Gevindskæring på rør

Før der skæres, skal røret være uden tryk. På varmeanlægget betyder det, at i det mindste den berørte streng tømmes. På vandinstallationen lukkes hovedhanen, og den lavest placerede hane åbnes. Derefter arbejder VVS-installatøren typisk sådan her:

1. Røret skæres vinkelret af, helst med en rørskærer, så enden bliver lige.
2. Grater fjernes indvendigt og udvendigt, og overfladen renses for rust og gammel maling.
3. Skærehovedet i den rigtige størrelse sættes på, og røret smøres med skæreolie.
4. Gevindet skæres med jævne bevægelser. Med håndværktøj drejes der en lille smule tilbage ind imellem, så spånerne brækker af.
5. Gevindet renses, længden og overfladen kontrolleres, og fittingen skrues på som en prøve.
6. Gevindet tætnes med hamp og gevindpasta, gevindtætningstråd eller teflonbånd, og samlingen spændes.

Hvorfor er olien og den lige start så vigtig? Hvis skærehovedet går skævt ind, bliver gevindet skævt, fittingen kommer til at sidde på skrå, og samlingen får let ved at blive utæt. Uden olie river gevindet, og overfladen bliver ru og svær at tætne.

På vand, varme og gas bruges rørgevind i tommemål, ofte samlet omtalt som BSP. Standarderne findes som DS/EN 10226 for tætnende gevind og DS/EN ISO 228 for gevind, der ikke tætner selv. I praksis skal du kende disse betegnelser:

• R: udvendigt konisk gevind, som skæres direkte på røret. Det strammer til, når det skrues i, og tætner i selve gevindet sammen med tætningsmaterialet. Det er det almindelige gevind på stålrør til alle tre medier
• Rp: indvendigt cylindrisk gevind i fittings, som det koniske R-gevind skrues ind i
• G: cylindrisk gevind, som ikke tætner af sig selv. Det bruges, hvor en flad pakning eller en O-ring står for tætningen, for eksempel ved omløbere, radiatorventiler og pumper

Indvendige gevind sidder næsten altid færdige fra fabrikken i fittings og ventiler. Det er sjældent, at der skæres indvendigt gevind ude på stedet. Det vigtige er, at type og størrelse passer sammen på rør og fitting. Er du i tvivl, står det i producentens datablad for ventilen eller fittingen.

Sorte stålrør er klassikeren i ældre varmeanlæg, både i huse med oliefyr og i ældre fjernvarmeinstallationer. De er nemme at skære gevind i, med hånd eller maskine, og giver en stærk samling, der kan skilles ad igen.

Galvaniserede rør findes ofte i vandinstallationen i ældre huse og etageejendomme. Når gevindet skæres, forsvinder zinklaget naturligt på det sted, og derfor er en god tætning vigtig, så gevindet er beskyttet mod fugt. Galvaniserede rør skal ikke svejses eller varmes op, så gevind er det naturlige valg.

Rustfri stålrør er hårdere og slider mere på værktøjet. De kræver skarpe skærebakker beregnet til rustfrit stål og bliver som regel skåret på maskine.

Der skæres ikke gevind i plast- og komposit-rør (PEX og alupex), kobberrør eller tyndvæggede stålrør beregnet til pressystemer. Her bruges pressfittings, klemfittings, lodning eller overgange med gevind. Stærkt tærede rør er heller ikke egnede, fordi væggen bliver for tynd, når gevindet er skåret.

En håndgevindskærer med skraldenøgle er nok til mindre dimensioner og få gevind, for eksempel ved en reparation i badeværelset eller tilslutning af en radiator. Fordelen er, at den kan bruges på trange steder, hvor en maskine ikke kan komme til.

En elektrisk gevindskærer eller en gevindskæremaskine bruges ved større dimensioner, hårdere materialer og mange gevind. Gevindene bliver mere ensartede, arbejdet går hurtigere, og både røret og væggen, det sidder fast i, bliver belastet mindre. Kan stykket tages ned, foretrækker VVS-installatøren nogle gange at skære det ud, lave gevindet på maskinen og sætte det færdige stykke tilbage.

Hvor meget arbejde der ligger i det, og dermed om opgaven bliver billigere eller dyrere, afhænger især af:

• Rørets dimension og hvor mange gevind der skal laves
• Materialet, da rustfrit stål og gamle hårde rør er tungere at skære i
• Adgangen, for eksempel et rør tæt ved væggen, i et hjørne eller bag kedlen
• Rørets tilstand, fordi en rusten eller tilgroet ende skal kortes af, til der er sundt materiale
• Om varmeanlægget skal tømmes og fyldes igen, eller om vandet skal lukkes for hele huset
• Om det drejer sig om vand, varme eller gas, hvor kravene til kontrol er størst

I praksis er det ofte ikke selve gevindet, der tager tid, men at få en gammel, rusten samling løsnet og gøre stedet klar.

Ved drikkevand bruges kun tætningsmaterialer, der er godkendt til drikkevand, altså pasta og tråd med den rette mærkning. Gevindet skal være rent, uden olierester og spåner, som kan komme ind i installationen.

Ved varme belastes samlingen af temperaturen og af, at anlægget skiftevis varmes op og køles ned. Tætningen skal være beregnet til varmeanlæg, og gevindet må ikke spændes for hårdt, så fittingen ikke revner. Skal røret bagefter skjules i væg eller gulv, skal hver skjult samling trykprøves, før der lukkes til.

Ved gas må gevind og samlinger kun udføres af en autoriseret gasinstallatør, og efter arbejdet skal installationen tæthedsprøves. Bed om dokumentation for prøvningen. Lugter du gas, så brug ikke elektriske kontakter eller apparater, luft ud, forlad rummet og ring til gasdistributørens vagttelefon eller 112.

I en etageejendom må faldstammer, stigstrenge og fælles rør ikke tømmes eller ændres uden aftale med ejerforeningen eller andelsboligforeningen.

Når du tager arbejdet i mod, så se efter disse punkter:

• Gevindet er glat, uden afrevne gevindgange og grater
• Fittingen eller ventilen sidder lige og ikke på skrå
• Der stikker ikke for meget gevind eller tætningsmateriale ud af fittingen
• Ved vand er installationen sat under tryk, og samlingen er tør
• Ved varme er anlægget fyldt op og udluftet, og trykket på manometeret faldt ikke under prøven
• Ved gas foreligger der dokumentation for tæthedsprøvningen
• Området omkring er rengjort for olie og spåner