Montering af skråstiver op til 2,7 m

Et stramt net eller en spændetråd trækker i stolperne i hegnets retning. På de midterste stolper trækker nettet lige meget fra begge sider, så kræfterne udligner hinanden. På ende- og hjørnestolper trækker nettet kun fra én side. Derfor sidder skråstivere især her:

• Endestolper: én skråstiver ind mod hegnet
• Hjørnestolper: to skråstivere, én langs hver side af hegnet
• Stolper ved låge og port samt steder, hvor hegnet skifter retning eller går op ad en skråning
• Lange lige stræk: her sætter man ifølge producenten ofte også skråstivere undervejs, fx ved spændestolper

Hvorfor sidder skråstiveren på samme side som nettet og ikke bagved? Den virker som en støtte, der presser stolpen imod nettets træk. Sad den på den modsatte side, ville trækket bare rive i den. Ved højere hegn med paneler hjælper skråstiveren især mod vinden, fordi tætte panelhegn tager meget vind.

Udgangspunktet er en stolpe, der står fast og lodret i sit fundament. Skråstiveren monteres derefter, helst samtidig med stolpen eller kort efter, og altid før nettet strammes.

1. Opmåling. Først bestemmes, hvor højt skråstiveren skal sidde på stolpen. Som regel er det et sted i den øverste halvdel eller øverste tredjedel, afhængigt af producentens system. Ud fra det finder man stedet, hvor foden skal stå i jorden.
2. Vinkel. Skråstiveren skal danne en vinkel på cirka 40 til 50 grader med stolpen. Står den for stejlt, støtter den næsten ikke. Ligger den for fladt, bliver den lang og kan bøje.
3. Udgravning til foden. Der graves et hul til en betonklods. Ved hegn i denne højde graver man typisk omkring 60 til 80 cm ned, så fundamentet kommer under det lag, der fryser om vinteren. Bunden komprimeres, og efter behov lægges et lag grus i.
4. Fastgørelse til stolpen. Skråstiveren spændes fast med et beslag eller en boltforbindelse. Samlingen skal sidde helt uden slør.
5. Støbning. Foden støbes i beton, som stikkes eller stampes, så der ikke er luftlommer. Overfladen formes med et let fald væk fra skråstiveren, så vandet løber af.
6. Hærdning. Mens betonen hærder, må hverken skråstiver eller stolpe bevæge sig. Nettet strammes først efter nogle dage, afhængigt af betontypen og vejret.

Skråstivere er normalt lavet af stålrør eller stålprofil, varmforzinket og ofte også med en plastbelægning i samme farve som hegnet. De skal passe til stolpernes diameter og system, ellers er beslagene svære at spænde ordentligt. Til høje hegn med stor belastning kan det betale sig at vælge en kraftigere profil med tykkere gods.

Beslag og bolte skal være forzinkede eller i rustfrit stål. En almindelig bolt ruster hurtigere end resten af hegnet.

Beton: typisk bruges beton i styrkeklasse C16/20 eller C20/25 efter DS/EN 206, eller en færdigblandet tørbeton i sæk beregnet til stolper. Bruger du tørbeton, så følg producentens anvisning, især for vandmængde og hærdetid.

Rustbeskyttelse: steder, hvor skråstiveren er afkortet eller boret, skal behandles med zinkspray eller rustbeskyttende maling. Den åbne ende af røret lukkes med en endeprop, så der ikke løber vand ind.

Nemmest er det at montere skråstivere samtidig med stolperne ved et nyt hegn i blød jord, der er let at grave i. Mere arbejde kræver det ved:

• Stenet eller hård jord, fyldjord med murbrokker og trærødder
• Skråninger, hvor vinkel og dybde skal måles mere præcist
• Dårlig adgang til hegnet, fx en smal stribe mellem hegn og hus eller tæt beplantning
• Eftermontering på et gammelt hegn, hvor nettet først skal løsnes og stolpen rettes op
• Nedgravede ledninger langs skellet, hvor der skal graves forsigtigt med håndkraft

Ved et længere hegn går arbejdet hurtigere pr. skråstiver, fordi udgravning og støbning kan klares i ét forløb.

• For lav fod. En lille klods lige under overfladen bliver løftet af frosten, og så holder skråstiveren op med at støtte.
• Forkert vinkel. En næsten lodret skråstiver holder ikke stolpen, og hegnet begynder langsomt at hælde.
• Skråstiveren på den forkerte side. Den skal sidde på den side, nettet trækker mod.
• Slør i beslaget. Et lille slør bliver større med tiden, og skråstiveren mister sin virkning.
• Luftlommer i betonen. Beton, der bare hældes i uden at blive stampet, holder kun tilsyneladende.
• Nettet strammes for tidligt. Frisk beton kan ikke tåle trækket, og stolpen flytter sig.
• Ubeskyttede snitflader. En afkortet skråstiver uden rustbeskyttelse begynder at ruste lige ved samlingen.

Står dine stolper fast og lodret, kan du sagtens montere skråstiverne selv. Før du graver, skal du finde ud af, om der ligger gasledninger, elkabler eller vandrør, hvor du vil grave. Det kan du undersøge via Ledningsejerregistret (LER), hvor ledningsejerne oplyser, hvor deres ledninger ligger. Rammer du en gasledning, så gå straks på sikker afstand og ring til gasselskabets vagttelefon eller 112. Et beskadiget elkabel må kun repareres af en autoriseret elinstallatør.

1. Finde skråstiver, beslag, forzinkede bolte, beton, grus, spade, vaterpas, tommestok samt kiler eller lægter til at støtte med frem.
2. Kontrollere, at stolpen står lodret og fast.
3. Holde skråstiveren op mod stolpen på nettets side og indstille vinklen til cirka 40 til 50 grader.
4. Markere, hvor foden skal stå, og grave et hul på cirka 60 til 80 cm.
5. Komprimere bunden og hælde et tyndt lag grus i.
6. Spænde skråstiveren fast på stolpen med beslaget og stramme boltene, så samlingen er uden slør.
7. Tjekke igen med vaterpas, at stolpen står lodret, og støtte skråstiveren af, så den ikke flytter sig under støbningen.
8. Støbe foden i beton, stikke betonen igennem undervejs og give overfladen fald væk fra skråstiveren.
9. Behandle snitflader og borehuller med rustbeskyttelse og sætte endeproppen i.
10. Lade betonen hærde efter producentens anvisning, før nettet strammes.
11. Efterspænde beslaget, når nettet er strammet.

• Skråstiveren sidder på den side, nettet trækker mod, og ved hjørner er der to
• Vinklen mod stolpen er cirka 40 til 50 grader
• Stolpen står stadig lodret, efter at nettet er strammet
• Beslaget er spændt, og skråstiveren kan ikke bevæge sig i det
• Betonfoden har ingen revner eller synlige huller
• Vandet løber væk fra foden og bliver ikke stående ved skråstiveren
• Snitflader er behandlet, og åbne rørender er lukket med en prop
• Hegnet fjedrer eller hælder ikke, når du presser på toppen af stolpen med hånden