Montage af keramisk dæk

Et keramisk dæk er et såkaldt halvfabrikeret dæk. En del af konstruktionen kommer færdig fra fabrikken, og resten bliver støbt på stedet. Resultatet er en sammenhængende armeret betonplade med en underside af tegl.

Systemets hoveddele

• Tegl-betonbjælker har en teglskal i bunden, hvor der er støbt et stålgitter ind. Gitteret stikker op over bjælken og binder den sammen med den overstøbte plade. Bjælkerne leveres i forskellige længder efter rummets spændvidde.
• Dækblokke er hule teglblokke, der lægges mellem bjælkerne. De findes i flere højder, og statikeren vælger højden ud fra spændvidde og belastning.
• Overstøbningen er et lag beton oven på blokkene, typisk omkring 4 til 6 cm tykt. I laget lægges et armeringsnet. Betonen fylder også rummet over bjælkerne mellem blokkene og danner på den måde ribber.
• Ringbjælken er en armeret betonbjælke hele vejen rundt langs de bærende vægge. Den binder dækket sammen med murværket og afstiver hele huset.
• Understøtningen består af midlertidige stålstempler med åg eller planker, der bærer dækket, indtil betonen har fået styrke nok.

Hvorfor netop tegl

Undersiden er af samme materiale som murværket, så puds hæfter på loftet omtrent som på væggene. Dækket er lettere end en massiv betonplade i samme tykkelse, og det gør det nemmere at dimensionere vægge og fundament. De hule blokke dæmper også luftlyd en smule mellem etagerne. Trinlyd skal du dog stadig håndtere med et svømmende gulv.

Et keramisk dæk passer godt til enkle grundplaner i parcelhuse med almindelige spændvidder. Bjælkerne er så lette, at de kan lægges op med håndkraft. På pladsen er en betonbil med pumpe eller en blander nok til selve støbningen.

Sammenligning med andre dæktyper

• Pladsstøbt betondæk klarer komplicerede former, store spændvidder, udkragninger og altaner. Til gengæld kræver det forskalling over hele fladen, mere armering og mere beton. Dækket bliver tungere og mere arbejdskrævende.
• Huldækelementer er meget udbredte i Danmark. De lægges hurtigt, ofte på en dag, og du kan gå på dem med det samme. Du skal dog bruge kran, god adgang til grunden og præcist murede vægge. Til uregelmæssige grundplaner passer de dårligere.
• Filigrandæk er tynde præfabrikerede plader med armering, hvor resten af tykkelsen støbes ovenpå. De giver en glat betonunderside og monteres også med kran.
• Træbjælkelag er let og hurtigt og er klassikeren i mange danske huse, især i træhuse og over øverste etage mod tagrummet. Det dæmper dog lyd dårligere og er ikke så stift som en betonplade.

Hvor det keramiske dæk har sine grænser

Til store åbne rum uden mellemunderstøtning vil statikeren ofte fraråde det eller foreslå højere blokke og tættere bjælker. Udkragede altaner kan ikke laves direkte i systemet. I praksis støbes de som en pladsstøbt del, der kobles til resten af dækket. Skal et gammelt træbjælkelag skiftes til et keramisk dæk i et ældre hus, skal en statiker først vurdere, om det eksisterende murværk kan bære den tungere konstruktion. Gå ikke i gang uden den vurdering.

Dækket er en bærende konstruktion. Det monteres efter projektet og ikke efter øjemål. De fleste problemer opstår allerede, før den første bjælke ligger på plads.

Projektet og oplægningsplanen

Til dækket hører en oplægningsplan. Den viser bjælkernes type, længde og placering, blokkenes højde, hvor der skal være dobbeltbjælker og udvekslinger, armeringen i ringbjælken og betonens styrke- og miljøklasse efter DS/EN 206. Planen udarbejdes af statikeren eller af producentens tekniske afdeling ud fra husets projekt. Uden den kan producenten normalt slet ikke levere de rigtige bjælker.

Byggeriets parathed

• De bærende vægge skal være muret op til den projekterede højde og være vandrette. Er vægtoppen skæv, bliver bjælkerne skæve, og dækket bliver det også.
• Underlaget under dækket, altså terrændækket eller etagedækket nedenunder, skal kunne bære stemplerne. På blødt opfyld uden underlag synker de.
• Materialerne skal være leveret og opbevaret, så de ikke tager skade. Bjælkerne lægges vandret på strøer, ikke stillet op ad en væg.
• Der skal være nok stempler og åg. Antallet følger af spændvidderne og producentens anvisninger.
• Elinstallatøren og VVS-installatøren skal på forhånd vide, hvor lamper, afløbsgennemføringer, ventilation og skorsten skal sidde.

Sikkerhed

Arbejdet foregår i højden og over åbne rum. Dækkets kanter skal sikres mod nedstyrtning, og huller til trappen skal dækkes eller afskærmes. Byggestrøm og alle elinstallationer på pladsen må kun udføres af en autoriseret elinstallatør. Fordi der er tale om en bærende konstruktion, er der bevidst ingen gør det selv-guide i denne artikel. Bygger du selv, kan du sagtens give en hånd med, men fremgangsmåden og kontrollen skal ligge hos erfarne folk og den byggeleder eller ingeniør, der følger byggeriet.

