Udskiftning af returventil på radiator

Ventilens opgave

Det varme vand kommer ind i radiatoren gennem fremløbet, hvor termostatventilen med føleren sidder. Det afkølede vand løber tilbage gennem returløbet, og dér sidder returventilen. VVS-installatører kalder den også returforskruning eller returkobling. Den har to opgaver:

• Den kan lukke radiatoren af. Lukker du også fremløbet, kan radiatoren tages ned, uden at hele anlægget skal tømmes.
• Den kan forindstilles. Det betyder, at den begrænser, hvor meget vand der løber gennem radiatoren, så radiatorerne tæt på varmekilden ikke "stjæler" det varme vand fra dem, der sidder længst væk.

Forindstillingen laves med en indvendig skrue under ventilens hætte, som regel med en unbrakonøgle. Du som husejer rører den normalt ikke. VVS-installatøren indstiller den, når anlægget indreguleres, og derefter passer ventilen sig selv i mange år.

I Danmark er forindstillingen ekstra vigtig, fordi så mange boliger har fjernvarme. Fjernvarmeværkerne vil gerne have, at vandet kommer godt afkølet retur, og mange værker belønner god afkøling eller tager ekstra betaling for dårlig. En radiator, der får for meget vand, sender varmere vand retur og trækker afkølingen ned for hele huset.

Hvorfor ventilen skal skiftes

• Den drypper ved spindlen, altså dér, hvor betjeningsskruen kommer ud af ventilhuset. Pakning eller O-ring er blevet hård med årene.
• Den er utæt ved omløberen mellem ventil og radiator, typisk efter mange år eller efter at nogen har spændt den for hårdt.
• Den kan ikke lukke, eller den lukker ikke tæt, fordi sædet er belagt med kalk og slam.
• Ventilhuset er revnet, for eksempel efter frost i et uopvarmet sommerhus eller efter at være spændt for hårdt.
• Radiatoren skiftes, og den gamle ventil passer ikke længere i mål eller tilslutning.
• Ved en indregulering viser det sig, at den gamle ventil slet ikke kan forindstilles.

I praksis ser man ofte, at ventilen ikke har været rørt i årevis. Første gang nogen prøver at lukke den, drejer spindlen, men vandet løber stadig, eller også begynder den at dryppe ved spindlen. Derfor er det en god idé at lukke og åbne returventilerne en gang imellem, også selv om intet er galt.

Prislisten har tre beslægtede opgaver, og de er lette at forveksle. Forskellen ligger i, hvilken side af radiatoren der arbejdes på, og hvor meget der laves.

• Udskiftning af returventil (denne side): Der skiftes ét stykke på returløbet, uden termostatføler. Termostatventilen på fremløbet bliver siddende. Det passer, når problemet kun sidder på denne side, og fremløbet er i orden.
• Udskiftning af termostatventil: Her arbejdes der på fremløbssiden med ventilhuset og som regel også føleren. Det er en anden del med en anden funktion og en anden indstilling.
• Montering af radiatorventiler: Ventiler sættes på en ny radiator eller en ny rørføring, normalt på begge sider på én gang og ofte med tilslutning til rørene fra bunden af.

Hvornår er det nok kun at skifte returventilen? Når termostatventilen er nyere, er tæt og regulerer fint. Er termostatventilen lige så gammel og i samme stand som returventilen, er det værd at overveje at skifte begge på én gang. Det mest tidskrævende er nemlig at afspærre og tømme, og senere at fylde op og udlufte, og det skal kun gøres én gang, uanset om du skifter én eller to ventiler. Bland dog ikke nyt og meget gammelt uden at tænke dig om: En ny termostatventil fra en anden producent kan have en anden byggelængde, og så skal rørene tilpasses på begge sider.

Et særtilfælde er radiatorer med bundtilslutning i midten, hvor frem og retur sidder i én dobbelt kobling, ofte kaldet en H-kobling. Her kan returventilen som regel ikke skiftes for sig, og hele koblingen udskiftes i stedet. Har du sådan en radiator, så sig det på forhånd, så VVS-installatøren har den rigtige del med.

