Hjørneforbandt på muret hegn

En hegnsmur har hverken loft eller tag, der holder den sammen. På en lige strækning kan den derfor lettere vippe og arbejde, når det blæser, fryser eller jorden sætter sig. Hjørnet virker som en støtte: to vægge står i ret vinkel og afstiver hinanden. Det gælder dog kun, når de faktisk er muret i forbandt.

Hvis det andet murstykke bare stilles op ad det første, opstår der en gennemgående lodret fuge fra fundament til top. Så arbejder hver del for sig. I praksis ser man tit, at der efter en eller to vintre kommer en revne i sådan et hjørne, og at det ene stykke begynder at hælde lidt udad. Et hjørne i forbandt forhindrer det, fordi belastningen fordeles i begge retninger.

Hjørnet er også det punkt, hele hegnet bygges ud fra. Er vinklen ikke præcis, eller står hjørnet ikke i lod, følger fejlen med op gennem alle skifter og videre til montering af felter og låger.

Fremgangsmåden varierer lidt med materialet, men princippet er det samme: hvert skifte i hjørnet lægges modsat af skiftet under det.

1. Støb et stribefundament, der går ubrudt gennem hjørnet. Dybden skal ned under frostgrænsen, i Danmark typisk omkring 90 cm.
2. Ved forskallingsblokke: sæt lodret armering i fundamentet, både lige i hjørnet og med jævne mellemrum langs muren.
3. Afsæt hjørnet med snore, og kontrollér den rette vinkel med en vinkel eller med 3-4-5-metoden (en trekant med sider i forholdet 3 : 4 : 5).
4. Læg første skifte helt vandret, og læg altid den første sten eller blok direkte i hjørnet.
5. Drej hjørnestenen 90 grader i andet skifte, så den dækker fugen nedenunder. Resten forskydes som regel en halv længde, ved mursten mindst en tredjedel.
6. Tilskær hjørnestenene efter behov, eller brug producentens hjørne- og halvblokke.
7. Ved forskallingsblokke: læg også vandret armering ind, og bøj den rundt om hjørnet, så den løber fra det ene murstykke over i det andet.
8. Tjek efter hvert skifte, at hjørnet står i lod med vaterpas, og at fladen er ret langs en snor spændt mellem hjørnerne.

Murere sætter normalt hjørnerne op først, nogle skifter højere end resten af muren, og trapper dem af. Derefter mures der mellem hjørnerne efter snor. Hjørnet bliver dermed rettesnor for både højde og flugt.

Almindelige mursten forbindes i hjørnet med løbere og kopper. En løber er en sten, der ligger på langs af muren, en kop ligger på tværs. I hjørnet skifter de, så de lodrette fuger aldrig står over hinanden. Forbandtet kræver præcis tilskæring og en øvet hånd, til gengæld får du et pænt og stærkt hjørne.

Forskallingsblokke er hule betonblokke, der stables og fyldes med beton undervejs. Her kommer styrken fra kombinationen af forskudte blokke og armering. Hjørnet bør være udstøbt i hele højden, så det fungerer som en skjult søjle. Blokkene lægges tørt eller i mørtel, efter producentens anvisning.

Hegnsblokke og kløvede blokke har ofte deres egne hjørne- eller pilleelementer. De gør arbejdet meget lettere, men også her skal skifterne forskydes, og hulrum skal udstøbes, hvis producenten foreskriver det.

Til lave sokler rækker et almindeligt forbandt. Ved højere hegn, mure på skrånende grund eller støttemure, der holder jord tilbage, bør en ingeniør bestemme armering og forbandt.

Et plant og præcist støbt fundament, færdige hjørneelementer og en ret vinkel gør arbejdet lettere. Det går også hurtigere med materialer, der har nøjagtige mål, så der skal skæres mindre.

Hjørner med en anden vinkel end 90 grader er mere krævende, fordi hver sten skal tilskæres. Mere arbejde giver også en høj mur, skrånende terræn, hvor muren trappes ned, eller en sammenbygning med et gammelt hegn. Dårlig adgang trækker også ud, for eksempel en smal stribe mellem naboens hegn og din have. Skal et gammelt hjørne uden forbandt repareres, er det ofte nødvendigt at tage det ned og mure det op igen.

• Hjørne uden forbandt. De to murstykker står blot op ad hinanden og skilles før eller siden af en revne.
• Afbrudt fundament. Hvis de to fundamenter kun rører hinanden, sætter de sig forskelligt, og hjørnet revner.
• Manglende armering i hjørnet. Ved forskallingsblokke er hjørnesøjlen det bærende punkt, og uden armering mister den sin funktion.
• Dårligt udstøbte hulrum. Beton, der hældes i store højder på én gang eller er for stiv, fylder ikke hulrummene helt, og der opstår luftlommer i hjørnet.
• Dilatationsfuge i hjørnet. Et langt hegn skal have dilatationsfuger, men de skal ikke sidde lige i hjørnet.
• Kontrol først til sidst. Nogle få millimeters afvigelse i hvert skifte bliver til et synligt skævt hjørne øverst oppe.

En lav mur eller sokel op til knæhøjde kan du godt klare selv, hvis du giver dig god tid. Højere hegn, støttemure og mure ud mod vej er bedre at overlade til en murer.

1. Find skellet, og afsæt hjørnet med to snore.
2. Kontrollér den rette vinkel med 3-4-5-metoden.
3. Rengør fundamentet, og fugt overfladen, hvis mørtlen kræver det.
4. Læg hjørnestenen i første skifte i en seng af mørtel, og ret den af med vaterpas i begge retninger.
5. Mur første skifte færdigt til begge sider efter snoren.
6. Drej hjørnestenen 90 grader i andet skifte, og fortsæt med forskudte fuger.
7. Tjek efter hvert skifte, at hjørnet står i lod, og at begge murstykker er i flugt.
8. Ved hule blokke: udstøb løbende for hvert par skifter, og stik betonen godt sammen med en stang.
9. Fjern overskydende mørtel, før den hærder, så den ikke sviner forsiden til.
10. Beskyt det færdige hjørne mod regn, frost og direkte sol, indtil mørtel og beton er hærdet.

Se hjørnet efter både tæt på og på afstand, før du godkender arbejdet. Hold øje med disse punkter:

• De lodrette fuger står ikke over hinanden i to skifter i træk
• Hjørnestenene skifter fra den ene til den anden side skifte for skifte
• Hjørnet står i lod i hele højden, tjek det med vaterpas eller lod
• Vinklen mellem murstykkerne svarer til tegningen, som regel 90 grader
• Fugerne har nogenlunde samme tykkelse og er fyldte
• Ved forskallingsblokke er der armering i hjørnet, og hulrummene er udstøbt
• Der er ingen revner eller løse sten i hjørnet
• Murens overkant er vandret i hjørnet og flugter med begge murstykker