Montering af betonhegn op til 2,1 m

Et betonhegn består af vandrette elementer, oftest omkring 50 cm høje, som skubbes ned i rillerne i stolperne. Højden vokser derfor i spring, afhængigt af antallet af elementer og af, om der sidder en sokkelplade forneden. Et hegn op til 2,1 m har typisk én række elementer mere end den lavere variant. Den ene række betyder mere, end man skulle tro.

• Op til 1,8 m: hegnet adskiller grunden og skjuler det meste af udsynet, men en høj person kan stadig kigge over. Stolperne er kortere og lettere, og de øverste elementer sættes i omtrent i skulderhøjde. Monteringen går derfor hurtigere og klares som regel uden bukke.
• Op til 2,1 m (denne opgave): en fornuftig balance mellem privatliv og arbejdsindsats. Stolperne skal være længere, ofte omkring 2,8 til 3 m ifølge producenten, og de skal sidde dybere i jorden. Det øverste element sættes i over hovedhøjde, så holdet arbejder fra stilladsbukke eller en stabil platform og som regel med tre mand. På vindsiden tager hegnet mærkbart mere vind end et hegn på 1,8 m. Det betyder noget i et land, hvor kraftige vestenvinde og efterårsstorme er almindelige.
• Op til 2,4 m: vælges ved stærkt trafikerede veje, når naboens grund ligger højere, eller når et udsyn er svært at skjule. Stolperne er endnu længere og tungere og sættes ofte med maskine. Fundamenterne bliver kraftigere, og producenten kan kræve en armeret stolpetype til den højde. Her er det mere oplagt at få en ingeniør til at se på fundamenterne.

Hvis du er i tvivl mellem 1,8 og 2,1 m, kan du gøre et enkelt forsøg. Sæt dig, hvor du oftest sidder, på terrassen eller ved vinduet. Få en anden til at holde en lægte op ved skellet, først i 1,8 og derefter i 2,1 m højde. Så ser du med det samme, om det lavere hegn er nok. Terrænforskelle spiller også ind. Ligger naboens grund eller fortovet højere end din, virker et hegn på 2,1 m lavere set fra din side.

Skellet og aftalen med naboen

Et hegn på over to meter er svært at flytte bagefter. Er du ikke sikker på, hvor skellet går, så få en landinspektør til at afsætte det og markere punkterne med pæle. Det ses ofte, at et gammelt hegn eller en hæk ikke står præcis i skel, og uenigheden dukker først op, når stolperne er støbt fast. Tal med naboen i god tid. Aftal, hvem der får den pæne side af elementerne, hvem der står for vedligeholdelsen, og om det højere hegn giver skygge i naboens have.

Ledninger i jorden

Hullerne til stolperne går cirka en meter ned, så de kan nemt ramme et elkabel, en vandledning eller et gasrør. Undersøg derfor ledningerne i Ledningsejerregistret (LER), før der graves, og få dem påvist, hvis de ligger tæt på hegnslinjen. Bliver et gasrør beskadiget, eller lugter du gas, skal du straks gå på sikker afstand. Brug ikke åben ild eller elektriske apparater, og ring til gasselskabets vagtnummer eller 112. Rør ikke et beskadiget elkabel. Kontakt netselskabet, og overlad reparationen til en autoriseret elinstallatør.

Adgang, terræn og opbevaring af elementer

Elementer og stolper leveres på paller og vejer flere titals kilo pr. stk. Find et sted, hvor en lastbil med kran kan sætte pallerne af så tæt på hegnslinjen som muligt, helst på et fast og plant underlag. Fjern buske, sten, det gamle hegn og rester af gamle fundamenter langs linjen. Alternativt kan du aftale på forhånd, hvem der river ned og kører bort. Holdet skal bruge et frit bælte på mindst cirka en meter på begge sider af hegnet. Ellers er der ikke plads til bukkene, når de øverste elementer skal i.

Afsætning og stolpeafstand

Montøren spænder en snor ud mellem endepunkterne og afmåler stolpernes centre ud fra elementernes længde. Afstanden er ikke præcis to meter. Til elementets længde lægges det spillerum i rillerne, som producenten angiver. Derfor måles afstanden ikke med tommestok efter øjemål, men med et prøveelement. Samtidig besluttes det, hvor hjørne- og endestolper skal stå, og hvor der skal være plads til en låge eller port.