I et parcelhus

I et hus med eget varmeanlæg, hvad enten det er fjernvarmeunit, gasfyr eller varmepumpe, styrer du selv, hvornår anlægget tømmes og fyldes op. Det gør det lettere at finde en tid. Det hjælper, hvis du har sørget for:

• Fri adgang til radiatoren, møbler skubbet væk og gardiner taget ned eller lagt op
• At radiatorskjulet eller vindueskarmen er afmonteret, hvis den står i vejen
• At vide, om anlægget indeholder rent vand, frostvæske eller et korrosionshæmmende middel
• Et sted, hvor det tømte vand kan hældes ud, og adgang til aftapningshanen
• Et billede af ventilen og teksten på den, hvis du vil sende det på forhånd

Frostvæske er ikke almindelig i danske radiatoranlæg, men den forekommer i nogle sommerhuse og i visse anlæg med varmepumpe. Den må ikke hældes i kloakken. Den opsamles i dunke og genbruges som regel, eller der fyldes ny på efter producentens anvisning. Det skal med i planlægningen, fordi opsamlingen tager tid og kræver beholdere.

Har du fjernvarme med direkte tilslutning, kommer vandet i radiatorerne direkte fra fjernvarmenettet. Så afspærres der ved hovedhanerne i unitten, og anlægget fyldes igen fra nettet. Ved indirekte tilslutning med varmeveksler har huset sit eget lukkede kredsløb med manometer, og her skal trykket efterfyldes bagefter, ligesom ved et gasfyr.

I en lejlighed med centralvarme

I en ejerforening eller andelsboligforening er varmeanlægget som regel fælles, og det er foreningen eller viceværten, der står for at tømme strengene. Kan radiatoren ikke afspærres sikkert på begge sider, skal hele stigstrengen tømmes, og det berører også naboerne over og under dig. Derfor:

• Aftal tidspunktet med viceværten eller administratoren i god tid. Uden for fyringssæsonen er det meget lettere.
• Find ud af, hvem der tømmer og fylder strengen, og hvem der udlufter radiatorerne hos naboerne.
• Spørg, om ejendommen bruger en bestemt ventiltype på grund af indregulering eller varmefordelingsmålere.

Et alternativ til at tømme strengen er at fryse røret. VVS-installatøren laver med et særligt apparat en isprop i røret og skifter ventilen, uden at noget skal tømmes. Det kan lade sig gøre på kobber- og stålrør i almindelige dimensioner, men normalt ikke på plastrør, og det er ikke alle VVS-installatører, der har udstyret.

Form: lige eller vinkel

En vinkelventil bruges, når røret kommer ud af væggen eller gulvet vinkelret på radiatorens tilslutning. En lige ventil bruges, når røret ligger i samme akse som tilslutningen, typisk fra siden. Den nye ventil skal have samme form, ellers skal rørene laves om. På radiatorer med bundtilslutning i siden er vinkelventiler mest almindelige, mens gamle ledradiatorer med rør fra væggen oftere har lige ventiler.

Tilslutning til røret

• Stålrør med gevind: Ventil med indvendigt gevind, som regel ½ tomme. Der tætnes med hamp og pakpasta eller med gevindtætningstråd.
• Kobberrør: Ventil med udvendigt gevind og en klemringsforskruning, der passer til rørets diameter.
• Plast- og kompositrør (PEX og alupex): Oftest en eurokonus-tilslutning med en forskruning til den konkrete rørdimension og rørtype. Her bruges ikke hamp. Det er konussen og O-ringen, der tætner.

Nippel på radiatorsiden

Ventilen sættes på radiatoren via en nippel, der skrues ind i radiatoren, hvorefter ventilen trækkes an med en omløber. Niplen følger normalt med den nye ventil og skiftes som regel også. Den gamle kan have en slidt tætningsflade, og den nye ventil vil måske ikke slutte tæt mod den.

Ekstra funktioner

• Forindstilling: Standard i dag, men ikke en selvfølge på ældre ventiler. Skal anlægget indreguleres, er den nødvendig.
• Aftapning: Nogle returventiler har en lille aftapningsstuds, så radiatoren kan tømmes direkte ud i en slange. Det er en stor hjælp, hvis radiatoren senere skal tages ned.
• Lukning uden at miste indstillingen: Bedre ventiler har lukkefunktionen adskilt fra forindstillingen, så ventilen ikke skal indstilles igen efter at være lukket og åbnet.

