Opspænding af pigtråd

Før du går i gang, så find ud af, præcis hvor skellet går. Er du i tvivl, kan det betale sig at få en landinspektør til at afsætte skellet. Det kan spare dig for senere uenighed med naboen. Løber pigtråden langs en sti eller et sted, hvor folk færdes, så tænk også på, at nogen kan komme til skade på den.

Selve opspændingen foregår først, når pælene står fast, og betonen omkring dem er hærdet. Arbejdet foregår normalt sådan:

1. Fastgør starten af tråden solidt til hjørne- eller endepælen, gerne ved at vikle den flere gange rundt og låse den med en klemme.
2. Rul tråden ud langs hegnslinjen, og hæng den løst op i kroge eller holdere på de mellemliggende pæle.
3. Monter en trådstrammer i den anden ende, og stram tråden gradvist uden at rykke i den.
4. Tjek, at tråden er lige og ikke hænger fast nogen steder, og fastgør den derefter til hver pæl.
5. Ved flere rækker skal hver række strammes for sig, med samme afstand mellem rækkerne i højden.

Hvorfor er hjørne- og endepælene så vigtige? Hele trækket fra tråden hviler på netop dem. Derfor får de som regel skråstivere, så pælen ikke vipper ind mod strækningen, når tråden strammes.

Pigtråd findes med forskellig tykkelse på kernetråden, forskellig afstand mellem piggene og forskellig overfladebehandling. Til et permanent hegn vælger man næsten altid galvaniseret tråd. Billig tråd med et tyndt zinklag ruster hurtigere og knækker lettere, når den strammes. Plastbelagt tråd vælges mest, hvor udseendet betyder noget.

• Trådstrammere gør det muligt at stramme tråden kontrolleret og senere efterstramme den let, når den har sat sig.
• Stålpæle er et almindeligt valg til et solidt hegn, der ikke kræver meget.
• Betonpæle er kraftigere og passer til lange strækninger og større belastning.
• Træpæle, typisk trykimprægnerede, bruges meget til folde og markhegn og til midlertidige hegn.
• Udliggerarme, altså skrå forlængere øverst på pælen, holder tråden i en vinkel og gør det sværere at klatre over. De vælges, når sikring af en bygning eller et område er det vigtigste.

Småting som klemmer, bindetråd og holdere bliver ofte overset. I praksis er det dog netop dem, der afgør, om tråden bliver siddende.

Den enkleste situation er en flad grund, pæle med jævn afstand og god adgang langs hele hegnslinjen. Afstanden mellem pælene er normalt omkring to til tre meter. Står pælene jævnt, er det let at stramme tråden ens hele vejen.

Arbejdet tager længere tid og bliver dyrere, især ved:

• Skrånende eller bølget terræn, hvor tråden skal føres i afsnit med ekstra forankringspunkter
• Mange knæk og hjørner, fordi hvert hjørne er et selvstændigt strammepunkt med skråstiver
• Flere rækker tråd eller montering på udliggerarme i højden
• Tilgroet bræmme langs hegnet, buske og dårlig adgang
• Nedtagning af gammel, rusten tråd før den nye monteres

I praksis ser man de samme fejl igen og igen:

• For løs tråd. Tråden slår bølger, gnider mod pælene i blæst og er let at komme forbi.
• For stram tråd. Tråden har ingen reserve, når den trækker sig sammen i frost, og kan knække eller rive endepælen løs.
• Hjørnepæle uden skråstiver eller pæle, der ikke står dybt nok. Med tiden hælder de, og hele strækningen bliver slap.
• Opstramning i ét hug over hele længden i stedet for gradvist. Så fordeler spændingen sig ujævnt.
• Arbejde uden handsker og briller. Smutter en stram tråd, kan den give alvorlige skader på hænder og øjne.

Husk også temperaturen. Tråd, der spændes op i sommervarme, trækker sig sammen om vinteren og bliver endnu strammere. Derfor må den ikke strammes helt i bund.

Har du et lavt hegn med pæle, der står solidt, kan du godt spænde tråden op selv. Du skal bruge kraftige arbejdshandsker, sikkerhedsbriller, en trådstrammer eller strammetang og en bidetang. Montering på udliggerarme eller et højt hegn bør du overlade til en fagmand.

1. Tag kraftigt tøj med lange ærmer på, og brug handsker og briller.
2. Tjek, at hjørne- og endepælene står fast og har skråstivere.
3. Vikl enden af tråden om endepælen, og lås den med en klemme eller bindetråd.
4. Rul tråden langsomt af rullen, gerne med rullen sat på en stang, så tråden ikke snor sig eller filtrer.
5. Hæng tråden løst op i holderne på mellempælene i samme højde.
6. Sæt trådstrammeren på i den anden ende, og stram tråden gradvist med flere korte tag.
7. Prøv spændingen ved at trykke på tråden med handsken: den skal give lidt efter, men ikke hænge synligt.
8. Fastgør tråden til hver pæl, og klip de overskydende ender af, så de ikke stikker ud.
9. Tjek spændingen igen efter nogle uger, og efterstram efter behov.

Gå hele hegnslinjen igennem, når du skal se arbejdet efter, og tjek disse punkter:

• Tråden er lige i hele længden uden bølger og hængende partier
• Tråden giver lidt efter, når du trykker på den, men er ikke spændt til bristepunktet
• Hjørne- og endepæle står lodret og har skråstivere
• Tråden er fastgjort til hver pæl og glider ikke nogen steder
• Rækkerne sidder i samme højde og med samme afstand
• Trådstrammerne er til at komme til, så tråden kan efterstrammes senere
• Trådenderne er bukket om og stikker ikke ud
• Galvaniseringen har ingen skader efter værktøj