Støbning af fundamentsplade, 150 mm

Pladens tykkelse er ikke en smagssag. Den afhænger af belastningen, af hvor bæredygtig jorden er, og ved beboelse af ingeniørens statiske beregning. I prislisten findes tre almindelige tykkelser. De adskiller sig mest i, hvad pladen kan bære, og hvor meget beton der går til.

Plade på 100 mm

Passer til lette konstruktioner og flader uden store punktlaster: gulvet i et havehus, et skur, et brændeskur eller en terrasse, hvor man kun går. Den bruges også ofte som underbeton under andre lag. Der går typisk 0,1 m³ beton til hver kvadratmeter.

Plade på 150 mm

Det er den mest brugte tykkelse. Den vælges under garager og carporte til personbiler, værksteder, større havebygninger, mindre træhuse og gulve, hvor der står tunge ting. Med et ordentligt armeringsnet og et godt komprimeret underlag klarer den almindelig belastning uden problemer. Forbruget er ca. 0,15 m³ beton pr. m².

Plade på 200 mm

Bruges ved huse på pladefundament, under murede vægge, på svag jord og under tungt materiel. Pladen har ofte to lag armering og forstærkede kanter under de bærende vægge. Forbruget er ca. 0,2 m³ pr. m². Ved et hus fastlægger ingeniøren altid tykkelse, betonstyrke og armering.

Et støbehold, der møder op til en uforberedt udgravning, må enten vente eller støbe på et dårligt underlag. Ingen af delene er godt. Før støbningen bør følgende være på plads.

Underlag og komprimering

Muld, rødder og blød jord fjernes, til man når fast, uberørt jord. Derefter lægges et bærelag af stabilgrus eller tilsvarende, typisk ca. 150 til 300 mm afhængigt af jorden. Det komprimeres med pladevibrator i lag, ikke hele tykkelsen på én gang. På leret jord eller opfyld er det fornuftigt at lægge en fiberdug under gruset, så det ikke presses ned i jorden.

Under opvarmede rum lægges der i Danmark normalt et kapillarbrydende lag af singels eller nødder, og ofte isolering af EPS, inden betonen kommer på. Laget bryder fugtens vej op fra jorden.

Hvorfor er komprimeringen så vigtig? Beton er stærk, men kun når den ligger på et underlag, der ikke flytter sig. Sætter gruset sig med tiden, mister pladen sin støtte og revner. Den slags revner viser sig ofte først efter måneder, når gulv eller vægge allerede står på pladen.

Forskalling og højde

Pladens kanter dannes af en forskalling af brædder, lægter eller systemforskalling. Ved isolerede plader bruger man nogle gange en tabt forskalling af isoleringsmateriale, der bliver siddende. Forskallingen skal være solidt fastgjort, fordi den våde beton presser hårdt på den. Overkanten indstilles nøjagtigt med nivellerinstrument eller laser. Ved en plade på 150 mm markeres der som regel også nogle hjælpepunkter for højden midt på fladen.

Armering

Det mest almindelige er svejste armeringsnet. Det vigtige er, at nettet ikke ligger direkte på gruset. Det lægges på afstandsholdere af plast eller beton, så betonen omslutter det fra alle sider. Dæklaget er typisk 30 til 50 mm efter ingeniørens anvisning. Nettene skal overlappe mindst én maske, ved beboelse efter armeringstegningen. Ved en plade på 200 mm med to lag holdes det øverste net oppe af stålbukke.

Gennemføringer, jordleder og membraner

Alt, der skal gå gennem pladen, skal sidde på plads på forhånd: kloak, vandstik, tomrør til el og internet og eventuelt rør til en varmepumpe. VVS-installatøren placerer afløb og vandrør, og en autoriseret elinstallatør lægger fundamentsjordelektroden, typisk et galvaniseret bånd, som indgår i bygningens jording. Elarbejdet må kun udføres af en autoriseret elinstallatør.

Ved beboelse skal man vide på forhånd, hvor fugtspærre og isolering skal ligge. Nogle gange går de under pladen, andre gange ovenpå. Radon er et kendt emne i mange danske områder, så der lægges ofte en tæt membran eller udføres en særligt tæt plade. Under selve betonen lægges normalt en PE-folie, som forhindrer cementvællingen i at løbe ned i gruset.

Adgang for betonbil og pumpe

En betonbil er tung og kræver en fast kørevej. Kan den ikke bakke helt hen til forskallingen, skal der bestilles en betonpumpe. Aftal i god tid, hvor pumpen skal holde, om luftledninger eller træer er i vejen, og om naboerne skal varsles om en spærret vej.

Er fladen klar, går det stærkt og i en fast rækkefølge. En plade på 150 mm på nogle få snese kvadratmeter kan som regel støbes på en formiddag.

