Udluftning af radiator og efterfyldning af vand

Luft er lettere end vand og samler sig derfor de højeste steder i anlægget. Det er typisk øverst i radiatorerne og på øverste etage. Typiske tegn er:

• Radiatoren varmer kun forneden eller bliver slet ikke varm, selvom fyret eller varmepumpen kører
• Klukken og boblen i radiatoren eller rørene, især når varmen bliver tændt
• Lavt tryk på manometret eller en fejlmeddelelse om lavt vandtryk på fyret
• Rummet bliver koldere, end du har sat termostaten til

Hvorfor falder trykket egentlig? Når du lufter ud, slipper der også lidt vand ud sammen med luften. Der forsvinder også små mængder ved pakninger og ventiler. Skal du fylde vand på ofte, for eksempel med få ugers mellemrum, er der en utæthed et sted, eller ekspansionsbeholderen virker ikke. Så hjælper det ikke at fylde mere på, og du bør ringe til en VVS-installatør.

Har du fjernvarme, ser det lidt anderledes ud. Mange huse med fjernvarme er koblet direkte til nettet. Her kommer trykket fra fjernvarmeværket, og du skal kun lufte radiatorerne ud, ikke fylde vand på. Har du en varmeveksler, har anlægget sit eget tryk ligesom ved et gasfyr, et oliefyr eller en luft-til-vand-varmepumpe.

En VVS-installatør eller en erfaren husejer gør det i to trin. Først lukker man luften ud, derefter fylder man vand på. Den omvendte rækkefølge giver ikke mening, fordi trykket så falder igen under udluftningen.

Ved udluftning slukker man for varmen og cirkulationspumpen og lader anlægget stå lidt. Så stiger luften op, og vandet bliver lidt køligere. Derefter åbner man lidt for luftskruen på hver radiator. Den sidder som regel i det øverste hjørne i siden. Man åbner den med en udluftningsnøgle, på nogle typer med en flad skruetrækker. Skruen står åben, så længe der kommer luft ud med en hvislende lyd. Man lukker den, når der løber en jævn stråle vand uden bobler. I huse med flere etager begynder man nederst og arbejder sig opad, fordi de øverste radiatorer samler mest luft.

Efterfyldning betyder, at man lukker vand ind gennem påfyldningsventilen. Den sidder typisk i bunden af fyret eller på røret ved siden af, og nogle gange er det en fleksibel slange, der kobles til koldt vand. Man lukker vandet langsomt ind og holder øje med manometret. På et almindeligt fyr i et parcelhus ligger trykket på det kolde anlæg normalt omkring 1 til 2 bar. Den præcise værdi står i fyrets vejledning. I et højere hus kan det være nødvendigt med lidt mere tryk, så vandet også når de øverste radiatorer.

I et hus eller en lejlighed med eget fyr eller egen varmepumpe kan du godt klare opgaven selv. Du skiller ikke noget ad på fyret, du bruger kun de ventiler, der er beregnet til brugeren. Bor du i en ejerforening eller andelsboligforening med fælles varmeanlæg, fylder du ikke selv vand på. Spørg i stedet viceværten eller bestyrelsen, hvordan udluftning håndteres i ejendommen.

1. Sluk for varmen og cirkulationspumpen, og vent til radiatorerne er kølet af til i hvert fald lunkne.
2. Se på manometret, og husk hvilket tryk det viser.
3. Læg en klud under luftskruen, eller hold en lille skål klar.
4. Drej forsigtigt luftskruen med nøglen cirka en kvart til en halv omgang, ikke mere.
5. Lad luften sive ud, og vent til der kommer vand uden bobler.
6. Luk skruen igen, stram den kun let, ikke med magt.
7. Gør det samme ved de næste radiatorer, nedefra og op.
8. Tjek manometret igen.
9. Åbn langsomt for påfyldningsventilen, hvis trykket er under fabrikantens værdi, og hold øje med viseren.
10. Luk påfyldningsventilen helt, når trykket når den anbefalede værdi. Er det en slange, så tag den af efter fyrets vejledning.
11. Tænd for varmen igen, og mærk efter en halv til en hel time, om radiatorerne er varme over hele fladen.
12. Se på trykket igen, når anlægget er varmt, og gentag udluftningen, hvis det er nødvendigt.

Lugter du gas, så tænd og sluk ikke for noget, luft ud, forlad rummet og ring til gasselskabets vagtnummer eller 112. Alt arbejde på selve gasfyret, brænderen eller aftrækket må kun udføres af en autoriseret gasinstallatør.

Det nemme tilfælde er et nyere anlæg med radiatorer, der er lette at komme til, ventiler der virker, og et fyr med påfyldningsventil og et tydeligt manometer. Det klarer en husejer hurtigt. Disse situationer kræver mere tid og erfaring:

• Mange radiatorer og flere etager, hvor man skal rundt i hele huset og nogle gange lufte ud flere gange
• Fastsiddende eller rustne luftskruer, som ikke kan åbnes eller er utætte bagefter og skal skiftes
• Radiatorer bag møbler eller under skjulere, som er svære at komme til
• Ældre anlæg med belægninger, hvor der kommer mørkt vand ud, og radiatoren stadig ikke varmer efter udluftning
• Tryk der falder igen og igen, fordi der er en utæthed eller en defekt ekspansionsbeholder
• Kombination med gulvvarme, hvor kredsene luftes ud via fordelerrøret, og fremgangsmåden er mere kompliceret

I de tilfælde handler det ikke kun om udluftning, men om at finde årsagen. En VVS-installatør tjekker så ekspansionsbeholderen, pumpen og termostatventilerne og vurderer, om anlægget trænger til en gennemskylning.

• Udluftning mens varmen kører: vandet er varmt, og pumpen fordeler luften rundt i anlægget, så du ikke får det hele ud
• Luftskruen åbnet for meget: den lille skrue kan drejes helt ud, og så sprøjter vandet ud på væg og gulv
• Lukket for tidligt: skruen skal først lukkes, når der kommer rent vand uden bobler, ikke ved første sprøjt
• Glemt efterfyldning: trykket er for lavt efter udluftningen, og fyret slår fra efter et stykke tid
• For højt tryk: sikkerhedsventilen åbner, på almindelige fyr som regel ved cirka 3 bar, og så begynder den at dryppe
• Påfyldningsventilen ikke helt lukket: der siver langsomt vand ind, og trykket stiger af sig selv
• Hyppig efterfyldning uden at finde årsagen: nyt vand bringer ilt og mineraler med, som fremmer rust og belægninger

Når du har luftet ud og fyldt vand på, så lad anlægget blive varmt og gå disse punkter igennem:

• Alle radiatorer varmer jævnt over hele fladen, også foroven
• Der klukker og bobler ikke i radiatorer eller rør
• Trykket på det kolde anlæg ligger inden for fyrfabrikantens område
• Trykket stiger lidt, når anlægget er varmt, men kommer ikke tæt på sikkerhedsventilens grænse
• Luftskruerne er tørre og drypper ikke
• Påfyldningsventilen er lukket, og slangen er taget af, hvis vejledningen kræver det
• Fyret viser ingen fejl
• Trykket er ikke faldet mærkbart efter nogle dages drift