Det vigtigste mål er byggelængden, altså afstanden fra radiatoren til rørtilslutningen. Er den nye ventil længere eller kortere end den gamle, passer røret ikke. På kobber og plast kan det klares ved at bukke eller afkorte røret, på stål ofte kun ved at lave et stykke rør om. Derfor kan det betale sig at måle den gamle ventil og vælge en erstatning med lignende mål.

1. Vurdering: VVS-installatøren ser på ventiltypen, rørene og om termostatventilen på fremløbet kan lukkes. Kan fremløbet heller ikke lukkes, skal en større del af anlægget tømmes.
2. Notering af forindstillingen: Før ventilen tages af, tjekkes det, hvor mange omdrejninger den gamle ventil var forindstillet til, så den nye kan sættes til noget lignende. Er anlægget indreguleret efter en beregning, er det godt at have værdierne ved hånden.
3. Slukning og afspærring: Varmekilden slukkes eller afspærres, anlægget får lov at køle af, og fremløbet lukkes. Derefter tømmes radiatoren, en gren eller hele anlægget, alt efter situationen, eller røret fryses.
4. Afmontering: Omløberen ved radiatoren og forskruningen ved røret løsnes. På gamle ventiler er det vigtigt at holde imod med en ekstra nøgle på røret og niplen, så røret i væggen ikke drejer, og ingen samlinger andre steder løsner sig.
5. Udskruning af den gamle nippel: Det gøres med en særlig nippelnøgle. Sidder den fast, kan forsigtig opvarmning eller rustløsner hjælpe, men aldrig rå kraft på radiatoren.
6. Rengøring: Gevindene i radiatoren og på røret renses for gammel tætning og rust. Det tjekkes, om gevindet på røret er beskadiget.
7. Montering af ny nippel og ventil: Niplen tætnes efter sin type, enten med O-ring eller med gevindtætning. Ventilen sluttes til røret, og omløberen spændes med fornemmelse.
8. Påfyldning og udluftning: Fremløbet og den nye ventil åbnes, anlægget fyldes, radiatoren udluftes og om nødvendigt også de øvrige. Ved lukkede anlæg efterfyldes trykket til den værdi, producenten af kedlen eller unitten angiver.
9. Tæthedskontrol og indstilling: Samlingerne tjekkes kolde og derefter med varmen tændt. Forindstillingen sættes, og hætten kommer på.

Den enkle opgave

• Termostatventilen på fremløbet lukker tæt, og kun radiatoren skal tømmes
• Rørene er kobber eller plast og kan tilpasses en smule
• Den nye ventil har samme byggelængde som den gamle
• Radiatoren er frit tilgængelig uden skjul eller indbyggede møbler
• Anlægget indeholder rent vand uden frostvæske

Den besværlige opgave

• Gamle stålrør med tilgroede gevind. Der er risiko for, at gevindet på røret tager skade, så et stykke rør skal skæres af, der skal skæres nyt gevind, eller der skal bruges en overgang.
• En nippel, der er brændt fast i radiatoren, hvilket ikke er usædvanligt på gamle stålradiatorer.
• Fremløbet kan ikke lukkes, så hele anlægget eller stigstrengen skal tømmes.
• En lejlighed, hvor man skal vente på viceværten, og radiatorerne hos naboerne også skal udluftes.
• Slam og belægninger i anlægget, som løsner sig, når der åbnes, og stopper den nye ventil til. Så er det værd at skylle anlægget og tjekke snavssamleren ved kedlen eller unitten.
• Rør, der er støbt ind i væggen tæt ved radiatoren uden mulighed for at flytte dem.

Hvor lang tid det tager

Selve udskiftningen af én ventil tager som regel cirka en til to timer, når målene passer. Tømning, påfyldning og udluftning tager længere tid, især hvis hele huset skal tømmes. Skal stålrør tilpasses, eller sidder niplen fast, kan arbejdet trække ud til en halv dag. Intet skal tørre eller hærde, og der kan tændes for varmen, så snart anlægget er fyldt og udluftet. Der frigives dog stadig luft i anlægget de første dage, så det er en god idé at udlufte radiatorerne igen efter nogle dage og tjekke trykket.

