Skæring af dilatationsfuger i beton

Frisk beton indeholder mere vand, end cementen skal bruge for at hærde. Det overskydende vand fordamper langsomt, og pladen svinder. Samtidig holdes den fast af underlaget nedefra og af vægge og søjler langs kanterne. Der opstår trækspændinger, og fordi beton kun tåler lidt træk, river den over et sted. Et snit i pladens overside svækker den netop der, så revnen dannes lige under snittet, ret og skjult.

En skåret fuge er ikke det samme som en bevægelsesfuge

I daglig tale kalder de fleste alle fuger i beton for dilatationsfuger. Fagfolk skelner mellem tre typer, og det er en fordel at kende dem, når du taler med firmaet:

• Svindfuger (kontraktionsfuger) skæres i frisk beton gennem en del af pladens tykkelse, og det er dem, denne artikel handler om
• Bevægelsesfuger (egentlige dilatationsfuger) adskiller pladen i hele tykkelsen fra vægge, søjler, trapper eller andre bygningsdele; de laves ved at lægge en strimmel skumplast eller en fugeprofil ind før støbningen, ikke ved skæring
• Arbejdsfuger opstår, hvor støbningen er afbrudt og fortsat en anden dag

Posten i prislisten gælder snit i nyligt hærdet beton og opgøres i løbende meter snit. Randisolering langs vægge, indbygning af profiler og den senere fugning med fugemasse er særskilte arbejder.

Placeringen af fugerne bør fremgå af projektet, og ved industrigulve og bærende plader fastlægges den altid af en statiker. Ved en garage, terrasse eller gårdsplads arbejder erfarne betonfolk ud fra nogle velafprøvede tommelfingerregler.

Feltstørrelse og feltform

• Feltet mellem fugerne skal være så tæt på et kvadrat som muligt; forholdet mellem siderne bør normalt ikke overstige ca. 1 : 1,5, for lange smalle baner revner på tværs
• Jo tyndere plade, jo mindre felter; som rettesnor bruges en sidelængde på ca. 25 til 30 gange pladetykkelsen, så en plade på 15 cm giver felter på omkring 4 m
• Udendørs flader med sol og frost deles i mindre felter end indendørs gulve
• Beton med stål- eller plastfibre og tæt armerede plader tillader større felter, men altid efter projektet eller betonleverandørens anbefaling

Steder, hvor der skal være en fuge

Hvorfor revner gulvet næsten altid ud fra et søjlehjørne eller et knæk i væggen? I hvert indvendigt hjørne samles spændingerne. Derfor skal der gå en fuge ud fra søjlehjørner, fra knæk i L- og T-formede grundplaner, fra hjørner ved brønde, gulvafløb og afløbsrender og fra kanterne af døråbninger. Omkring søjler drejes felterne som regel, så de danner en rombe, og fugerne løber ind i hjørnerne.

Fugerne skal hænge sammen. Et snit, der stopper midt i et felt, forlænger revnen selv. Skal gulvet have fliser, er det en fordel at afstemme snittene med flisernes mål, så fugen i underlaget senere kan føres videre i en fuge mellem fliserne.

Ved fugeskæring er det ikke datoen, der afgør det, men klokkeslættet. Skærer man for tidligt, river klingen sten ud af overfladen, og fugekanterne smuldrer. Skærer man for sent, er betonen allerede revnet på egen hånd, og snittet er spildt. Det sker tit, at en plade støbt på en varm sommerdag har de første hårfine revner, inden det bliver morgen.

Hvad tidspunktet afhænger af

• Luftens og underlagets temperatur: om sommeren åbner vinduet meget tidligere, i koldt vejr udskydes det mange timer
• Cementtype og betonrecept samt tilsætningsstoffer, der fremskynder eller forsinker afbindingen
• Vind og sol, der udtørrer overfladen
• Pladens tykkelse og den måde, betonen bliver efterbehandlet på efter støbningen

Med en almindelig fugeskærer skæres der normalt ca. 6 til 24 timer efter støbningen, i varmt vejr nærmere den nedre grænse. Der findes også lette maskiner til såkaldt tidlig skæring, som kan arbejde i betonen allerede efter få timer. De laver dog et lavere snit, og ikke alle firmaer har dem.