Afretning af vederlaget

Der lægges en mørtelseng på murkronen, hvor bjælkerne skal ligge af. Den udligner små ujævnheder. Bjælken skal hvile med hele fladen og ikke kun på kanten af en sten. Vederlagets længde fastlægges af producenten og statikeren, typisk omkring 12 til 15 cm i hver ende.

Opstilling af understøtning

Før eller lige efter bjælkerne er lagt op, stilles understøtningen op. På tværs af bjælkerne lægges åg eller planker, som hviler på stålstempler. Afstanden bestemmes af producenten og ligger typisk omkring 1,5 til 1,8 m. Ved længere spænd hæves understøtningen en smule på midten, så dækket bliver lige, når det belastes. Denne overhøjning og dens størrelse står i projektet. Den er ikke noget, sjakket skal gætte sig til.

Oplægning af bjælker

Bjælkerne lægges med en indbyrdes afstand, der passer til blokkenes bredde. Man lægger de to første, sætter en blok ind i hver ende som skabelon og retter de næste ind efter den. Under skillevægge, der står på tværs af bjælkerne, skal der normalt ikke ændres noget. Under skillevægge, der løber parallelt med bjælkerne, kræver projektet derimod ofte dobbeltbjælker. Ved huller til trappe, skorsten eller skakt laves en udveksling: bjælkerne afbrydes, og lasten føres over i forstærkede nabobjælker eller i en pladsstøbt bjælke.

Udlægning af blokke

Blokkene lægges tørt mellem bjælkerne, uden mørtel og tæt op ad hinanden. Endeblokkene ved ringbjælken lukkes, så betonen ikke løber ind i hulrummene. Blokke med revnet underside hører ikke hjemme i dækket, fordi de senere kan falde ned sammen med pudsen. Man går ikke direkte på blokkene. Folk lægger brædder eller planker ud, som fordeler vægten ned på bjælkerne.

Forskalling og armering af ringbjælken

Ringbjælkens yderside forskalles, eller der bruges kantsten af tegl med isolering bagved. Isoleringen forhindrer en kuldebro langs ringbjælken. Armeringen lægges efter projektet, typisk fire længdejern holdt sammen af bøjler. Armeringsnettet lægges på afstandsklodser oven på blokkene, så det ender inde i betonen og ikke i bunden af den.

Installationer og gennemføringer

Nu er sidste chance for lampedåser, som sættes ned i blokkene, flexrør til kabler i overstøbningen og rør eller udsparinger til gennemføringer. Det, der bliver glemt, skal senere bores i det færdige dæk, og boring i ribber med armering er altid en risiko.

Kontrol før støbning

Før støbning skal statikeren eller byggelederen gennemgå armering og oplægning. Notér kontrollen i byggedagbogen, gerne med billeder. Når betonen først er hældt, kan intet rettes.

Støbning

Blokkene vandes grundigt lige før støbningen. Tør tegl suger vand ud af betonen, og så hærder betonen i ribberne ikke ordentligt. Betonen fordeles jævnt over fladen og ikke i én stor bunke. Den vibreres med en stavvibrator, især i ribber og ringbjælke, hvor der let opstår luftlommer. Overfladen trækkes af med en rettholt.

Efterbehandling af betonen

De første dage efter støbningen afgør kvaliteten. Overfladen holdes fugtig ved vanding eller afdækning med plast, normalt mindst en uge og længere i varme og blæst. Ved temperaturer under cirka 5 °C støbes der ikke uden vinterforanstaltninger, for eksempel opvarmet beton og isolerende afdækning.

Hvor meget arbejde der ligger i montagen, kan variere meget fra byggeri til byggeri, selv om dækket har samme areal.

Gør det lettere

• En enkel rektangulær grundplan med ens spændvidder og én bjælketype.
• Præcist murede, vandrette vægge, der ikke skal efterrettes.
• God adgang til grunden for betonbil og pumpe.
• Materialer leveret til tiden og placeret tæt på huset.
• En færdig oplægningsplan og afklaring af, hvor installationerne skal sidde.

Gør det sværere

• En kringlet grundplan, skrå vægge og mange forskellige bjælkelængder.
• Mange gennemføringer, udvekslinger og dobbeltbjælker.
• Stor etagehøjde, hvor der skal bruges længere stempler og stillads.
• Kombination med pladsstøbte dele som en altan eller en drager.
• En smal eller skrånende grund, hvor betonen er besværlig at få frem.
• Renovering, hvor dækket skal ind i gammelt murværk med ujævn murkrone, og hvor der ofte skal brydes ned først.
• Dårligt vejr, hede eller kulde, der kræver ekstra efterbehandling.

Når du sammenligner tilbud pr. m², så tjek, hvad posten omfatter. Nogle steder dækker den kun oplægning af bjælker og blokke, andre steder også understøtning, ringbjælke, armering og støbning. Forskellen i arbejdsomfang er ofte større, end den ser ud ved første øjekast.

