Gassvejsning af metalrør

Flammen egner sig godt til tyndvæggede stålrør i mindre dimensioner, sådan som de ofte sidder i ældre parcelhuse og etageejendomme. Svejseren kan dosere varmen fint, så den tynde rørvæg ikke så let brænder igennem. Brænderen kræver heller ikke strøm, og den kan komme ind på trange steder bag en radiator eller oppe under loftet i fyrrummet.

Der er dog situationer, hvor man vælger en anden metode:

• Tykvæggede og store rør i fyrrum og teknikrum svejses som regel med elektrisk buesvejsning, som er hurtigere i kraftigt materiale
• Kobberrør hårdloddes næsten altid i praksis. Der bruges også en flamme, men kobberet smelter ikke
• Galvaniserede rør, som man ofte ser i gamle vandinstallationer, skal ikke svejses. Zinken brænder af, giver sundhedsskadelige dampe, og samlingen mister sin rustbeskyttelse. Her bruger man gevind eller overgangsfittings
• Gasrør må kun svejses af en autoriseret gasinstallatør med efterfølgende tæthedsprøvning. Det er ikke almindeligt varmearbejde

I ældre huse har gassvejsning en ekstra fordel: de gamle rør har ofte dimensioner, som moderne pressfittings ikke passer til, eller de er så svækkede, at de ikke kan tåle at blive presset. Med en svejsning kobles det nye stykke direkte på en sund del af det gamle rør.

Selve svejsningen tager kortere tid, end mange regner med. Det meste af tiden går med forberedelse og kontrol.

1. Slukke kedlen eller lukke for fjernvarmen, lade anlægget køle af og tømme vandet i hvert fald fra den del, hvor der skal svejses.
2. Sikre omgivelserne: fjerne brændbare ting, dække gulv og vægge med ubrændbart materiale eller en metalplade og have en ildslukker klar.
3. Skære det beskadigede stykke af og rense rørenderne for rust, maling og fedt helt ned til blankt metal, eventuelt affase kanterne.
4. Sætte det nye rørstykke præcist på plads og fastgøre det, så samlingen holder linjen og ikke flytter sig under svejsningen.
5. Indstille flammen efter godstykkelsen og varme samlingen jævnt op hele vejen rundt.
6. Svejse samlingen med en rolig bevægelse rundt om røret, efter behov med tilsatstråd.
7. Lade svejsningen køle af af sig selv uden at køle den med vand.
8. Kontrollere svejsningen visuelt, fylde anlægget, udlufte det og trykprøve.
9. Holde øje med arbejdsstedet i et stykke tid bagefter, så man er sikker på, at støv eller isolering ikke ulmer.

Hvis rørene skal skjules i en væg eller i gulvet, gøres det først, når trykprøvningen er bestået. En utæt svejsning under puds er langt sværere at finde end en, man stadig kan se.

Hvor omfattende opgaven bliver, afhænger mest af, hvor let svejseren kommer til samlingen, og i hvilken stand rørene er. Et frit ført rør i fyrrummet eller på en væg, hvor brænderen kan komme hele vejen rundt, er ligetil. Det bliver mere besværligt i disse situationer:

• Samlingen sidder tæt på en væg, i et hjørne eller under loftet, så svejseren må arbejde i en akavet stilling
• Røret er kraftigt tæret, og man skal finde et sted, hvor godset er tykt nok til at svejse i
• Der er træpaneler, forsænkede lofter, kabler eller plastrør i nærheden, som skal beskyttes
• I en etageejendom skal hele stigestrengen tømmes, og tidspunktet skal aftales med ejerforeningen eller andelsboligforeningen
• Efter svejsningen skal der hugges riller, mures og pudses op

I en ejer- eller andelsbolig hører stigestrengen til varmeanlægget i fællesskab med de andre beboere, selv om den løber gennem din lejlighed. Tal derfor med foreningen eller viceværten, før nogen går i gang med den.

Gassvejsning er arbejde med åben ild og trykflasker. Det hører hjemme hos en uddannet svejser, som også har det kursus i varmt arbejde, som forsikringsselskaberne typisk kræver. Det er ikke en opgave for gør-det-selv-folk. En erfaren svejser kender ikke kun selve teknikken, men også reglerne for brandsikkerhed i bygninger: klargøring af arbejdsstedet, ildslukker inden for rækkevidde og brandvagt efter arbejdet.

Hvorfor er brandvagten bagefter så vigtig? Gnister og glødende metal kan antænde støv i en rille, isolering eller træ bag en væg, og det kan ske med forsinkelse. En brand viser sig nogle gange først, efter svejseren er gået. Du hjælper selv til ved at rydde alt brændbart væk omkring rørene, før svejseren kommer, og ved at sørge for, at rummet kan luftes ud.

Lugter du gas under arbejdet, skal arbejdet stoppes med det samme. Luft ud, rør ikke ved kontakter eller elektriske apparater, forlad rummet og ring til gasselskabets vagttelefon eller 112. Skal der ændres på el-installationer i forbindelse med opgaven, må det kun udføres af en autoriseret elinstallatør.

I praksis ser man oftest disse problemer:

• Rørender, der ikke er renset godt nok: rust og maling giver porer, og svejsningen begynder at sive med tiden
• Gennembrændt rørvæg i tynde rør, når flammen er for kraftig eller bliver holdt for længe ét sted
• Manglende rodgennembrænding: samlingen ser pæn ud udefra, men metallet er ikke smeltet sammen i hele godstykkelsen
• Svejsning på et svækket rør: samlingen er tæt, men lidt længere henne knækker det tærede rør snart
• Rør skjult uden trykprøvning, og utætheden viser sig senere som en fugtig plet på væggen

Når du overtager arbejdet, så se især efter disse punkter:

• Svejsningen er sammenhængende hele vejen rundt om røret uden huller, revner og synlige porer
• De samlede rør ligger på linje, og rørføringen er hverken skæv eller hængende
• Omgivelserne er ikke svedet, og afdækningen af gulv og vægge har gjort sin nytte
• Anlægget er fyldt, udluftet og har bestået trykprøvningen
• Samlingerne er tørre, også når varmen er tændt og anlægget har normal driftstemperatur
• Radiatorerne bliver jævnt varme, og der klukker ikke luft i anlægget
• Trykket på manometeret falder ikke efter nogle dages drift
• Indmurede rør er først dækket til efter tæthedsprøvningen