Huller og punktfundamenter

Hullerne bores med et hånd- eller motorbor. Ved lange hegn og tung jord bruges en minigraver. I Danmark regnes frostfri dybde som regel til cirka 90 cm. Ved 2,1 m høje hegn laves fundamenterne derfor typisk omkring 90 til 100 cm dybe og cirka 30 til 40 cm brede, afhængigt af jorden og producentens anvisning. I fed lerjord, som man finder mange steder på Øerne og i Østjylland, holder hullerne formen godt, men vandet bliver stående. I løs sandjord, som i dele af Vest- og Nordjylland, skrider siderne lettere sammen, og fundamentet skal ofte være bredere. I bunden af hullet lægges et lag skærver, så vandet kan løbe væk. På skrånende grund eller i løs jord støbes der et sammenhængende stribefundament i stedet for punktfundamenter, så hegnet hviler i hele sin længde.

Isætning af stolper

Den første stolpe sættes i hullet, rettes op med vaterpas i begge retninger og støbes fast. Betonens styrkeklasse følger producentens anvisning, ofte omkring C16/20 til C20/25. Den næste stolpe placeres ved at skubbe det nederste element ind mellem de to stolper, så afstanden bliver præcis. Ved et hegn på 2,1 m støttes stolperne som regel af med lægter eller skråstivere, til betonen har sat sig, fordi en lang stolpe let vipper i den våde beton. Stolpetoppenes højde kontrolleres med en snor langs hele hegnet.

Isætning af elementer

Elementerne skubbes ned i rillerne oppefra, nederst først. De nederste kan to mand sætte i fra jorden, men den øverste række i 2,1 m skal løftes over hovedhøjde. Holdet arbejder derfor fra stilladsbukke, bruger løftestropper eller en løfteanordning og har én mand på hver side af stolpen. Mellem elementerne lægges der nogle gange gummi- eller plastikmellemlæg, som forhindrer klapren og afskalning af kanterne. Til sidst sættes der hætter på stolperne, så regn og frost ikke trænger ned i rillerne.

Hvor lang tid det tager, og hvornår hegnet kan belastes

Hvor meget der når at blive sat op på en dag, afhænger af terrænet, adgangsforholdene og antallet af folk. På en plan grund med god adgang går det væsentligt hurtigere end på en skråning med stenet jord, hvor hullerne må graves med håndkraft. Stolperne bør stå nogle dage i betonen, før de øverste elementer sættes i. Den præcise tid afhænger af betonen og vejret. Om sommeren hærder betonen hurtigere, og ved temperaturer tæt på frysepunktet bør der ikke støbes. Betonen når som regel sin fulde styrke efter cirka 28 dage. Indtil da skal du ikke hænge tunge krukker på hegnet eller stille en stige op ad det.

Ved 2,1 m er hegnets flade stor, så elementernes udseende fylder mere end ved et lavt hegn. Samtidig gælder det, at tungere dekorative elementer stiller større krav til håndteringen og til stolperne.

• Ensidede elementer har mønster på den ene side, mens den anden er glat eller rå. De passer, hvor ingen kigger på bagsiden, for eksempel mod en mark.
• Dobbeltsidede elementer har mønster på begge sider. De vælges mod naboen eller mod vejen, men er som regel tungere.
• Mønstre efterligner kløvet sten, mursten eller træ, eller elementerne er helt glatte. Glatte elementer er nemmere at male, mens mønstrede skjuler små ujævnheder og snavs bedre.
• Sokkelpladen er det nederste element, som går lidt ned under terræn og forhindrer hunde og dyr i at grave sig under. På skrånende grund udfylder den mellemrummet under de trappevis placerede fag.
• Stolper findes som mellem-, hjørne- og endestolper, alt efter hvor mange riller de har, og hvor de sidder. Spørg producenten, om der findes en kraftigere type til netop 2,1 m.
• Farve: hegnet kan være naturgråt, indfarvet i massen eller malet bagefter. Maling med facademaling til beton sker først, når hegnet er tørt. Producenterne anbefaler typisk at vente nogle uger.

Betonstolper er ikke beregnet til at bære en låge eller port. Skal der være en indgang i hegnet, skal du regne med separate stålstolper eller murede piller med eget fundament. Bor heller ikke huller i betonstolperne til beslag, uden at producenten har godkendt det. Det kan svække stolpen netop der, hvor vinden belaster mest.

