Udlægning og binding af armeringsnet 150×150

Beton tåler tryk godt, men er svag over for træk. Når en plade tørrer, svinder den, og når en bil, en tung reol eller frost i jorden belaster den, opstår der trækspændinger. Uden armering viser det sig som revner, der langsomt bliver bredere. Nettet fordeler spændingerne over et større område, så revnerne bliver små og pladen holder sammen.

Armeringsnet 150×150 bruges typisk i:

• Terrændæk og gulve i parcelhuse, oven på isolering og kapillarbrydende lag
• Gulve i garager, carporte med fast bund, værksteder og udhuse
• Betonplader til terrasser, gangstier og faste flader
• Fundamentsplader og dæk, når ingeniøren har projekteret det sådan
• Støbte gulve med gulvvarme, hvor nettet også holder rørene på plads

Det er vigtigt at skelne mellem to situationer. I et terrændæk eller en terrasse begrænser nettet først og fremmest revnedannelse. I et dæk, en fundamentsplade eller en bærende væg er armeringen en del af den bærende konstruktion, og her bestemmer ingeniørens tegninger både trådtykkelse, placering, overlæg og dæklag. Det er ikke noget, man ændrer på byggepladsen, heller ikke ved at lægge et ekstra net i "for en sikkerheds skyld".

Armeringsnet 150×150

Trådene sidder 150 mm fra hinanden i begge retninger. Almindelige trådtykkelser ligger cirka mellem 4 og 8 mm, og i gulve i huse og garager er 6 mm det mest udbredte. Nettene sælges i plader i standardmål, som varierer fra forhandler til forhandler. Det er det alsidige valg til gulve, plader og faste flader med normal belastning. Det går hurtigt at lægge, fordi der skal færre net til pr. kvadratmeter, og overlæggene er nemme at lave.

Armeringsnet 100×100

Den tættere maske vælges ved tyndere lag, og hvor man vil holde fine revner nede, for eksempel i tynde gulvstøbninger, ved gulvvarme med tæt rørafstand eller ved synlige og dekorative betonflader. Tråden er som regel tyndere. Udlægningen tager lidt længere tid, nettet er tungere at klippe, og beton med groft tilslag løber dårligere igennem. Derfor skal man være opmærksom på stenstørrelsen i betonen og vibrere grundigt.

Binding af løs armering

I stribefundamenter, bjælker, overliggere, søjler og dæk bindes der ofte armering af enkelte kamstål efter en armeringstegning i stedet for net. Stængerne lægges med de foreskrevne afstande, og krydsene bindes med tråd. Det er mere arbejdskrævende end net, fordi sjakket skal skifte dimensioner, bøje bøjler, lave bukninger og forankringer. Til gengæld kan man armere præcist dér, hvor konstruktionen er mest belastet. På samme byggeplads kombineres de to teknikker ofte: selve pladen i net, kanter og åbninger suppleret med løse stænger.

I praksis sker det, at nogen bytter et 150×150-net ud med et 100×100-net med tyndere tråd i den tro, at tættere er stærkere. Det passer ikke nødvendigvis. Det afgørende er stålarealet pr. meter, altså kombinationen af trådtykkelse og afstand. Er armeringen projekteret af en ingeniør, skal en ændring altid aftales med ham eller hende.

Nettet lægges først, når underlaget er færdigt. Kommer sjakket til et halvfærdigt underlag, går der tid tabt, og resultatet bliver dårligere. Før udlægningen bør disse ting være på plads:

• Komprimeret kapillarbrydende lag af singles eller letklinker i rigtig højde
• Isolering, radonmembran eller fugtspærre, hvis de indgår i opbygningen, med tapede samlinger
• Forskalling langs kanterne og ved støbeskel og bevægelsesfuger
• Gennemføringer til kloak, vand, el og radonsug, som skal gå gennem pladen
• Afsat højde for betonens overkant, for eksempel på forskallingen eller med laser

Adgangen betyder også meget. Et helt net er tungt og uhåndterligt, og net med tyk tråd endnu mere. Skal nettene bæres gennem haven eller op ad trapper, tager arbejdet væsentligt længere tid. Nettene bør ligge på strøer, ikke direkte i mudderet, og de skal holdes fri for olie og smøremidler.

Ved husbyggeri skal armeringstegningen være på pladsen, og det skal være aftalt, hvem der gennemgår armeringen før støbning, typisk ingeniøren eller byggeledelsen.

