Forskalling af betondæk med systemforskalling fra Doka og Peri

Et etagedæk er en bærende konstruktion. Tykkelse, armering, betonens styrkeklasse og den måde, dækket skal understøttes på, fastlægges af ingeniøren i projektet. Forskallingsholdet bygger efter de tegninger og efter producentens tabeller. Uden et færdigt dækprojekt kan holdet ikke begynde.

Inden forskallingen sættes op, bør følgende være på plads:

• Ydervægge og indvendige bærende vægge er opført til underkant dæk, rettet op og har fået tid til at hærde
• Højden for dækkets underkant er fastlagt og helst markeret på væggene med en tydelig kotemarkering
• Underlaget for stemplerne er bæredygtigt og plant: en betonplade, et støbt underlag eller komprimeret grus med planker som underlag
• Der findes en dæktegning med huller til trappe, skorsten, installationsskakte og gennemføringer
• Det er aftalt, hvem der laver kantforskalling og forskalling til randbjælker, og om der bruges kantelementer som blivende forskalling
• Der er adgang for lastbil til levering og plads til at oplagre forskallingen

I praksis sker det ofte, at holdet møder ind, og stueetagen står fuld af paller med blokke, en bunke sand og en blandemaskine. Så skal stemplerne stilles op mellem forhindringerne, rasteret bliver uregelmæssigt, og arbejdet trækker unødigt ud. Et ryddet og fejet gulv sparer både tid og ærgrelser.

Fremgangsmåden varierer lidt fra system til system, men princippet er det samme. Holdet arbejder efter producentens montagevejledning og efter tabeller, der angiver afstanden mellem stempler og bjælker for den aktuelle dæktykkelse.

1. Opmåling og planlægning

Først måles rummenes indvendige mål, og højden fra gulv til planlagt underkant dæk kontrolleres. Ud fra det indstilles stemplernes længde. Ved almindelig rumhøjde i et hus bruges teleskopstempler i stål, som trækkes ud og finjusteres med et gevind.

2. Stempler, trefødder og hoveder

De første stempler stilles i trefødder, der holder dem lodrette, indtil bjælkerne er lagt på. Øverst sidder et gaffelhoved, som bjælken hviler i. Langs kanter og i hjørner står stemplerne tættere, fordi konstruktionen er mindst stabil der.

3. Hovedbjælker og tværbjælker

I et bjælkesystem lægges hovedbjælkerne (de nederste) i gaffelhovederne, og tværbjælkerne (de øverste) lægges på tværs ovenpå. Som regel er det træbjælker med I-profil, i branchen ofte kaldt H20-bjælker. Afstanden mellem dem afhænger af dækkets tykkelse: jo tykkere dæk, jo tættere raster. I et panelsystem monteres i stedet færdige rammer med forskallingsplade direkte.

4. Forskallingsfladen

På bjælkerne lægges forskallingsplader, oftest trelagsplader med gul eller anden overfladebehandling og en tykkelse på cirka 21 eller 27 mm. Pladerne lægges tæt, og de sidste strimler mod væggene skæres til. Fugen mellem plade og væg skal være så lille som muligt, så cementvellingen ikke løber ud.

5. Justering af højden

Når fladen er lukket, tjekker holdet højden med nivelleringsinstrument eller laser og efterjusterer stemplerne. Ved større spænd foreskriver ingeniøren nogle gange en lille overhøjde midt i feltet, så dækket ikke synligt hænger nedad, når det belastes.

6. Kanter, huller og faldsikring

Langs kanten monteres kantforskalling, som bestemmer dækkets tykkelse ved randen. Huller til trappe og skorsten afgrænses med sideforskalling. På frie kanter monteres rækværk, fordi både jernbindere og betonfolk skal færdes på forskallingen bagefter.

7. Formolie

Til sidst smøres pladerne med formolie eller et andet slipmiddel efter producentens anvisning. Det gør afforskallingen lettere, skåner pladerne og giver en pænere underside. Olien lægges tyndt på, før armeringen kommer, så den ikke havner på stålet.

Både Doka og Peri har flere dæksystemer. Til huse og mindre etagebyggerier møder du i praksis især to måder at gøre det på.

Bjælkeforskalling

Typiske eksempler er Dokaflex og Peri Multiflex. Systemet består af stempler, træbjælker og løse forskallingsplader. Fordelen er fleksibiliteten: det klarer uregelmæssige grundplaner, skrå vægge, nicher, forskellige højder og underbjælker. Ulempen er flere dele og mere håndarbejde med at skære plader til.

Panelforskalling

Eksempler er Peri Skydeck og Dokadek. Panelerne er færdige rammer, ofte i let aluminium, som holdet hurtigt hænger op og løfter på plads. På regelmæssige flader går montagen markant hurtigere, og undersiden bliver ensartet. Nogle systemer har såkaldte hoveder til tidlig afforskalling: panelerne kan tages ned tidligere, mens stemplerne bliver stående under dækket. Ved et meget opbrudt grundplan skal panelerne dog suppleres med bjælkeforskalling.