1. Kontrol inden start: holdet tjekker forskallingens højder, at armeringen ligger på afstandsholdere, og at gennemføringerne sidder rigtigt. Ved beboelse ser rådgiveren eller byggelederen det ofte igennem en ekstra gang.
2. Fugtning: i varmt vejr fugtes underlag og forskalling let, så de ikke suger vand ud af den friske beton.
3. Udlægning: betonen lægges jævnt ud fra det ene hjørne, ikke i én bunke, som så skal rives ud over lange afstande.
4. Komprimering: med stavvibrator eller vibratorbjælke presses luften ud af betonen. Så fyldes hulrum omkring armeringen og langs forskallingen.
5. Afretning: en lægte eller vibratorbjælke trækkes hen over forskallingen og højdepunkterne, til fladen er plan.
6. Overflade: alt efter brugen efterlades overfladen ru, den pudses i hånden med glittebræt, eller den maskinglittes, når betonen har sat sig.
7. Efterbehandling: så snart overfladen kan tåle det, dækkes pladen med plast, eller man begynder at vande.

Ved maskinglitning venter man, til betonen er så fast, at man kun synker et par millimeter, når man træder på den. Om sommeren kan det ske efter få timer, i forår og efterår meget senere. Derfor bliver holdet nogle gange til hen på aftenen.

Betonstyrke

Til mindre plader under havebygninger bruges typisk beton i styrkeklasse C16/20 eller C20/25. Til garager og beboelse er C20/25 til C25/30 almindeligt. Ligger pladen udendørs og udsættes for frost og vejsalt, for eksempel ved indkørslen til en garage, skal betonen også have den rigtige miljøklasse efter DS/EN 206 og de danske tillæg. Indendørs plader klarer sig typisk med en lavere miljøklasse end udendørs flader. Ingeniøren fastlægger klassen. Har du ingen beregning, kan betonværket rådgive dig ved bestillingen, når du fortæller, hvad pladen skal bruges til.

Konsistens

Til plader bestilles typisk beton i konsistensklasse S3 eller S4, som er let at fordele og komprimere. Der må ikke hældes vand i betonen på byggepladsen. Tyndere beton er nemmere at arbejde med, men den bliver svagere og svinder mere. Skal den være mere flydende, for eksempel på grund af pumpen, bestilles den med tilsætningsstof direkte fra værket.

Armering: ét net, to net eller fibre

Ét armeringsnet i den nederste tredjedel til halvdel af tykkelsen er nok til de fleste plader på 100 og 150 mm. To net, et i toppen og et i bunden, bruges ved tykkere og mere belastede plader, typisk 200 mm under et hus. Fiberbeton med stål- eller plastfibre begrænser små svindrevner og erstatter i nogle industrigulve nettet helt. Ved et husfundament er det dog kun ingeniøren, der kan beslutte det.

Overfladen afhænger af, hvad der kommer ovenpå

Skal der mures på pladen og laves gulvafretning, er en plan, ru overflade nok. Skal pladen bruges direkte som gulv i garage eller værksted, kan det betale sig at maskinglitte, eventuelt med en slidlagsstrøning, der gør overfladen mere modstandsdygtig mod slid. På en udendørs terrasse kostes overfladen ofte let, så den ikke bliver glat i regnvejr.

Selvom posten i prislisten regnes pr. kvadratmeter, kan to plader med samme areal være meget forskellige at støbe. Arbejdet bliver lettere ved:

• God adgang, så betonbilen kan bakke helt hen til forskallingen
• En enkel, rektangulær plan uden fremspring
• Færdigt og kontrolleret forarbejde: underlag, forskalling, armering og gennemføringer
• Mildt vejr uden frost, hedebølge og regn

Arbejdet bliver sværere ved:

• Behov for pumpe, for eksempel ved en gård bag huset eller på en skrånende grund
• En kringlet form, forstærkede kanter og mange gennemføringer, som der skal komprimeres omkring i hånden
• Små mængder beton, hvor bilen ikke kører fuld, og betonværket lægger et tillæg på
• Krævende overfladebehandling, især maskinglitning, som holdet skal vente på
• Arbejde i frost eller hede, hvor der skal bruges beton med tilsætningsstoffer, afdækning og længere efterbehandling

Tykkelsen øger betonforbruget og til dels også arbejdet med komprimeringen. Ved en plade på 200 mm med to net tager både kontrol og udlægning længere tid. I tilbud står bærelag, forskalling og armering ofte som separate poster. Tjek derfor, hvad hvert tilbud præcis dækker, når du sammenligner.

Forarbejdet, altså udgravning, bærelag, komprimering, forskalling og armering, tager typisk nogle dage ved en plade under en garage eller et mindre hus. Selve støbningen tager som regel en halv til en hel dag inklusive overfladen.

