Nedstøbning af hegnsstolpe op til 3,8 m

I prislister betyder "stolpens højde" som regel stolpens samlede længde, ikke hegnets højde over terræn. En del af stolpen sidder i betonfundamentet, typisk omkring 80 til 100 cm. På en stolpe med en længde på 3,8 m er der derfor cirka 2,8 til 3 meter tilbage over jorden. Spørg firmaet, hvordan det regner, før du bestiller. En meters forskel ændrer hele projektet.

Typiske situationer, hvor denne variant giver mening:

• Trådhegn omkring en boldbane, en tennisbane eller en skolegård, hvor bolden ikke må flyve over
• Boldnet bag et mål eller ud mod en vej, så naboer og trafik ikke får bolde i hovedet
• Et højt hegn mod en befærdet vej eller mod naboen, hvor trådhegnet får afskærmningsnet for at give læ og ro
• Hegn med to baner trådhegn over hinanden eller med pigtrådsopsats omkring lagre og virksomhedsgrunde
• Stolper, der bærer en port, en låge eller en portautomatik og derfor skal være længere og stå dybere end stolperne omkring dem

Er hegnet højst omkring to meter over terræn, giver en høj stolpe bare større krav til fundament og materialer. Så skal du vælge en af de lavere varianter.

Ved første øjekast gør alle tre poster det samme: stolpen stilles i et hul og støbes fast. Forskellen ligger i de kræfter, stolpen skal kunne tåle, og de vokser hurtigere med højden, end man skulle tro. Vinden presser på hele hegnsfladen. Jo længere stolpen rager op, jo længere er den løftestang, som vinden bruger mod fundamentet.

• Stolpe op til 2,4 m: almindeligt havehegn med trådhegn eller paneler i en højde på cirka 1,5 til 2 m. Fundamentet er mindre, og en erfaren montør med en hjælper kan sætte stolpen fra jorden uden stige.
• Stolpe op til 2,7 m: hegn på omkring to meter med lidt ekstra, for eksempel med en lille opsats eller på skrånende grund, hvor højderne skal udlignes. Kravene til fundamentet stiger, men fremgangsmåden er den samme.
• Stolpe op til 3,8 m: hegn på omkring tre meter. Fundamentet skal være dybere og bredere, stolpen kraftigere, skråstiverne flere og afstanden mellem stolperne kortere. Det kræver mindst to personer, en stige til at kontrollere toppen og midlertidig afstivning, indtil betonen er hærdet.

I praksis er en stolpe på 3,8 m altså ikke bare en lidt længere stolpe. Den er tungere og mere besværlig at håndtere. En lille skævhed forneden bliver til flere centimeter i toppen, og en fejl i fundamentet viser sig ved, at et helt hegnsfelt hælder. Regn derfor med længere tid pr. stolpe og mere beton end ved de lavere varianter.

Hvilken stolpe skal du vælge

Ved et højt hegn er profilets stivhed afgørende. En tynd rund stolpe, som klarer et to meter højt hegn uden problemer, begynder at bøje, når den står tre meter oppe med afskærmningsnet i vinden. Det mærkes især i Danmark, hvor vinden fra vest kan være hård, også et godt stykke inde i landet.

• Runde stålstolper, varmforzinkede og ofte med PVC-overflade, er den almindelige løsning til trådhegn. Til højt hegn vælges en større diameter og en tykkere godstykkelse, normalt efter hegnsleverandørens anbefaling.
• Firkantrør og rektangulære rør er stivere i én retning. Ved et rektangulært profil vendes den lange side vinkelret på hegnet, så den bedre modstår vinden.
• Stolper til panelhegn bruges sjældnere i denne højde, fordi paneler normalt er lavere. Skal paneler stables over hinanden, skal det følge leverandørens anvisning.
• Træstolper i denne længde er tunge og rådner i jorden. Vil du have træ, bør stolpen stå på et stolpebeslag af stål over terræn og ikke støbes direkte ned.
• Betonstolper er meget tunge og er svære at sætte uden maskiner, når de skal rage tre meter op.