Hvad det betyder for dig

• Enkelt rektangulært hus med lige vægge: begge systemer fungerer, panelerne er som regel hurtigere
• Opbrudt grundplan, karnapper, skrå vægge og underbjælker: som regel bjælkesystem
• Byggeri i flere etager med ens etager: panelerne betaler sig ved gentagen brug
• Høje rum, for eksempel hems eller garage med større højde: der kan være brug for længere stempler eller understøtningstårne

En kombination af begge systemer er almindelig og ikke en fejl. Det vigtige er, at holdet overholder producentens belastningstabeller for den konkrete dæktykkelse.

Hvor meget arbejde og materiel én kvadratmeter kræver, varierer meget. To dæk med samme areal kan være vidt forskellige opgaver.

Det gør arbejdet lettere:

• Regelmæssigt grundplan uden fremspring og skrå vægge
• Almindelig rumhøjde, hvor standardstempler rækker
• Fast og plant gulv i etagen nedenunder
• En større sammenhængende flade, hvor holdet kommer ind i en rytme
• God adgang for lastbil eller kran ved levering og afhentning
• Præcist opførte vægge uden store afvigelser

Det trækker arbejdet ud:

• Underbjælker og bjælker, som skal forskalles for sig med sideforskalling og egen understøtning
• Konsoller, altanplader og udkragede dele
• Mange huller og gennemføringer, der skal afgrænses
• Større højde, som kræver længere stempler, stillads eller understøtningstårne
• Tykkere dæk med tættere raster af stempler og bjælker
• Ujævnt eller blødt underlag, som først skal forstærkes
• Lille flade med mange hjørner, hvor der skal skæres og tilpasses meget
• Vinterarbejde, hvor betonen skal beskyttes, og understøtningen står længere

Spørg også, hvad posten dækker: kun montage, eller også levering, leje af forskalling, afforskalling, rengøring og returnering. Lejet forskalling afregnes typisk efter, hvor længe den står på pladsen, så forsinkelser med armering eller støbning kan mærkes her.

Forskalling af et betondæk er ikke en opgave for en lægmand. Det er en bærende konstruktion, der arbejdes i højden, og et almindeligt dæk belaster forskallingen med flere hundrede kilo pr. kvadratmeter under støbningen. En fejl kan betyde mere end et skævt loft, den kan få forskallingen til at bryde sammen under støbning. Som bygherre kan du hjælpe med at gøre pladsen, adgangen og tegningerne klar. Selve montagen skal et erfarent hold stå for.

Dækforskallingen er et knudepunkt, hvor flere fag mødes. Jo bedre de aftaler tingene på forhånd, jo mindre skal der bores i den færdige beton bagefter.

Murer og ingeniør

Væggene skal være færdige og rettet op. Ingeniøren fastlægger dækkets vederlag på væggene, randbjælker og eventuelt også, hvor længe stemplerne skal stå. Ved underbjælker og konsoller skal holdet have armeringstegningen.

Jernbindere

Armeringen lægges først, når forskallingen er færdig og smurt. Holdet, der forskaller, bør vide, hvor afstandsklodserne kommer, og hvor der opstår tunge punkter, for eksempel ved underbjælker.

Elinstallatør, VVS-installatør og ventilation

I dækket indstøbes dåser til lamper, rør til kabler og nogle gange kanaler til ventilation. Placeringen af elinstallationer skal planlægges og udføres af en autoriseret elinstallatør. Dåserne fastgøres direkte på forskallingspladen. Gennemføringer til afløb, skorsten eller ventilation sikres med indstøbningsrør eller sideforskalling, som VVS-installatøren og ventilationsmontøren anviser. En glemt gennemføring betyder senere kerneboring og risiko for at skære armeringen over.

Betonværk og pumpe

Tidspunktet for støbning aftales først, når forskallingen er kontrolleret og armeringen gennemgået. Betonpumpen skal have plads at stå på. Støbningen bør forløbe jævnt uden lange pauser.

Byggeleder og kontrol

Før støbning er det klogt, at byggelederen eller den, der fører fagtilsyn, gennemgår forskalling og armering og noterer det i et kontrolskema eller i byggesagens dokumentation. Bagefter kan ingen længere se det.

De fleste problemer dukker først op efter afforskallingen, hvor de ikke længere er lette at rette.

