Opsætning af trådhegn op til 1,4 m

Posten afregnes pr. løbende meter (lbm) færdigt hegn. Den dækker som regel ophængning og stramning af spændtråde, udrulning af nettet, stramning med strammestang og binding til tråde og pæle. Nedsætning af pæle, støbning, skråstivere, sokkelplader og låger er normalt særskilte poster i prislisten. Spørg derfor, før du skriver under på tilbuddet, hvad der præcis er med i meterprisen, og hvad der kommer oven i.

"Op til 1,4 m" betyder net i de almindelige rullehøjder, for eksempel omkring 1,0 m, 1,25 m eller 1,4 m. Sidder nettet oven på en sokkelplade, bliver hegnet samlet lidt højere. For arbejdet er det dog nettets egen højde, der tæller.

I prislisten findes ud over denne post også opsætning af trådhegn op til 1,8 m og opsætning af trådhegn over 3,0 m. Hver har sin egen side og sin egen pris, fordi arbejdets omfang, udstyret og risikoen er forskellige.

• Op til 1,4 m: Alt arbejde foregår fra jorden uden stige. Rullerne er lettere, og to personer kan uden besvær bære og stramme dem. Som regel er tre spændtråde nok, nederst, i midten og øverst, og pælene er kortere. Hegnet tager mindre vind, så kravene til forankring af ender og hjørner er lidt lavere. Varianten passer til haver, forhaver, skel og indhegning af mindre dyr.
• Op til 1,8 m: Det typiske hegn rundt om et parcelhus, når du vil gøre det svært at træde over. Nettet er tungere, den øverste tråd strammes fra en skammel eller en lav stige, og pælene er længere og støbt dybere. Skråstivere og deres forankring skal tåle større kræfter.
• Over 3,0 m: Boldbaner, sportsanlæg og fanghegn. De kræver kraftigere pæle, flere spændtråde, arbejde fra stillads eller lift, et større hold og en gennemtænkt dimensionering på grund af vindlasten. Det er en helt anden type opgave.

Hvordan vælger du? Tænk over, hvad hegnet skal kunne. Skal det markere grunden og holde børn, høns eller en mindre hund inde, er 1,4 m normalt nok. Har du en større hund, der springer, eller vil du gøre det sværere at kravle over fra vejen, så vælg varianten op til 1,8 m. I praksis ser man tit, at et lavt hegn bliver sat op, og efter et år viser det sig, at hunden springer over. At gøre hegnet højere bagefter kræver nye pæle, så højden er værd at overveje grundigt fra starten.

Skellet og aftalen med naboen

Et hegn i skel skal stå på det rigtige skel, ikke ved en gammel pind eller "der hvor det altid har været". Er du i tvivl om, hvor skellet går, så få en landinspektør til at afsætte det. Skal du og naboen dele hegnet, så aftal på forhånd, hvem der betaler, hvilken side pælene skal stå på, og hvem der vedligeholder hegnet. Skriv gerne aftalen ned, så I begge har den.

Pæle og underlag

Nettet sættes op på færdige pæle. De skal stå på linje, lodret og være støbt solidt fast. Betonen omkring pælene skal have tid. Trådene strammes som regel først efter nogle dage, når betonen er hærdet nok. Afhængigt af vejret og producentens anvisning for betonblandingen kan det tage op til en uge. Strammer man for tidligt, vipper endepælene, og hegnet mister spændingen.

Derudover skal følgende være klar:

• En ryddet bane langs hegnslinjen uden buske, ukrudt og gammelt net
• Skråstivere monteret ved ende-, hjørne- og lågepæle
• Sokkelplader på plads, hvis hegnet skal have dem
• Materialer på stedet: net, spændtråd, trådstrammere, strammestænger og bindetråd
• Fri adgang, også med netruller, langs hele hegnet

Flettet trådnet

Den mest udbredte type. Trådene er flettet i firkantede masker, typisk omkring 50 mm. Nettet er fleksibelt, følger let kuperet terræn og kan strammes pænt op. Det fås galvaniseret eller plastbelagt, oftest i grøn eller antracit. Plastbelagt net holder længere, så længe plasten ikke beskadiges under monteringen. Til et lavt hegn vælger man ofte en tyndere tråd, og det er normalt rigeligt til et havehegn.