Udlægning og tilklipning

Sjakket planlægger først fladen, så der bliver mindst muligt spild og overlæggene falder fornuftigt. Nettene lægges i rækker, som regel med forskudte samlinger, så fire hjørner aldrig mødes samme sted. Hvor det er nødvendigt, klippes nettene med en armeringssaks eller en vinkelsliber. Pas på med gnister fra vinkelsliberen: de brænder hul i isolering og membran under nettet.

Overlæg

Nabonet skal overlappe hinanden. I terrændæk laves der som regel et overlæg på mindst én maske, ofte to, altså ved 150×150 cirka 150 til 300 mm. I bærende konstruktioner fastlægger ingeniøren overlægget, og det er normalt større. Overlægget skal laves, så tværtrådene overlapper, ikke bare trådenderne. For kort overlæg er en af de mest almindelige årsager til en revne lige præcis i linjen, hvor to net mødes.

Afstandsholdere og dæklag

Nettet må ikke ligge på jorden, på folien eller på isoleringen. Ligger det i bunden, gør det næsten ingen gavn, og det ruster. Det løftes op på afstandsholdere af plast, de såkaldte armeringsstole eller hjul, eller på små betonklodser. Højden på afstandsholderen giver dæklaget, altså betonen uden om stålet, som i gulve normalt ligger omkring 20 til 40 mm og mere udendørs og i aggressive miljøer. Afstandsholderne sættes i et fast mønster, cirka for hver 60 til 100 cm, så nettet ikke bøjer ned imellem dem. Sten, mursten og stumper af brædder er uegnede, fordi de flytter sig og giver svage punkter i betonen.

Binding

Overlæggene bindes med blødgjort bindetråd, i hånden med bindetang eller bindekrog og på større flader med bindepistol. Der bindes så tæt, at nettene bliver liggende, når folk går på dem og betonen hældes i. Ved overlæg typisk med nogle få decimeters mellemrum og altid i enderne. Trådenderne bøjes ind mod nettet, ikke op mod overfladen, så de ikke stikker ud af betonen og ruster. Armeringsnet må normalt ikke svejses på pladsen, fordi svejsning kan svække stålet.

Dobbelt net og ekstra armering

I tykkere plader ligger der både et undernet og et overnet. Overnettet bæres af afstandskurve eller stålbukke, som skal kunne tåle, at folk går på dem under støbningen. Omkring gennemføringer, hjørner af åbninger og indvendige hjørner af pladen lægges korte, skrå stænger, fordi revner oftest starter dér. Ved bevægelsesfuger afbrydes nettet, ellers virker fugen ikke.

Tiden pr. kvadratmeter afhænger meget af, hvor kompliceret fladen er. Hurtigere og enklere er:

• En retvinklet flade uden gennemføringer, hvor nettene næsten ikke skal klippes
• Ét lag net på et plant og fast underlag
• Adgang med bil eller kran helt hen til fladen
• Færdigt underlag og forskalling, når sjakket ankommer

Mere arbejde giver det derimod med:

• Brudte grundplaner, buer, skrå vægge og mange hjørner
• Mange gennemføringer, gulvafløb og render, som nettet skal klippes og suppleres omkring
• Dobbelt net med bukke eller en kombination af net og løse stænger
• Tættere net 100×100 eller tykkere tråd, som er tungere at klippe og bøje
• Arbejde på dæk eller steder med dårlig adgang, hvor nettene bæres i hånden
• Montering af gulvvarmerør på nettet, hvis det samme sjak står for det

Spørg, om tilbuddet omfatter materialer, afstandsholdere og bindetråd, eller kun arbejdet. På NUMIQ vises arbejde og materialer hver for sig over denne tekst.

Armeringen ligger mellem to faser, som afhænger af hinanden. Før den skal VVS-installatøren og den autoriserede elinstallatør være færdige med alt, der skal ligge i eller under pladen. At bore eller hugge huller i en færdig plade bagefter betyder, at armeringen skæres over, og i en bærende konstruktion er det ikke i orden uden ingeniørens accept.

Skal der være gulvvarme, så aftal på forhånd, om rørene bindes direkte på armeringsnettet, eller om der bruges en systemplade med knopper. Bindes rørene på nettet, skal nettet ligge plant og godt understøttet, ellers ender rørene i forskellige højder, og betonen over dem bliver nogle steder for tynd.

