Støbning af betontrapper inklusive forskalling

Støbt trappe mellem etager

Her er der tale om en armeret betonplade med trin, som støbes direkte på stedet i en forskalling. Pladen hviler på etagedæk, reposer eller bærende vægge. Det er en bærende konstruktion, og derfor er det ingeniøren, der bestemmer pladetykkelse, armering og understøtning. Pladen i trappeløbet er typisk omkring 12 til 18 cm tyk afhængigt af spændvidde og belastning. Armeringen skal følge tegningen, ikke en tommelfingerregel. I større byggerier bruger man ofte færdige elementtrapper, men i enfamiliehuse og ved ombygninger støbes trappen stadig ofte på stedet.

Udvendige trapper på terræn

Indgangstrapper og havetrin ligger på et komprimeret underlag eller på fundamenter. De hænger ikke frit, så de er statisk enklere. Til gengæld skal betonen klare frost, regn, slud og vejsalt, og det danske klima med mange skift omkring frysepunktet er hårdt ved beton. Det afgørende er derfor den rigtige betonkvalitet, fald på trinene og adskillelse fra husets facade.

Trapper på vanger eller en skrå plade

Ved højere udvendige trapper mures ofte sidevanger, eller man støber en skrå plade og støber trinene ovenpå. Så opstår der et hulrum under trappen, der spares beton, og trappen belaster ikke underlaget med hele sin vægt.

De fleste problemer med trapper opstår ikke under støbningen, men i forberedelsen. Før håndværkerne går i gang, bør følgende være afklaret:

• Tegning og statik: Ved en indvendig trappe skal der være en tegning med antal trin, stigning, grund, placering af repos og armering efter ingeniørens beregning.
• Højden på de færdige gulve: Det er den hyppigste kilde til fejl. Trappen måles fra færdigt gulv forneden til færdigt gulv foroven. Du skal kende gulvopbygningen i begge ender, altså gulvafretning, isolering, fliser eller trægulv, og tykkelsen på den senere belægning på trinene.
• Den endelige overflade: Skal trinene beklædes med natursten, fliser eller træ, eller skal betonen stå synlig? Det bestemmer, hvor meget lavere der støbes.
• Gelænder og installationer: Fastgøres gelænderet fra siden eller oppefra, og skal der være lys i trappen? Tomrør til kabler skal lægges ind før støbningen.
• Adgang for betonen: Kan betonbilen komme helt frem, er der brug for pumpe, eller skal betonen bæres i spande og trillebøre?
• Vand og strøm på pladsen til blandemaskine, vibrator og vanding af betonen.

Bor du i en ejerlejlighed eller andelsbolig, og handler det om trappen ved opgangen eller indgangen, er det en god idé at tale med ejerforeningen eller andelsboligforeningen i god tid, så arbejdet kan planlægges uden at genere de andre beboere.

Beregning og afsætning af trinene

Først deles den samlede højde mellem de færdige gulve, så alle trin bliver lige høje. I boliger ligger stigningen typisk omkring 15 til 18 cm. Grunden, altså trinets dybde, beregnes efter den kendte trappeformel: to gange stigningen plus grunden bør give omkring 60 til 65 cm, hvilket svarer til et almindeligt skridt. Hvorfor betyder det så meget? Fordi kroppen hurtigt vænner sig til en rytme, og et trin der bryder den, er der man snubler. Trappens profil tegnes derefter direkte på væggen eller på forskallingens sidebræt. En erfaren håndværker måler hvert trin op igen ud fra de færdige højder, ikke kun ud fra råhuset.

Forskalling

Ved en trappe mellem etager bygges først den skrå bundforskalling, altså undersiden af trappeløbet. Den understøttes af stempler og bjælker, som skal kunne bære den våde betons vægt uden at give sig. Derefter monteres sidebrædderne med det takkede profil og forbrædderne til trinene. Forbrædderne skråskæres som regel let i underkanten, så betonen under dem kan glittes, og luften kan slippe ud. Forskallingen skal være tæt. Ellers løber cementvandet ud gennem samlingerne, og der opstår stenreder i overfladen. Før støbningen smøres forskallingen med forskallingsolie.

Armering

Armeringen lægges i forskallingen efter ingeniørens tegning: hovedjern på langs af trappeløbet, fordelingsjern på tværs og ved større trapper også armering i selve trinene. Armeringen skal ligge på afstandsklodser, så betonen omslutter den på alle sider. Dæklaget er indendørs typisk omkring 2 til 3 cm og udendørs mere. Forbindelsen til etagedæk eller repos sikres med indstøbte jern. Springes den over, er trappeløbet ikke korrekt understøttet.