Sådan genkender man vinduet på stedet

En erfaren fugeskærer stoler ikke på uret. Først ridser han i overfladen med et søm eller en nøgle: bliver ridsen lav, og bliver der ikke revet sten op, er betonen klar. Derefter laver han et kort prøvesnit i kanten af fladen. Er kanterne rene, og trækker klingen ikke småsten med, kan han gå i gang. Derfor er det vigtigt, at firmaet kender det præcise tidspunkt for støbningen og kan komme om aftenen, om natten eller i weekenden.

Det skal være klar, før fugeskæreren kommer

• En fugeplan, gerne indtegnet på en plantegning med mål
• Ved gulvvarme en tegning af rørføringen eller som minimum fotos af rørene med mål, taget før støbningen
• Oplysning om pladetykkelse og armeringens placering
• Fri adgang for maskinen og ryddede kanter langs væggene
• Vand til køling af klingen og et sted, hvor slammet kan løbe hen
• Ved elektrisk maskine indendørs et strømudtag med tilstrækkelig sikring; skal der etableres et nyt udtag, er det en opgave for en autoriseret elinstallatør
• Belysning, hvis der skal skæres efter mørkets frembrud

Fremgangsmåde trin for trin

1. Fugeskæreren kontrollerer betonen med en ridseprøve og et prøvesnit.
2. Fugelinjerne afsættes på overfladen med en kridtsnor, og ved gulvvarme markeres rørføringen også.
3. Skæredybden indstilles på maskinen efter pladens tykkelse.
4. Der skæres jævnt i hele linjens længde uden stop undervejs, så snittet ikke får trin, og kanterne ikke smuldrer.
5. Langs vægge, hvor den store maskine ikke kan nå, afsluttes snittet med en håndholdt skæremaskine eller en vinkelsliber med diamantklinge.
6. Slammet fra våd skæring skylles eller suges op med det samme. Tørrer det ind på overfladen, efterlader det pletter og stopper fugen til.
7. Efter skæringen fortsætter efterbehandlingen med vanding eller afdækning med plast; snittet ændrer ikke på, at betonen har brug for fugt.

Våd eller tør skæring

De fleste fugeskærere arbejder med vandkøling. Vandet beskytter klingen og binder frem for alt støvet. Tør skæring med industristøvsuger vælges indendørs, hvor vand og slam vil give problemer, for eksempel når et eksisterende gulv skal skæres i et beboet hus. Betonstøv indeholder fint kvarts, der skader lungerne, så der skæres aldrig uden udsugning eller vand. Benzindrevne maskiner hører ikke hjemme i lukkede rum, fordi udstødningsgassen er farlig.

Hvor dybt der skal skæres

Snittet skal svække pladen så meget, at den revner netop der. I betonplader skæres der normalt ca. en tredjedel af tykkelsen ned, ved tidlig skæring med en let maskine kan snittet være lavere, hvis maskinproducenten og projektet tillader det. I cementbaseret gulvafretning og anhydritgulve regnes der også med omkring en tredjedel af tykkelsen. Et for lavt snit er den hyppigste årsag til, at revnen opstår et par centimeter ved siden af fugen.

I en armeret plade skal man kende armeringsnettets placering. Nettet skal ligge i den nederste eller midterste del af pladen, og snittet rammer det normalt ikke. Ligger nettet for højt, rammer klingen det, og det er et tegn på, at armeringen ikke er lagt korrekt. Om armeringen skal afbrydes i fugerne, afgør statikeren, ikke fugeskæreren.

Snittets bredde

Det første snit med klingen er normalt ca. 3 til 5 mm bredt. Skal fugen senere fyldes med en blivende elastisk fugemasse, udvides den ofte med et ekstra snit efter nogle uger, så fugemassen har plads nok til at arbejde. Forholdet mellem fugens bredde og dybde fastlægges af fugemassens producent.