Fundament i jorden

Det mest udbredte er et separat betonfundament til hver stolpe. Til en høj stolpe graves hullet cirka 80 til 100 cm dybt, altså ned til frostfri dybde, og som regel mindst 30 cm bredt. Ved port- og hjørnestolper gøres det større. I bunden lægges nogle centimeter stabilgrus eller skærver, så vandet kan løbe væk. Betonen er normalt en almindelig styrkeklasse som C16/20 til C20/25 efter DS/EN 206, enten blandet på stedet eller leveret med betonbil, når der er mange stolper. Tørbeton i sække er praktisk, men til dybe fundamenter skal der bruges mange sække, og den skal blandes og komprimeres grundigt.

Stolpe i sokkel

Står hegnet på en sokkel af forskallingsblokke, støbes stolpen direkte ned i blokkenes hulrum eller i fundamentet under dem. Ved en høj stolpe er det ikke nok, at den kun sidder i blokkene. Den bør gå helt ned i stribefundamentet. Ellers tager vinden fat i den øverste række blokke og kan flække dem.

Fodplade og jordskruer

En stolpe med påsvejset fodplade kan boltes fast på eksisterende beton, for eksempel en mur. Ved en længde på omkring 3,8 m får ankrene dog store kræfter at bære, og løsningen bør vurderes af en ingeniør eller i det mindste af hegnsleverandøren. Jordskruer er hurtige og kræver ingen beton, men ved højt hegn med net afhænger bæreevnen af jordbunden, og leverandøren skal kunne dokumentere, at de holder.

De fleste problemer med høje stolper opstår ikke under støbningen, men inden. Få styr på disse ting, før arbejdet går i gang:

• Skellet. Skal hegnet stå i skel, kan det betale sig at få en landinspektør til at afsætte skelpunkterne. Det er langt mere besværligt at flytte en nedstøbt stolpe på tre meter end en lav.
• Ledninger i jorden. Lav en forespørgsel i Ledningsejerregistret (LER), så du ved, hvor el, gas, vand, kloak og fiber ligger. Et hul på næsten en meter kan ramme et kabel eller et rør.
• Adgang. Stolperne er lange og skal kunne leveres og lægges langs hegnslinjen. Skal der bruges motorjordbor eller minigraver, skal maskinen kunne komme helt hen til hegnet.
• Kabler og tomrør. Planlægger du portautomatik, lys eller dørtelefon, skal tomrørene ligge i jorden, før der støbes. Selve tilslutningen skal udføres af en autoriseret elinstallatør.
• Det gamle hegn. At trække gamle stolper med betonklumper op er et selvstændigt arbejde. Aftal, hvem der gør det, og hvor affaldet skal hen.

På pladsen foregår det normalt sådan. Først spændes en snor langs hegnslinjen, og stolpernes placering markeres. Ved højt hegn er afstanden kortere end ved lavt, ofte omkring 2 til 2,5 meter, afhængigt af systemet og af, om der skal net på. Hjørne-, ende- og portstolper sættes først, fordi de andre rettes ind efter dem.

Hullerne graves med håndkraft, med motorjordbor eller med minigraver. I bunden kommer et lag grus. Stolpen stilles i hullet og klodses op, så den får den rigtige højde. På en stolpe af denne længde kontrolleres højden efter en snor, der er spændt i toppen mellem hjørnestolperne, eller med et nivellerinstrument. Ikke kun ud fra terrænet, for det er sjældent helt plant.

Så kommer det vigtigste: loddet. Stolpen kontrolleres med vaterpas i to retninger, langs hegnet og på tværs af det. Ved denne længde skal der bruges et langt vaterpas eller et lod, fordi et kort vaterpas ikke afslører en skævhed, der i toppen kan ses som flere centimeter. Stolpen afstives med to eller tre lægter, der er trykket ned i jorden, så den ikke flytter sig under støbningen og hærdningen.

