Opspænding af spændetråd

Trådnet har ingen form i sig selv. Det er et blødt net. Spændetråden gør det til et hegn: den holder nettet foroven, på midten og forneden og fører nettets vægt og vindens tryk over i pælene. På et almindeligt hegn omkring et parcelhus bruger man typisk tre rækker tråd. På et lavere hegn er to rækker ofte nok.

Ende-, hjørne- og lågepælene får den største belastning. Hele trådens træk trækker i netop dem, og derfor monteres der skråstivere, som støtter pælen fra den side, tråden trækker fra. Mellempælene skal kun føre tråden og holde den i den rigtige højde.

Spændetråd bruges til trådhegn omkring grunde, til folde til dyr, til vildthegn omkring frugtplantager og juletræskulturer og til midlertidige hegn. På sikringshegn spændes pigtråd på samme måde på en skrå arm øverst på pælene.

En erfaren håndværker starter med at se på pælene, ikke på tråden. En løs eller skæv pæl bliver bare endnu mere skæv, når tråden strammes.

1. Kontrollér, at pælene står på linje, har samme højde, sidder fast, og at betonen er hærdet nok.
2. Montér skråstivere på ende- og hjørnepæle i den retning, tråden trækker.
3. Bind tråden fast på den første ende- eller hjørnepæl, så samlingen kan holde til det fulde træk.
4. Før tråden lige og uden knæk gennem holderne eller hullerne på mellempælene.
5. Sæt en trådstrammer på ved den anden endepæl, og stram tråden lidt ad gangen.
6. Hold øje med, at tråden ikke giver sig, og at endepælen ikke begynder at bøje.
7. Spænd alle trådrækker lige hårdt, så nettet ikke trækkes skævt.
8. Klip den overskydende tråd af, og bøj enderne, så ingen kommer til skade.

Har hegnet hjørner, spændes tråden i hver lige strækning for sig, fra hjørne til hjørne. En lang tråd, der føres rundt om flere hjørner, er svær at spænde rigtigt og bliver slidt i bøjningerne.

• Galvaniseret tråd passer til almindelige forhold og til galvaniseret trådnet
• Plastbelagt tråd har et zinklag under plasten, tåler fugt bedre og passer i farven til grønt eller antracitgråt trådnet
• Trådstrammere gør det muligt at stramme tråden gradvist og efterspænde den senere. En god strammer giver sig ikke af sig selv
• Spændestang trækkes gennem kanten af nettet ved endepælene og fordeler trækket over hele højden
• Skråstivere, beslag og trådholdere bør være fra samme system som pælene, så delene passer sammen
• Bindetråd bruges til at binde nettet fast til spændetrådene

Som værktøj er en kombitang, en bidetang, en nøgle eller et håndtag til trådstrammeren og en snor eller et vaterpas til at tjekke højden nok. Tråd og tilbehør bør være fra samme producent eller i hvert fald have samme overfladebehandling. En galvaniseret holder på plastbelagt tråd begynder ofte at ruste tidligere. Bor du tæt på kysten, hvor luften er salt, holder plastbelagt tråd og tilbehør normalt længere.

Det enkleste er et lige hegn på plant terræn med pæle, der er støbt solidt fast, og med skråstivere fra samme system. Så går spændingen hurtigt, og resultatet bliver lige.

Arbejdet tager længere tid og bliver sværere ved:

• Skrånende eller bølget terræn, hvor tråden skal følge terrænet, og højden skal tjekkes ved hver pæl
• Mange hjørner, knæk og låger, fordi hver strækning spændes for sig
• Gamle pæle, der først skal rettes op, støbes til eller have skråstivere
• En tilgroet grund eller et hegn helt op ad naboens bygning, hvor der er lidt plads at arbejde på
• Fjernelse af gammel, rusten tråd, før den nye kan spændes op

I praksis sker det tit, at tråden bliver spændt for hårdt. Mange tror, at jo strammere, jo bedre. En overspændt tråd kan dog bøje endepælen, trække den op af betonen eller knække i frost, når metallet trækker sig sammen.

• For slap tråd, så nettet bølger og hænger
• Manglende eller for svage skråstivere ved ende- og hjørnepæle
• Opspænding, før betonen om pælene er hærdet nok
• Trådrækker spændt forskelligt, så nettet er lige foroven og buler forneden
• Knækket tråd ved hjørnerne, som brækker der, hvor den er bøjet
• Billige trådstrammere, der giver sig efter den første vinter

Hvorfor betyder varme og frost noget? Stål bliver en smule længere om sommeren og kortere om vinteren. En tråd, der er spændt helt i bund på en varm sommerdag, er overbelastet i januar. Spænd derfor tråden i mildt vejr, og lad den have en lille smule luft.

Du kan godt selv spænde tråden, hvis pælene allerede sidder fast, og hegnet ikke er højere end et almindeligt havehegn. Brug kraftige handsker og beskyttelsesbriller, for en spændt tråd kan piske, hvis den knækker.

1. Gå hegnet igennem, og tjek, at alle pæle sidder fast og står lodret.
2. Montér skråstivere på ende- og hjørnepæle, hvis de ikke allerede er der.
3. Spænd en snor ud i den ønskede højde, og markér højden for hver trådrække på pælene.
4. Bind tråden fast til den første endepæl med en solid løkke.
5. Før tråden gennem holderne på mellempælene i hele strækningens længde.
6. Sæt trådstrammeren på i den anden ende, fang tråden, og stram med små omdrejninger.
7. Stop, når tråden er lige og giver fast modstand, når du trykker på den med hånden, men ikke klinger som en guitarstreng.
8. Spænd de øvrige trådrækker på samme måde.
9. Klip den overskydende tråd af, og bøj enderne sikkert om.
10. Tjek tråden igen efter nogle dage, og efterspænd let, hvis det er nødvendigt.

Rører endepælen sig, mens du spænder, så stop. Løsn trækket, og gør pælen stabil først.

• Tråden er lige uden hæng og bølger, når du kigger langs hegnet
• Alle trådrækker er spændt nogenlunde lige hårdt
• Tråden sidder i samme højde ved hver pæl og følger terrænet på en skråning
• Ende- og hjørnepæle står lodret og har skråstivere
• Trådstrammerne er strammet, giver sig ikke og kan efterspændes senere
• Samlingerne ved pælene er faste, og tråden er ikke knækket ved hjørnerne
• Trådenderne er klippet af og bøjet om
• Overfladebehandlingen på tråd og holdere er ikke beskadiget under monteringen