Montering af kondenserende gasfyr

Ved montering forstås VVS-installatørens arbejde med at opsætte og tilslutte ét kondenserende gasfyr hydraulisk, oftest en væghængt kedel i bryggers, køkken, kælder eller på loftet. Typisk drejer det sig om følgende:

• opsætning af monteringsbeslag eller tilslutningsramme på væggen og ophængning af kedlen i vater,
• tilslutning af fremløb og returløb til varmeanlægget samt koldt og varmt brugsvand ved en kombikedel eller tilslutning af varmtvandsbeholder,
• montering af afspærringsventiler, snavssamler på returløbet og eventuelt magnetfilter,
• tilslutning af sikkerhedsventilen til afløb,
• bortledning af kondensvand via vandlås til afløb,
• montering af aftræk fra kedlen til skorsten eller gennemføring i væg eller tag efter fabrikantens anvisninger,
• påfyldning, udluftning og trykprøvning af varmekredsen,
• medvirken ved idriftsættelse og grundindstilling.

Det omfatter normalt ikke: selve kedlen, aftrækket som materiale, foring til skorstenen, varmtvandsbeholder, styring, nedtagning af det gamle fyr og bygningsmæssige tilpasninger. Gastilslutningen må kun udføres af en autoriseret VVS-installatør med gasautorisation og er et særskilt arbejde, som er beskrevet på siden tilslutning af gasfyr. Den elektriske tilslutning af kedlen til stikkontakt eller fast forsyning samt tilslutning af termostat udføres efter fabrikantens vejledning.

Idriftsættelse og indregulering af forbrændingen sker hos de fleste mærker ved den autoriserede installatør eller en servicetekniker fra fabrikanten. Forbrændingen måles og indstilles, parametrene kontrolleres, og kedlen registreres til garanti. Uden korrekt idriftsættelse kan fabrikanten afvise garantien. Tjek inden bestillingen, om idriftsættelse er med i tilbuddet, eller om den betales særskilt.

Oftest er det en udskiftning af et udtjent fyr. Det gamle fyr holder op med at fungere, der findes ikke længere reservedele, eller ejeren vælger at skifte det i forbindelse med en renovering. Gasfyr må ikke installeres i nybyggeri, så i praksis handler det om eksisterende boliger med gas. Før du investerer, er det en god idé at tjekke, om der er planer om fjernvarme i dit område, eller om en varmepumpe er et bedre valg for netop dit hus.

Ved udskiftning kan det betale sig at tænke bredere end kun på kedlen. Et kondenserende gasfyr kondenserer kun fuldt ud, når returvandet fra radiatorerne er tilstrækkeligt koldt. Med gamle radiatorer, der kører med høj temperatur, kondenserer det mindre, og besparelsen bliver lavere end lovet i brochuren. Lavere fremløbstemperatur, vejrkompenseret styring og et indreguleret anlæg hjælper. Hvis du overvejer at efterisolere huset, bør kedlens effekt vælges med det for øje.

Før montøren kommer, bør dette være afklaret:

• Valg af kedel og effekt. Effekten vælges efter husets varmetab og behovet for varmt vand. Det gamle fyr er ofte overdimensioneret.
• Aftræk. Om der bruges en eksisterende skorsten som føringsvej med nyt aftræksrør, et lodret balanceret aftræk gennem taget eller et vandret gennem væggen. Aftrækket skal passe til den aktuelle kedel.
• Kondensafløb. Et afløb inden for rækkevidde af kedlen, gerne et gulvafløb eller en vandlås. Findes det ikke, bruges en kondenspumpe.
• El. Stikkontakt eller fast forsyning efter vejledningen, med mulighed for at afbryde strømmen.
• Adgang og placering. Fabrikanten angiver afstande fra kedlen til vægge og loft af hensyn til service.

Nedtagning af det gamle fyr og forberedelse

Ved udskiftning lukkes gassen først, anlægget eller en del af det tømmes, og det gamle fyr frakobles og tages ned. Det er en særskilt post, som er beskrevet på siden nedtagning af gasfyr eller elkedel. Samtidig er det værd at se på vandet i anlægget. Sort vand fuld af slam er et tegn på, at anlægget skal skylles igennem, før den nye kedel hænges op.

Gennemskylning af anlægget

Kondenserende kedler har en fin varmeveksler med smalle kanaler. Slam, magnetit og rester fra mange års drift kan stoppe den til allerede i første fyringssæson. Derfor kræver fabrikanterne ved udskiftning, at det gamle anlæg skylles igennem, og at der monteres snavssamler på returløbet. I praksis sker det, at gennemskylningen springes over for at gøre monteringen billigere, og et år senere er der en reklamation, som fabrikanten afviser.

