Lægning af gulvvarmerør

Selve udlægningen af rør er kun en del af opgaven. Et godt resultat afhænger af et ordentligt underlag, den rigtige rækkefølge af lagene og en grundig trykprøve, før der støbes.

Lagene under rørene

Først lægges varmeisolering på et plant og rent underlag. Det er som regel EPS-plader i en styrke, der er beregnet til gulve. Mod jord eller en uopvarmet kælder er isoleringen normalt væsentligt tykkere end mellem to opvarmede etager. Ellers forsvinder en del af varmen nedad, hvor ingen har glæde af den. Langs alle vægge, omkring søjler og ved dørkarme limes en kantisoleringsstrimmel. Den adskiller støbningen fra væggene, så gulvet kan udvide sig, når det bliver varmt, uden at revne.

Oven på isoleringen lægges der, alt efter system, en folie, en systemplade med knopper eller skinner, som røret bliver holdt fast i.

Udlægning af kredsene

Røret rulles direkte af ruller, helst med en afvikler, så det ikke snor sig og knækker. Hver kreds starter på fordeleren, løber gennem rummet efter tegningen og vender tilbage til fordeleren. Undervejs holder montøren den afstand mellem rørene, som beregningen har fastlagt, typisk omkring 10 til 20 cm. Langs ydervægge med vinduer lægges rørene ofte tættere, fordi kulden fra vinduerne mærkes mest dér. Det kaldes en randzone.

Der findes to grundlæggende måder at lægge rørene på:

• Spiral (snegl): frem- og returløbet ligger skiftevis side om side, så gulvtemperaturen bliver mere jævn. I opholdsrum er det i dag den mest almindelige løsning.
• Meander (slange): røret går frem og tilbage i parallelle baner. Det er nemmere i smalle og små rum, men gulvet er varmere i starten af kredsen end i slutningen.

Fordeler, beskyttelsesrør og mærkning

Ved fordeleren samles mange rør tæt. Her lægges de normalt i beskyttelsesrør eller med isoleringsstrømper, så gulvet foran fordeleren ikke bliver overophedet. Beskyttelsesrør bruges også, hvor et rør krydser en dilatationsfuge i støbningen eller går under et dørtrin mellem to rum. Hver kreds mærkes på fordeleren, så det er tydeligt, hvilket par rør der hører til hvilket rum.

Trykprøve og støbning

Før der støbes, fyldes hele systemet med vand, udluftes og sættes under tryk. Trykket og prøvens varighed fastsættes af systemleverandøren og beregningen. Falder manometeret ikke, skrives resultatet ind i en trykprøveprotokol. Derefter støbes der, mens rørene stadig står under tryk. Bliver et rør beskadiget under støbningen, kan man se det med det samme og ikke først, når klinkerne er lagt.

Gulvvarme er ikke bare gulvvarme. Systemet påvirker, hvor hurtigt arbejdet går, hvor højt gulvet bliver, og hvor godt røret bliver liggende under støbningen.

Våde systemer, der støbes ind

• Tackersystem: isoleringsplader med folie, hvor der er trykt et net, og røret fastgøres med plastclips ved hjælp af et tackerværktøj. Det går hurtigt og passer godt til rum med skæve former. Er røret dårligt fastgjort, kan det dog flyde op i et flydende anhydritgulv.
• Systemplade med knopper (knopplade): røret trykkes ned mellem knopperne og holder af sig selv. Afstanden overholdes næsten automatisk, og røret flyder ikke op. Pladen er stivere, og ved komplicerede grundplaner skal der skæres mere.
• Skinner: plastskinner med riller fastgøres på isoleringen, og røret klikkes ned i dem. De bruges mest på store, enkle flader.

Tørre og lave systemer

Ved renovering er der ofte ikke højde nok til en traditionel opbygning med støbning. I ældre danske huse med trægulve på bjælkelag eller strøer bruges derfor tit tørre systemer. Her lægges røret i riller i isolerings- eller fibergipsplader med varmefordelingsplader af aluminium, som spreder varmen. Ovenpå lægges gulvbrædder eller tørre gulvplader. Andre muligheder er tyndlagssystemer med rør i mindre dimension eller fræsning af riller i et eksisterende, fast betongulv. Disse løsninger er lette og lave, men kræver præcist arbejde og reagerer hurtigere på temperaturændringer.

Beton, cementbaseret afretning eller anhydrit

I danske nybyggerier støbes rørene ofte direkte ind i betonlaget over isoleringen eller i en cementbaseret gulvafretning. Det tåler fugt og egner sig også til badeværelser. Over røret skal der som regel være mindst omkring 45 mm. Et flydende anhydritgulv (gipsbaseret) omslutter røret helt, leder varmen bedre og kan ifølge producenten være tyndere. Det er til gengæld mere følsomt over for fugt, og restfugten skal måles grundigt, før der lægges klinker eller trægulv. Ved anhydrit er det særligt vigtigt, at røret sidder solidt fast.