• Stempler på blødt underlag. På ukomprimeret grus, frossen jord eller uden underlagsplanker synker stemplerne under støbningen. Dækket får nedbøjning, i værste fald giver forskallingen efter lokalt.
• For åbent raster af stempler og bjælker. Hvis producentens tabel ikke følges, bøjer forskallingen ned mellem stemplerne, og undersiden bliver bølget. Ved tykke dæk er der risiko for overbelastning.
• Stempler, der ikke står lodret. Et skævt stempel bærer mindre. Manglende trefødder ved kanterne giver ustabilitet.
• Utætte fuger. Gennem sprækkerne løber cementvellingen ud, og undersiden får stenreder og skarpe grater. Det gør spartlingen tungere.
• Forkert højde. Dækket ligger lavere eller højere end projektet, og senere passer dørkarme, trappe og gulvopbygning ikke.
• Manglende eller for meget formolie. Uden olie klæber betonen fast, og der rives stykker af overfladen ved afforskalling. For meget olie efterlader pletter og kan give dårligere vedhæftning for puds og spartel.
• Glemte gennemføringer og dåser. Efterfølgende boring i et færdigt dæk er langsom og kan skade armeringen.
• For tidlig afforskalling og fjernelse af stempler. Ung beton har endnu ikke sin fulde styrke. Dækket kan få nedbøjning eller revner, selv om det ser fint ud ved første øjekast.
• Belastning af et ungt dæk. Paller med blokke stillet på et frisk dæk, eller næste etage forskalles for tidligt uden understøtning af dækket nedenunder.

I byggerier med flere etager glemmes det ofte, at et frisk dæk ikke kun bærer sig selv, men via stemplerne også det næste dæk ovenpå. Derfor bliver stemplerne stående længere under de nederste etager, efter ingeniørens anvisninger.

Montage

På et almindeligt hus med regelmæssigt grundplan klarer et erfarent hold som regel forskallingen af dækket på en til nogle få dage. Et panelsystem på en lige flade er oftest hurtigere, mens et opbrudt grundplan med underbjælker og konsoller forlænger tiden. Dertil kommer armering, kontrol og støbning.

Hærdning og afforskalling

Tiden til afforskalling afhænger af betonens styrkeklasse, dækkets tykkelse, spændvidden og især temperaturen. Som grov rettesnor gælder:

• Kantforskalling kan i varmt vejr som regel fjernes efter en til tre dage
• Forskallingsplader og bjælker tages tidligere ned i systemer med tidlig afforskalling, men stemplerne bliver stående under dækket
• I et almindeligt bjælkesystem fjernes forskallingen normalt efter nogle dage op til omkring to uger, og dækket understøttes videre
• Understøtningsstemplerne står ofte flere uger, nøjagtigt som ingeniøren angiver
• Ved temperaturer under cirka 5 °C går hærdningen markant langsommere, og alle frister forlænges

Betonen opnår som regel sin projekterede styrke efter cirka 28 døgn. Det betyder ikke, at alt skal stå understøttet så længe, men enhver tidligere afforskalling bør aftales med byggelederen eller ingeniøren. Om sommeren skal det friske dæk beskyttes mod hurtig udtørring med vanding eller afdækning, om vinteren mod frost. Vinterstøbning er almindelig i Danmark, men kræver ekstra omtanke.

Genstempling

Hvis forskallingen tages ned tidligt, bliver stemplerne stående under dækket, eller der sættes nye op, såkaldt genstempling. Det vigtige er ikke at løsne hele fladen på én gang, men at gå felt for felt, så dækket ikke belastes pludseligt.

Før armeringen og senere betonen kommer på, er det værd at gå forskallingen grundigt igennem. Du behøver ikke være fagperson: meget kan du se nedefra og ovenfra. Er du i tvivl, så spørg byggelederen.

• Stemplerne står lodret på fast underlag, om nødvendigt på underlagsplanker
• Ved kanter og hjørner er der trefødder eller anden sikring af stabiliteten
• Rasteret af stempler og bjælker svarer til dæktykkelsen efter producentens tabeller
• Højden på dækkets underkant passer med projektet, kontrolleret med laser eller nivelleringsinstrument
• Forskallingsfladen er plan uden synlige spring mellem pladerne
• Fugerne er tætte, også mod væggene og omkring huller
• Kantforskallingen har den rigtige højde og sidder fast
• Huller til trappe, skorsten og skakte sidder rigtigt og har den rigtige størrelse
• Dåser til lamper og gennemføringer er placeret efter el- og VVS-tegningerne
• Overfladen er ren, uden savsmuld, søm og afskær
• Formolien er lagt jævnt og tyndt på
• Der er rækværk på alle frie kanter
• Det er aftalt, hvornår og hvordan der afforskales, og hvor længe stemplerne bliver stående
• Kontrollen er noteret i kontrolskemaet eller byggesagens dokumentation

Efter afforskallingen kan du se på undersiden. Små aftryk efter fugerne er normale og forsvinder under puds eller spartel. Større stenreder, nedbøjning eller revner skal vises til byggelederen, før maleren eller pudseren går i gang.