Hegnsmur af forskallingsblokke DT 12/15

Betegnelsen DT står for forskallingsblok, og tallet angiver tykkelsen i centimeter. En DT 12 er cirka 12 cm tyk, en DT 15 cirka 15 cm. Blokkene har hulrum, hvor armeringen lægges, og betonen hældes i. Blokken fungerer altså som en forskalling, der bliver siddende, mens det er betonkernen med armering, der bærer.

De tynde blokke passer især til disse opgaver:

• Sokkel under hegnselementer, trådhegn eller træudfyldning, typisk i en højde på cirka 30 til 80 cm
• Lav, fuld mur ved fortov, bede eller forhave
• Hegn på en smal stribe ved skellet, hvor en tykkere mur ville tage unødig plads
• Udskiftning af en gammel, smuldrende betonsokkel i samme linje

Hvorfor betyder højden så meget ved en tynd blok? En fuld mur virker som et sejl. Jo højere den er, jo mere tager vinden fat, og jo større kræfter virker der nederst ved fundamentet. En slank mur på 12 til 15 cm har ikke meget stabilitet, så en høj, fuld mur bygges ikke af den uden piller af kraftigere blokke eller en statisk vurdering. Producenten oplyser en fornuftig højde for den konkrete blok, og ved højere, fulde mure er det en god idé at spørge en ingeniør.

På NUMIQ finder du også punktet hegnsmur af forskallingsblokke DT 20/25. De to ligner hinanden, men de løser forskellige opgaver. Forskellen ligger ikke kun i tykkelsen, men også i, hvad muren kan holde, hvordan den støbes, og hvor meget arbejde der er omkring den.

• Formål: DT 12/15 er typisk en sokkel eller en lav mur. DT 20/25 vælges til højere, fulde mure, støjvægge, piller til porte og steder, hvor muren også skal holde en mindre niveauforskel i terrænet
• Hulrum og beton: tynde blokke har smalle hulrum og kræver beton med fine sten og en mere forsigtig udstøbning. Tykke blokke tåler en mere almindelig beton og giver plads til mere armering
• Fundament: under DT 12/15 er et smallere stribefundament normalt nok. Under DT 20/25 er det bredere og ved høje mure også kraftigere armeret
• Vægt og håndtering: tynde blokke kan én person bære, også i en have med dårlig adgang. Tykke blokke er tungere, og på længere strækninger bør man planlægge med palleløfter eller maskiner
• Betonforbrug: pr. løbende meter i samme højde går der mærkbart mindre beton i DT 12/15. Det letter logistikken, og betonen kan ofte blandes på stedet
• Risici: den tynde mur er mere følsom over for udbulninger under støbningen, over for vind og over for jordtryk. Den tykke mur er mere robust, men en større fejl i fundering er sværere at rette

Kort sagt: skal du have en sokkel under hegnselementer, og skal muren ikke holde jord tilbage, er DT 12/15 som regel nok. Skal du have en fuld mur i mandshøjde, ligger naboens grund en halv meter højere, eller skal en tung port hænge på muren, så vælg DT 20/25 eller i det mindste piller af kraftigere blokke.

Skel og aftale med naboen

Hegnet står ved skellet, og skellet skal ligge fast. I praksis sker det ofte, at et gammelt hegn ikke passer med matrikelkortet, og at forskellen er flere centimeter eller mere. Er du i tvivl, så få en landinspektør til at afsætte skellet, og tal med naboen, inden der graves. Hvad muren skal stå på, og hvem der vedligeholder hvilken side, er langt lettere at aftale, før betonen er hældt. Bor du i ejerforening eller andelsboligforening, så tal med bestyrelsen i god tid.

Ledninger i jorden

Langs hegn ligger der ofte vandstik, gas, el og telekabler. Indhent ledningsoplysninger via Ledningsejerregistret (LER), før der graves, og grav med hånden overalt, hvor en ledning ligger tæt på. Rammer du et gasrør, eller lugter du gas, så gå straks på sikker afstand, brug ikke ild eller elektriske apparater, og ring til gasdistributørens døgnvagt eller 112. Rør aldrig ved et strømførende kabel. Skaden udbedres af netselskabet og en autoriseret elinstallatør.

Fundament og adgang

Blokkene DT 12/15 lægges på et stribefundament af beton. Det støbes i frostfri dybde, i Danmark normalt cirka 90 cm under terræn, afhængigt af jordbunden. I den friske beton sættes lodrette armeringsjern, såkaldte startjern, som senere binder fundament og mur sammen. Spørg, om prisen pr. løbende meter også dækker udgravning og fundament, eller kun selve muren. Sørg for adgang til levering af en palle blokke, et sted at opbevare dem samt vand og strøm til betonblanderen.