Støbning

Der støbes nedefra og op, trin for trin. Betonen komprimeres med en stavvibrator eller ved mindre trapper ved at banke på forskallingen og prikke i betonen. En for tynd beton flyder godt, men løber ud under forbrædderne og mister styrke. En for stiv beton fylder ikke hjørnerne ud. De vandrette flader på trinene trækkes af med en lægte og glittes med et pudsebræt eller en glittebræt. Udendørs får trinene et let fald fremad, så vandet ikke bliver stående.

Efterbehandling og afforskalling

Den friske beton skal beskyttes mod sol, vind og frost og holdes fugtig. Som regel vandes den eller dækkes med plast i omkring 5 til 7 dage. Forbrædder og sidebrædder kan fjernes tidligere, ofte efter en til tre dage. Bundforskalling og stempler under et frit spændende trappeløb bliver stående længere, normalt to til fire uger afhængigt af temperatur og ingeniørens anvisninger. Betonen når sin fulde styrke efter omkring 28 dage.

Hvor lang tid det tager

Forskalling og armering af et lige trappeløb i et enfamiliehus tager normalt en til tre dage. Ved en svungen trappe eller en trappe med repos tager det længere. Selve støbningen er et spørgsmål om timer. Det der tager tid, er ventetiden: Du kan som regel gå forsigtigt på trappen efter nogle dage, men tunge materialer og fjernelse af stempler må vente. Fliser eller anden belægning lægges først, når betonen er tør nok efter klæbeproducentens anvisninger.

Typer af forskalling

• Brædderforskalling af skåret træ: Billigt materiale, der kan tilpasses enhver form, men overfladen bliver ru og får aftryk af brædderne. Passer godt, når trappen skal beklædes.
• Filmkrydsfiner: Glat overflade og skarpe kanter. Vælges, når betonen skal stå synlig, eller når du vil spare arbejde med spartel.
• Systemforskalling og stempler: Hurtigere og stærkere understøtning, især ved større højder og længere trappeløb.
• Blivende forskalling: Ved udvendige trapper mures sidevangerne nogle gange af forskallingsblokke eller kantsten, som bliver en del af trappen.

Beton

Ved en bærende trappe følger betonkvaliteten projektet. I boliger ser man ofte styrkeklassen C25/30. Udvendige trapper kræver beton, der tåler frost og tøsalt, og det styres i bestillingen hos betonværket via miljøklassen efter DS/EN 206 med det danske tillæg. Ved bestillingen er det nok at sige, at det er en udvendig trappe, der udsættes for frost og salt, så foreslår betonværket en passende beton. Fabriksbeton fra betonbil har en ensartet kvalitet. At blande selv i en blandemaskine kan give mening ved små udvendige trapper, men blandingsforholdet skal overholdes, og der må ikke hældes vand i efter øjemål.

Armering

En bærende trappe armeres med armeringsjern efter en armeringstegning. Ved trapper på terræn er et armeringsnet eller nogle få jern mod revner ofte nok, men det afgørende er, at løsningen passer til den konkrete situation. Kun meget små trin på et fast underlag laves uden armering.

Hvor krævende en trappestøbning er, og dermed hvad den koster, kan variere meget. Arbejdet bliver lettere med:

• Et lige trappeløb uden repos og med enkel understøtning
• God adgang for betonbil eller pumpe
• Præcist angivne gulvhøjder og en færdig tegning
• En trappe, der senere beklædes, så overfladen ikke behøver at være perfekt

Arbejdet bliver derimod sværere ved:

• Svungne, buede eller knækkede trapper med kileformede trin, hvor hvert trin er forskelligt
• Stor understøtningshøjde og trange forhold i råhuset
• Manuel transport af beton gennem huset eller op ad stilladset
• Synlig beton, hvor forskallingen skal være helt ren og tæt og kanterne præcise
• Støbning i kulde eller varme, som kræver beskyttelse af betonen
• En ny trappe ved et eksisterende hus, hvor der skal bores ankre i den gamle konstruktion og løses en tilslutning

En trappe er et krydsfelt mellem flere fag. Koordineres de ikke i tide, ender man ofte med at hugge i færdige trin.

