Forskalling til fundamenter og vægge

I prislisten måles forskalling normalt i kvadratmeter af den flade, der har direkte kontakt med betonen. Ved en væg tæller man derfor som regel begge sider med. En væg på ti meters længde og en meters højde svarer altså til cirka tyve kvadratmeter forskalling, ikke ti. Ved et stribefundament tæller siderne med, hvis de forskalles, og ved en betonplade tæller kun kanten rundt om.

Før du skriver under, bør du tjekke, hvad posten præcis indeholder. Typisk drejer det sig om disse dele:

• Opstilling af forskallingen inklusive afstivning, afstandsholdere og forskallingsbindere
• Afforskalling, altså nedtagning, når betonen er hærdet
• Rengøring og bortkørsel af forskallingsmaterialet
• Materialer: håndværkerens egne brædder, leje af systemforskalling eller materialer, som du selv leverer

I praksis sker det tit, at ét firma regner afforskallingen for sig, mens et andet har den med i prisen. Tilbuddene ser så forskellige ud, selv om de dækker samme arbejde. Glem heller ikke gennemføringer, hjørner og fremspring. Tilbuddet bør tydeligt sige, om de er med.

Traditionel træforskalling

Her bruges grankrydsfiner eller brædder, som regel omkring 24 mm tykke, eller vandfast krydsfiner, samlet med strøer, lægter og pæle. Forskallingen bygges direkte på stedet efter husets form. Fordelen er fleksibiliteten: den klarer buer, skrå vægge, uregelmæssige grundplaner og små mængder, hvor det ikke kan betale sig at køre et system ud. Ulempen er, at den er tidskrævende, bruger mere materiale og giver en ringere overflade med aftryk og fuger mellem brædderne. Ved fundamenter, der ender under jorden, betyder det ikke noget.

Rammeforskalling (systemforskalling)

Den består af stål- eller aluminiumsrammer med en indsat forskallingsplade. Rammerne samles med låse og spændes sammen med forskallingsbindere. På byggepladser ser man ofte systemer fra producenter som Peri eller Doka, men der findes mange andre. Opstillingen går hurtigt, væggene bliver lige, og overfladen bliver pæn. Forskallingen tåler også et højere tryk fra betonen. Den er oplagt ved lige kældervægge, ved længere støttemure og alle steder, hvor væggen ikke skal pudses. Den lejes som regel, så god planlægning er afgørende, for hver ekstra dag på pladsen koster.

Bjælkeforskalling med store plader

Det er et mellemtrin: træbjælker, ofte af typen H20, og trelagsplader eller filmbelagte plader. Den bruges til højere vægge og der, hvor rammerne ikke passer til målene. På parcelhuse ser man den sjældnere.

Blivende forskalling og støbning direkte i udgravningen

I Danmark bygges mange fundamenter med blokke af letklinker eller beton, som mures eller stables og eventuelt fyldes med beton og armering. Der findes også sokkelelementer og forskallingsblokke af EPS (flamingo), som bliver siddende i væggen og samtidig isolerer. Der skal ikke afforskalles noget, og et mindre hold kan klare arbejdet. Sådan en væg står dog normalt som en selvstændig post i prislisten, ikke som forskalling i m². Ved fast bund støbes stribefundamenter ofte direkte i udgravningen uden forskalling. Det kræver sammenhængende jord og lige sider i renden.

Sådan træffer du valget

Til stribefundamenter i fast lerjord er der ofte slet ikke brug for forskalling. Den del, der rager over terræn, skal forskalles, og det samme gælder jord, der skrider, som sand. Til kældervægge, der skal være vandtætte, foretrækker man normalt en støbt væg i systemforskalling, eventuelt med fugebånd i støbeskel. Til hegnssokler og lave mure er træ eller blokke nok. Den endelige beslutning hører dog til projektet, som statikeren eller ingeniøren fastlægger.

Et hold, der møder op på en uforberedt byggeplads, spilder tid, og ventetid ender som regel på regningen. Før start bør dette være klar:

• Projekt med statik, altså mål på fundamenter og vægge, armering, betonklasse og placering af gennemføringer
• Afsætning fra landinspektøren, især tæt på skel og ved de første fundamenter, hvor en fejl flytter hele huset
• Færdig udgravning med korrekt dybde og en bund uden opblødt jord og stående vand
• Rensbeton eller afretningslag under pladen eller væggene, hvis projektet kræver det, så forskallingen får en plan fod
• Adgang for varevogn med materialer og senere for betonbil og betonpumpe
• Rør og gennemføringer fra VVS-installatøren og den autoriserede elinstallatør, altså kloak, vand, elstikledning og jordspyd eller fundamentsjord

Bor du i en ejerforening eller andelsboligforening, og skal der støbes for eksempel en kældervæg eller en carport på fællesarealet, så aftal i god tid med bestyrelsen, hvor materialer må stå, og hvornår betonbilen kan komme til.

