Opsætning af hegnsstolpe op til 2,7 m

Opgaven regnes pr. stk. Ét stk. er én stolpe, der står på sin plads: lodret, i den rigtige højde og støbt fast eller forankret på anden solid måde. Tallet 2,7 m handler om stolpens samlede længde, ikke om hegnets højde. En del af stolpen sidder nemlig i jorden eller i betonen. Ved en stolpe på 2,6 til 2,7 m sidder der normalt omkring 60 til 70 cm i fundamentet, og der er cirka to meter tilbage over terræn.

Normalt indgår:

• Afsætning af hegnslinjen og stolpernes placering efter snor
• Gravning eller boring af hul til fundamentet
• Isætning af stolpen og opretning i lod og i højde efter snoren
• Udstøbning og afstivning af stolpen, indtil betonen har sat sig
• Montering af skråstivere ved hjørne- og endestolper, hvis de bruges

Om materialerne, altså stolpe, beton og stivere, er med, kan du se i prisblokken over artiklen. Spørg også, om håndværkeren kører den opgravede jord væk, eller om den bliver fordelt på grunden. Opspænding af trådhegn, montering af gitterpaneler og opsætning af låge eller port er separate opgaver.

I prislisten finder du også opsætning af stolper op til 2,4 m og op til 3,8 m. Hver variant har sin egen side. Forskellen er ikke kun nogle få decimeter, både belastning og fremgangsmåde ændrer sig.

• Stolpe op til 2,4 m passer til et hegn på omkring 1,5 til 1,8 m. Typisk er det trådhegn mod haven, mod naboen eller omkring en køkkenhave. Vinden tager mindre fat, fundamentet kan være mindre, og stolpen er lettere at rette op, også for én person.
• Stolpe op til 2,7 m, altså denne variant, er beregnet til et hegn på omkring to meter. Det er en almindelig højde for hegn mod vejen af flethegn eller gitterpaneler og for hegn med afskærmningsnet, lameller eller læhegnsbrædder. Netop fordi fyldningen fanger vinden, skal fundamentet være dybere og stolpen kraftigere end ved et lavere hegn.
• Stolpe op til 3,8 m bruges til hegn på omkring tre meter, for eksempel omkring boldbaner, tennisbaner, hundegårde eller som støj- og sikringshegn. Her kræves kraftigere profiler, større fundamenter, ofte to personer til at holde og rette op, og nogle gange stillads eller stige for at kontrollere toppen. Risikoen og tidsforbruget er markant større.

Hvordan vælger du? Mål højden på den fyldning, du vil bruge. Læg den afstand til jorden, du ønsker, til, for eksempel til en sokkelplade forneden, og læg dybden i fundamentet oven i. Ender du på en stolpe på omkring 2,5 til 2,7 m, er det denne variant. Står hegnet på en lav sokkelmur, og stolpen forankres i den, er længden kortere, fordi dybden i jorden ikke tæller med. Så kan variant 2,4 m være det rigtige, selv ved et hegn på to meter. Spørg leverandøren af fyldningen, producenter af hegn og paneler angiver normalt den anbefalede stolpelængde for hver højde.

Skel og placering

Hegnet skal stå, hvor I har aftalt, og ikke bare cirka ved skellet. Er du i tvivl om, hvor skellet går, kan en landinspektør afsætte skelpunkterne. Uenighed med naboen om tyve centimeter er ikke usædvanlig, og det er langt dyrere at flytte fast støbte stolper end at få afsat skellet på forhånd. Tal gerne med naboen, inden arbejdet går i gang, især hvis hegnet skal stå tæt på skel.

Ledninger i jorden

Langs vejen ligger der ofte gas, vand, el, fiber eller kloakstik. Lav en ledningsforespørgsel i LER, før der graves, så du ved, hvad der ligger hvor. Rammer du et advarselsbånd under gravningen, så stop med det samme. Bliver et gasrør beskadiget, eller lugter du gas, skal du forlade stedet, undgå åben ild og elektriske apparater og ringe til gasdistributørens vagtnummer eller 112. Et beskadiget elkabel må aldrig berøres, og arbejdet skal overtages af ledningsejeren eller en autoriseret elinstallatør.

Beslutninger, der skal træffes først

• Typen af fyldning (trådhegn, paneler, net, lameller, brædder), fordi den bestemmer stolpeprofil, afstand og fundamentdybde
• Den præcise placering og bredde af port og låge, fordi deres stolper er kraftigere og skal sidde helt præcist
• Om der skal være sokkelplade, og dermed hvor fyldningens underkant kommer til at sidde
• Om der skal føres kabel til portautomatik, dørklokke eller lys, så tomrøret kan lægges, inden der støbes
• Adgang til grunden for trillebør og eventuelt minigraver eller jordbor

Hvilke stolper bruges

Runde stålstolper er klassikeren til trådhegn. Ved et hegn på to meter bruges normalt en diameter på omkring 48 mm. Et tyndere rør virker blødt i denne højde og kan bøje i hjørnerne. Stolperne er varmforzinkede og ofte belagt med PVC eller pulverlak.

