en god løsning, så længe luften ikke blæses direkte på fladen.

Spartel på et løst underlag. Hvis der spartles over afskallet maling eller limfarve, holder spartlen kun, indtil underlaget slipper. Med tiden begynder loftet at skalle i større flager, ofte først efter maling. Den eneste reparation er at fjerne alt ned til et fast underlag.

Manglende grunder eller hæftgrunder. På glat beton slipper spartlen efter tørring og lyder hul, når man banker på den. På et sugende underlag tørrer den for hurtigt, brænder af og bliver skør.

For tykt lag på én gang. Forsøget på at rette en stor ujævnhed med ét lag giver revner under tørringen og risiko for, at en del af spartlen slipper under sin egen vægt.

Ubehandlede elementsamlinger. Efter et år dukker revnen op præcis samme sted, lige som efter en lineal. Betonelementerne bevæger sig lidt med temperaturen, og almindelig spartel kan ikke klare det. Armeringsstrimmel eller net og en elastisk fuge i hjørnet hjælper.

Kontrol i kun ét lys. Loftet ser fint ud under loftslampen, men efter maling viser der sig bølger i dagslyset fra vinduet. Der skal også kontrolleres med sidelys.

Maling på fugtig spartel. Malingen suger ujævnt, der kommer skjolder og forskellige nuancer, og nogle gange skaller malingen af.

Har du et rum med almindelig loftshøjde og en mindre flade, for eksempel en entré eller et lille værelse, kan du godt spartle selv. Arbejd fra et stabilt rullestillads eller en fast platform, ikke fra en stige, hvor du ikke kan trække spartlen i én bevægelse. Trapperum, høje lofter og gamle rørlofter bør du overlade til fagfolk. Lamperne skal tages ned af en autoriseret elinstallatør, før du går i gang.

1. Tømme rummet, dække gulvet med plast og tape kanterne.
2. Teste med en våd svamp, om loftet er malet med limfarve, og i så fald vaske den af ned til underlaget.
3. Skrabe løs maling og puds af og fjerne støvet.
4. Skrabe revner og løse samlinger ud, fylde dem og dække dem med armeringsstrimmel.
5. Grunde hele loftet og lade det tørre efter producentens anvisning.
6. Rette dybere steder ud og lade dem tørre.
7. Blande eller tage kun så meget spartel, som kan nås inden for den bearbejdningstid, der står på emballagen.
8. Lægge første tynde lag i baner fra vinduet og ind i rummet.
9. Slibe let efter tørring, støve af og lægge andet tynde lag.
10. Slibe slutlaget, kontrollere loftet med en lampe holdt tæt på fladen og rette ujævnheder.
11. Støve af, grunde før maling og først male, når alt er helt tørt.

Brug åndedrætsværn og beskyttelsesbriller, når du sliber. Spartelstøv irriterer øjne og luftveje, og når du arbejder over hovedet, falder det direkte ned i ansigtet.

Det færdige loft kontrolleres, før der males, mens fejl stadig er lette at rette. Det bedste hjælpemiddel er en almindelig arbejdslampe eller en kraftig lommelygte, holdt tæt op ad loftet, så den lyser næsten parallelt med fladen. I det lys ses bølger, spor efter spartelbrættet og kanter, der ikke er slebet. Planheden kan også tjekkes groft med en lang, lige lægte.

• Spartlen er helt tør og har en ensartet farve uden mørkere pletter
• Loftet lyder ikke hult nogen steder, når der bankes på det
• Fladen er glat i sidelys uden tydelige bølger, riller eller værktøjsspor
• Samlinger mellem elementer og de oprindelige revner kan ikke ses
• Hjørnet mellem loft og væg er lige og rent, behandlet med strimmel eller klar til akrylfuge
• Området omkring lampeudtag er pænt afsluttet, og ledningerne er sikret
• Fladen er støvet af og grundet, hvis det er aftalt
• Gulv, vinduer og andre flader er rene og uden spartelpletter
• Du ved, hvilket materiale der er brugt, og hvornår der kan males