Betonen hærder gradvist. Efter en til to dage kan man forsigtigt gå på pladen. Forskallingen fjernes normalt efter to til tre dage. Murer eller tømrer går typisk i gang efter ca. en uge, i koldt vejr senere. Den beregnede styrke nås som regel efter 28 dage. Vent derfor med fuld belastning, for eksempel bilen i garagen, til da.

Efterbehandlingen bliver ofte undervurderet, men den afgør overfladens kvalitet. Beton skal bruge vand for at hærde. Fordamper vandet for hurtigt i sol og blæst, revner overfladen og begynder senere at støve. Hold derfor pladen fugtig i mindst de første syv dage: dækket med plast, med fiberdug, som vandes, eller behandlet med en curingvæske efter producentens anvisning. Om sommeren vandes der morgen og aften, ikke med koldt vand midt i den stærkeste sol.

Ved temperaturer under ca. +5 °C støbes der kun med særlige tiltag: beton med tilsætningsstof, isolerende afdækning og aldrig på frossent underlag. Ved hede over ca. +30 °C er det bedre at starte tidligt om morgenen.

De fleste fejl kan ikke ses med det samme. Pladen ser fin ud på støbedagen, og problemet dukker op et år efter.

• Bærelag uden komprimering: pladen sætter sig ujævnt, der opstår revner gennem hele tykkelsen, og fliser og klinker ovenpå knækker.
• Net, der ligger på gruset: armeringen ligger under betonen i stedet for i den. Den gør ingen gavn og ruster med tiden. Pladen opfører sig, som om den var uarmeret.
• Vand tilsat på pladsen: lavere styrke, mere svind, flere revner og en støvende overflade.
• For lidt vibrering: stenreder langs kanterne og under armeringen, hvor fugt senere kan trænge op.
• Glemt gennemføring: der skal bores med kernebor eller hugges bagefter, og det skader både armering og membran.
• Ujævn flade: ved murværk af præcisionsblokke skal første skifte rettes op, og ved gulve skal der en tykkere afretning til.
• Ingen efterbehandling: et net af fine revner i overfladen, som viser sig allerede i de første dage.
• Manglende fuger i store udendørs flader: ved terrasser og gårde revner betonen selv, der hvor den vil. Svindfuger skæres derfor normalt inden for en til to dage efter støbningen.

Lad fagfolk støbe fundamentspladen til et hus, for den er en bærende konstruktion efter en statisk beregning. En lille plade på 100 til 150 mm til et havehus, et redskabsskur eller skraldespande kan du dog godt klare selv, hvis du har en hjælper og bestiller betonen fra et betonværk. At blande større mængder i hånden er udmattende, og betonen bliver ofte ujævn.

1. Afsætte fladen med snor og pæle og kontrollere diagonalerne med målebånd.
2. Grave muld af til ca. pladens tykkelse plus bærelaget.
3. Køre stabilgrus ind og komprimere det i lag med en lejet pladevibrator.
4. Bygge forskalling af brædder, fastgøre den med pæle og rette den af med vaterpas eller laser til den præcise højde.
5. Lægge PE-folie ud og placere armeringsnettet på afstandsholdere.
6. Beregne mængden: areal gange tykkelse plus ca. 5 til 10 % i reserve.
7. Bestille beton i passende klasse og aftale tilkørsel for betonbilen.
8. Fordele betonen, stikke den igennem eller vibrere den og trække den af med en lægte hen over forskallingen.
9. Glitte overfladen med glittebræt eller koste den ru.
10. Dække pladen med plast og holde den fugtig i mindst en uge.

Brug handsker, gummistøvler og beskyttelsesbriller, når du arbejder med frisk beton. Cementvælling er stærkt basisk og kan give ætsninger på huden ved længere kontakt.

Se pladen efter en til to dage efter støbningen og igen, før murer, tømrer eller flisemurer går i gang. Gem papirerne, de er nyttige ved en eventuel reklamation og ved et senere salg af ejendommen.

• Mål og diagonaler svarer til tegningen
• Overkantens højde passer med højdefikspunktet
• Planhed kontrolleret med en to meter lang retskede uden større lavninger
• Alle gennemføringer sidder rigtigt og er hverken støbt til eller forskubbet
• Fundamentsjordelektroden er ført ud, hvor elinstallatøren skal bruge den
• Kanterne er uden stenreder og afslåede hjørner efter afforskallingen
• Overfladen er uden revner, som man kan fange med en negl
• Følgesedler fra betonværket med styrkeklasse og mængde er udleveret
• Der findes fotos af armering og gennemføringer fra før støbningen
• Efterbehandlingen er aftalt og overholdt