Betonen fyldes i lag og komprimeres med en stang eller stampes, så der ikke bliver hulrum i fundamentet. Undervejs kontrolleres loddet igen, for betonen kan let skubbe stolpen ud af position. Overfladen af fundamentet formes som en svag kegle væk fra stolpen, så vandet løber af og ikke bliver stående ved stålet.

Til et højt hegn hører også skråstivere. De sættes ved hjørner, ende- og portstolper, ved retningsskift og på lange strækninger også undervejs, afhængigt af systemet for eksempel cirka hver 25. meter. En skråstiver har sit eget lille fundament og spændes fast til stolpen med en bøjle eller en bolt. Ved et hegn på tre meter er det ofte en god idé at give hjørnestolpen skråstivere fra begge sider.

Den samme stolpe kan tage halvt så lang tid på én grund som på en anden. Arbejdet går lettere med plant terræn, blød jord uden sten, god adgang for jordboret og et tydeligt afsat skel. Det hjælper også, når stolperne ligger klar, og betonen kan blandes tæt ved hegnslinjen.

Til gengæld bliver det mere besværligt med:

• Stenet jord, hvor jordboret ikke slår til, og der skal hugges eller bruges tungere maskiner
• Fed moræneler, som især ses i Østdanmark: den klistrer, og i regnvejr samler der sig vand i hullet
• Løst sand, som man kender fra Jylland og kystområder: hullets sider skrider, og fundamentet skal ofte være bredere
• Højtstående grundvand, så hullet løber fuldt, og betonen skal lægges mere forsigtigt
• Skrånende grund, hvor stolpernes højde skal trappes, og skråstiverne får forskellige længder
• Trærødder, gamle fundamenter eller rester af det gamle hegn
• Ledninger i hegnslinjen, så der skal graves langsomt med håndkraft
• Smal adgang, hvor de lange stolper skal bæres langt

Ved høje stolper spiller vejret også ind. I hård vind er det svært at holde en stolpe på tre meter i lod, og den friske beton kan give sig. Der bør ikke støbes i frost, medmindre betonleverandøren tillader det.

Du kan godt sætte en stolpe på op til 3,8 m selv, hvis du er vant til at arbejde med hænderne og har mindst én hjælper. Alene går det ikke. Stolpen er lang og tung, og hvis den vælter, kan den skade nogen. Få ledningerne lokaliseret, før du graver. Rammer du en gasledning og lugter gas, så forlad stedet med det samme, brug ikke åben ild eller elektriske apparater, og ring til gasselskabets døgnvagt eller 112. Rammer du et kabel, så stop arbejdet og kontakt ledningsejeren.

1. Kontrollere skellet og hente ledningsoplysninger via LER.
2. Spænde en snor langs hegnslinjen og markere hjørnestolper og mellemstolper.
3. Grave hullerne cirka 80 til 100 cm dybe og mindst 30 cm brede, bredere ved hjørne- og portstolper.
4. Fylde et lag grus i bunden af hullet og stampe det fast.
5. Lukke stolpens top med en stolpehætte, så der ikke løber vand ned i røret.
6. Stille stolpen i hullet to personer sammen, justere højden efter snoren og klodse den op.
7. Kontrollere loddet i to retninger med et langt vaterpas og afstive stolpen med lægter.
8. Blande betonen efter producentens anvisning og fylde den i lag med komprimering.
9. Kontrollere lod og højde flere gange under støbningen.
10. Forme fundamentets overflade som en kegle væk fra stolpen.
11. Lade betonen hærde, holde den fugtig de første dage i varmt vejr og lade afstivningen blive stående.
12. Montere skråstivere og først stramme trådhegnet, når betonen er tilstrækkeligt hærdet.