Opsætning af kedlen

Monteringsbeslaget eller tilslutningsrammen sættes op efter skabelonen. Væggen skal kunne bære kedlen. Ved gipsvægge bruges en bærende underkonstruktion. Kedlen hænges op i vater med de afstande, vejledningen angiver. Ved renovering overvejer man ofte, om kedlen skal blive på den gamle plads eller flyttes. En flytning betyder nye rør til vand, varme og gas og også et nyt aftræk.

Hydraulisk tilslutning

Kedlen tilsluttes fremløb og returløb, og ved en kombikedel også koldt og varmt brugsvand. Der monteres afspærringsventiler på tilslutningerne, så kedlen kan afspærres ved service uden at tømme hele anlægget. På returløbet monteres snavssamler eller magnetfilter. Sikkerhedsventilen føres til afløb, så vandet ved overtryk ikke løber ud på gulvet. Er der en separat varmtvandsbeholder, tilsluttes den via omskifterventil efter fabrikantens diagram.

Kondensafløb

Fra kedlen løber der kondensvand, ved almindelig drift i et parcelhus gerne flere liter i døgnet. Det er svagt surt. Det ledes med fald i slange eller rør til afløb via vandlås eller frit udløb, så der ikke kommer kloaklugt ind i kedlen. Ledningen skal være frostsikret. Står kedlen i en uopvarmet garage eller et udhus, og kondensvandet fryser, stopper kedlen og melder fejl. Ved større kedler eller efter krav fra kloakforsyningen monteres en neutraliseringsboks.

Aftræk

Et kondenserende gasfyr har næsten altid lukket forbrændingskammer. En blæser suger luft ind og skubber røggassen ud. Oftest bruges et koncentrisk, balanceret aftræk, hvor røggassen går i det indre rør, og forbrændingsluften strømmer i det ydre. Røggassen kondenserer også i røret, derfor skal vandrette stykker have fald tilbage mod kedlen, så kondensvandet løber ind i kedlen og ikke ud. Materialet skal være beregnet til kondenserende drift, typisk polypropylen eller rustfrit stål, og aftrækket skal være CE-mærket til den aktuelle kedel. Samlingerne har pakninger, og røret fastgøres, så det ikke kan glide fra hinanden.

Føres røggassen op gennem en eksisterende skorsten, trækkes der næsten altid et nyt aftræksrør op i den. Gamle aluminiumsforinger og spiralfalsede rør fra ikke-kondenserende kedler kan ikke bruges, fordi det sure kondensvand tærer dem. En rustfri foring kan kun genbruges, hvis den beviseligt er godkendt til kondenserende drift. Derfor bruges der oftest et aftræksrør i PP, og den gamle skorstensvange bruges som kanal for forbrændingsluften.

Påfyldning, prøvning og idriftsættelse

Anlægget fyldes, udluftes og trykprøves. Alle samlinger, sikkerhedsventilen og kondensafløbet kontrolleres, og vandlåsen fyldes med vand. Først når gastilslutningen er udført og anmeldt, og aftrækket er færdigt, idriftsættes kedlen. Forbrændingen indreguleres, den maksimale effekt til rumvarme og varmekurven indstilles, og ejeren får vist betjeningen. Finjustering af styringen udføres nogle gange som et særskilt arbejde, se regulering og indstilling af gasfyr.

Kombikedel

Kedlen leverer varme til radiatorer eller gulvvarme og opvarmer brugsvandet efter gennemstrømningsprincippet. Den er kompakt og velegnet til lejligheder og mindre huse. Ved flere badeværelser, eller når bruser og køkkenarmatur bruges samtidig, kan mængden af varmt vand blive for lille.

Kedel med varmtvandsbeholder

Kedlen leverer rumvarme og opvarmer brugsvandet i en beholder, enten indbygget eller placeret ved siden af eller under kedlen. Det er den mest udbredte løsning i danske parcelhuse og passer til husstande med større forbrug af varmt vand. Den fylder mere, og monteringen er mere omfattende på grund af tilslutningen af beholderen.

Typer af aftræk

• Lodret balanceret aftræk gennem taget. Almindeligt i parcelhuse, hvor kedlen hænger i bryggers, på loftet eller lige under taget. Ved skifer- eller paptage kræver gennemføringen ekstra arbejde.
• Vandret balanceret aftræk gennem væggen. Teknisk enkelt, men ved facaden skal afstandene til vinduer, døre og naboskel overholdes, og i en ejer- eller andelsforening kræver det ofte foreningens godkendelse.
• Gennem eksisterende skorsten. Aftræksrøret trækkes op i skorstenen, og luften suges ind i mellemrummet eller gennem et separat rør. Det er den mest almindelige løsning ved udskiftning i ældre huse.
• Fælles aftræk i etageboliger. Er flere kedler tilsluttet et fælles aftræk, skal en ændring planlægges for hele ejendommen. Den enkelte lejlighed kan ikke ændre noget på egen hånd.

