Rørfrysning

Selve frysningen tager ikke lang tid. Det er forberedelsen, der afgør, om det lykkes. En isprop holder kun, når vandet i røret står stille og ikke er varmt. I praksis ser forløbet nogenlunde sådan ud:

1. Installatøren vurderer rørets materiale, dimension og stand og vælger et lige, ubeskadiget stykke rør til frysningen.
2. Cirkulationspumpen stoppes, og der lukkes for varmen. Har du fjernvarme, lukker man typisk ventilerne ved fjernvarmeunitten, har du kedel eller varmepumpe, slukkes den. Vandet skal køle af, fordi varmt vand fryser meget langsommere.
3. Frysehovederne spændes på røret. På mindre rør bruger man som regel ét, på større rør nogle gange to ved siden af hinanden.
4. Anlægget køler, indtil der er dannet en hel prop. På almindelige rørdimensioner i boliger tager det normalt fra få minutter til en halv time eller mere, afhængigt af materialet.
5. Installatøren tjekker forsigtigt, om proppen holder: løsner samlingen bag den og ser, om vandet holder op med at løbe.
6. Så udføres selve reparationen. Fryseanlægget kører hele tiden og holder proppen.
7. Bagefter slukkes kølingen, proppen får lov at tø langsomt op, og anlægget startes igen, efterfyldes og udluftes.

Metoden gør størst nytte, hvor det ville kræve meget arbejde og en unødig risiko at tømme anlægget. Typiske situationer er:

• Udskiftning eller nedtagning af en radiator uden afspærringsventiler
• Udskiftning af en gammel ventil eller hane, der ikke længere slutter tæt
• Tilslutning af en ny gren, for eksempel ved renovering af bad eller køkken
• Reparation af et utæt stykke rør
• Arbejde i én lejlighed i en ejendom med fælles varmeanlæg

Hvorfor vil man helst undgå at tømme anlægget? I et ældre anlæg løsner aflejringer sig, når det tømmes og fyldes igen, og de kan bagefter stoppe ventiler og radiatorer til. Der kommer lettere luft i systemet, det skal udluftes længere, og imens bliver rummene kolde. I et større anlæg er der desuden tale om meget vand og eventuelle tilsætningsstoffer. Ved fjernvarme, der er direkte tilsluttet, er vandet i dine radiatorer en del af fjernvarmenettets vand, og det er endnu en grund til at undgå at tappe ud.

Rørfrysning virker dog ikke alle steder. Er der frostvæske i anlægget, dannes proppen dårligt eller slet ikke. Det er også et problem, hvis vandet hele tiden strømmer, for eksempel i en vandforsyning med fuldt tryk, som ikke kan sænkes, eller hvis røret er så tæret, at det måske ikke tåler temperaturændringen. Så foreslår installatøren en anden løsning, for eksempel at tømme en enkelt gren.

Bor du i en ejerforening eller andelsboligforening, er faldstammen en fælles installation. Ofte skal cirkulationspumpen i fyrrummet eller ved fjernvarmeunitten stoppes et øjeblik, og det kan kun viceværten eller foreningen gøre. Aftal derfor tidspunktet med dem i god tid.

Der findes tre almindelige typer udstyr. Hvilken installatøren vælger, afhænger af rørets dimension, materiale og hvor længe proppen skal holde.

• Elektrisk fryseanlæg virker lidt som et køleskab. Frysehovederne er forbundet med en kompressor og kan holde proppen i længere tid. Det passer godt til installationer i huse og lejligheder
• Kulsyre (CO2) fra en trykflaske bruges til korte opgaver på mindre rør. Det er enkelt, men proppen holder kun, så længe der er gas i flasken
• Flydende kvælstof bruges på større rør og krævende installationer, for eksempel i teknikrum eller erhvervsbygninger

Ved kulsyre og kvælstof skal rummet være godt ventileret, fordi gassen kan fortrænge ilten i et lille, lukket rum. Stål- og kobberrør fryses ofte. Plastrør som PEX og alupex leder varme dårligere, så frysningen tager længere tid og skal overvåges mere nøje. Nogle rørproducenter har deres egne begrænsninger, så det er en god idé at finde ud af, hvilket rør du har derhjemme.

Hvor meget arbejde der er, og dermed hvad opgaven ender med at koste, afhænger især af disse forhold:

• Dimension og materiale: Et tyndt kobberrør fryser hurtigt, mens tykvægget stål eller større rør kræver kraftigere udstyr og mere tid
• Adgang til røret: Et frit ført rør er ideelt. Et rør i en rille, bag fliser eller tæt op ad væggen skal først frilægges
• Mulighed for at stoppe gennemstrømningen: Kan pumpen stoppes og anlægget køle af, går det let. Ved konstant gennemstrømning tager det længere tid, eller det kan slet ikke lade sig gøre
• Installationens stand: Rustne eller tidligere reparerede rør kræver en mere forsigtig fremgangsmåde
• Det efterfølgende arbejde: Frysningen sker næsten altid sammen med udskiftning af radiator, ventil eller rør, og det arbejde bestemmer, hvor længe proppen skal holde

De fleste problemer opstår ikke under selve frysningen, men på grund af dårlig forberedelse. I praksis ser man ofte disse situationer:

• Frysning af et varmt anlæg eller med pumpen kørende, så proppen ikke dannes eller giver efter under arbejdet
• Et dårligt valgt sted, for eksempel en bøjning, en samling eller et beskadiget stykke, hvor røret er svagest
• Frysning to steder efter hinanden med et lukket stykke rør imellem. Isen udvider sig, og trykket i det lukkede stykke kan stige så meget, at røret tager skade
• Lodning eller svejsning for tæt på proppen. Varmen smelter den, så man holder afstand eller bruger pressamlinger
• Optøning med åben flamme for at gøre det hurtigere, hvilket kan deformere røret eller give en utæthed senere

Ved optøningen gælder en enkel regel: Lad proppen tø langsomt op, og først derefter kommer der fuldt tryk på, og pumpen startes.

Når installatøren er gået, skal du sikre dig, at anlægget fungerer lige så godt som før. Gå disse punkter igennem ved afleveringen:

• Den nye eller udskiftede samling er tør og drypper ikke, heller ikke efter nogle timers drift
• Stedet, hvor proppen sad, har ingen synlig deformation eller revne
• Trykket på manometeret ved kedlen eller anlægget ligger inden for det område, producenten angiver
• Radiatorerne er udluftet og bliver jævnt varme over hele fladen
• Cirkulationspumpen kører, og der er ingen boblen eller hvislen i rørene
• Installatøren har fortalt dig, præcis hvad der er skiftet, og hvad du skal gøre, hvis der senere viser sig fugt