Når du kontrollerer toppen fra en stige, skal stigen stå stabilt, og en anden person skal holde den. Skal hegnet have portautomatik eller lys, er el-delen et job for en autoriseret elinstallatør.

Fejl ved høje stolper bliver ikke glemt. Det, der går ubemærket hen ved et lavt hegn, viser sig her inden første vinter eller første storm.

• For lavt fundament: stolpen hælder med tiden i den fremherskende vindretning, og frosten kan løfte den. Ved et hegn på tre meter kan skævheden ses helt ude fra vejen.
• For smalt hul: er hullet kun lidt bredere end stolpen, bliver betonen en tynd kappe, og stolpen bøjer i den som i et rør.
• Beton under terræn uden fald: der dannes en skål om stolpen, hvor vandet står. Stålet ved foden ruster hurtigere, og frosten kan nedbryde betonen.
• Åben stolpetop: vand løber ned i røret, fryser om vinteren og kan sprænge stolpen. En stolpehætte er en lille ting, men den betyder meget.
• Manglende eller svage skråstivere: hjørnestolperne bøjer indad, når trådhegnet strammes, og hegnet bliver slapt.
• Trådhegnet strammes for tidligt: frisk beton kan ikke holde til trækket fra strammetrådene, og stolpen flytter sig. Trådhegnet strammes normalt først efter nogle dage, i koldt vejr senere.
• Net, der ikke var regnet med: ejeren hænger bagefter afskærmningsnet op, som hegnet ikke var dimensioneret til. Hegnet opfører sig pludselig som et sejl, og stolperne begynder at hælde.
• Beskadiget zink: når stolpen afkortes, blotlægges stålet. Uden reparation med zinkspray begynder snittet at ruste.

Tiden pr. stolpe afhænger mest af jorden og adgangen. I blød jord med jordbor kan der sættes langt flere stolper om dagen end på en stenet skråning, hvor der skal graves med håndkraft. Hjørne- og portstolper tager længere tid, fordi de har større fundamenter og skråstivere, og fordi de er sværere at rette ind.

Betonen skal have tid. De første dage efter støbningen må stolpen ikke belastes, og afstivningen skal blive stående. Trådhegn, strammetråde og net monteres normalt først efter cirka en uge, i koldt vejr senere. Betonen når som regel sin fulde styrke efter omkring 28 dage. En tung port eller portautomatik bør først hænges op, når betonen er tilstrækkeligt hærdet, efter portleverandørens anbefaling.

Efter stolperne følger montering af trådhegn eller net og eventuelt port og automatik. Aftal rækkefølgen på forhånd, så hegnsmontøren ikke kommer, før betonen er hærdet, og så elinstallatøren er med, når tomrørene lægges.

Kontroller stolperne, før trådhegnet monteres. Her er alt let at se, og en eventuel rettelse er enkel. Stil dig for enden af hegnet og kig langs stolperækken: toppene skal danne en jævn linje, og stolperne skal stå på række. Tjek loddet med et langt vaterpas på nogle tilfældigt valgte stolper. Gå denne liste igennem ved afleveringen:

• Stolperne står på de aftalte steder og på linje efter snoren
• Toppene har ensartet højde eller følger skråningen jævnt
• Loddet passer i begge retninger, også på hjørne- og portstolper
• Afstanden mellem stolperne svarer til aftalen og hegnssystemet
• Fundamenterne har den aftalte dybde og bredde, gerne dokumenteret med fotos fra støbningen
• Betonoverfladen har fald væk fra stolpen, og der står ikke vand ved den
• Skråstiverne er sat ved hjørner, ender, port og retningsskift
• Stolperne har stolpehætter, og snit har fået repareret overfladebeskyttelsen
• Tomrør til kabler ligger, hvor de var planlagt
• Stolperne rører sig ikke, når du skubber til dem med hånden øverst
• Området er ryddet, og opgravet jord er kørt væk eller fordelt efter aftale