Svejset trådnet på rulle

Trådene er svejset sammen, hvor de krydser, og maskerne er rektangulære. Nettet er stivere og bugter sig mindre, men det følger terrænet dårligere og er sværere at stramme helt plant. Det passer til fladt terræn og til steder, hvor du vil have mindre masker, for eksempel mod fjerkræ eller små dyr.

Knudenet (vildthegn)

Bruges ved frugtplantager, folde og indhegninger. Maskerne er tættere ved jorden og større foroven. Til en almindelig have ved huset er det en undtagelse, men på lange strækninger i åbent terræn giver det god mening.

Tilbehøret, der afgør kvaliteten

• Spændtråde: Ved højder op til 1,4 m som regel tre. De bærer nettet og skal derfor være kraftigere end nettets tråd og have samme overfladebehandling.
• Trådstrammere: Med skralde eller gevind, placeret ved ender og hjørner. De gør det muligt at efterstramme senere.
• Strammestang: Føres gennem nettets yderste masker og fastgøres til endepælen, så kraften fordeles over hele højden.
• Bindetråd eller clips: Forbinder nettet med spændtrådene. De bør være af samme materiale, så de ikke ruster før nettet.
• Skråstivere: Ved ende- og hjørnepæle og på lange lige strækninger også undervejs, som regel cirka for hver 20 til 25 m.

Ved et almindeligt havehegn foregår arbejdet nogenlunde sådan:

1. Kontrol af pælene. Holdet tjekker linje, lodhed og fasthed. En skæv eller løs pæl rettes, før der strammes, ikke bagefter.
2. Ophængning af spændtråde. Trådene føres fra en endepæl til den næste ende- eller hjørnepæl. Den nederste tråd sidder lige over jorden eller sokkelpladen, den øverste nogle centimeter under nettets overkant og den midterste cirka på midten. På de mellemliggende pæle hænges trådene i beslag eller bindes fast.
3. Stramning af trådene. Trådene strammes med strammerne, først den øverste, så den nederste og den midterste. Målet er en fast, men ikke ekstremt stram tråd. For stor kraft bøjer endepælene, selv med gode skråstivere.
4. Fastgørelse af nettets start. En strammestang føres gennem første række masker og fastgøres til endepælen i hele højden.
5. Udrulning og forspænding. Nettet rulles ud langs hegnet og lænes mod trådene. I den anden ende forspændes det med håndkraft eller med en midlertidig stang og en spændestrop, så det ikke bølger.
6. Binding til trådene. Nettet bindes til den øverste tråd mindst ved hver mellempæl og ellers med jævne mellemrum, derefter til den midterste og den nederste tråd.
7. Samling af ruller. Rækker en rulle ikke, samles den næste ved at flette en yderste tråd igennem, så samlingen ikke ses og ikke bliver et svagt punkt.
8. Afslutning og efterstramning. I enden af strækket afkortes nettet, den anden strammestang monteres, og hele feltet strammes igen. Afklippede trådender bøjes indad, så ingen skærer sig.

På fladt terræn med færdige pæle kan et hold på to normalt nå adskillige ti meter hegn om dagen. Tiden bliver længere ved mange hjørner, låger, skråninger og tilslutning til eksisterende hegn. Ved det lave hegn slipper man for at flytte rundt på en stige, så arbejdet går hurtigere end ved de højere varianter.

Prisen pr. løbende meter påvirkes især af, hvor mange besværlige steder hegnet har, og hvor let der er adgang. Arbejdet bliver lettere med:

• Fladt terræn og lange lige stræk uden afbrydelser
• Pæle i præcis linje og med godt hærdet beton
• En fri bane langs hegnet
• Materialer leveret direkte på stedet

Arbejdet bliver derimod sværere ved:

• Skråninger, knæk i terrænet og trapper, hvor nettet skal tilpasses
• Mange hjørner, låger og korte stræk, hvor forankringen af ender gentages
• Tæt beplantning, levende hegn eller sten helt inde ved pælene
• Nedtagning af gammelt net og tråd, hvis holdet skal klare det
• Tilslutning til naboens hegn, en mur eller en sokkel

På skrånende grund føres det lave net som regel parallelt med terrænet. Flettet net tåler det godt, svejset net dårligere. Har du skråninger, er flettet net derfor det oplagte valg.