Efter armeringen kommer gennemgangen og så støbningen. Støbesjakket bør vide, hvor nettet er mindst understøttet, og gå på gangbrædder eller over afstandsholderne. På større byggerier noteres gennemgangen af armeringen i byggepladsens dokumentation. Bestil ikke betonen, før armeringen er kontrolleret, for med en ventende betonbil bliver fejl ikke rettet.

Hvor lang tid det tager

Ved et enkelt gulv i en garage eller en terrasse klarer et sjak på to mand typisk udlægning og binding på nogle timer. Hele stueplanet i et hus med gennemføringer og ekstra armering tager normalt en dag, ved dobbelt net eller dæk mere. Armering skal ikke tørre, men den bør ikke ligge og vente længe på støbningen, for den bliver beskidt, trådt ned, og afstandsholderne flytter sig. Bedst er det at armere dagen før støbning eller samme morgen.

• Net der ligger i bunden eller trædes ned under støbningen: pladen revner, som om den slet ikke var armeret, og ved fugtigt underlag ruster stålet
• Net der ligger for højt: tyndt dæklag, rustpletter og afskalninger, især udendørs hvor frost og vejsalt arbejder
• For korte eller manglende overlæg: lige revner med fast afstand, præcis hvor nettene mødes
• Manglende ekstra armering ved gennemføringer og hjørner: skrå revner, der løber ud fra hjørnerne af åbninger
• Net der fortsætter over en bevægelsesfuge: pladen revner ved siden af fugen, hvor ingen ønsker det
• Fedtet, mudret eller kraftigt rustent net: betonen hæfter dårligt, men let overfladerust er uden betydning
• Trådender der peger op: små rustprikker i overfladen på det færdige gulv eller terrassen
• Membran eller fugtspærre beskadiget af vinkelsliber eller skarpe netender: fugtproblemerne viser sig først efter år

De fleste af disse fejl kan ses ved en gennemgang før støbning. Bagefter kan de kun aflæses i revnerne, og så er udbedringen besværlig.

Armeringsnet i et gulv på jorden, for eksempel under et skur, en terrasse eller et garagegulv, kan en øvet gør det selv-person godt klare. Lav dog ikke selv armering til dæk, fundamentsplader til huse, trapper eller andre bærende konstruktioner. Der gælder ingeniørens tegninger og en faglig gennemgang. Arbejd med handsker og sikkerhedsbriller, trådenderne er skarpe.

1. Kontrollere at underlaget er komprimeret og plant, og at folie eller isolering er hel.
2. Planlægge nettenes placering, så overlæggene er mindst én til to masker, og samlingerne i nabo-rækkerne er forskudt.
3. Klippe nettene til med armeringssaks eller vinkelsliber uden for fladen, så gnister ikke ødelægger folien.
4. Placere afstandsholdere i et mønster cirka for hver 60 til 100 cm, med en højde der passer til det ønskede dæklag.
5. Lægge nettene på afstandsholderne og holde mindst et dæklags afstand til forskallingen hele vejen rundt.
6. Binde overlæggene med bindetråd med jævne mellemrum og i enderne og bøje trådenderne nedad.
7. Supplere med korte, skrå stænger ved hjørner og gennemføringer.
8. Afbryde nettet, hvor der skal være bevægelsesfuge.
9. Gå hele fladen igennem og tjekke, at nettet ingen steder rører underlaget eller vipper.
10. Gå forsigtigt under støbningen og trække net, der bliver trykket ned, op på plads igen med en krog.

Gå hele fladen igennem, før betonbilen kommer. Ved husbyggeri bør ingeniøren eller byggeledelsen se armeringen. Tjek især:

• Nettype, trådtykkelse og maskestørrelse svarer til tegningerne eller aftalen
• Nettene ligger på afstandsholdere og rører ingen steder underlaget
• Dæklaget er overholdt, også ved forskallingen og langs kanterne
• Overlæggene har den aftalte længde og er bundet
• Der er ekstra armering ved gennemføringer og hjørner
• Nettet er afbrudt ved bevægelsesfuger
• Overnettet ved dobbelt armering er fast understøttet og vipper ikke
• Armeringen er ren, uden mudder, olie og skællende rust
• Trådenderne peger ikke mod overfladen, og isolering og membran under nettet er hele
• Alle gennemføringer og rør er på plads og sikret mod at flytte sig
• Gennemgangen er noteret, hvis byggeriet føres med byggepladsdokumentation