Udlægning og aftrækning af underbeton

Underbeton er ikke en bærende plade i statisk forstand, som et etagedæk er. Opgaven er at skabe en fast, plan og sammenhængende flade oven på jord og isolering. Uden betonlaget ville isoleringspladerne knække under trafik, og gulvet ville give efter, når du går på det.

Hvorfor er planheden så vigtig, når der alligevel kommer afretning eller gulvbelægning ovenpå? Fordi hver ujævnhed ender som forskellig tykkelse i de lag, der følger. Et tyndt sted i afretningen revner, et tykt sted bruger ekstra materiale og tørrer langsomt. En membran eller folie oven på betonen kræver en jævn flade uden skarpe kanter og huller. En godt aftrukket underbeton sparer altså arbejde og materiale i alle lagene over den.

Ordet bruges også om det tynde betonlag under fundamenter eller en bundplade, også kaldet renselag. Det har typisk en lavere styrke og tykkelse og skal mest sørge for, at armeringen ikke ligger i mudder. Artiklen handler primært om underbeton i gulve, men princippet for udlægning og aftrækning er det samme.

Støbning er hurtigt arbejde, som ikke kan afbrydes. Når betonbilen holder ved huset, skal alt andet være færdigt. I praksis sker det ofte, at holdet står og venter, fordi en afløbsgennemføring mangler, eller fordi højderne ikke er afsat.

Underlag og komprimering

• Jorden er gravet ud til den nødvendige dybde, uden muld, rødder og byggeaffald
• Bundsand og kapillarbrydende lag (typisk singels, nøddesten eller letklinker) er lagt ud i lag og komprimeret med pladevibrator, normalt i lag på omkring 15 cm, hvor materialet tillader det
• Overfladen er rettet af uden huller, så betonen ikke får dobbelt tykkelse nogle steder
• Isoleringspladerne ligger tæt, uden revner og forskudte kanter, hvis opbygningen har isolering under betonen
• Ved leret eller vandmættet jord har en ingeniør eller rådgiver vurderet, om der skal bruges fiberdug eller et tykkere bærelag

Installationer under gulvet

Alt, hvad der skal ligge under gulvet, skal være lagt, kontrolleret og dækket til før støbningen. Det gælder især afløbsrør, vandrør, tomrør til elkabler og i nogle tilfælde rør til radonsug. Gennemføringer, der skal stikke op af betonen, bør være proppet og fastgjort, så de ikke flytter sig under komprimeringen. VVS-installatøren lægger afløb og vand, og tomrør til el lægges i samråd med en autoriseret elinstallatør. At hugge op i en frisk plade bagefter er spildt arbejde og en kilde til revner.

Højder, kanter og adgang

• Der er afsat en meterstreg på væggene, som betonens overkant måles fra
• Der er sat kantstrimmel langs alle vægge, så pladen er adskilt fra murværket
• Der er adgang for betonbil eller betonpumpe, eller et sted hvor betonen kan tippes af og køres ind med trillebør
• Der er vand og strøm til vibrator og til at skylle værktøj
• Vejret passer: ingen frost og helst ikke kraftig sol kombineret med blæst

Styr på højden

Først fastlægges betonens overkant. Der sættes styr eller skinner ud på underlaget, det kan være stålprofiler, lægter eller betonstriber, der er støbt dagen før. I mindre rum er det nok med højdeklodser eller pinde, der er sat op med laser. Afstanden mellem styrene vælges efter længden på retskeden, typisk højst omkring 2 til 3 meter.

Folie og armering

Ovenpå isoleringen eller det kapillarbrydende lag lægges der normalt en PE-folie med overlæg, og i radonudsatte områder ofte en egentlig radonmembran, alt efter projektet. Folien forhindrer, at underlaget suger vand ud af betonen, og den mindsker friktionen, så pladen revner mindre, når den svinder. Hvis projektet kræver armering, lægges armeringsnet med overlæg og løftes op på afstandsklodser. Et net, der ligger direkte på folien, gør næsten ingen gavn, fordi det ender i bunden af pladen.

Udlægning af betonen

Betonen lægges ud fra det fjerneste hjørne og bagud mod udgangen, så ingen skal vade gennem det færdige. Den fordeles med skovl eller betonrive, så den ligger lidt over styrene. Betonen må ikke tabes fra stor højde eller trækkes langt hen over fladen, for så skiller den, og stenene adskilles fra cementpastaen.

Komprimering og aftrækning

Ved almindelige tykkelser bruges oftest en vibratorretskede, der både komprimerer betonen og trækker den af i højde med styrene. Ved tykkere plader eller tæt armering bruges der også stavvibrator. På små flader komprimeres betonen ofte ved at stampe den, og den trækkes af med en aluretskede, som bevæges fra side til side og samtidig fremad. Steder, hvor der står et hul efter retskeden, fyldes op og trækkes af igen.