Firkantede stålstolper, for eksempel 60 × 40 eller 60 × 60 mm, bruges mest til gitterpaneler og lameller. De har forborede huller eller beslag. Ved et hegn på omkring to meter med en fyldning, der fanger vinden, er en kraftigere profil at foretrække.

Træstolper er meget udbredte i Danmark til plankeværk og læhegn. Selv trykimprægneret træ rådner med tiden ved terrænniveau, hvis det støbes direkte i beton. Det holder bedre at montere træstolpen i en stolpesko eller stolpebærer af stål, der er støbt i betonen, så træet sidder fri af jorden.

Betonstolper ses mindre i dag, mest ved ældre hegnstyper og elementhegn. De er tunge, og ved en længde på omkring 2,7 m kan én person ikke sætte dem sikkert.

Forankringsmetoder

Betonfundament i jorden er den mest almindelige og i denne højde den mest sikre løsning. Hullet har normalt en diameter på cirka 20 til 30 cm og en dybde på omkring 80 til 90 cm, så fundamentet når ned mod frostfri dybde, der i Danmark normalt regnes til omkring 90 cm. Ved net eller lameller laves fundamentet hellere større.

Forankring i sokkelmur af forskallingsblokke: stolpen sættes ned i en udstøbt blok, eller den skrues fast med en fodplade på murens færdige top. En nedstøbt stolpe holder normalt bedre. Fodpladen er hurtigere, men så bæres hele vindlasten af ankerboltene og et tyndt lag beton.

Jordskruer skrues i jorden uden beton. De er hurtige og giver ingen svineri, og de passer til fast jord uden sten. Ved et hegn på to meter med tæt fyldning bør du dog tjekke hos producenten, hvilken belastning skruen er beregnet til.

Et erfarent sjak arbejder nogenlunde ens. Først sættes hjørne-, ende- og portstolper, som skal optage trækket fra trådhegnet. Mellem dem spændes to snore, én ved jorden og én ved stolpetoppen. Ud fra dem sættes mellemstolperne, så hele hegnet står på én linje, og toppene har samme højde eller følger terrænet jævnt.

Ved trådhegn er afstanden mellem mellemstolperne normalt omkring 2,5 m. Ved panelhegn er det panelets og beslagenes bredde, der bestemmer afstanden. Her måles stolperne enten meget nøjagtigt med en lægte, eller de sættes i takt med panelerne: stolpe, panel, næste stolpe. Ved paneler på to meters højde lægger en fejl på et par centimeter pr. fag sig hurtigt sammen.

Hullet graves med håndkraft eller bores med motorbor eller bor på minigraver. I bunden lægges ofte et par centimeter grus, så vand kan løbe væk fra stolpen. Stolpen sættes i, rettes op med vaterpas fra to sider vinkelret på hinanden og afstives med pinde eller lægter. Derefter fyldes hullet med beton, normalt en styrke på cirka C16/20 til C20/25, eller med en færdigblandet stolpebeton. Betonen stikkes eller stampes, så der ikke er luftlommer, og man tjekker undervejs, at stolpen ikke flytter sig.

Toppen af fundamentet formes med et let fald væk fra stolpen, så vandet løber væk og ikke ind mod stålet. Ved hjørnestolper i trådhegn monteres samtidig skråstivere ind mod fagene, som regel med deres eget lille fundament. Til sidst kommer der hætter på de åbne profiler, så regnvandet ikke løber ned i dem.

Hvor lang tid tager det

Selve isætningen af en stolpe tager nogle minutter, det er gravning og opretning, der tager tiden. Ventetiden er længere. Almindelig beton sætter sig på en til to dage, men med at spænde trådhegnet op venter man normalt omkring en uge. Betonen når sin fulde styrke efter cirka fire uger. Hurtighærdende blandinger gør det muligt at gå videre tidligere, den præcise tid står på emballagen. Om sommeren skal betonen beskyttes mod udtørring, og i frostvejr støbes der ikke uden særlige forholdsregler.

Jordbunden betyder mest. I lerjord uden sten går det hurtigt. Stenet jord, grusfyld, byggeaffald fra dengang huset blev bygget eller gamle betonklodser fra det tidligere hegn sinker arbejdet, og nogle gange skal der en mejselhammer til. Rødder fra træer og buske langs skellet er heller ikke usædvanlige.

Derudover har det betydning:

• Hvor lang linjen er, og hvor mange stolper der sættes på én gang. Ved mange stolper kan et maskinbor betale sig
• Om grunden er flad eller skrå. På skrånende terræn skal fyldningen trappes, og der skal måles mere præcist
• Hvor mange hjørner, knæk og ender der er. Hver af dem kræver stivere og mere omhu
• Om der er plads ved hullet. Ved eksisterende fliser, bede eller naboens carport graves der forsigtigere
• Om betonen blandes på stedet eller køres frem, og hvor langt der er fra bilen til hegnslinjen
• Om stolperne skal i en færdig sokkelmur, hvor der skal bores og forankres præcist

Ved et hegn på to meter gør vind under monteringen også arbejdet sværere. En lang stolpe er sværere at holde i lod, indtil den er støbt fast, og derfor afstives den grundigere end en lav stolpe. Netop i Danmark, hvor vinden ofte står hårdt ind over åbne grunde, er det værd at tænke på både under monteringen og ved valget af fundamentstørrelse.