1. Afsætte murens linje med en snor mellem pæle, fastlægge højden på overkanten samt placeringen af låge, port og dilatationsfuger.
2. Kontrollere stribefundamentet: planhed, højde og startjernenes placering. Er fundamentet ikke plant, rettes første skifte op med mørtel.
3. Lægge første skifte blokke i cementmørtel nøjagtigt efter snor og vaterpas. Det er det vigtigste trin, for enhver fejl forstørres op ad muren.
4. Stable de næste skifter tørt i forbandt, altså med samlingerne forskudt en halv blok. Ved ender og åbninger bruges endeblokke eller tilpassede blokke.
5. Lægge vandret armering i blokkenes riller, typisk cirka i hvert andet skifte, og forlænge de lodrette jern efter beskrivelsen.
6. Støbe i lag, ikke i hele højden på én gang. Betonen komprimeres ved at prikke med en stang eller ved forsigtig vibrering.
7. Kontrollere lod og linje, mens betonen endnu er frisk, så muren kan justeres let.
8. Afslutte overkanten: rette betonen af, sætte beslag til hegnselementer eller stolper og senere lægge murafdækning.
9. Overfladebehandle, når betonen er hærdet: puds, vandskuring, beklædning, maling, eller lade blokken stå synlig, hvis producenten tillader det.

Udstøbning af tynde blokke

Ved DT 12/15 er udstøbningen den mest følsomme del af arbejdet. Hulrummene er smalle, og grove sten sætter sig fast. Så opstår der tomme lommer uden beton, som ikke kan ses udefra. Derfor bruges beton med fine sten, typisk op til cirka 8 mm, og en flydende, men ikke vandet konsistens. Betonens styrkeklasse fastlægges af blokproducenten eller den rådgivende ingeniør, og normalt er det en almindelig konstruktionsbeton efter DS/EN-standarderne.

Betonen hældes i lag. Producenterne angiver typisk nogle få skifter ad gangen, så trykket fra den friske beton ikke buler eller sprænger den tynde blok. Der komprimeres med en stang eller en stavvibrator med tyndt hoved, kort og forsigtigt. For lang vibrering får den tynde mur til at svinge og skubber den ud af linje.

Blokke

Forskallingsblokke laves af beton, nogle med glat og andre med grovere overflade. Den almindelige grå blok er beregnet til at blive pudset eller beklædt. Vil du have en mur uden puds, så vælg en blok, som producenten udtrykkeligt angiver som facade- eller hegnsblok. Ud over de klassiske forskallingsblokke findes dekorative hegnssystemer med kløvet overflade og egne pille- og afslutningselementer.

Armering

I tynde blokke bruges jern med mindre diameter, fordi grove jern med det nødvendige betondæklag ikke kan være i de smalle hulrum. Armeringen må ikke ligge an mod blokken, den skal være omsluttet af beton, ellers ruster den hurtigt. Til en sokkel under hegnselementer er en enkel armering som regel nok, mens en højere, fuld mur kræver en beregning fra en ingeniør.

Afdækning og overflade

Overkanten beskyttes af en murafdækning i beton eller natursten. Den skal have udhæng og drypnæse, så vandet ikke løber ned ad muren. Under afdækningen bruges frostbestandig klæber eller mørtel, ikke almindelig indendørs puds. Til overfladen bruges sokkelpuds til udendørs brug, vandskuring, beklædning med sten eller strimler eller en facademaling beregnet til beton. På den side, der står mod jord, er en vandtæt slemning en god idé, ellers trækker fugten op, og pudsen skaller af.

Hurtigst går det på flad grund, med god adgang og et fundament, der ligger præcis i højden. Det bliver derimod sværere ved:

• Skrånende grund, hvor fundament og mur skal trappes, og der kommer flere skårne blokke
• Mange hjørner, buer, låger og afslutninger på en kort strækning
• Dårlig adgang, hvor både blokke og beton skal bæres gennem haven
• Et skævt eller gammelt fundament, der skal rettes op eller delvist erstattes
• Nedrivning og bortkørsel af det gamle hegn samt rødder fra træer og buske i linjen
• Ledninger i hegnslinjen, som tvinger til håndgravning eller en ændret placering
• Høje krav til overfladen, fx synlige blokke, hvor der ikke må sidde en dråbe beton på muren

Ved DT 12/15 hjælper det, at blokkene er lette, og at der går mindre beton. Stiller man derimod krav til den tynde blok, som hører hjemme hos den kraftigere variant, flytter udgiften over i mere kompliceret armering, piller og reparationer.

Muren er som regel kun en del af hegnet. Før støbningen skal det ligge fast, hvilket system der skal monteres på soklen. Beslag til hegnselementer, stolper til trådhegn eller konsoller til træ støbes ind i den friske beton eller bores senere. Når der bores i en tynd mur, kan kanten flække, så det betaler sig at løse befæstelsen på forhånd.