• Murer og betondæk: Tilslutningen mellem trappeløb og dæk eller repos skal forberedes allerede ved støbningen af dækket, for eksempel med udstikkende armering.
• Lyd: Skal trappen være stille, adskilles den fra væg og dæk med et elastisk mellemlag eller en afbrydelse. Beslutningen skal tages før støbningen, bagefter er det for sent.
• Elinstallatør: Tomrør til lys i trinene eller kontakter lægges ind i forskallingen. Selve el-installationen og tilslutningen må kun udføres af en autoriseret elinstallatør.
• Smed eller tømrer: Ankre eller bøsninger til gelænderet støbes ind, eller det aftales, hvor der ikke må bores på grund af armeringen.
• Flisemurer, stenhugger og gulvmand: De skal kende den præcise trinhøjde og planhed. Ved trætrin måler tømreren normalt først op på den færdige beton.
• Facade og fugtsikring: Udvendige trapper ved huset adskilles fra efterisolering og fugtsikring af soklen, så vandet ikke løber ind mod muren.

• Ulige trin: Oftest det første eller sidste trin, fordi gulvopbygningen er glemt i beregningen. Folk snubler på trinet, og en efterfølgende reparation er besværlig.
• Forskalling der giver sig: Svage stempler bøjer under betonen, undersiden af trappeløbet bliver bølget, og trinene bliver skæve.
• Armering uden dæklag: Jern der ligger direkte på forskallingen, ruster med tiden, betonen skaller af, og der viser sig rustne striber på undersiden.
• Utilstrækkelig komprimering: Stenreder på kanter og forsider af trinene, som skal repareres.
• Stempler fjernet for tidligt: Revner eller nedbøjning i trappeløbet. Den slags bør vurderes af en ingeniør.
• Intet fald udendørs: Vandet bliver stående på trinene, om vinteren bliver det til is, og frosten nedbryder betonen.
• Udvendig trappe støbt fast til huset: Når underlaget sætter sig eller bevæger sig, river trappen sig løs fra facaden, og vand løber ind mod soklen.
• Dårlig efterbehandling: Betonen i solen tørrer for hurtigt, overfladen støver, og der kommer hårfine revner.

En bærende trappe mellem etager er ikke en opgave for en lægmand. Det er en statisk konstruktion, der hører hjemme hos et firma med en tegning fra ingeniøren. To til fire trin i haven eller op til terrassen på et fast underlag, som ikke bærer andre konstruktioner, kan du derimod godt klare selv. Fremgangsmåden er omtrent sådan:

1. Måle den samlede højdeforskel og dele den op i lige høje trin, og beregne grunden efter trappeformlen.
2. Grave ned til frostfri dybde, i Danmark som regel omkring 90 cm, eller som minimum fjerne muldjorden og lægge et lag stabilgrus, der komprimeres lag for lag.
3. Bygge sidebrædder af brædder eller krydsfiner med trinprofilet optegnet og afstive dem godt med pæle.
4. Montere forbrædderne, kontrollere højden og give trinene et let fald fremad.
5. Smøre forskallingen med forskallingsolie og lægge armeringsnet på afstandsklodser.
6. Adskille trinene fra husets facade med en dilatationsfuge, for eksempel en strimmel fugebånd eller skumplade.
7. Blande eller bestille frostbestandig beton, overholde blandingsforholdet ved selvblanding og undgå unødigt vand.
8. Støbe fra det nederste trin, prikke i betonen og banke på forskallingen, så luften kommer ud.
9. Trække trinene af med en lægte, glitte overfladen og runde kanterne af med en kantske.
10. Dække betonen med plast og vande den i nogle dage og beskytte den mod frost og direkte sol.
11. Fjerne side- og forbrædder som regel efter to til tre dage og først belaste trappen efter nogle uger.

Brug handsker og øjenbeskyttelse under støbningen, for cementvand irriterer huden og kan give ætsninger.

Tag en tommestok, et vaterpas og ved en indvendig trappe også tegningen med til afleveringen. Gå hvert trin igennem, ikke kun helhedsindtrykket. Kontrollér:

• Ens højde på alle trin, når det kommende gulv og belægningen er regnet med
• Ens grund på alle trin og vandrette trin, udendørs med et let fald fremad
• En lige underside af trappeløbet uden nedbøjning og uden synlig armering
• Hele kanter og forsider uden stenreder og større huller
• Ingen revner, især ved tilslutningen til dæk og repos
• Tomrør, ankre til gelænder og dilatationsfuger placeret som aftalt
• Adskillelse af udvendige trapper fra facade og sokkel
• Besked fra firmaet om, hvornår stemplerne må fjernes, og hvornår der må lægges belægning