Forskalling til fundamenter

Først spændes snore ud på snoretræer efter afsætningen, og fundamentets kant overføres med lod. Ved træforskalling bankes pæle ned i jorden, og brædderne sømmes på. Indvendigt sættes en afstandsholder i præcis længde, som bestemmer fundamentets bredde. Foroven forbindes de to sider med tværlægter, så betonen ikke presser dem fra hinanden. Overkanten af forskallingen nivelleres med nivelleringsinstrument eller laser, fordi betonen trækkes af efter netop den kant. Ved en betonplade bygges en kantforskalling, som afstives udvendigt med skråstivere.

Forskalling til vægge

Ved vægge er fremgangsmåden den samme, bare er alt højere og kræfterne større. Først stilles den ene side af forskallingen op, rettes ind og afstives med skråstivere mod underlaget. Så kommer armeringen. Den laves enten af samme hold eller af jernbindere. I armeringen sættes afstandsklodser, som sikrer det foreskrevne dæklag af beton. Først derefter lukkes den anden side. De to sider spændes sammen med forskallingsbindere og møtrikker. Binderne går gennem plastrør, så de kan trækkes ud efter støbningen. Hullerne lukkes bagefter med propper eller spartel.

Kontrol før støbning

Før betonen kommer, kontrolleres lodretheden med lod eller vaterpas, planheden med en snor i hele længden, målene, overkantens højde, samlingernes styrke og tætheden i fugerne. Flader, der kommer i kontakt med betonen, smøres med forskallingsolie, så betonen ikke hænger fast. Forskallingen renses indvendigt for savsmuld, jord og stumper af binderør. Ved træforskalling i varmt vejr fugtes den som regel let, så den ikke suger vand ud af betonen.

Støbning og afforskalling

Betonen lægges i lag og komprimeres med en stavvibrator. Den, der har lavet forskallingen, bør stå ved væggen under støbningen og holde øje med, om en samling giver sig, eller om der løber cementvælling ud. Sideforskalling på fundamenter og vægge fjernes normalt efter cirka en til tre dage, alt efter temperaturen. I koldt vejr venter man længere. Efter afforskallingen skal betonen eftervandes eller dækkes med plast, så den ikke tørrer for hurtigt.

Hvor meget arbejde der ligger i opgaven, og dermed hvad den ender med at koste, kan variere meget på samme areal. Arbejdet bliver lettere med:

• Et enkelt, retvinklet grundplan med lange lige strækninger
• Gentagne mål, så forskallingen kan bruges flere gange efter hinanden
• Plan rensbeton, som er nem at bygge op fra
• God adgang og plads til materialer lige ved væggen

Arbejdet bliver sværere ved:

• Buer, skrå vægge og mange hjørner, fremspring og nicher
• Mange gennemføringer og åbninger, som skal forskalles for sig
• Høje vægge, hvor der skal stillads eller arbejdsplatforme med rækværk til
• En smal udgravning, hvor der knap er plads til at vende sig, og en skrånende grund
• Synlig beton, som ikke skal pudses, og som kræver præcise fuger og gode plader
• Arbejde om vinteren eller i mudder, hvor forskallingen skal beskyttes og betonen eftervandes eller vintersikres længere

Dybere udgravninger skal sikres mod skred, enten med afstivning eller med sikre skråninger. Det handler om sikkerhed, ikke kun om komfort, og det hører til forberedelsen af byggepladsen.

Forskallingen ligger midt i kæden, og næsten alt afhænger af den. Før den kommer landinspektør, jordarbejde og rensbeton. Mens der forskalles, skiftes jernbindere med armering og VVS-installatør og elinstallatør, som sætter rør og fundamentsjord. Efter forskallingen følger støbning, afforskalling og derefter fugtsikring, isolering af kælder og sokkel og tilfyldning.

Hvorfor er det vigtigt? Et glemt kloakrør skal efter støbningen bores med kerneboring. I en vandtæt væg er hvert ekstra hul desuden en risiko for utætheder. Derfor er det klogt, at VVS-installatør og elinstallatør selv tjekker væggen, før den anden side af forskallingen lukkes.