I gulvet hører kun rør, der er beregnet til gulvvarme og har en iltdiffusionsspærre. Uden den trænger ilt ind i vandet, og det giver over tid rust i metaldelene på varmepumpen, kedlen, cirkulationspumpen eller fordeleren og ophobning af slam.

• PE-X (tværbundet polyethylen): meget udbredt og modstandsdygtigt over for varme og tryk. Varianterne PE-Xa, PE-Xb og PE-Xc adskiller sig ved fremstillingsmetoden. Et knæk på PE-Xa kan ifølge producenten ofte rettes op med en varmluftpistol.
• PE-RT: mere smidigt og nemmere at bøje. Det er populært i lavtemperaturanlæg.
• Flerlagsrør PE-RT/Al/PE-RT: aluminiumslaget holder formen, så røret ikke fjedrer tilbage efter bøjningen. Det passer godt til steder med mange bøjninger, men er stivere at arbejde med.

De mest almindelige dimensioner er 16 × 2 mm og 17 × 2 mm, i tyndlagssystemer mindre. En kreds kan ikke være uendeligt lang. Med 16 mm rør holder man sig normalt under omkring 100 m, men det præcise tal står i leverandørens anvisning og beregningen. En for lang kreds har stor modstand, vandet løber kun svagt igennem, og rummet bliver ikke varmt nok.

De fleste problemer opstår, når montøren møder op på en byggeplads, der ikke er klar til rørlægning. Før arbejdet starter, bør disse ting være på plads:

• Varmetabsberegning og lægningsplan: varmetab for hvert rum, rørafstande, antal og længde af kredse. Uden den lægges rørene på øjemål, og det bliver næsten umuligt at indregulere anlægget bagefter.
• Vinduer og vægbehandling færdige: pudsning og spartling på vægge bør være gjort, så ingen skal gå rundt med stilladser og blandemaskiner oven på isolering og rør.
• Installationer i gulvet lagt: el, vand og afløb i gulvet skal være færdige og isoleret ind i niveau, helst i et udligningslag eller i isoleringen.
• Plant og rent underlag: større ujævnheder i dæk eller underbeton skal rettes op først. Ellers ligger isoleringen ikke fast, og støbningen får forskellig tykkelse.
• Fordelerskab og fordeler monteret: med fastlagt højde og placering, så rørene kan føres frem uden at krydse hinanden.
• Gulvhøjder kendt: den færdige gulvhøjde, tykkelsen på gulvbelægningen og overgangen til dørtrin og døre.
• Møbleringsplan: hvor køkkenet, badekarret og indbyggede skabe skal stå. Under faste møbler lægges der normalt ikke rør.

Bor du i lejlighed, er det klogt at tale med ejerforeningen eller andelsboligforeningen, før du ændrer på varmen. Kobles gulvvarme på ejendommens fælles anlæg, ofte fjernvarme, kan det påvirke indreguleringen af hele anlægget og varmemålingen. En højere gulvopbygning betyder desuden mere vægt på etageadskillelsen.

Arbejdets omfang kan variere meget, selv på samme areal. Det forklarer, hvorfor to tilbud på det »samme« hus kan se meget forskellige ud.

Gør det nemmere

• Store, åbne rum med enkel form, hvor kredsene kan lægges uden afbrydelser
• Større rørafstand i rum med lille varmetab
• Systemplader med knopper, som gør det hurtigere at holde afstanden
• Et klargjort, plant og rent underlag og god adgang til etagen
• En tydelig lægningsplan, så intet skal opfindes på stedet

Gør det sværere

• Mange små rum, gange, badeværelser med nicher og skrå vægge
• Tæt rørlægning og randzoner, som betyder mere rør og flere bøjninger
• Renovering med lav opbygning, tørt system eller fræsning i gammel beton
• Andre fags installationer, der krydser i gulvet
• Arbejde i kulde, hvor røret bliver stift og svært at bøje
• Lang afstand fra rummene til fordeleren og lange tilførselsstrækninger

Gulvvarme er holdarbejde. Rørene ligger mellem murerens og gulvmandens arbejde, og hver fejl i koordineringen går ud over dem.

• Autoriseret elinstallatør: trækker kabler til rumtermostaterne og til styringen ved fordeleren. Ventilmotorer og styring tilsluttes elektrisk, og det arbejde må kun udføres af en autoriseret elinstallatør. Et glemt tomrør til en termostat ender ofte med, at der skal hugges i væggen bagefter.
• Murer eller gulventreprenør: skal vide, hvor dilatationsfugerne kommer. De placeres som regel ved større flader, i døråbninger og ved uregelmæssige former og skal passe med inddelingen af kredsene.
• Flisemurer, tømrer og gulvlægger: gulvbelægningen skal være egnet til gulvvarme. Klinker leder varmen godt. Trægulve, laminat og vinyl skal vælges ud fra varmemodstand og producentens anvisninger, og tykke tæpper bremser varmen markant.
• VVS-installatør til varmekilden: en lavtemperaturkreds kræver en shunt (blandesløjfe) eller en varmekilde med lav fremløbstemperatur, for eksempel en varmepumpe, fjernvarme med shunt eller en kondenserende kedel. Er der tale om et gasfyr, skal tilslutningen udføres af en autoriseret gasinstallatør.