Aftal desuden:

• Tomrør til el til port, belysning, ringeklokke eller dørtelefon, som lægges ind før støbningen. Selve tilslutningen må kun udføres af en autoriseret elinstallatør
• Placering af postkasse og eventuelle skabe til målere, som aftales med forsyningsselskabet
• Piller til port og låge, som ved en tung port laves af kraftigere blokke og ikke af DT 12/15
• Afvanding ved muren, så vand fra belægninger ikke løber ind mod murens fod
• Terrænregulering, belægning og kantsten, som kommer til senere

• For lavt fundament: muren hælder eller revner efter et par vintre, fordi frosten løfter jorden
• Manglende startjern fra fundamentet: muren er kun klistret fast og kan væltes af vind eller et stød
• Grove sten i smalle hulrum: der bliver tomme lommer, armeringen uden beton ruster, og rustfarvet vand trænger frem
• Støbning i hele højden på én gang: blokkene buler ud, skiller ad, eller muren går ud af linje
• Ingen dilatationsfuger på en lang strækning: der kommer lodrette revner på tilfældige steder. Fugerne placeres typisk med nogle få meters mellemrum, den præcise afstand oplyser producenten
• Afdækning uden udhæng eller drypnæse: vand trænger ned i murkronen, pudsen falder af, og betonen fryser i stykker
• Almindelig puds uden fugtspærre ved jorden: murens fod er altid våd, og der kommer udblomstringer og mos
• Tynd mur brugt som støttemur: den vælter ud under jordtrykket, selv om den er lav

Selve stablingen og støbningen af tynde blokke går forholdsvis hurtigt. Det er udgravning, fundament og ventetid på betonen, der tager tid. Fundamentet bør hærde nogle dage, før der mures på det, og betonleverandørerne anbefaler typisk først at belaste det, når det har opnået tilstrækkelig styrke. Om sommeren skal betonen i blokkene beskyttes mod hurtig udtørring, så det er en god idé at vande muren og dække den til i nogle dage. Om vinteren støbes der ikke ved temperaturer omkring frysepunktet uden særlige forholdsregler.

Hegnselementer monteres normalt først efter nogle dage. Puds eller beklædning kommer typisk på efter nogle uger, når betonen er hærdet og tør. Betonen når sin fulde styrke efter cirka 28 døgn.

En lav sokkel under trådhegn eller hegnselementer kan en øvet gør det selv-person klare, hvis fundamentet med startjern allerede er støbt og hærdet. Gå ikke selv i gang med høje, fulde mure, støttemure eller arbejde tæt på ledninger.

1. Kontrollere fundamentets planhed og højde og markere det højeste punkt.
2. Spænde en snor i hele hegnets længde mellem faste pæle.
3. Blande cementmørtel og lægge første skifte blokke nøjagtigt efter snoren.
4. Kontrollere hver blok med vaterpas både på langs og på tværs.
5. Lade mørtlen under første skifte hærde, normalt til næste dag.
6. Stable de næste skifter tørt med forskudte samlinger.
7. Lægge vandret armering i rillerne og binde den til de lodrette jern.
8. Blande beton med fine sten eller bestille en egnet færdigblandet beton.
9. Støbe i lag og prikke hvert lag igennem med en stang.
10. Kontrollere linje og lod efter hvert lag.
11. Sætte beslag til hegnet i den friske beton.
12. Dække muren med plast og vande den i nogle dage.
13. Lægge murafdækningen i frostbestandig klæber, når betonen er hærdet.

Den enkleste kontrol er at kigge langs muren fra den ene ende. Linjen skal være lige, uden bølger og udbulninger. Kontroller lodretheden med vaterpas flere steder og overkanten i hele længden. Bank let på blokkene med en hammer: steder, hvor der mangler beton, lyder hule. Se efter i samlingerne, at der ikke er løbet beton ud, og at armeringen ikke er synlig. Ved murafdækningen kontrollerer du udhæng, fald og hele fuger.

• Muren står i det aftalte skel og i den aftalte linje
• Muren er lodret, lige og uden udbulninger
• Overkanten er vandret eller jævnt trappet efter terrænet
• Dilatationsfugerne sidder de aftalte steder
• Der er ingen synlig armering eller tomme hulrum i samlingerne
• Beslag til hegnet sidder med de rigtige afstande
• Tomrør til el er på plads og fri for beton
• Murafdækningen har udhæng og drypnæse og sidder fast
• Området er ryddet, og betonrester er fjernet fra muren og terrænet
• Du har fået besked om, hvornår muren kan pudses og belastes