Udskiftning af termostatventil

En ventil går sjældent i stykker fra den ene dag til den anden. Typisk viser den et af disse tegn:

• Radiatoren varmer fuldt, selv om hovedet står på laveste trin
• Radiatoren forbliver kold, mens de andre i boligen varmer
• Det gør ingen forskel for radiatorens temperatur, når du drejer på hovedet
• Der kommer fugt, dråber eller grønne eller rustne belægninger omkring ventilen
• Det er en gammel håndventil uden termostatisk styring

Hvorfor varmer radiatoren nogle gange slet ikke efter sommeren? Ofte har den lille stift i ventilen, som hovedet trykker på, sat sig fast. Tager du hovedet af, kan du forsigtigt trykke stiften ind og slippe den nogle gange. Bevæger den sig ikke, eller siver der vand ud ved siden af den, er ventilindsatsen slidt. Virker det med et andet, fungerende hoved, er ventilen i orden, og så er det kun hovedet, der skal skiftes.

På en enkelt radiator er udskiftningen et kort indgreb. En VVS-installatør arbejder normalt sådan her:

1. Vurderer radiator, rør og gevind og finder ud af, om det er nok at skifte hovedet, ventilindsatsen eller hele ventilhuset.
2. Lukker radiatoren af. Har radiatoren en returkobling, der kan lukkes, kan den ofte afspærres alene. Ellers tømmes anlægget delvist.
3. Afmonterer den gamle ventil uden at skade radiatorens gevind eller røret. På gamle rør renses rust og snavs væk.
4. Monterer den nye ventil med korrekt tætnet gevind. Pilen på ventilhuset skal pege i vandets strømningsretning.
5. Stiller ventilens forindstilling, hvis den har en, og sætter et passende hoved på.
6. Fylder anlægget op, sætter tryk på, udlufter radiatoren og kontrollerer, at alle samlinger er tætte.
7. Tjekker, at radiatoren reagerer, når hovedet drejes.

I etageejendomme med fælles varmeanlæg laves arbejdet oftest uden for fyringssæsonen, hvor strengen kan tømmes eller lukkes uden besvær. Om vinteren betyder det, at en del af ejendommen er uden varme i en periode, så det er en god idé at tale med viceværten i ejerforeningen eller andelsboligforeningen om, hvornår det passer bedst.

Ventilen vælges efter, hvordan radiatoren er tilsluttet, ikke efter udseendet.

• Vinkelventil passer, når røret kommer fra væggen eller gulvet og drejer ind i radiatoren
• Lige ventil bruges, når røret går lige ind i siden af radiatoren
• Aksial- eller trevejsvinkelventil gør det muligt at vende hovedet derhen, hvor der er plads, og hvor det ikke gemmer sig bag møbler
• Ventilindsats skiftes på radiatorer med bundtilslutning, hvor ventilen er bygget ind i selve radiatoren. Her skiftes kun indsatsen, ikke hele ventilen

I etageejendomme og på fjernvarme er forindstillingen vigtig. Det er en lille indstilling på ventilen, som begrænser, hvor meget vand der højst kan løbe igennem. Når anlægget er indreguleret, har hver radiator sin egen værdi. Får den nye ventil en anden værdi, kan radiatoren stjæle varme fra naboerne eller omvendt varme dårligt. Det påvirker også afkølingen af fjernvarmevandet, som mange fjernvarmeselskaber lægger vægt på. Den oprindelige værdi kan du typisk få oplyst af viceværten eller finde i papirerne fra indreguleringen.

Hovederne findes som mekaniske med væske eller voks og som elektroniske. Et elektronisk eller smart hoved kan styre varmen efter et tidsprogram, for eksempel mere varme morgen og aften og mindre i løbet af dagen. Mange ventiler har gevind til hovedet i størrelsen M30 x 1,5, mens andre har en klik- eller spændeforbindelse. Til de fleste typer findes der adaptere. Overvejer du smart styring, så tjek, at det passer sammen, før ventilen købes. Så skal du senere kun skifte hovedet.

Hvor meget tid VVS-installatøren skal bruge, afhænger mest af anlæggets tilstand:

• En returkobling, der kan lukkes, gør det muligt at afspærre én radiator uden at tømme anlægget
• God adgang til ventilen og hele gevind uden rust gør arbejdet hurtigere
• En gammel ventil, der er groet fast eller rustet, kan ikke løsnes uden risiko for at skade røret
• Skal en del af anlægget eller hele anlægget tømmes, tager det længere tid, især i etageejendomme
• Usædvanlig afstand mellem tilslutningerne eller en anden rørdimension kræver, at røret tilpasses
• Skifter du flere ventiler på én gang, er det en god idé samtidig at få udluftet og gennemgået hele varmeanlægget

Overlad udskiftningen af ventilhuset til en VVS-installatør. Anlægget står under tryk, og en fejl kan sætte både din bolig og naboens under vand. Selve hovedet kan du derimod sagtens skifte selv, for der løber ikke vand ud undervejs.

1. Drej det gamle hoved op på højeste tal, så det ikke trykker på stiften.
2. Løsn møtrikken eller spændet, og tag hovedet af.
3. Kontrollér, at stiften i ventilen bevæger sig frit, og at der ikke siver vand ud omkring den.
4. Tjek, at det nye hoved passer til ventilen, og sæt eventuelt en adapter på.
5. Sæt det nye hoved på i helt åben stilling, og spænd møtrikken med hånden.
6. Indstil det ønskede trin, og tjek efter nogle timer, at radiatoren reagerer.

Sidder stiften fast, eller siver der vand ud ved den, så ring til en VVS-installatør.

• Ventilen er monteret mod strømningsretningen, så radiatoren suser eller regulerer dårligt
• Forindstillingen er glemt eller stillet forkert i en etageejendom eller på fjernvarme
• Samlingen er spændt for hårdt, så radiatorens gevind tager skade
• Hovedet sidder lodret lige over radiatoren, hvor den opstigende varme påvirker det
• Hovedet er dækket af gardiner eller møbler og måler derfor en forkert temperatur
• Hovedet passer ikke rigtigt til ventilen og kan ikke lukke den helt

• Samlingerne ved ventil og returkobling er tørre, også efter nogle timers drift
• Pilen på ventilen peger i vandets strømningsretning
• Radiatoren bliver varm, når hovedet drejes op, og køler gradvist af på laveste trin
• Hovedet sidder vandret, er let at komme til og er ikke dækket til
• Forindstillingen svarer til værdien fra viceværten eller fra indreguleringen
• Radiatoren er udluftet, og har du eget fyr eller varmepumpe, ligger trykket i det interval, producenten angiver
• VVS-installatøren har oplyst, hvilken type ventil og hoved der er monteret, så det er nemt ved senere service