Dækket er det sted, hvor mange fag mødes. Jo bedre de aftaler tingene på forhånd, jo mindre skal der hugges i den færdige konstruktion bagefter.

• Mureren skal mure væggene præcist op til den højde, projektet angiver. Dækhøjden påvirker trappen, rumhøjden og vindueshøjden på etagen ovenover.
• Statikeren laver oplægningsplanen og gennemgår armeringen før støbning.
• Den autoriserede elinstallatør sætter lampedåser og flexrør, før der støbes.
• VVS-installatøren markerer gennemføringer til afløb, vand og varme, så der ikke skal bores senere.
• Skorstensleverandøren angiver hulmål og afstande til brændbare materialer, og skorstensfejeren ser på det færdige resultat.
• Betonfabrikken leverer beton i den rigtige klasse og konsistens til den aftalte tid. Støbeholdet skal være klar, før betonbilen kommer.
• Efter dækket følger muring af næste etage eller tømrerens tagkonstruktion, senere gulvafretning og puds på loftet. Pudsen går direkte på teglen, så et plant dæk sparer pudseren for meget arbejde. Under et uopvarmet tagrum hører efterisolering ovenpå med til planlægningen.

I praksis ses de samme fejl igen og igen. De fleste opstår, fordi der skal gå hurtigt, eller fordi man sparer på understøtningen.

• For få stempler eller for stor afstand mellem dem. Bjælkerne bøjer under vægten af den våde beton, og dækket forbliver nedbøjet. Det ses som et skævt loft og revner i pudsen.
• Kort eller skævt vederlag. Bjælken kan vride sig eller knække kanten af murværket. Senere kommer der revner i hjørnet mellem væg og loft.
• Tørre blokke ved støbning. Betonen i ribberne mister vand, hærder dårligt og får lavere styrke. Overfladen får hårfine revner.
• Armeringsnettet ligger i bunden. Uden afstandsklodser synker nettet ned på blokkene og gør ingen gavn. Overfladen kan så revne.
• Beton, der ikke er vibreret. Der bliver stenreder og hulrum i ribber og ringbjælke. Konstruktionen bliver svagere, og armeringen kan ruste.
• Endeblokke, der ikke er lukket. Betonen løber ind i hulrummene, dækket bliver unødigt tungt, og betonen mangler der, hvor den skal være.
• Understøtning fjernet for tidligt eller dækket belastet for tidligt. Paller med sten på et ungt dæk eller stempler, der fjernes efter få dage, giver nedbøjning og revner.
• Glemte gennemføringer. Boring bagefter kan skære armeringen i en ribbe over. Ved større huller skal en statiker vurdere det.
• Skillevæg parallelt med bjælkerne uden forstærkning. Bjælken under væggen giver sig langsomt, og der kommer en revne i skillevæggen.

Selve oplægningen af bjælker og blokke går hurtigt. I et almindeligt parcelhus klarer et erfarent sjak normalt én etage på en til to dage. Forskalling og armering af ringbjælken, armeringsnet og installationer tager yderligere en dag eller to. Støbningen af en etage klares som regel på en dag.

Det, der tager længst tid, er ventetiden. Betonen når sin projekterede styrke efter cirka 28 dage, og her fjernes understøtningen normalt, medmindre statikeren eller producenten siger andet. Nogle løsninger tillader, at stemplerne løsnes gradvist tidligere, men kun efter projektets anvisninger. I koldt vejr hærder betonen langsommere, og så bliver ventetiden længere. Du kan gå forsigtigt på dækket efter få dage, men læg ikke tunge materialer på det, før betingelserne i de statiske beregninger er opfyldt.

Vil du mure næste etage hurtigt, så spørg statikeren, hvornår det kan lade sig gøre, og om stemplerne skal blive stående imens. Det er almindeligt at mure på et understøttet dæk, men det skal aftales.

Ved afleveringen skal du fokusere på det, der er svært at rette bagefter. En del af kontrollen sker før støbning, resten efter at understøtningen er fjernet. Det er en god idé at have byggelederen eller ingeniøren med.

• Bjælkernes type, længde og placering svarer til oplægningsplanen
• Bjælkerne har det foreskrevne vederlag og ligger i en mørtelseng
• Dobbeltbjælker og udvekslinger sidder, hvor projektet angiver
• Blokkene er hele og tæt lagt, og endeblokkene er lukket
• Armering i ringbjælke og armeringsnet ligger efter projektet og på afstandsklodser
• Kontrollen før støbning er noteret i byggedagbogen
• Lampedåser og gennemføringer sidder de aftalte steder
• Følgesedlen fra betonfabrikken viser den foreskrevne betonklasse
• Overstøbningen er plan uden større revner og stenreder
• Loftet er plant uden synlig nedbøjning, efter at understøtningen er fjernet
• Der er ingen revner i samlingen mellem dæk og vægge
• Understøtningen er først fjernet på det tidspunkt, projektet eller statikeren har angivet