Hvad fugerne fyldes med

• Polyuretan- eller hybridfugemasse er det almindelige valg til garager, terrasser og gårdspladser; den følger bevægelserne elastisk og beskytter fugen mod vand og snavs
• Halvstiv epoxy- eller polyureafyldning bruges i haller og lagre med gaffeltrucks på hårde hjul; en blød fugemasse kan ikke understøtte kanterne under dem, og kanterne brækker af
• Ingen fyldning bruges i afretning og underlag, der dækkes med et nyt lag; fugen skal dog føres op i slidlaget

Før fugningen lægges en bundstopliste af skum ned i dybe fuger, så fugemassen ikke hæfter i bunden og frit kan strække sig. Kanterne primes efter producentens anvisning. Der fuges først, når betonen har overstået det meste af svindet, normalt tidligst efter nogle uger. En fuge, der fyldes for tidligt, bliver ved med at åbne sig, og fugemassen slipper kanten.

Forhold, der afgør, hvor krævende opgaven er

• Den samlede længde af snit og pladens tykkelse; et dybere snit betyder langsommere fremdrift og mere slid på klingen
• Hvor hårdt tilslaget er; beton med hårde sten som granit og flint eller med stålfibre skæres langsommere end beton med blødere kalkstenstilslag
• Tidspunktet; skæring om natten, i weekenden eller med kort varsel er mere krævende for firmaet
• Fladens form; mange korte snit, hjørner og eftersnit langs vægge tager længere tid end nogle få lange lige linjer
• Adgang og omgivelser; et indendørs rum uden afløb for vand, krav om tør skæring med udsugning eller transport af maskinen ad trapper
• Skæring i eksisterende, gammel beton, som går langsommere og ofte først sker, når der allerede er revner
• Gulvvarme i pladen, som kræver præcis afsætning og forsigtighed

Koordinering med dem, der støber

Fugeskæreren skal vide, hvornår støbningen begynder og slutter, og hvornår glitningen er færdig. Det er klogt at aftale skæringen samtidig med betonentreprenøren eller at tjekke, om de selv skærer fugerne. Støbes der i flere etaper, har hver etape sit eget vindue for skæring.

Gulvvarme

I afretning med gulvvarme planlægges fugerne sammen med VVS-installatøren og gulvvarmekredsene. Grænser mellem kredse, overgange i døråbninger og store flader adskilles med en fugeprofil allerede ved støbningen. Med skæring laves kun supplerende svindfuger, og kun hvor der ikke ligger rør. Et overskåret varmerør betyder, at afretningen skal hugges op, og at reparationen bliver besværlig. Derfor skæres der ikke over gulvvarme uden en pålidelig afsætning af rørføringen.

Gulvlægger og flisemurer

Fugen i underlaget skal også kunne ses i det færdige gulv. Ved fliser i klæb lader flisemureren en elastisk fuge med silikone stå over snittet eller sætter en fugeprofil ind. Lægges fliserne hen over fugen i ét stykke, vil revnen fra underlaget før eller siden gå op gennem fliserne. Ved svømmende gulve håndteres fuger i underlaget efter gulvproducentens anvisning. Ved limede trægulve, som tømreren lægger, bliver fugerne nogle gange stabiliseret med harpiks før limning, men først når det står klart, at de ikke bevæger sig mere.

Lejligheder og etageejendomme

Skæring i eksisterende beton i en lejlighed eller i fælles kælderrum larmer og støver. Aftal tidspunktet med ejerforeningen eller andelsboligforeningen, og giv naboerne besked i god tid. Almindelig fugeskæring i et nyt gulv er ikke et indgreb i den bærende konstruktion. Skal der derimod skæres i et dæk eller en anden bærende plade, er det en statiker, der afgør, om og hvordan det kan gøres.

