Montering af radiatorkonsol

Du skal bruge en ny konsol, når der ikke sidder noget på væggen i forvejen. Oftere handler det dog om en udskiftning. En ny radiator har næsten altid andre mål, en anden vægt og en anden afstand mellem ophængspunkterne end den gamle, så de gamle konsoller passer simpelthen ikke.

• Montering af en ny radiator i lejligheden eller huset
• Udskiftning af en gammel ribberadiator med en panelradiator
• En løs radiator, der bevæger sig, når du rører ved den, eller vipper ud fra væggen
• Rustne eller bøjede konsoller i ældre byggeri
• Renovering, hvor radiatoren flyttes til et andet sted

Når radiatoren alligevel skal skiftes, giver det mening at klare nedtagning, nye konsoller og nye ventiler på én gang. Så bliver der kun boret i væggen én gang, og pudsen skal også kun repareres én gang. I en etageejendom kan du ikke tage radiatoren ned uden at lukke for den og tømme den for vand. Nogle gange skal hele stigstrengen tømmes, og det påvirker naboerne. Tal derfor i god tid med viceværten, ejerforeningen eller andelsboligforeningen, så tømningen kan lægges på et fast tidspunkt, helst uden for fyringssæsonen. Selve tømningen og påfyldningen af anlægget, også på fjernvarme, er en opgave for en VVS-installatør.

Det er først og fremmest radiatoren, der bestemmer konsoltypen. Producenten leverer den som regel med i pakken eller angiver præcist i vejledningen, hvilken der skal bruges.

Konsoller til panelradiatorer

Den mest udbredte løsning i dag. Det er stålkonsoller med en plastindsats, som beslagene bag på radiatoren klikker ned i. Indsatsen dæmper spændingerne, når radiatoren varmer op og udvider sig, og gør det let at løfte radiatoren af, for eksempel når der skal males.

Konsoller til ribberadiatorer

Støbejernsradiatorer og ældre ribberadiatorer i stål hænger på kroge eller dorne, der forankres i væggen. En støbejernsradiator er meget tung, så den kræver flere ophængspunkter og en solid væg.

Gulvkonsoller

Hvis væggen ikke kan bære noget tungt, for eksempel en let skillevæg eller en gipsvæg uden forstærkning, sættes radiatoren på gulvkonsoller, der skrues fast i gulvet. På væggen holdes den så kun fast, så den ikke vælter. Gulvet skal forberedes, før det endelige gulv lægges.

Konsoller til håndklæderadiatorer

Håndklæderadiatorer i badeværelset har deres egne beslag, som også bestemmer afstanden til væggen. Her betyder præcision meget, fordi radiatoren sidder synligt, og enhver skævhed falder i øjnene.

Hvorfor afhænger så meget af væggen? Fordi en radiator fyldt med vand ikke kun trækker dyblen nedad, men også ud fra væggen. Hvert materiale holder på en dybel på sin egen måde.

Beton

Typisk i elementbyggeri og mange etageejendomme. Beton holder rigtig godt, men er tungere at bore i, og der kan sidde armering i væggen. Her bruges almindelige nylon- eller metaldybler med skruer i passende længde.

Massive mursten og hulsten

Massive mursten er nemme at forankre i. Hulsten har hulrum indvendigt, hvor en almindelig dybel ikke har noget at spænde ud imod. Her bruges længere dybler beregnet til hule materialer eller et kemisk anker. Bor uden slag, så de indre vægge i stenen ikke slås i stykker.

Letbeton

Et blødt og let materiale, som er meget udbredt i nyere huse. En almindelig dybel kan nemt dreje rundt i hullet. Brug dybler beregnet til letbeton eller kemisk forankring.

Gipsvæg

Det sværeste tilfælde. Radiatoren kan ikke forankres i selve gipspladen. Enten lægger tømreren en forstærkning af træ eller stål ind i væggen, mens den bygges, eller også sættes radiatoren på gulvkonsoller. Er væggen allerede færdig uden forstærkning, skal den åbnes, eller du må vælge gulvkonsoller.

Det nemmeste er montering på en lige, solid væg, hvor tilslutningernes placering ligger fast, og hvor en gammel konsol blot skiftes til en ny af samme type. Arbejdet tager derimod længere tid og bliver mere besværligt ved:

• Hulsten, letbeton eller gipsvæg uden forstærkning
• En tung støbejernsradiator eller en meget lang radiator med flere konsoller
• Gamle huller netop dér, hvor der skal bores nye, så dyblen ikke har noget at holde i
• El- eller vandrør i væggen, som der skal tages hensyn til
• Tilslutninger, der ikke passer med den nye radiators placering og skal tilpasses
• Dårlig adgang, for eksempel bag et køkken eller under en vindueskarm med lille frihøjde

Selve opsætningen af konsoller på en beton- eller murstensvæg kan en øvet gør-det-selver godt klare. Nedtagning og tilslutning af radiatoren, tømning og påfyldning af anlægget og ændringer af rørene skal du overlade til en VVS-installatør. Er du i tvivl om, hvad der gemmer sig i væggen, så tilkald en fagmand, før du begynder at bore. Ligger der elkabler, der skal flyttes, er det en opgave for en autoriseret elinstallatør.

1. Finde den anbefalede højde over gulvet, afstanden til væggen og afstanden mellem konsollerne i producentens vejledning.
2. Kontrollere placeringen af frem- og returløb, så radiatoren passer præcist til tilslutningerne, når den hænger.
3. Undersøge med en detektor, om der løber elkabler eller rør, hvor der skal bores.
4. Tegne en vandret linje med vaterpas eller laser og afmærke punkterne til konsollerne.
5. Bore hullerne med et bor, der passer til væggens materiale, og bore uden slag i hulsten.
6. Blæse støvet ud af hullerne og sætte dybler eller kemisk anker i efter vejledningen.
7. Skrue konsollerne fast og spænde dem, så de sidder fast uden at skruen drejer over.
8. Kontrollere med vaterpas, at alle konsoller sidder i samme plan og i samme afstand fra væggen.
9. Trykke på hver konsol med hånden og sikre, at den sidder solidt.

De fleste problemer viser sig ikke med det samme, men først efter nogle ugers fyring. Radiatoren begynder at hælde, konsollen trækkes ud af væggen, eller samlingerne ved ventilerne bliver utætte. I praksis ser man tit, at der er regnet med vægten af en tom radiator, mens vandet er glemt, eller at der er brugt en universaldybel i en væg, den ikke er beregnet til. En anden klassisk fejl er en radiator, der sidder for lavt eller helt op under vindueskarmen. Så kan luften ikke cirkulere ordentligt, og rummet bliver langsommere varmt.

Når du overtager det færdige arbejde, så tjek:

• At konsollerne sidder fast og ikke rykker sig, når du trykker på dem
• At radiatoren hænger vandret eller, ved nogle typer, med et lille fald mod udluftningsventilen efter producentens anvisning
• At højden over gulvet og afstanden til vindueskarmen svarer til vejledningen
• At der er luft mellem radiator og væg, så varmen kan cirkulere
• At tilslutningerne ikke står i spænd, og at der ikke drypper nogen steder
• At der ikke er revner omkring hullerne, og at pudsen er pænt afsluttet
• At du har fået vejledningen til radiatoren og besked om, hvordan konsollerne er forankret