Nedstøbning af hegnsstolpe op til 2,4 m

Fremgangsmåden er den samme i alle tre tilfælde, men sværhedsgraden er forskellig. En højere stolpe virker som en længere løftestang: Vinden presser på en større hegnsflade, og hele kraften går ned i fundamentet. Derfor bliver hullet dybere, betonmængden større og kravet til præcision højere, jo højere stolpen er.

• Op til 2,4 m: Det almindelige hegn ved et parcelhus med trådhegn, hegnspaneler, dobbeltstavsmåtter eller plankeværk. Hullet er som regel 60 til 80 cm dybt.
• Op til 2,7 m: Højere hegn til afskærmning, panelhegn og sikringshegn, større haver og mindre grunde med erhverv. Hullet er som regel 80 til 100 cm dybt og bredere, og stolpen bør have en kraftigere profil.
• Op til 3,8 m: Industriområder, lagre, boldbaner og legepladser samt hegn med pigtråd på skråarm. Fundamentet er ofte 80 til 120 cm dybt eller mere. Her bør hegnsleverandøren eller en ingeniør fastlægge stolpeprofil og fundament, fordi en beregning af vindlasten er afgørende ved denne højde.

Tjek, før du bestiller, om højden i tilbuddet er stolpens samlede længde eller kun den del, der står over jorden. En del af stolpen ender jo nede i betonen.

1. Sæt hegnslinjen af med en udspændt snor og pæle, og mål afstande og niveauforskelle i terrænet.
2. Grav hullet med spade, jordbor eller maskine i en dybde, der passer til stolpens højde og jordbunden.
3. Fyld et lag skærver eller grus i bunden, og stamp det, så vandet kan løbe væk.
4. Stil stolpen, ret den op med vaterpas fra to sider, der står vinkelret på hinanden, og fastgør den med skråstivere.
5. Fyld beton i lag, og prik eller stamp hvert lag, så der ikke bliver hulrum.
6. Kontrollér lodret og højde mod snoren igen, før betonen begynder at sætte sig.
7. Form overfladen med et let fald væk fra stolpen, så vandet løber af.
8. Lad betonen hærde, før hegnet monteres.

Hvorfor er afstanden mellem stolperne så vigtig? Ved panelhegn skal afstanden passe præcist til panelets mål, ellers kan panelet ikke monteres. Ved trådhegn vælger man typisk en afstand på omkring 2 til 2,5 m. Jo højere hegnet er, og jo tungere eller tættere udfyldningen er, desto tættere bør stolperne stå.

Stålstolper er de mest udbredte. De er lette, hurtige at sætte og holder godt mod rust, når de er varmforzinkede eller pulverlakerede. De passer til trådhegn og paneler i alle tre højder, men ved 3,8 m kræves en kraftigere profil.

Færdigstøbte betonstolper er massive og holdbare, men tunge at håndtere. Du ser dem mest ved betonhegn og kombinerede hegn.

Træstolper passer bedst til lavere havehegn og plankeværk. Træet bør ikke stå direkte i beton eller jord, for så rådner det med tiden ved jordoverfladen. Det holder længere i en stolpesko eller stolpebærer af metal, der støbes fast i betonen.

Til lavere stolper bruges som regel beton i styrkeklasse C16/20, til højere C20/25 og ved 3,8 m efter beregning eventuelt højere. Til få stolper rækker tørbeton i sække, ved mange stolper kan det betale sig med en blandemaskine eller fabriksbeton. Hold dig til producentens anvisning om vandmængde, for for tynd beton bliver svagere.

Det går lettest i løs muldjord på en flad grund med god adgang. Arbejdet tager længere tid og bliver dyrere ved:

• Stenet jord eller store sten, der skal brydes eller bores væk med maskine
• Lerjord, vandmættet jord eller opfyldt jord, som kræver et dybere og bredere fundament
• Skrånende grund, hvor hver stolpe har sin egen højde og skal måles op for sig
• Trærødder, gamle fundamenter og rester af det gamle hegn
• Dårlig adgang, hvis betonen skal køres langt i trillebør
• Større stolpehøjde, altså mere udgravning, mere beton og mere præcis opmåling

Før du graver, så find ud af, om der ligger kabler eller rør i jorden. I Danmark kan du hente ledningsoplysninger gennem Ledningsejerregistret (LER). Rammer du et gasrør eller lugter du gas, så stop arbejdet med det samme, gå væk fra stedet og ring til gasselskabets vagt eller 112. Rammer du et elkabel, så hold afstand og lad en autoriseret elinstallatør eller ledningsejeren tage over.

• For lavt hul: Frosten løfter stolpen, og efter første vinter begynder den at hælde
• Lodret kontrolleret fra kun én side: Stolpen ser lige ud forfra, men hælder set fra siden
• Manglende skråstivere: Stolpen flytter sig, mens betonen sætter sig, og kan ikke rettes bagefter
• Tynd eller ikke komprimeret beton med hulrum, som revner med tiden
• Betonen afsluttet som en skål om stolpen: Vandet bliver stående, fryser og skader fundamentet
• Paneler monteret eller tråd strammet allerede dagen efter
• Støbning i frost eller i kraftig regn

Lavere stolper på en almindelig grund kan en øvet gør det selv-person sagtens klare, hvis du har en hjælper og ikke har travlt. Stolper på 2,7 m og især 3,8 m er det bedre at overlade til et firma, for de er tunge, og en fejl kan få dem til at vælte.

1. Tjek ledningsoplysninger, så du ved, hvor der ligger kabler og rør.
2. Spænd en snor ud mellem endestolperne, og markér placeringen af de øvrige.
3. Grav et hul, der som regel er 60 til 80 cm dybt og cirka 20 til 30 cm bredt.
4. Fyld cirka 10 cm skærver i bunden, og stamp dem.
5. Stil stolpen, og ret den op med vaterpas fra to sider sammen med din hjælper.
6. Slå to lægter fast som skråstivere ned i jorden.
7. Fyld beton i lag, og prik hvert lag igennem med en stang.
8. Kontrollér lodret og højde mod snoren.
9. Glat overfladen ud med fald væk fra stolpen.
10. Vent mindst nogle dage med at montere hegnet, ved almindelig beton helst en uge.

• Hver stolpe står lodret, kontrolleret med vaterpas fra to sider
• Stolpetoppene står på linje og i den planlagte højde
• Afstandene passer til udfyldningen, ved paneler helt præcist
• Stolpen rokker ikke, når du skubber til den med hånden, og betonen omkring er ikke revnet
• Fundamentets overflade har fald væk fra stolpen, og vandet bliver ikke stående
• Området er ryddet op, og overskudsjord er fjernet som aftalt
• Du har fået besked om, hvornår hegnet må monteres