• For sen skæring: tilfældige revner opstod, før maskinen kom; pladen har derefter både snit og revner ved siden af
• For tidlig skæring: smuldrede kanter med udrevne sten, som fortsætter med at brække af under belastning
• For lavt snit: revnen går uden om fugen og opstår et par centimeter ved siden af
• For store eller aflange felter: tværgående revner midt i feltet, typisk i lange indkørsler
• Manglende fuge fra et indvendigt hjørne: skrå revne ud fra et søjlehjørne, en brønd eller et knæk i væggen
• Snit, der stopper midt på fladen: revnen fortsætter i snittets retning helt ud til kanten
• Slam, der ikke er skyllet væk: grå pletter på overfladen og fuger fyldt med indtørret grød
• Efterbehandling stoppet efter skæringen: overfladen tørrer ud, der opstår et net af hårfine revner, og overfladen støver
• For tidlig fugning: fugemassen slipper efter et stykke tid den ene kant, og vandet trænger ned i fugen
• Fliser lagt hen over fugen: revnede fliser på en ret linje præcis over snittet, ofte først efter den første fyringssæson

De fleste af disse fejl kan ikke rettes helt. Revner kan udstøbes med harpiks eller skæres op og fyldes med fugemasse, men pladen ser aldrig lige så ren ud som med rettidige snit.

Støber du en mindre terrasse, en sti eller gulvet i et haveskur, kan du selv skære fugerne med en lejet fugeskærer med vandkøling. Regn med, at det er betonen og ikke kalenderen, der bestemmer tidspunktet, og at du skal sikre dig maskinen i god tid. Bærende plader, gulve med gulvvarme og store flader bør du overlade til et firma. Brug høreværn, beskyttelsesbriller, handsker, kraftigt fodtøj og åndedrætsværn.

1. Tegne fugeplanen før støbningen, med felter så tæt på kvadrater som muligt og fuger fra hvert indvendigt hjørne.
2. Reservere en fugeskærer med diamantklinge til frisk beton til støbedagen og dagen efter.
3. Markere hver fuges placering på forskallingens kanter, så linjerne hurtigt kan afsættes efter støbningen.
4. Holde øje med overfladen efter støbning og glitning og lave ridseprøver nogle timer efter afbindingen.
5. Afsætte linjerne med kridtsnor mellem mærkerne på forskallingen.
6. Indstille skæredybden til ca. en tredjedel af pladens tykkelse.
7. Lave et kort prøvesnit i kanten og tjekke, at kanterne ikke smuldrer.
8. Åbne for vandet til klingen og skære hver linje jævnt fra kant til kant uden at stoppe på midten.
9. Føre maskinen langsomt og lige uden at presse den frem med magt.
10. Skære de steder ved kanterne, som maskinen ikke kan nå, med en vinkelsliber med diamantklinge langs en styrelægte.
11. Skylle slammet væk fra overfladen og fugerne med det samme.
12. Dække pladen med plast igen eller vande den i nogle dage alt efter vejret.
13. Rense fugerne efter nogle uger, lægge bundstopliste i og fylde dem med elastisk fugemasse efter producentens anvisning.

Snittene kan kontrolleres, så snart de er færdige, men det egentlige resultat viser sig først i de følgende dage. Dukker der efter et stykke tid en tynd, hårfin revne op under snittet, virker fugen præcis som den skal. Problemet er revner uden for fugerne. Gå hele fladen igennem ved afleveringen, og tjek følgende:

• Fugernes placering svarer til den aftalte fugeplan eller projektet
• Fugerne er lige, sammenhængende og går fra kant til kant eller ind i en anden fuge
• Der går en fuge ud fra hvert indvendigt hjørne, hver søjle, brønd og døråbning
• Skæredybden, målt flere steder, svarer til aftalen
• Snittenes kanter er rene uden udrevne sten og afbrækkede stykker
• Ved gulvvarme er rørene ikke beskadiget, hvilket en trykprøve eller kontrol af kredsene bekræfter
• Overflade og fuger er renset for slam og indtørret grød
• Der er ingen tilfældige revner uden for fugerne
• Pladen bliver fortsat efterbehandlet efter skæringen
• Det er aftalt, hvem der fuger, hvornår og med hvilket materiale
• Ved gulv under fliser har du en tegning af fugernes placering til flisemureren