I praksis betaler det sig at fotografere alle rum med en tommestok lagt på gulvet, før der støbes. Skal der senere bores til en dørkarm, et dørstop eller et væghængt toilet, kan man så se, hvor rørene ligger.

• Knækket eller klemt rør: kredsen får for lidt gennemstrømning, og rummet forbliver koldt. Under støbningen er det svært at udbedre.
• Manglende kantstrimmel: gulvet presser mod væggen, når det varmes op, og revner. Trinlyd kan også forplante sig.
• Forskellige kredslængder uden beregning: korte kredse overopheder, lange kredse varmer ikke nok. Indregulering på fordeleren retter det kun delvist.
• Rør for tæt på væggen eller under køkkenet: der varmes op, hvor ingen opholder sig, og madvarer eller møbler kan blive for varme.
• Opflydt rør i anhydrit: et dårligt fastgjort rør kommer op mod overfladen, dækningen bliver for lille, og gulvet kan revne over det.
• Ingen trykprøve eller støbning uden tryk: skader fra trillebør, skovl eller fodtrin opdages først, når gulvet er færdigt.
• Manglende beskyttelsesrør ved fuger: bevægelser i gulvet belaster røret og kan med tiden skade det.
• Umærkede kredse: ved indregulering og service må man gætte, hvilken kreds der hører til hvilket rum.
• For hurtig opstart af varmen: fuld varme på et ungt gulv giver revner og klinker, der slipper.

Selve rørlægningen er som regel den hurtigste del af hele gulvvarmen. Et almindeligt parcelhus klarer et sammenspillet hold normalt på en til nogle få dage, afhængigt af areal, antal rum og system. Med tørre systemer og fræsning går det langsommere.

Det, der kommer bagefter, tager meget længere tid. Støbningen skal hærde, og først derefter startes varmen gradvist efter en opvarmningsplan. Ved beton og cementbaseret afretning startes der typisk efter omkring tre uger, ved anhydrit ofte tidligere, cirka efter en uge, men altid efter producentens anvisninger. Fremløbstemperaturen hæves i små trin, og før gulvbelægningen lægges, måles restfugten. Hvis du vil have klinker på to uger efter støbningen, risikerer du revner og løse fliser.

En fingernem og tålmodig gør det selv-person kan godt lægge rør i systemplader, hvis der foreligger en lægningsplan med tegning af kredsene. Tilslutning til varmekilden, el-tilslutning af styringen og indregulering skal du dog overlade til fagfolk. El-arbejdet må kun udføres af en autoriseret elinstallatør, og et gasfyr må kun en autoriseret gasinstallatør arbejde på. Få trykprøven bekræftet af en VVS-installatør.

1. Kontrollér, at underlaget er plant, tørt og rent, og at installationerne i gulvet er færdige.
2. Lim kantstrimlen langs alle vægge, omkring søjler og ved dørkarme.
3. Læg isolering og systemplader efter producentens vejledning, og klik samlingerne ordentligt sammen.
4. Tegn kredsenes forløb på pladerne efter lægningsplanen, inklusive randzoner og felter uden rør.
5. Tilslut rørets start til fremløbet på fordeleren, og rul røret af fra en afvikler uden at sno det.
6. Tryk røret ned mellem knopperne, bøj det i jævne buer, og overhold den mindste bøjeradius fra producenten.
7. Før rørene i beskyttelsesrør ved fordeleren og over dilatationsfuger.
8. Tilslut kredsens ende til returløbet, mærk kredsen, og noter længden ud fra mærkerne på røret.
9. Fyld systemet, udluft det, og lav trykprøven sammen med VVS-installatøren med notat i protokollen.
10. Fotografér alle rum med tommestok, og hold rørene under tryk, mens der støbes.

Lav aldrig samlinger i gulvet, hvis det kan undgås. Bliver et rør beskadiget, så spørg VVS-installatøren, om der findes en pressamling, som producenten har godkendt til indstøbning for netop den rørtype.

Lige før der støbes, er sidste chance for at tjekke og rette alt uden at skulle bryde op. Gå disse punkter igennem ved afleveringen:

• Kantstrimlen sidder hele vejen rundt og ved alle dørkarme og søjler
• Isoleringen ligger fast på underlaget, rokker ikke og har ingen huller
• Rørafstande og randzoner svarer til lægningsplanen
• Rørene er ikke knækkede, klemte eller beskadigede, og der er ingen unødvendige samlinger i gulvet
• Der ligger ikke rør under køkken og faste møbler, hvis planen siger det
• Rørene ligger i beskyttelsesrør ved fordeleren og over fuger
• Kredsene er mærket på fordeleren, og du har en liste over rum og kredslængder
• Du har en trykprøveprotokol med tryk, tid og underskrift
• Systemet står under tryk under støbningen
• Tomrør til termostatkabler og styring er lagt
• Du har fotos af alle rum med synlige mål
• Du har fået en opvarmningsplan fra VVS-installatøren eller producenten af gulvmaterialet