• Stramning kort efter støbning: Endepælene vipper ind mod feltet, trådene slækker, og nettet hænger efter nogle uger.
• Manglende eller svage skråstivere: Hjørnepælen drejer, og hegnet bølger i hjørnet. Reparationen kræver, at nettet løsnes og strammes op igen.
• Net bundet kun ved pælene: Mellem pælene opstår der "maver". Nettet buler ud og deformeres varigt, når nogen læner sig ind mod det.
• Beskadiget plast på plastbelagt net: Hård behandling med tængerne skraber plasten af, tråden begynder at korrodere, og rustpletterne ses efter nogle år.
• Blanding af forskellige metaller: Almindelig sort bindetråd på galvaniseret net ruster og misfarver omgivelserne.
• Åbning ved jorden: Sidder den nederste tråd for højt, graver hund eller ræv sig under. Løsningen er en sokkelplade eller en lavere nederste tråd.
• Forkert samling af ruller: Lægges rullerne omlot i stedet for at blive flettet sammen, ses samlingen, og nettet glider fra hinanden med tiden.

Lavt trådhegn op til 1,4 m er en opgave, en praktisk anlagt hjemmemand kan klare. Du arbejder fra jorden uden stige, og med en hjælper går det hurtigt. Du skal bruge arbejdshandsker, kombitang, bidetang, trådstrammere og helst en midlertidig stang med spændestrop til forspænding af nettet. Pas på trådender, der springer, og brug sikkerhedsbriller, når du strammer. Skal du grave huller til nye pæle, så tjek først i Ledningsejerregistret (LER), om der ligger kabler eller rør i jorden. Er du i tvivl om en gasledning, så lad være med at grave og kontakt gasdistributøren. Lugter det af gas, så forlad stedet og ring til gasdistributørens vagtnummer eller 112.

1. Kontrollere, at pælene står lodret og på linje, og at betonen er hærdet nok.
2. Rydde en bane langs hegnet for planter og gammel tråd.
3. Montere trådstrammere på ende- og hjørnepælene i højde med nederste, midterste og øverste tråd.
4. Trække spændtrådene ud, hænge dem på mellempælene og stramme dem let.
5. Stramme trådene med strammerne, begyndende med den øverste, og løbende holde øje med, at endepælene ikke flytter sig.
6. Føre strammestangen gennem nettets yderste masker og fastgøre den til endepælen.
7. Rulle nettet ud langs trådene og forspænde det i enden af strækket med hjælpestangen.
8. Binde nettet til den øverste tråd, derefter til den midterste og den nederste, med jævne mellemrum.
9. Flette en yderste tråd gennem maskerne på begge ruller, hvor to ruller samles.
10. Afkorte nettet i enden, montere den anden strammestang og stramme feltet.
11. Bøje afklippede trådender indad og kontrollere spændingen i hele hegnets længde.

Efter nogle uger, når materialerne har sat sig, er det en god idé at efterstramme trådene lidt på strammerne.

Gå hele hegnet igennem, helst i dagslys. Kig langs hegnslinjen fra siden, så ser du bedst, om det bølger. Tryk let på nettet midt i et felt: det skal fjedre og gå tilbage, ikke blive stående bøjet.

• Nettet er jævnt strammet uden bølger og buler mellem pælene
• Nettets overkant følger en lige linje eller terrænet i en jævn bue
• Ende- og hjørnepæle står lodret, og skråstiverne sidder fast
• Nettet er bundet til alle tre spændtråde med jævne mellemrum
• Strammestængerne er fastgjort i hele nettets højde
• Rullerne er flettet sammen, og samlingerne ses ikke som svage punkter
• Plasten på plastbelagt net og tråd er ikke skrabet af
• Bindematerialet er af samme metal som nettet
• Der er ingen åbning ved jorden, som dyr kan kravle under
• Trådenderne er bøjet ind og stikker ikke ud nogen steder
• Området er ryddet, og trådrester er fjernet