Støbning af stribefundamenter direkte i renden

Støbning direkte i renden giver mening, hvor rendens sider selv holder formen. Det gælder typisk moræneler, som der er meget af i Østjylland og på Øerne, fast leret sand og andre sammenhængende jordarter. I sådan jord graver gravemaskinen renden med en skovl i samme bredde som fundamentet, og betonen hældes i uden forskalling.

Hvorfor bruger man så ikke altid forskalling? Forskalling i en rende betyder, at der skal graves bredere, sættes brædder op og tages ned igen, og at hulrummet bagefter skal fyldes og komprimeres. I fast jord bliver resultatet ikke bedre af det, arbejdet tager bare længere tid. Beton, der er støbt direkte mod jorden, slutter desuden tæt til det omgivende terræn.

Forskalling bliver nødvendig, hvis siderne skrider, for eksempel i tørt løst sand, som man ser det i dele af Vestjylland, eller hvis toppen af fundamentet skal ligge over terræn. Ofte laver man en kombination: Den nederste del støbes mod jorden, og de øverste centimeter forskalles, så overkanten bliver lige og ligger i den rigtige højde.

Fundamentets mål, altså bredde, dybde og eventuel armering, fastlægger den statiske ingeniør ud fra husets vægt og jordens bæreevne. Underkanten skal ligge i frostfri dybde, så frosten i jorden ikke kan løfte fundamentet. I Danmark regner man normalt med omkring 0,9 m under færdigt terræn, men den konkrete dybde står i projektet og kan afvige, for eksempel ved isolerede fundamenter eller dårlig jord.

Selve støbningen tager som regel en dag ved et parcelhus. Om den lykkes, afgøres dog i dagene før. Når betonbilen holder på pladsen med tromlen kørende, er der ikke tid til at rette noget.

Renden og bunden

Renderne skal have de mål, projektet angiver, og bunden skal ligge i den kote, som projektet eller landinspektøren har fastlagt. Bunden skal være jævn og fri for løs jord, mudder og stående vand. Hvis der dukker noget op, som projektet ikke har regnet med, for eksempel gammel fyldjord, blød ler eller vand, der siver ind, bør ingeniøren eller en geotekniker se på det. I praksis sker det tit, at der skal graves dybere på en del af grunden, før man når ned til bæredygtig jord, altså jord der kan bære huset.

Jordelektrode

Mange steder lægges der en fundamentsjord i stribefundamentet, typisk et galvaniseret stålbånd med udføringer op over terræn. Den bliver senere forbundet til husets elinstallation. Hvordan jordingen skal udføres, og om den skal ligge i fundamentet eller laves på anden måde, afgør en autoriseret elinstallatør, og det er også elinstallatøren, der står for tilslutningen. Båndet skal være helt omsluttet af beton, og det er en god idé at fotografere det, før der støbes.

Gennemføringer til forsyningsledninger

Kloak, vandstik, elkabel og eventuelt rør til en varmepumpe skal på et tidspunkt passere gennem eller under fundamentet. Disse steder sættes der føringsrør i før støbningen, altså rør med større diameter, som ledningen senere trækkes igennem. Placeringen aftales med kloakmesteren, VVS-installatøren og elinstallatøren ud fra deres tegninger. At bore eller hugge sig gennem fundamentet bagefter er besværligt og svækker det.

Armering, hvis projektet kræver det

Ved enkle byggerier på god jord er stribefundamentet ofte uarmeret. På dårligere jord, ved større belastning eller på skrånende grund foreskriver ingeniøren armering, typisk færdige armeringskurve eller løse jern. Armeringen skal ligge på afstandsklodser og ikke direkte på jorden, så betonen kan omslutte den på alle sider.

Adgang og bestilling

En betonbil er et tungt køretøj. Den skal have en fast kørevej så tæt på renden som muligt og plads til at vende. Kan bilen ikke komme tæt nok på, bestiller man en betonpumpe. Mængden regnes ud fra rendens mål, og der lægges en reserve oven i, fordi den gravede rende næsten altid bliver lidt bredere end på tegningen.

Styrke, miljøklasse og konsistens

Betonens styrkeklasse står i projektet. Til stribefundamenter under parcelhuse bruges ofte C20/25, nogle gange en lavere eller højere klasse afhængigt af konstruktionen. Ud over styrken angiver projektet en miljøklasse efter DS/EN 206 og de danske tillæg. For fundamenter i jord er det typisk moderat miljøklasse. Når du bestiller hos betonværket, oplyser du styrkeklasse, miljøklasse, største stenstørrelse og konsistens.

Konsistensen fortæller, hvor let betonen flyder, og angives ofte som sætmål. Til renderne bestiller man normalt en blød konsistens, ved pumpning eller tæt armering gerne lidt blødere. Det vigtige er, at betonen har den ønskede konsistens, når den forlader værket. Hvis man hælder vand i på pladsen, så den løber lettere, falder styrken.