Glitning af overfladen

Efter aftrækningen glattes overfladen med et glittebræt på langt skaft, så sporene efter retskeden og små huller forsvinder. Skal der lægges membran eller afretning ovenpå, lader man normalt overfladen være let ru, ikke spejlblank. Fjernes styrene, fyldes rillerne straks med beton og rettes af. Skal betonen stå som færdigt gulv, for eksempel i en garage, kan den maskinglittes, når den er stiv nok, men det er en ekstra arbejdsgang.

Efterbehandling

Så snart betonen tillader det, dækkes den med plast eller vandes. De første dage afgør, om overfladen bliver støvet og revnet. Mere om hærdetiden følger længere nede.

Styrke og konsistens

Til underbeton i gulve bruges typisk beton i styrkeklassen C20/25 eller lignende efter DS/EN 206, i garager og under større belastning ofte en højere klasse. Renselag under fundamenter kan være en lavere klasse. Det er projektet, der bestemmer, og ved bestilling hos betonværket skal styrke og miljøklasse oplyses tydeligt. Konsistensen vælges, så betonen er nem at fordele og trække af. Beton, der fortyndes med ekstra vand på pladsen, er en klassisk fejl: den er lettere at arbejde med, men mister styrke og revner mere.

Tykkelse

Den almindelige tykkelse på underbeton i et parcelhus er omkring 10 cm, ofte op til 12 til 15 cm. I garager, værksteder og under tungere belastning støbes der tykkere og med armering. Det præcise mål står i projektet. Ved renovering af ældre huse er tykkelsen ofte begrænset af dørhøjder, trin og den isolering, du gerne vil have plads til ved efterisolering af gulvet. Derfor skal gulvopbygningen være tænkt igennem, før der brydes op.

Armeringsnet, fibre eller uarmeret

• Uarmeret: bruges på mindre flader på et godt komprimeret underlag, hvor pladen kun bærer lette lag. Den er mere følsom over for revner og har derfor brug for svindfuger.
• Armeringsnet: den mest udbredte løsning. Nettet holder pladen sammen og begrænser, hvor langt revner breder sig. Det skal ligge rigtigt på afstandsklodser.
• Fiberbeton: fibre af plast eller stål blandes i betonen på værket. Det sparer tid til at lægge net, men skal fremgå af projektet eller være aftalt med den projekterende.

Levering af betonen

Betonen kommer frem via rende direkte fra betonbilen, via betonpumpe eller med trillebør. En pumpe giver mening, hvor bilen ikke kan komme helt hen til huset, eller hvor der støbes indendørs gennem et vindue eller en dør. På små flader blandes betonen også selv i blandemaskine. Så er det sværere at holde ens kvalitet i hver portion, og støbningen tager længere tid, så de første dele begynder at stivne, før de sidste er lagt.

Det samme antal kvadratmeter kan betyde en halv dag med roligt arbejde eller en hel dag med hård støbning. Forskellen ligger især her:

• Adgang: en stor åben flade, hvor bilen kan bakke helt hen til kanten, er lettest. Støbning i en kælder, inde i et ældre hus eller bag en smal låge kræver pumpe eller meget håndkørsel.
• Opdeling: mange små rum, fremspring, søjler og gennemføringer betyder mere håndarbejde omkring forhindringerne.
• Underlagets kvalitet: et plant og godt komprimeret underlag sparer beton og tid. Huller og ujævnheder betyder mere beton og sværere ved at holde ens tykkelse.
• Krav til planhed: skal gulvbelægning eller gulvvarme direkte på betonen uden afretning, kræver det mere præcise styr og grundigere glitning.
• Armering: at lægge og klodse nettet op er en arbejdsgang for sig, og det er tungere at bevæge sig hen over nettet under støbningen.
• Vejret: i varme stivner betonen hurtigt, og der er kortere tid til aftrækningen. I kulde skal pladen beskyttes, og der skal ventes længere.
• Mængden på én gang: en jævn levering uden lange pauser mellem bilerne gør arbejdet meget lettere. Er næste bil forsinket, opstår der en støbeskel, hvor portionerne mødes.

Hvor lang tid det tager

Selve udlægningen og aftrækningen af et almindeligt parcelhusgulv klarer et erfarent hold normalt på en dag, ofte på få timer. Forarbejdet med komprimering, styr og armering tager som regel længere tid end selve støbningen.

Hærdning og efterbehandling

Du kan normalt gå forsigtigt på fladen dagen efter, afhængigt af temperaturen. Betonen bør holdes fugtig i mindst omkring en uge ved vanding eller tildækning med plast, især i varmt og blæsende vejr. Under omkring 5 °C bør der ikke støbes uden særlige foranstaltninger, for frost i de første dage skader både overflade og styrke alvorligt. Fuld projekteret styrke opnår betonen typisk efter 28 dage.