• Forindstillingen bliver ikke sat: Den nye ventil står helt åben, og radiatoren trækker mere vand, end den skal. Det viser sig ved, at de fjerneste rum ikke bliver varme, at ventilen suser eller piber, eller at returtemperaturen til fjernvarmen bliver for høj.
• Omløberen spændes for hårdt: Messingen revner, nogle gange først efter flere uger. En hårfin revne sveder først og drypper senere.
• Forkert tætning: Hamp eller tape viklet om en eurokonus eller om niplens tætningskonus. Så bliver samlingen utæt, fordi materialet forhindrer tætningsfladerne i at slutte.
• Frem og retur byttes om: Termostatventilen hører til på fremløbet. Bliver siderne byttet om, når begge ventiler skiftes, regulerer termostaten dårligt, og ventilen kan banke. Du kan kende fremløbet på, at røret er varmest, når varmen er tændt.
• Utilstrækkelig udluftning: Radiatoren er kun varm forneden, den klukker, eller kedlen går ud på grund af lavt tryk.
• Trykket bliver ikke tjekket: Efter påfyldning bliver trykket ikke efterfyldt, eller der fyldes for meget på. Når anlægget bliver varmt, åbner sikkerhedsventilen, og det drypper under kedlen.
• Røret drejer med: Løsnes forskruningen uden at holde imod, drejer røret, og en samling i væggen eller gulvet løsner sig. Det opdages først, når pudsen bliver fugtig.

Har du et hus med eget anlæg, rør af kobber eller plast og en ny ventil med samme mål som den gamle, kan du godt klare udskiftningen selv. Gå ikke i gang i en ejendom med fælles anlæg uden at aftale det med viceværten, og heller ikke ved gamle stålrør med tilgroede gevind eller ved frostvæske, som du ikke har noget at opsamle i. Betjen kun kedlen eller fjernvarmeunitten efter dens vejledning. Alt arbejde på el i kedlen skal laves af en autoriseret elinstallatør. Har du gasfyr og lugter gas, så forlad huset og ring til gasselskabets vagt eller 112.

1. Sluk for varmen og lad anlægget køle af.
2. Find og noter den gamle ventils forindstilling, og tæl omdrejningerne til den er lukket.
3. Luk termostatventilen på fremløbet ved at dreje føleren på nul eller sætte en lukkehætte på.
4. Læg klude under radiatoren og stil en lav bakke klar.
5. Tøm radiatoren eller den relevante del af anlægget. Åbner du udluftningsskruen, løber vandet hurtigere ud.
6. Løsn omløberen og rørets forskruning, og hold imod med en ekstra nøgle.
7. Skru den gamle nippel ud og rens gevindet i radiatoren.
8. Skru den nye nippel i med tætning efter producentens anvisning.
9. Slut ventilen til røret og spænd forskruning og omløber med fornemmelse, uden forlænger på nøglen.
10. Indstil forindstillingen efter den noterede værdi eller efter producentens anvisning.
11. Fyld anlægget, udluft radiatoren og efterfyld trykket efter kedlens eller unittens vejledning.
12. Tænd for varmen og tjek samlingerne, mens de er varme, efter de er kølet af og igen dagen efter.

Bliver gevindet på røret beskadiget under afmonteringen, eller drypper samlingen stadig efter tilspænding, så ring til en VVS-installatør. Mere tilspænding gør som regel kun ondt værre.

En ny returventil ser ikke ud af meget, så det er værd at bruge et par minutter på at tjekke den ved afleveringen og igen efter nogle dage med varmen tændt. Tjek:

• At samlingerne ved niplen, omløberen og rørforskruningen er tørre
• At der er tørt omkring spindlen, også efter ventilen er lukket og åbnet igen
• At ventilen kan lukkes og åbnes uden at bruge kræfter
• At hætten er sat på, og at du har fået at vide, hvad ventilen er forindstillet til
• At radiatoren bliver jævnt varm, når varmen tændes, uden at klukke
• At trykket i anlægget svarer til producentens angivelse lige efter påfyldning og igen efter nogle dage
• At rørene og pudsen omkring rørgennemføringen i væggen er uden skader
• At gulvet under radiatoren og under kedlen eller unitten er tørt
• I en ejendom med fælles anlæg: at viceværten har bekræftet, at strengen er fyldt og udluftet