Stolperne er midtpunktet i hele hegnsprojektet. Før dem kommer afsætning af skel og ledninger, nedtagning af det gamle hegn og nogle gange udgravning og støbning af et stribefundament til en sokkelmur. Laves der sokkelmur, sættes stolperne i, når blokkene udstøbes, eller når de er udstøbt, og de to opgaver skal passes ind i hinanden tidsmæssigt.

Efter stolperne kommer opspænding af tråd og net, montering af paneler, lameller eller brædder og til sidst port og låge. Portstolper er kraftigere, fordi de bærer vægten af porten, og ved elektrisk portautomatik skal kabelføring og tilslutning laves af en autoriseret elinstallatør. Tomrøret til kablet skal dog lægges, inden der støbes, ellers skal betonen brydes op senere. Skal der lægges fliser eller kantsten langs hegnet, så aftal det færdige terrænniveau på forhånd, så fundamenterne ikke stikker op over belægningen, og stolpen ikke ender med at være for lav.

For lavt eller for smalt fundament. Ved et hegn på to meter er det den hyppigste fejl. De første år sker der ingenting, men efter en kraftig storm eller en hård vinter begynder stolperne at give sig, og hegnet hælder. Når fundamentet ikke når ned mod frostfri dybde, kan frosten løfte det.

Beton formet som en bunke eller under terræn uden fald. Vandet bliver stående ved stolpen, stålet ruster hurtigst lige ved jorden, og træ rådner præcis på det sted.

Manglende hætter. Vandet løber ned i det åbne profil, fryser om vinteren og kan sprænge røret. Indvendigt ruster det også.

Stolper uden for snoren. Hegnet kommer til at slingre, og kigger man langs linjen, ser man bølgerne. Ved paneler passer beslagene ikke, og panelerne skal tvinges på plads.

Trådhegnet spændes op for tidligt. Betonen har endnu ikke styrken, og hjørnestolperne trækkes ind mod fagene. Når betonen er hærdet, kan de ikke rettes op igen uden at bryde fundamentet.

Manglende stivere i hjørnerne. Ved trådhegn i to meters højde er trækket stort, og en hjørnestolpe uden stiver bøjer før eller siden.

Afkortede stolper uden beskyttelse af snittet. Skæres en galvaniseret stolpe af, skal snittet behandles med zinkholdig rustbeskyttelse, ellers begynder rusten her.

Hegnsstolper kan en praktisk anlagt husejer godt sætte selv, hvis der er tid, en hjælper og tålmodighed med opmålingen. Det gælder ikke portstolper til tunge porte og steder, hvor der ligger ledninger, dem bør du overlade til fagfolk. Med en længde på omkring 2,7 m er det en stor hjælp at have en ekstra person til at holde stolpen.

1. Kontrollér skellet, og lav en ledningsforespørgsel i LER.
2. Afsæt hegnslinjen med pæle, spænd en snor ud, og markér placeringen af hjørne-, ende- og mellemstolper.
3. Grav eller bor huller på cirka 80 til 90 cm i dybden og cirka 20 til 30 cm i bredden.
4. Hæld nogle centimeter grus i bunden af hullet.
5. Sæt hjørne- og endestolper først, ret dem op med vaterpas fra to sider, og afstiv dem med lægter.
6. Spænd to snore mellem dem, én ved jorden og én ved stolpetoppen.
7. Sæt mellemstolperne efter snorene, og ret op og afstiv hver enkelt.
8. Bland betonen efter producentens anvisning, fyld hullet gradvist, og stik betonen igennem.
9. Kontrollér stolpens lod og placering efter hvert lag.
10. Form toppen af fundamentet med fald væk fra stolpen.
11. Montér stivere ved hjørne- og endestolper.
12. Sæt hætter på stolpetoppene, og behandl eventuelle snitflader.
13. Lad betonen hærde, og vent normalt omkring en uge, før trådhegnet spændes op.

Kontrollér de færdige stolper, før fyldningen monteres. Når trådhegnet er spændt op, eller panelerne sidder, er fejl svære at rette. Stil dig for enden af linjen og kig langs hegnet, så ser du bølger med det samme. Tryk på toppen af stolpen med hånden, når betonen er hærdet, må den ikke rokke sig.

• Stolperne står på én ret linje efter snoren
• Hver stolpe er lodret i begge retninger, kontrolleret med vaterpas
• Stolpetoppene har samme højde eller følger terrænet jævnt
• Højden over terræn passer til den valgte fyldning og eventuel sokkelplade
• Afstandene svarer til aftalen, ved paneler præcist til panelbredden
• Hjørne- og endestolper har stivere
• Fundamenterne har fald væk fra stolpen, og vandet bliver ikke stående
• Alle profiler har hætter
• Stolpernes overfladebehandling er ubeskadiget, og snitflader er behandlet
• Tomrør til kabel ved porten er lagt, hvis det var aftalt
• Der er ryddet op, og jorden er håndteret som aftalt