Hvad der kommer bagefter

Hvad der følger efter underbetonen, afhænger af opbygningen. I mange danske huse ligger isoleringen under betonen, og så følger gulvafretning, eventuelt med gulvvarme, og derefter belægningen. I andre opbygninger, især ved renovering og i kældre, lægges der fugtspærre eller membran direkte på betonen og isolering ovenpå. Fælles for dem er, at betonen skal være tilstrækkeligt tør, før fugtfølsomme lag lægges på. Hvornår, fastlægger producenten af det næste lag, og ved trægulve og vinyl måles restfugten normalt, før der lægges gulv. Radon er en problemstilling i mange egne af landet, så aftal på forhånd med den projekterende, om folien skal fungere som radonspærre, og om der skal forberedes radonsug.

Snak med de andre fag før støbningen. VVS-installatøren bør bekræfte placeringen af afløb, elinstallatøren placeringen af tomrør, og den, der lægger gulvvarme, den samlede højde på gulvopbygningen. Skal tømreren eller mureren først senere sætte skillevægge op, så aftal, om de skal stå på underbetonen eller på eget fundament. Flisemureren vil gerne vide, hvilken tolerance gulvet har, før klinkerne bestilles.

• Dårligt komprimeret underlag: pladen sætter sig med tiden, især ved vægge og over tilfyldte afløbsgrøfter. Det viser sig som revner i klinkerne og hul klang.
• Manglende kantstrimmel: betonen presser mod murværket, når den svinder og bevæger sig med temperaturen, og der kommer revner i hjørner og ved døre.
• Ekstra vand på pladsen: betonen er lettere at fordele, men overfladen bliver støvet, blød og revner mere. Membraner og afretning hæfter dårligere.
• Armering i bunden: et net, der er trådt ned i folien, holder ingenting sammen, og revner breder sig frit.
• Forkert højde: for høj beton stjæler plads fra isolering eller afretning, for lav betyder tykkere afretning og længere tørretid. Fejlen opdages ofte først af gulvlæggeren.
• For lidt efterbehandling: overfladen tørrer for hurtigt, og der kommer hårrevner og støv. Om sommeren kan det ske allerede første dag.
• Glemte gennemføringer: at hugge op bagefter skader pladen og folien eller radonspærren, som så er besværlig at reparere tæt.
• Støbning i frost: overfladen skaller af, og betonen når ikke den styrke, der forventes.

En mindre flade, for eksempel gulvet i et haveskur, et lille kælderrum eller et værksted, kan du godt klare selv. Du skal have mindst én hjælper, en blandemaskine eller bestilt beton og en aluretskede. Ved større flader, i beboelsesrum med en kompliceret gulvopbygning og overalt, hvor pladen er en del af den bærende konstruktion, bør du overlade arbejdet til fagfolk. Skal der ligge elinstallationer under gulvet, må de kun udføres og tilsluttes af en autoriseret elinstallatør.

1. Grave jorden ud til den nødvendige dybde og fjerne muld, rødder og affald.
2. Fylde bærelag og kapillarbrydende lag på i lag og komprimere hvert lag med en lejet pladevibrator.
3. Afsætte betonens overkant på væggene og sætte kantstrimmel hele vejen rundt.
4. Lægge eventuel isolering tæt og udlægge PE-folie med overlæg, og efter behov lægge armeringsnet på afstandsklodser.
5. Sætte styr i betonklatter eller på pinde og kontrollere højden med vaterpas eller laser.
6. Blande beton i den ønskede styrke efter opskriften eller producentens anvisning på tørbetonen og ikke tilsætte ekstra vand.
7. Lægge betonen ud fra det fjerneste hjørne, fordele den lidt over styrene og stampe den.
8. Trække betonen af langs styrene med retskeden i en bevægelse fra side til side og fremad, fylde huller og trække af igen.
9. Fjerne styrene, fylde rillerne med beton og glatte overfladen med glittebræt.
10. Dække fladen med plast og holde den fugtig i omkring en uge.

Kontrollér underbetonen, før den bliver dækket af membran, afretning eller belægning. Bagefter er fejl svære at rette. En to-meter retskede, et vaterpas eller en laser og meterstregen på væggen er nok til kontrollen. Under en membran eller afretning kræves der normalt, at der ikke er en spalte på mere end omkring 5 mm under retskeden, men den konkrete tolerance fastlægges af projektet eller af producenten af det næste lag.

• Overkanten svarer til projektet målt flere steder på fladen
• Planheden under en to-meter retskede ligger inden for den aftalte tolerance
• Overfladen er sammenhængende uden huller, stenreder og fremstående sten
• Der er kantstrimmel hele vejen rundt, og pladen rører ikke murværket
• Gennemføringer og tomrør sidder de rigtige steder og har ikke flyttet sig
• Armeringen stikker ingen steder op gennem overfladen
• Der er ingen revner bredere end hårrevner
• Overfladen støver ikke og smuldrer ikke, når du ridser i den med en nøgle
• Betonen er blevet efterbehandlet, og du ved hvornår og hvor længe
• Du har følgesedlerne fra betonværket med styrkeklassen