Uarmeret eller armeret fundament

Uarmeret beton tåler tryk godt, men træk dårligt. Hvis jorden ikke bærer lige godt alle steder, kan fundamentet bøje en smule, og så revner uarmeret beton. Armeringen tager de trækkræfter. Derfor er det ingeniøren, der afgør spørgsmålet, ikke entreprenøren og heller ikke naboen, der "altid har gjort sådan".

Sådan kommer betonen ned i renden

• Direkte fra betonbilens rende: enklest og hurtigst, når bilen kan nå alle renderne med sin rende.
• Med betonpumpe: når renden ligger langt fra indkørslen, bag huset eller på en skråning. Pumpens arm når langt ud, og betonen kan fordeles jævnt.
• Med trillebør eller minidumper: ved små mængder, for eksempel fundamenter til en havemur. Det går langsommere og kræver flere hænder.

Lige og trappede fundamenter

På flad grund ligger bunden af fundamentet i samme kote hele vejen rundt. På skrånende grund trappes bunden, så den følger terrænet i trin. Trinnenes højde og længde står i projektet. Man støber fra det laveste punkt og opad og passer på, at jord fra trinnene ikke blander sig med betonen.

Fremgangsmåden er stort set den samme på de fleste byggerier. Et erfarent hold har den i fingrene, men hvert trin har sin grund.

1. Kontrollere renden: mål, bundkote, rengjort bund, stående vand og jord, der er faldet ned.
2. Lade ingeniøren eller byggelederen se bunden, hvis projektet lægger op til det, og notere resultatet.
3. Kontrollere placeringen af jordbånd, føringsrør og armering og fotografere det hele.
4. Markere fundamentets overkant, for eksempel med nivellerede pæle eller lægter, så det er tydeligt, hvor højt der skal støbes.
5. Modtage følgesedlen fra den første betonbil og kontrollere styrkeklasse, konsistens og blandetidspunkt.
6. Udlægge betonen i lag, normalt med en højde på højst 0,3 til 0,5 m, og undgå at lade den falde langt ned på samme sted.
7. Komprimere hvert lag med en stavvibrator, til der ikke længere kommer luftbobler op.
8. Fortsætte uden pauser, så det nye lag forbinder sig med det forrige, mens det stadig er frisk, og der ikke opstår et utilsigtet støbeskel.
9. Rette overfladen af i højde med markeringerne, trække den af med en lægte og glatte efter med et pudsebræt.
10. Sætte eventuelle forankringsjern eller bindere i den friske beton, hvis projektet foreskriver det, før der skal mures eller lægges fundamentsblokke.
11. Dække betonen til og efterbehandle den efter vejret.

Det afgørende er, at støbningen går i ét stræk. Hvis den afbrydes i flere timer, begynder det nederste lag at hærde, og det nye lag forbinder sig ikke ordentligt med det. Kan en pause ikke undgås, for eksempel ved meget lange fundamenter, lægges støbeskellet et sted, som ingeniøren har accepteret, og ikke tilfældigt der, hvor betonen slap op.

Prisen pr. kubikmeter afhænger af forholdene på pladsen. Det er godt at kende dem, så du forstår tilbuddene og kan forberede byggepladsen.

Gør det lettere

• God adgang for betonbilen helt hen til renden, så der ikke skal bruges pumpe.
• Fast jord, der holder rendens sider lige.
• Tør rende uden grundvand.
• En større samlet mængde, der støbes på én gang uden pauser.
• Uarmerede fundamenter eller enkel armering.
• Mildt vejr uden frost og uden stærk varme.

Gør det sværere

• Smal eller blød adgangsvej, der kræver pumpe eller transport med trillebør.
• Løs jord, hvor toppen skal forskalles, eller siderne løbende skal renses.
• Vand i renden, der skal pumpes væk før og under støbningen.
• Skrånende grund og trappet bund.
• Tæt armering, der gør udlægning og vibrering langsommere.
• Små mængder fordelt på flere steder, for eksempel fundamenter til en mur og en tilbygning hver for sig.
• Støbning om vinteren, hvor betonen skal have tilsætningsstoffer, tildækkes og efterbehandles længere.

Husk også, at der som regel afregnes efter den beton, der faktisk er brugt. Graver maskinen renden bredere, eller skrider siderne, stiger forbruget i forhold til det, der blev regnet ud fra tegningen.

Stribefundamenterne sidder midt i en kæde af arbejder, der afhænger af hinanden. Den, der koordinerer kæden, slipper for at rette fejl og vente på hinanden.

• Landinspektøren afsætter huset før udgravningen og kan kontrollere koterne på bund og overkant.
• Jordarbejdet bør være færdigt kort før støbningen. En rende, der står åben i flere dage i regn eller frost, får en dårligere bund.
• Ingeniøren eller geoteknikeren vurderer bunden, hvis jorden er anderledes end forventet.
• Den autoriserede elinstallatør står for jordbåndet og dets udføringer.
• Kloakmesteren og VVS-installatøren bestemmer placering og diameter på føringsrørene.
• Murerne bygger efter støbningen soklen op, ofte af letklinkerblokke eller andre fundamentsblokke, og derefter følger det kapillarbrydende lag, isolering og terrændæk.
• Den, der laver fugtsikringen på soklen, er afhængig af, at fundamentets overflade er plan og ren.