Arbejdets omfang, og dermed prisen pr. løbende meter, kan variere meget. Arbejdet bliver lettere med:

• Plan grund og fast jord uden sten
• Adgang for lastbil med kran helt hen til hegnslinjen
• Lange lige stræk uden hjørner og knæk
• Et frit bælte langs hegnet, og skel og ledninger, der allerede er afsat

Arbejdet bliver derimod sværere med:

• Skråninger, hvor fagene skal sættes trappevis og hvert fag løses for sig
• Stenet eller vandmættet jord, gamle fundamenter og trærødder i linjen
• En smal passage, hvor elementerne skal bæres ind med håndkraft
• Mange korte stræk, hjørner, tilslutninger til naboens hegn og åbninger til låger
• Arbejde tæt op ad en eksisterende mur eller bygning, hvor der ikke er plads til bukke

Ved 2,1 m slår disse forhold mere igennem end ved et lavere hegn. Hver forhindring betyder flere løft af tunge elementer over hovedhøjde.

• For lave eller smalle fundamenter. Et højt, tæt hegn fungerer som et sejl. Ved kraftig vind og frost i jorden vipper stolperne gradvist, og efter nogle år hælder et helt stræk.
• Stolpeafstand målt med tommestok i stedet for med et element. Står stolperne for langt fra hinanden, falder elementerne ud af rillerne. Står de for tæt, kan elementerne ikke komme ned. Når betonen er hærdet, kan det kun rettes ved at bryde op.
• Stolper uden afstivning. En lang stolpe flytter sig let i våd beton. Det giver en skæv overkant og ujævne mellemrum.
• De øverste elementer sat i for tidligt. Betonen kan endnu ikke tage belastningen, og stolpen drejer eller synker.
• Manglende hætter. Vandet løber ned i rillerne, fryser om vinteren og skaller kanterne af stolperne.
• Ingen afvanding på skrånende grund. Det nederste element holder jord og vand tilbage fra naboens grund. Betonen bliver fugtig, grøn og får udblomstringer. Et hegn er ikke en støttemur og må ikke holde en jordopfyldning tilbage.
• Forkert håndtering. Elementer, der er smidt oven på hinanden eller stillet på kanten, får afslåede hjørner. I øjenhøjde på et hegn kan de ses på lang afstand.

En øvet gør det selv-person kan godt sætte et hegn på op til 2,1 m op, hvis der er mindst to stærke hjælpere, stilladsbukke og tålmodighed. Det er dog ikke et enmandsarbejde. Elementer og stolper er tunge, den øverste række skal løftes over hovedhøjde, og et element, der falder ned, kan give alvorlige skader. Ligger der ledninger tæt på linjen, er jorden tung, eller er grunden skrånende, så overlad arbejdet til et hold.

1. Kontrollere skellet og få ledningerne i jorden undersøgt og påvist.
2. Spænde en snor ud og markere stolpernes placering med et prøveelement.
3. Bore huller i den dybde, producenten anbefaler, typisk omkring 90 til 100 cm, og hælde skærver i bunden.
4. Sætte den første stolpe, rette den op med vaterpas i begge retninger, støbe den fast og afstive den med lægter.
5. Skubbe det nederste element ind, sætte den næste stolpe tæt op ad det, rette den op og støbe den fast.
6. Fortsætte fag for fag og løbende kontrollere stolpetoppenes højde med snoren.
7. Vente, til betonen har hærdet tilstrækkeligt efter betonproducentens anvisning og vejret.
8. Sætte de øvrige elementer i nedefra og op, den øverste række fra bukke, altid to personer pr. element.
9. Sætte hætter på stolperne og rette terrænet til omkring fundamenterne, så vandet løber væk fra hegnet.

Gå hele hegnet igennem fra begge sider. Kig langs overkanten fra den ene ende, så ses skævheder og spring tydeligst.

• Stolperne står lodret i begge retninger, kontrolleret med vaterpas
• Hegnets overkant er lige eller jævnt trappet efter terrænet
• Elementerne sidder i rillerne i hele højden og klaprer ikke, når du trykker på dem
• Stolperne giver sig ikke, når du trykker kraftigt på dem med hånden
• Der er ingen afslåede kanter eller revner på elementer og stolper
• Alle stolper har hætter på
• Den pæne side vender, som det er aftalt
• Hegnet står på det afsatte skel og følger den aftalte linje
• Terrænet omkring fundamenterne er rettet til, og vandet løber ikke ind mod hegnet
• Åbningerne til låger og porte har den rigtige bredde
• Området er ryddet, og betonrester og emballage er kørt væk