Hegn af forskallingsblokke DT 20/25

Fremgangsmåden er den samme uanset blokkens bredde. Forskellen ligger mest i, hvor bredt fundamentet skal være, og hvor meget armering der skal bruges.

1. Afsætning. Hegnets linje sættes af med pæle og snor, nøjagtigt efter skellet. Samtidig fastlægger man den færdige højde og placeringen af stolper og låger.
2. Udgravning. Renden graves ned til frostfri dybde, som i Danmark normalt ligger omkring 90 cm. I lerjord eller fugtig jord kan det være nødvendigt at gå dybere. Bunden rettes af og komprimeres.
3. Stribefundament. Der lægges armering i renden, og den fyldes med beton. Betonen skal have en styrke og en miljøklasse, der passer til udendørs brug, typisk efter DS/EN 206. Fra fundamentet skal der stikke lodrette armeringsjern op, som armeringen i blokkene senere forbindes med. Fundamentet er som regel bredere end selve blokken.
4. Opmuring. Første skifte sættes i mørtel og rettes omhyggeligt ind, fordi det bestemmer linje og højde for hele hegnet. De næste skifter lægges i forbandt, altså med forskudte fuger.
5. Armering. Der kommer lodret armering i hulrummene og vandret armering i blokkenes riller. Hjørner, stolper og steder, hvor en låge skal hænge, skal have ekstra armering.
6. Udstøbning. Betonen fyldes i lidt ad gangen, et par skifter ad gangen, og komprimeres med en stang eller en stavvibrator, så der ikke bliver hulrum i væggen.
7. Afslutning. Øverst kommer afdækningsplader eller en murkrone, der leder vandet væk. Overfladen kan pudses, vandskures, males, beklædes eller stå som den er.

Beton skal have tid. Den når sin fulde styrke efter cirka fire uger. Om sommeren vandes den de første dage, så den ikke tørrer for hurtigt ud, og i frostvejr støber man ikke uden beskyttelse.

Tallet i navnet angiver nogenlunde blokkens bredde i centimeter. En bredere blok rummer mere beton og armering, og væggen bliver stivere. Til gengæld er blokkene tungere, og fundamentet skal være bredere.

• DT 12: lave mure, bedkanter og små skillevægge i haven. Den egner sig ikke til et højere tæt hegn.
• DT 15: lave hegn, sokler og fundamenter under lette hegnsfelter, hvor muren ikke selv skal bære meget.
• DT 20: det almindelige hegn ved et parcelhus, både som sokkel og som tæt hegn i mellemhøjde på flad grund.
• DT 25: højere tætte hegn, udsatte steder med meget vind, skrånende grunde og hegn med en tung låge.

Hvorfor betyder højden så meget? Et tæt hegn virker som et sejl. Jo højere og længere det er, jo mere presser vinden på det, og jo større kraft virker der ved foden af muren, hvor den møder fundamentet. Derfor vælger man en bredere blok og mere armering, når hegnet bliver højere. Skal hegnet også holde jord tilbage, er der tale om en støttemur, og den skal beregnes af en rådgivende ingeniør, uanset hvilken blok du bruger.

Udseendet kan du gribe an på to måder. Almindelige glatte blokke bliver som regel pudset, vandskuret eller beklædt. Nogle producenter laver også blokke med en synlig overflade, for eksempel kløvet, som ikke skal pudses. Så skal der til gengæld mures meget pænt, for alle fejl kan ses.

Det samme antal meter hegn kan være en enkel opgave den ene gang og en ret krævende opgave den næste. Det afhænger især af:

• Terrænet: på flad grund er fundamentet enkelt, på en skråning skal det trappes af, og ofte skal der også drænes.
• Adgangen: kan betonbilen bakke helt hen til renden, går udstøbningen hurtigt. Med blandemaskine og trillebør tager det meget længere tid.
• Højde og blokbredde: et højere hegn betyder flere skifter, mere armering og udstøbning i flere omgange.
• Hvor mange detaljer der er: hjørner, stolper, låger og nicher til postkasse eller el-skab giver ekstra arbejde med skæring og armering.
• Gammelt hegn og ledninger: et eksisterende hegn skal rives ned og køres væk, og ledninger i jorden skal findes, før der graves.
• Overfladen: puds, stenbeklædning eller hegnsfelter af stål er hver for sig ekstra arbejdsgange.

Skal der lys eller stikkontakter i hegnet, må kablerne kun lægges og tilsluttes af en autoriseret elinstallatør.

En lav mur til cirka knæhøjde på flad grund kan du godt bygge selv, for eksempel af DT 15 eller DT 20. Et højere tæt hegn, et hegn på en skråning eller en mur, der skal holde jord tilbage, bør du overlade til fagfolk.

1. Tjek skellet, hent ledningsoplysninger via LER, og sæt linjen af med snor.
2. Grav renden ned til frostfri dybde, ret bunden af, og komprimér den.
3. Læg armering med lodrette jern i, og støb stribefundamentet.
4. Lad fundamentet hærde i nogle dage, og vand det, hvis det er varmt.
5. Sæt første skifte i mørtel, og kontrollér med vaterpas både på langs og på tværs.
6. Læg de næste skifter i forbandt, og tjek løbende, at muren står i lod.
7. Sæt lodret og vandret armering i, og bind den sammen i hjørnerne.
8. Støb et par skifter ad gangen, og prik hvert lag igennem med en stang.
9. Monter afdækningsplader med fald eller med udhæng og drypnæse.
10. Puds eller behandl overfladen, først når betonen er hærdet.

I praksis viser det sig oftest, at problemet ikke ligger i blokkene, men i det, der er under og inde i dem.

• For lavt fundament: frosten løfter det, og efter et par vintre hælder hegnet eller revner.
• Armering uden forbindelse til fundamentet: muren står så bare løst ovenpå og kan knække ved foden, når det blæser.
• Udstøbning i stor højde på én gang: den friske beton presser på blokkene og kan skubbe dem ud eller sprænge dem.
• For tynd beton: ekstra vand gør det lettere at hælde, men betonen mister styrke.
• Beton, der ikke er komprimeret: der bliver luftlommer i hulrummene, og muren er svagere, end den ser ud.
• Manglende afdækning: vandet trænger ned fra oven, fryser, og pudsen falder af.
• Langt hegn uden dilatationsfuger: betonen svinder, og uden afbrydelser kommer der lodrette revner.
• Jord skubbet op mod hegnet: uden fugtsikring og dræn bliver muren ved med at være våd og tager skade om vinteren.

• Hegnet følger det afsatte skel og har den aftalte højde
• Muren står i lod, og skifterne er lige uden synlig bue på langs
• Der er ingen revner, udskubbede blokke eller spor af udløbet beton
• Stolper ved låger sidder fast, og beslag og ankre er placeret rigtigt
• Afdækningspladerne sidder fast, og vandet drypper af uden for muren
• Et langt hegn har dilatationsfuger
• Terrænet omkring hegnet falder væk fra muren, så vandet løber væk
• Udføreren har oplyst, hvilken beton der er brugt, og hvornår muren kan belastes med hegnsfelter eller låge