Som pejlemærke ligger prisen for selve kedlen, en væghængt kondenserende gaskedel i almindelig størrelse til lejlighed eller hus, hos danske forhandlere på ca. 17.000 til 38.000 kr. afhængigt af effekt, mærke som Vaillant, Bosch, Nefit eller Viessmann, og om der er indbygget beholder. Nyt aftræk eller tilpasning af skorstenen kommer oveni afhængigt af længde og løsning.

• Ny kedel på gammel aluminiumsforing. I praksis sker det, at kedlen sluttes til det gamle aftræk uden vurdering. Kondensvandet nedbryder foringen, og røggas eller kondensvand trænger ud i murværket.
• Ingen gennemskylning og snavssamler. Slam fra det gamle anlæg stopper varmeveksleren til, og kedlen fungerer dårligt, ofte allerede den første vinter.
• Kondensafløb uden vandlås eller i frost. Kloaklugt i bryggerset eller en frossen slange og en kedel i fejl.
• Aftræk uden fald mod kedlen. Kondensvandet drypper fra aftrækket ned ad facaden, og om vinteren dannes der istapper.
• Overdimensioneret kedel. Den starter og stopper hele tiden, slides hurtigere og kondenserer dårligere.
• For høj fremløbstemperatur. Står kedlen fast på 75 til 80 °C, kondenserer den kun lidt, og besparelsen i forhold til det gamle fyr bliver lille.
• Sikkerhedsventil uden afløb. Ved første overtryk står der vand på gulvet eller i skabet.
• Kedel i lukket skab uden afstande. Serviceteknikeren kan ikke komme til, og fabrikanten kan gøre indsigelse ved en garantisag.

Arbejde på gasinstallationer må kun udføres af en autoriseret VVS-installatørvirksomhed med gasautorisation, og tilslutning til brugsvand og afløb kræver også autorisation. I praksis udfører samme VVS-firma derfor både den hydrauliske montering og gastilslutningen. Du kan se i autorisationsregistret hos Sikkerhedsstyrelsen, hvilke virksomheder der må arbejde med gas. Udskiftning af et gasfyr skal anmeldes til Sikkerhedsstyrelsen, og det er installatøren, der sørger for anmeldelsen. Læs mere på siden fagligt eftersyn af gasinstallation. Tages en eksisterende skorsten i brug som føringsvej, eller skal en skorsten afmeldes, bør skorstensfejeren kontaktes.

Ændres aftrækket gennem facaden i en etageejendom, kræver det typisk godkendelse fra ejer- eller andelsforeningen eller udlejeren. Tjek med kommunen, om større ændringer af aftræk eller placering kræver tilladelse.

Bed til sidst installatøren om kvittering for anmeldelsen af gasinstallationen, idriftsættelsesrapport med forbrændingsmåling og garantibevis. Papirerne skal du bruge ved en reklamation og ved et senere salg af boligen.

• kedlen hænger lige, sidder fast, og der er plads til service omkring den efter vejledningen,
• der er afspærringsventiler på tilslutningerne og snavssamler eller magnetfilter på returløbet,
• sikkerhedsventilen er ført til afløb,
• kondensslangen har fald, går via vandlås, er ikke knækket og ligger frostfrit,
• den vandrette del af aftrækket har fald mod kedlen, og afslutningen sidder fast,
• gennemføringen i væg eller tag er tæt og utæt ikke,
• trykket i anlægget svarer efter påfyldning til fabrikantens angivelse og falder ikke mærkbart efter et par dage,
• tilslutningerne drypper ikke, og kedlen starter og stopper ikke med få minutters mellemrum ved fyring,
• du har kvittering for anmeldelsen, idriftsættelsesrapport og garantibevis.

Hold øje med trykket på manometeret de første uger. Et langsomt fald betyder en utæthed eller luft i anlægget, som skal udluftes igen. Drypper der kondensvand fra aftrækket ned ad facaden, har aftrækket ikke det rigtige fald. Et kondenserende gasfyr skal efterses efter fabrikantens anvisninger, typisk hvert andet år, så det er en god idé at få en serviceaftale.

Den aktuelle pris på arbejdet med montering af et kondenserende gasfyr finder du i NUMIQ-prislisten under varmeinstallation. Prisen angives pr. stk. og dækker VVS-installatørens arbejde inklusive mindre forbrugsmaterialer, uden selve kedlen, aftrækket, foring til skorstenen og andre hovedmaterialer. Arbejdslønnen varierer efter region og by.

Den samlede pris påvirkes mest af:

• om kedlen bliver på den gamle plads, eller om den flyttes, så der skal nye rør til,
• anlæggets tilstand og behovet for gennemskylning,
• typen af aftræk, dets længde og om skorstenen skal have nyt aftræksrør,
• afstand og højde til afløb for kondensvand, eventuelt kondenspumpe,
• tilslutning af varmtvandsbeholder eller flere varmekredse,
• tilknyttede arbejder som nedtagning af det gamle fyr, gastilslutning, anmeldelse og idriftsættelse.