Et erfarent hold klarer typisk forskallingen til fundamenterne på et almindeligt parcelhus på en til nogle få dage, afhængigt af omfang og hvor mange spring der er i grundplanen. Kældervægge i systemforskalling laves normalt i etaper. En etape forskalles, støbes og efter hærdning flyttes forskallingen videre. Betonen tåler afforskalling efter få dage, men den når som regel først sin projekterede styrke efter cirka 28 dage. Indtil da må du ikke belaste den med tilfyldning eller andre konstruktioner mere, end statikeren tillader.

• For svag forskallingsbinding eller afstivning. Betonen trykker mere på forskallingen, end man tror, især ved hurtig støbning og flydende beton. Resultatet er en udbulet væg eller i værste fald en forskalling, der springer, og beton i udgravningen.
• Utætte fuger. Cementvælling løber ud gennem sprækkerne, og i væggen opstår stenreder, altså porøse steder med blotlagte sten. De er svagere og lader vand trænge igennem.
• Manglende afstandsklodser. Armeringen ligger direkte mod forskallingen og kan ses i overfladen efter afforskalling. Med tiden ruster den, og betonen omkring skaller af.
• Forskalling ude af lod eller akse. En lille afvigelse i fundamentet forplanter sig til murværk og tag. Mureren må så rette op med mørtel og lim, hvad der kunne have været lige.
• Glemte gennemføringer. Efterfølgende boring skader armeringen og truer vandtætheden i en kælder.
• Forkert overkant. Står forskallingen ikke i vater, bliver betonen det heller ikke. Første skifte murværk skal så rettes op med et tykt mørtellag.
• For tidlig afforskalling. Kanterne knækker, overfladen rives af sammen med pladen, og ved frost kan betonen forblive svagere for altid.
• Ingen forskallingsolie. Betonen klæber til pladerne, overfladen rives op ved afforskalling, og forskallingen ødelægges.

Overlad forskalling til husets bærende fundamenter og vægge til en fagfolk, der arbejder efter statikerens projekt. Et lavt fundament under et hegn, en havemur eller en sokkel på op til cirka en halv meter kan du dog klare selv, hvis du har almindeligt værktøj og en hjælper. Arbejd ikke i dybe udgravninger, der ikke er sikret mod skred.

1. Sætte fundamentets akse af med snor på pæle og kontrollere de rette vinkler, for eksempel ved at måle diagonalerne.
2. Grave renden til frostfri dybde, i Danmark typisk omkring 90 cm, eller den dybde som producenten eller projektet anbefaler for hegnstypen, og rette bunden af.
3. Gøre brædder eller vandfast krydsfiner klar og smøre dem med forskallingsolie på den side, der vender mod betonen.
4. Banke pæle ned på ydersiden af forskallingen, som regel med cirka 60 til 80 cm mellemrum, og sømme brædderne på.
5. Sætte afstandsholdere i præcis længde efter fundamentets bredde mellem brædderne og forbinde siderne foroven med tværlægter.
6. Kontrollere lodrethed, planhed og vandret overkant med vaterpas og udspændt snor.
7. Tætne større fuger og fylde jord op mod forskallingen forneden, så betonen ikke løber ud under brædderne.
8. Lægge armering i efter hegnsproducentens anvisning eller projektet og klodse den op med afstandsklodser.
9. Sætte ankre til stolper eller tomrør til kabel til en låge, hvis der bliver brug for dem.
10. Støbe i lag, stikke hvert lag igennem med en stang eller komprimere med vibrator og banke let på brædderne med en hammer.
11. Trække overfladen af med en lægte langs forskallingens overkant og holde betonen fugtig i nogle dage eller dække den med plast.
12. Afforskalle forsigtigt efter et par dage alt efter temperaturen, rense brædderne og gemme dem til næste gang.

Gennemgå forskallingen to gange: før støbning, hvor alt stadig kan rettes, og efter afforskalling, hvor du ser resultatet. Lav den første kontrol sammen med byggelederen eller din byggerådgiver, og på større byggerier også med statikeren, som tjekker armeringen.

• Forskallingens mål og placering svarer til projektet og afsætningen
• Forskallingens sider er lodrette og lige i hele længden
• Overkanten står i vater og i den rigtige højde
• Forskallingsbindere, afstandsholdere og skråstivere sidder tæt nok
• Fugerne er tætte, og forskallingen er lukket forneden mod underlaget
• Armeringen har afstandsklodser og rører ingen steder forskallingen
• Alle rør, gennemføringer og fundamentsjord sidder, hvor projektet foreskriver
• Forskallingen er ren indvendigt, og fladerne er smurt med forskallingsolie
• Efter afforskalling er der ingen stenreder, synlig armering eller udbulinger
• Kanter og hjørner er hele og uden afslag
• Hullerne efter forskallingsbindere er lukket, og området er ryddet for rester af forskalling