Har byggeriet en byggeleder, hører det med, at bund, armering og gennemføringer bliver gennemgået og noteret før støbningen. Bygger du selv med hjælp fra håndværkere, er det klogt i det mindste at have fotos, hvor målene tydeligt kan ses, for eksempel med en tommestok i billedet.

Fejl i fundamenter er svære at rette. De fleste viser sig først efter flere år, når væggene er pudset og gulvene lagt.

• Støbning i vand og mudder. Betonen blander sig med jorden, mister styrke, og fundamentet får et svagt lag i bunden. Senere kan det give ujævne sætninger og revner i murværket.
• Løs jord i bunden. Opgravet jord, der er faldet ned, trykkes sammen under belastningen. Huset sætter sig mere ét sted end et andet.
• For lille funderingsdybde. Et fundament over frostfri dybde kan løftes af frost i jorden. Typiske tegn er skrå revner ved hjørner og omkring vinduer og døre.
• Armering lagt direkte på jorden. Uden betondæklag ruster stålet, og armeringen mister sin virkning.
• Ekstra vand i betonen. Den løber lettere, men bliver svagere og svinder mere.
• Manglende vibrering. Der bliver hulrum og stenreder i fundamentet, især omkring armeringen og langs rendens sider.
• Glemte føringsrør og jordbånd. Kerneboring bagefter svækker fundamentet, og jordingen skal løses på en anden måde.
• Ujævn overside. Første skifte blokke skal så rettes op med tykke mørtellag, og hele soklen ender skæv.
• Manglende efterbehandling. I varmt og blæsende vejr tørrer overfladen ud, revner og bliver støvet og blød.

Selve støbningen af stribefundamenter til et almindeligt parcelhus klarer et hold normalt på en arbejdsdag, ved mindre byggerier på få timer. Forberedelsen med armering, føringsrør og jordbånd tager typisk fra en til flere dage, alt efter omfang.

Betonen begynder at størkne nogle timer efter blanding, afhængigt af temperatur og sammensætning. Den skal udlægges så hurtigt som muligt efter levering. Det er tidspunktet på følgesedlen og betonværkets anvisninger, der gælder.

Man kan som regel gå forsigtigt på fundamenterne dagen efter. Murerarbejdet med første skifte går om sommeren normalt i gang efter nogle dage, i koldt vejr senere. Betonen når sin projekterede styrke efter omkring 28 døgn, men det forhindrer normalt ikke, at man går videre med soklen, når byggelederen eller ingeniøren siger god for det.

Sådan efterbehandler du betonen

Hvorfor skal man vande beton, der allerede er støbt? Cementen skal bruge vand for at hærde. Tørrer oversiden for hurtigt ud, bliver den svag og revner. Om sommeren dækkes overfladen derfor med plast eller fiberdug og holdes fugtig i nogle dage, ofte omkring en uge. I en rende er det lettere, fordi siderne står i fugtig jord.

Ved temperaturer omkring +5 °C og derunder skal betonen beskyttes mod frost. Betonværket kan levere beton med tilsætningsstoffer til koldt vejr, og den friske overflade dækkes med isoleringsmåtter eller plast med isolering ovenpå. Der støbes ikke i en frossen rende eller på en bund med sne og is. Danske vintre er ofte våde mere end kolde, så vær lige så opmærksom på regnvand, der samler sig i renden natten før.

Sikkerhed ved renden

Gå ikke ned i dybe render med ustabile sider. Siderne kan skride, selv om de ser faste ud, især efter regn eller tæt på en tung bil. Ved arbejde med betonpumpe skal der holdes god afstand til luftledninger over grunden, og ingen må stå under pumpens arm. Ledninger i jorden skal være påvist, før der graves, så ingen rammer et elkabel.

Kontrollen betaler sig allerede under støbningen, ikke først bagefter. De fleste fejl kan ses samme dag, mens de stadig kan rettes. Når arbejdet er færdigt, så bed om at se papirerne og gå hele fundamentet rundt.

• Følgesedler fra hver betonbil med korrekt styrkeklasse, miljøklasse, konsistens og mængde
• Den samlede leverede mængde sammenholdt med beregningen og den mængde, der faktureres
• Notat om gennemgang af bund, armering og gennemføringer, hvis der er en byggeleder
• Fotos af rende, armering, jordbånd og føringsrør før støbningen
• Udføringer fra jordbåndet de steder, elinstallatøren har angivet
• Føringsrør på de rigtige steder, åbne og uden beton i
• Fundamentets overside i den rigtige kote, plan og uden større ujævnheder
• Bredde og forløb som på tegningen, hjørner og krydsninger uden indsnævringer
• Overflade uden stenreder, huller og blotlagt armering
• Ingen revner og ingen løs, støvet overflade efter de første dage
• Oplysning om, hvordan betonen er efterbehandlet, især i varme eller kulde
• Besked om, hvornår murerne kan begynde på soklen